Share |
Forside | Dokumenter | Pressemeddelelse: DSI-Sorø afholder debataften

Pressemeddelelse: DSI-Sorø afholder debataften

DSI-Sorø afholder handicappolitisk debataften onsdag den 1. november 2006 kl. 19.30 – 21.30

Sorø, den 22. oktober 2006

 PRESSEMEDDELELSE

DSI-Sorø afholder handicappolitisk debataften onsdag den 1. november 2006 kl. 1930 – 2130.

Stedet er Teatersalen i Sorø Kultur- og Fritidscenter, Frederiksvej 27 i Sorø.

DSI-Sorø har inviteret medlemmerne af Sammenlægningsudvalget for Ny Sorø Kommune, Annette Raaschou van der Star (S) og Gert Onstrup Jørgensen (C), til at komme og debattere handicappedes vilkår i Ny Sorø.

Annette er formand for Sundhedsudvalget og medlem af Handicaprådet i Ny Sorø Kommune. Gert er medlem af Sundhedsudvalget og næstformand i Handicaprådet.

Annette og Gert vil byde ind med deres handicappolitiske visioner for den nye kommune. De vil også fremkomme med deres mærkesager på handicapområdet og kommentere på den betydning, den aktuelle politiske og økonomiske situation i Ny Sorø får for mennesker med handicap.

Formålet med debataftenen er samtidig, at borgerne kan få lejlighed til at give politikerne en masse gode ideer og forslag til, hvordan handicappedes vilkår kan forbedres og ikke forringes, når kommunalreformen træder i kraft 1. januar.

Det meste af aftenen vil derfor forløbe som en dialog mellem salen og Annette og Gert, hvor Janus Tarp, formand for DSI-Sorø og Handicaprådet, vil optræde som ordstyrer.

Der vil blive serveret te, kaffe og kage samt mulighed for at købe øl og vand.

DSI-Sorø vil gerne opfordre alle interesserede til at møde op og gå i dialog med politikerne om handicappedes fremtid i Ny Sorø Kommune.

Ønskes yderligere oplysninger om arrangementet kan Janus Tarp kontaktes på 3874 6538 eller janustarp@mail.tele.dk.

Med venlig hilsen 

Janus Tarp
Formand DSI-Sorø

Dokumenter
 
HandiKlip 23/05 2012
Fra dagens dagblade
USA advarer danske sklerosepatienter (Danmark Radio), 23/05 2012
HandiKlip-arkivet
Tilmeld dig Handiklip
Medlemslogin
Log ind
Bliv bruger
 
Søg