Share |
Forside | . | Referat fra møde i FU

Referat fra møde i FU

Referat fra møde i FU

 

-      Torsdag den 24. juni kl. 19

 

på Vesterbakken 34, Høruphav, 6470 Sydals.

 

Deltagere: Tharben Hansen, Ingrid Aggerholm, Kathryn B. Jørgensen, Randi S. Kristensen, Pia J. Ketelsen og Bruno Rey.

 

Afbud: Liane Schwarz.

 

 

Mødet afvikles efter følgende dagsorden:

 

1)    Referat fra mødet den 8. Juni

 

       Beslutning: Referatet blev godkendt.

 

2)    Forslag til forretningsorden, se vedlagte

Det er hensigten at drøfte forretningsordenen, således at ”spillereglerne” for vort virke er på plads. Efter enighed underskriver FU forretningsordenen.

Jeg beder jer om især at være opmærksom på bestemmelsen i § 5 om referatet, herunder offentliggørelsen heraf. Jeg ser gerne, at vi kan få indført en rutine med at udsende referatet til bestyrelsen, således at vi herved kan medvirke til at fremme samspillet mellem bestyrelse og FU.

 

Beslutning: Forretningsordenens bestemmelser blev gennemgået. Specielt § 5 om referatet blev drøftet. FU er enig i intention med § 5 og finder de angivne frister passende. Forretningsordenen blev i sin helhed godkendt. Vil blive indlagt på hjemmesiden snarest muligt.

 

3)    Møde med bestyrelsen i efteråret

Jeg ser gerne en styrket ”sammenbinding” af bestyrelsen og FU bl.a. med det sigte at udnytte ressourcerne i bestyrelsen bedre. Jeg foreslår, at vi afholder et møde med den samlede bestyrelse på Knøss Gård i september/oktober måned med det sigte, at få en debat om bestyrelsesarbejdet, herunder de opgaver som vi varetager i FU. Jeg har haft kontakt til DH centralt og jeg vil foreslå, at vi får en organisationskonsulent herfra til at holde et indlæg for at give os inspiration til metoder og emner, der i særlig grad er egnede til en bedre ”sammenbinding”.

Jeg ønsker en drøftelse i FU med henblik på en beslutning om, hvorvidt der skal arbejdes videre hermed.

 

Beslutning: FU kan tilslutte sig, at der arbejdes videre med at organisere et arrangement for bestyrelsen i efteråret. Formanden arbejder videre med tanken og det blev besluttet, at stile efter afvikling den 11. okt. Kl. 19 på Knøss Gård, alternativt den 13. okt. Endelig dato vil snarest blive udmeldt.

 

4)    Opfølgning fra mødet på Alsion den 8. ds. ”Det gode liv – også for handicappede”, herunder DH` s rolle – arbejdsgrupper og vor repræsentation – sammenhængen over til Handicaprådet – konsekvenser for tidligere beslutning om en planlagt temadag, hvor Kathryn og Bente har gjort de indledende tanker.

 

       Beslutning: der var almindelig enighed om, at der havde været tale om et godt arrangement på Alsion den 8. Juni. Der er nu ved at blive etableret arbejdsgrupper og den overordende styregruppe for projektet mødes den 28. Juni. Tharben er medlem af styregruppen og vil tillige med opfølgningen i Handicaprådet sikre orientering om forløbet til formanden og det øvrige FU. Der var enighed om, at udskyde de igangværende tanker om en temadag, fordi det vil være overlapning til de emner der var oppe på mødet på Alsion, hvortil kommer, at der næppe kan forventes økonomisk tilskud fra kommunen til afviklingen.

 

5)    Orienteringspunkter

 

a)    Klagerådet

Hidtil har klager over hjemmehjælp skulle behandles i de kommunale klageråd¸ der så kunne sende sagen videre til behandling i det sociale nævn. Klagerådet havde ingen afgørelseskompetence, men kunne alene komme med udtalelser. Vi var repræsenteret ved Hanne Poulsen (Dansk Blindesamfund) og Bjarne Müller (Dansk Handicapforbund).

Klagerådet afskaffes med virkning fra den 1. juli d.å.

 

Beslutning: Formanden orienterede om klagerådets afskaffelse og vil i den forbindelse sikre en tilretning af hjemmesiden.

       

b)    Handicaprådet – seneste møde den 23. ds.

 

        Beslutning: Tharben orienterede fra seneste handicaprådsmøde. Særligt fremhævede Tharben punkterne om kørselsordning og handlingsplanen for udbygning af plejecentre. Endvidere blev det oplyst, at der under eventuelt blev redegjort for status på klagesager om specialundervisning, hvor Sønderborg Kommune angiveligt har tabt 20 ud af 27 ankede sager. Handicaprådet har bedt direktør Jette Østergaard om en redegørelse på næste møde. Endelig opfordrede Tharben til, at FU orienterer sig i dagsorden på Sønderborg Kommunes hjemmeside og Tharben modtager gerne inspiration forud for rådets møder til de enkelte punkter - helst via mail.

      

 

6)    Eventuelt

 

              Formanden orienterede om, at der i Sønderborg Kommune er nedsat et dialogforum for at  

              fremme samspillet omkring sagsbehandlingen etc. vedr. § 96 hjælperordninger. Fra

              handicapside deltager Jørn Andersen, Jette Bertelsen og Bente Rey.

             

              Ligeledes blev der gjort opmærksom på en ny hjemmeside, der sætter fokus på søskende til

              børn med handicap, fysisk sygdom og/eller psykisk lidelse. Adr. er www.søskendefokus.dk

 

              Der blev endvidere gjort opmærksom på høreforeningens tilgængelighedsguide, der netop

              er udsendt og fordelt til FU forud for mødet. I den forbindelse udsprang der sig en debat

              om det af DH nedsatte tilgændelighedsudvalg, hvor Pia fra FU er medlem. Pia sender referater

              til formanden og det blev besluttet at tage punktet op på vort næste møde i august.

 

              Kathryn spurgte til referatet fra årsmødet. Referatet er tilsendt FU og Kathryn vil tillige sende

              det til formanden.

 

              Næste møde den 31. August kl. 19 hos Bruno.

 

 

Den 25. Juni 2010.

 

Bruno

Referent

 

 

 

 

 

 

HandiKlip 23/05 2012
Fra dagens dagblade
USA advarer danske sklerosepatienter (Danmark Radio), 23/05 2012
HandiKlip-arkivet
Tilmeld dig Handiklip
Medlemslogin
Log ind
Bliv bruger
 
Søg
 
  • Formand: Bente Rey
  • Vesterbakken 34, Høruphav
  • 6470 Sydals
  • 7441 6863
  • rey@city.dk