Share |
Forside | Referater | Det lokale Beskæftigelsesråd

Det lokale Beskæftigelsesråd

Møde på JobCenter i Sorø

 

 

 

 

 

Referat

 

af møde i

 

Det Lokale Beskæftigelsesråd

 

 

 

 

Dato:

19. november 2008

Lokale:

Jobcenter Sorø

Tidspunkt:

Kl. 16.00 – 18.00 efterfulgt af middag

Fraværende medlemmer:

Med anmeldt forfald: Asger Torp Jensen, Annelise Birkholm, Lars Pilegaard, Bjørn Nielsen

 

 

 

 

Indholdsfortegnelse:

 

42. Godkendelse af dagsorden

43. Status for forebyggelsesprojektet

44. LBR’s plan for det virksomhedsrettede arbejde i 2009

45. Virksomhedspris

46. Depressionsskole

47. Tema- og kompetenceudviklingsseminar for LBR samt jobcentrets personale

48. Kursus: Mindfulness (opmærksomhedstræning)

49. Kursus: Rundbordssamtaler

50. Ny struktur på beskæftigelsesområdet

51. Møder i 1. halvår 2009

52. Meddelelser

53. Evt.

 

 

 

 

 


 

 

SAGSFREMSTILLING

 

 

Sagsbehandler: joot

 

 

42. Godkendelse af dagsorden

 

 

Det Lokale Beskæftigelsesråd, møde den 19. november 2008:

 

Godkendt

 

 

SAGSFREMSTILLING

 

 

Sagsbehandler: joot

 

 

43. Status for forebyggelsesprojektet

 

Den LBR-finansierede projektmedarbejder, sygeplejerske Vibeke Ebbesen orienterer om de foreløbige erfaringer fra projektet, der gik i luften primo juni.

 

Bemærk i den sammenhæng pkt. 48 nedenfor.

 

 

Det Lokale Beskæftigelsesråd, møde den 19. november 2008

 

Orienteringen taget til efterretning. Vibeke inviteres igen i juni 2009 for ny status, herunder ønskes statistikken suppleret med fordeling på personer fra offentlige hhv. private virksomheder.

 

 

SAGSFREMSTILLING

 

 

Sagsbehandler: joot

 

 

44. LBR’s plan for det virksomhedsrettede arbejde i 2009

 

LBR’s midler skal anvendes i overensstemmelse med planen for styrkelse af den virksomhedsrettede indsats samt indenfor de overordnede rammer i beskæftigelsesplanen.

 

Sekretariatet har i samråd med formanden vurderet, at der med fordel kan udarbejdes en kort og ret generel plan for 2009 med henblik på løbende udmøntning i konkrete initiativer.

 

Baggrunden for dette er blandt andet regeringens mange nye initiativer på beskæftigelsesområdet og en negativ konjunkturudvikling, der kan udløse svært forudseelige behov for nye indsatser.

 

Der foreslås følgende tekst:

 

Det Lokale Beskæftigelsesråd (LBR) i Sorø Kommune har i tiden siden kommunalreformen blandet andet prioriteret at anvende sine midler til initiativer rettet mod metodeudvikling på sygedagpengeområdet. Konkret er der fx gennemført et succesrigt etårigt projekt rettet mod sygemeldte med stress og depression, ligesom der aktuelt pågår et forsøgsprojekt med fokus på forebyggelse af sygefravær. Dette sidste projekt strækker sig ind i 2009.

 

Herudover har LBR Sorø iværksat et projekt, der har til formål at udvikle nye metoder til en effektiv uddannelses- og beskæftigelsesfremmende indsats overfor ungegruppen, idet Jobcenter Sorø anses at have relativt mange unge uden uddannelse på offentlig forsørgelse. Også dette projekt står på i 2009.

 

Dernæst vil LBR Sorø i 2009 fortsat prioritere at tage initiativer til udvikling af den virksomhedsrettede indsats overfor de kundegrupper, der har sværest ved at finde fodfæste på arbejdsmarkedet. Det kan konkret være:

- modtagere af sygedagpenge eller ledighedsydelse

- kontanthjælpsmodtagere med komplekse problemer udover ledighed, fx misbrug

- yngre ledige med ingen eller meget begrænset arbejdsidentitet, der står i risiko for at glide varigt ud af arbejdsstyrken

- personer, der efter et længere sygedagpengeforløb igen står til rådighed for arbejdsmarkedet, men som har vanskeligt ved at opnå ny beskæftigelse.

 

LBR vil herudover være vært ved et eller flere arrangementer med det formål at involvere lokale beslutningstagere og virksomhedsledere i sine og jobcentrets indsatser for de nævnte målgrupper. LBR vil endvidere se positivt på at yde støtte til andre former for aktiviteter, der har til formål at bevæge private virksomheder til samarbejde om fx partnerskabsaftaler eller voksenlærlinge.

 

Endeligt vil LBR sikre, at de iværksatte initiativer følges, evalueres og kommunikeres, så de indbragte erfaringen i videst mulige omfang nyttiggøres efterfølgende.”

 

 

 

Indstilling:

Det indstilles at LBR godkender ordlyden, og at teksten herefter vedlægges som tillæg 3 til beskæftigelsesplanen for 2009 forud for offentliggørelse, der skal ske senest den 10. januar.

 

 

Det Lokale Beskæftigelsesråd, møde den 19. november 2008

 

Godkendt. For 2010 overvejes på ny, om der kan inddrages noget fra Rambøll-rapporten.

 

 

SAGSFREMSTILLING

 

 

Sagsbehandler: joot

 

 

45. Virksomhedspris

 

LBR har på sit møde i august besluttet at indstifte en virksomhedspris, der op mod jul skulle uddeles til en virksomhed, der har udmærket sig ved at tage et socialt medansvar i relation til beskæftigelsesindsatsen.

 

Trods annoncering og opfordringer til offentligheden om at indstille kandidater til prisen er der ikke indløbet en eneste indstilling, når der bortses fra, at en medarbejder i jobcentret har fremsendt navne på et antal virksomheder, der har været konstruktive samarbejdspartnere gennem årene.

 

Annonceringen er ellers sket ganske bredt i Dagbladet, Sjællandske, Sorø Avis samt på Sorø Kommunes hjemmeside.

 

Der er på baggrund af ovennævnte ikke grundlag for uddeling af en virksomhedspris i denne omgang.

 

 

Indstilling:

Det indstilles

- at der pga. manglende indstillinger alligevel ikke uddeles en virksomhedspris i 2008.

 

 

Det Lokale Beskæftigelsesråd, møde den 19. november 2008

 

Jobcentret gør et fornyet forsøg på at finde en prismodtager i indeværende år. Om muligt i kombination med et temaarrangement om handicap.

 

 

 

SAGSFREMSTILLING

 

 

Sagsbehandler:  joot

 

 

46. Depressionsskole

 

I medfør af tidligere beslutning har LBR med annoncer i Dagbladet, Sjællandske, Sorø Avis samt på Sorø Kommunes hjemmeside bekendtgjort, at eksterne kræfter frem til udgangen af oktober kunne fremsende ansøgninger om støtte til tiltag, der hører ind under LBR’s formålsbeskrivelse. Der kunne ansøges om indtil 300.000 kr.

 

Ved fristens udløb var der indkommet i alt 7 ansøgninger. Heraf har formanden og sekretariatet på et møde primo november udpeget to ansøgninger til videre behandling, nemlig:

-          Ansøgning fra Midtsjællands Kursuscenter om 300.000 kr. til rehabilitering af langtidssyge. Rehabiliteringen sker med arbejdspladsen som omdrejningspunkt.

-          Ansøgning fra Sorø Uddannelsescenter på vegne af Psykiatrifonden om 105.000 kr. til gennemførsel af et depressionsskoleforløb for 20 – 30 depressionsramte. Depressionsskolen gennemføres som et pilotprojekt med henblik på at jobcentret efterfølgende afgør, hvorvidt det bør videreføres.

 

Den videre behandling af de to forslag har herefter bestået i, at sekretariatet efter aftale med formanden har forelagt oplæggene til vurdering hos jobcentrets sygeplejerske samt gruppelederen for Team Sygefravær.

 

De to sygeplejersker og gruppelederen har i enighed tilkendegivet, at depressionsskoleforløbet er en god ide og et højst relevant supplement til de bestående indsatser, mens det omvendt vurderes, at forløbet på Midtsjællands Kursuscenter ikke matcher de behov, Team Sygefravær aktuelt oplever hos borgerne.

 

På den baggrund indstilles, at LBR bevilger 105.000 kr. til gennemførsel af et pilotprojekt med depressionskoleforløb.

 

 

Bilag:

-          Ansøgning fra Sorø Uddannelsescenter / Psykiatrifonden

-          Ansøgning fra Midtsjællands Kursuscenter

 

De øvrige ansøgninger vil foreligge til gennemsyn på mødet.

 

 

Indstilling:

Det indstilles, at LBR tiltræder en bevilling på 105.000 kr. til gennemførsel af et depressionsskoleforløb, jf. ansøgningen herom.

 

 

Det Lokale Beskæftigelsesråd, møde den 19. november 2008

 

Godkendt.

 

Ansøgningen fra Midtsjællands Kursuscenter tages op på det kommende møde mellem formand Henrik Kjær og formandskollegerne fra Ringsted og Slagelse.

 

 

 

SAGSFREMSTILLING

 

 

Sagsbehandler: joot

 

 

47. Tema- og kompetenceudviklingsseminar for LBR samt jobcentrets personale         

 

Beskæftigelsesområdet undergår aktuelt galopperende forandringer på flere forskellige fronter. Herunder hører at den samlede beskæftigelsesindsats kommunaliseres med virkning fra august 2009, og at der er en række ændringer på vej af mere indholdsmæssig karakter (blandt andet i forhold til sygefraværsområdet, ungeindsatsen m.v.).

 

Det foreslås på baggrund af ovenstående, at LBR afsætter midler til gennemførsel af et tema- og kompetenceudviklingsseminar med fokus på følgende hovedpunkter:

-          Livet efter staten i jobcentret, visioner og intentioner i den nye struktur

-          LBR’s fremtidige rolle, hvordan styrke samarbejdet?

-          Skærpet sygefraværsindsats

-          Nye rammer for ungeindsatsen

-          Hvor er beskæftigelsesområdet på vej hen?

-          Generelt: øget forståelse, fælles billeder, forbedret samarbejde mellem medarbejderne i jobcentret samt mellem kommunen/jobcentret og LBR.

 

Der foreslås en deltagerkreds bestående af LBR, jobcentrets samlede personale samt repræsentanter fra topledelsen (direktionen) i Sorø Kommune og byrådsmedlemmer med interesse for området.

 

Der inddrages kompetente eksterne oplægsholdere.

 

Tema- og kompetenceudviklingsseminaret foreslås afviklet på Skælskør Vandrehjem over 1 døgn. Jobcentrets medarbejder deltager i det fulde arrangement, mens programmet tilrettelægges, så de øvrige kan nøjes med at deltage i de mest relevante programpunkter.

 

Der ansøges om en ramme på 100.000 kr. til gennemførslen.

 

Bilag:

 

Indstilling:

Det indstilles at:

-          LBR bevilger 100.000 kr. til et tema- og kompetenceudviklingsseminar som skitseret samt at LBR drøfter, hvornår arrangementet mest hensigtsmæssigt kan afholdes.

 

 

Det lokale beskæftigelsesråd, møde den 19. november 2008:

 

Godkendt.

 

I den forbindelse: Kritik af, at jobcentret ikke var repræsenteret på KL’s Jobcamp i Århus

 

 

 

SAGSFREMSTILLING

 

 

Sagsbehandler: joot

 

 

48. Kursus: Mindfulness (opmærksomhedstræning)

 

Den af LBR finansierede forebyggelsesmedarbejder, Vibeke Ebbesen, har stillet forslag om, at LBR finansierer et kursus i Mindfulness (opmærksomhedstræning).

 

Mindfulness er en opmærksomhedstræning, der styrker bevidstheden. Opmærksomheden på de fysiske fornemmelser og evnen til at være til stede fra øjeblik til øjeblik styrkes.

 

I mindfulness træner man evnen til at være ikke-dømmende overfor sig selv samt tilstede i nuet. Tanker om fremtiden og fortiden registreres og ”passerer forbi” i bevidstheden. Nærvær og dét at give slip på kontrol trænes. Herved lindres stress, angst, tristhed og/eller anspændthed. Mindfulness kan bruges alene eller som supplement til de øvrige kognitive metoder.

 

Undersøgelser viser, at Mindfulness har en forebyggende og endda helbredende effekt over for fx stress, depression, kroniske smerter og angst. Ved at lære at være tilstede i nuet og træne opmærksomhed, kan ruminering (grublerier), tilbagevendende stress og depression effektivt afhjælpes og forebygges. Koncentrationsevnen trænes og styrkes.

 

Mindfulness har i videnskabelige forsøg vist sig særdeles effektiv til forebyggelse af svær depression og tristhed.

 

LBR ansøges om 50.000 kr. til gennemførsel af et mindfulness-forløb for et antal borgere samt – i tilknytning hertil – til instruktørkursus for de to sygeplejersker, Vibeke Ebbesen og Elsebeth Refsgaard, således at tilbuddet fremover kan indgå i jobcentrets tilbud til syge eller sygdomstruede med stress eller depression.

 

 

Bilag:

For yderligere oplysninger henvises til http://cektos.minisite.dk/default.aspx?PageID=29322

 

 

Indstilling:

Det indstilles at:

-          LBR bevilger 50.000 kr. til dækning af mindfulnessforløb samt instruktørkursus for de to sygeplejersker i jobcentret.

 

 

 

Det lokale beskæftigelsesråd, møde den 19. november 2008:

 

Godkendt

 

 

 

SAGSFREMSTILLING

 

 

Sagsbehandler: joot

 

 

49. Kursus: Rundbordssamtaler

LO-repræsentanterne i LBR har stillet forslag om, at LBR finansierer et kursus der understøtter, at de relevante medarbejdere i jobcentret, hos A-kasserne, evt. læger m.v. kan gennemføre effektive rundbordssamtaler med og om den enkelte borger samt med inddragelse af arbejdsgiveren.

 

Alle de relevante parter – særligt fra jobcentret og a-kasserne lokalt - vil blive inviteret til at deltage, således at kurset også vil give mulighed for at få ansigt på de samarbejdspartnere, der ret beset bør samarbejdes meget mere hyppigt og intensivt med fremover.

 

Jobcenter Sorø har gennem længere tid haft ambitioner om at styrke a-kassesamarbejdet, men er ikke kommet langt med det endnu. Derfor ser både medarbejdere og ledelse i jobcentret meget positiv på forslaget.

 

Sekretariatet har (lidt sent) rekvireret et konkret oplæg til noget sådant fra Den Sociale Højskole i Odense.

 

Oplægget efterudsendes med henblik på drøftelse på mødet.

 

Bilag:

Efterudsendes

 

Indstilling:

Det indstilles at:

-          LBR drøfter forslaget og evt. beslutter bevilling af kurset..

 

 

Det lokale beskæftigelsesråd, møde den 19. november 2008:

 

Godkendt op til en ramme på max. 3 forløb eller op til 100.000 kr. Jobcentret kontakter Den Sociale Højskole i Odense for nærmere justering af konceptet.

 

 

 

SAGSFREMSTILLING

 

 

Sagsbehandler: joot

 

 

50. Ny struktur på beskæftigelsesområdet

Som led i finanslovsforliget har regeringen og DF overraskende fastlagt, at den samlede indsats i jobcentret skal kommunaliseres med virkning fra den 1. august 2009.

 

Beskæftigelsesregionen har i uge 46 været forbi Jobcenter Sorø for at informere samtlige medarbejdere om beslutning og dens konsekvenser.

 

Jobcentret finder, at også LBR bør gennemgå ændringerne og overveje, hvad det betyder for rådets arbejde fremover.

 

 

Bilag:

Den politiske aftale kan læses via (klip link til browser)

http://www.bm.dk/graphics/Dokumenter/Presse%20og%20nyheder/Pressemeddelelser/2008/aftale_enstrenget_beskaeftigelsesindsats.pdf

 

 

Det lokale beskæftigelsesråd, møde den 19. november 2008:

 

Drøftet efter orientering fra Gro.

 

 

SAGSFREMSTILLING

 

 

Sagsbehandler: joot

 

 

51. Møder i 1. halvår 2009

Der foreslås følgende møder i 1. halvår 2009:

-          tirsdag den 10. februar 2009 kl. 16 – 18 (primært med henblik på bevillinger)

-          tirsdag den 28. april 2009 kl. 16 – 18 (primært med henblik på resultatrevision)

-          tirsdag den 2. juni 2009 kl. 16 – 18 (primært med henblik på input til beskæftigelsesplanen for 2010)

 

Endvidere gøres opmærksom på, at Beskæftigelsesregionen tirsdag den 3. marts 2009 kl. 14 - 16 indbyder LBR, jobcenterchefer m.v. til dialogmøde med Det Regionale Beskæftigelsesråd (RBR).

 

 

Det lokale beskæftigelsesråd, møde den 19. november 2008:

 

Godkendt

 

 

SAGSFREMSTILLING

 

 

Sagsbehandler: joot

 

 

52. Meddelelser

KL’s beskæftigelsestræf afholdes 28. januar 2009 i Nyborg

 

Bemandingssituationen i Jobcenter Sorø (ændret ledelse)

 

Gro har været på kursus i sekretariatsbetjening og foreslog i den forlængelse evaluering af LBR Sorøs oplevelse med sekretariatsbetjeningen optaget som punkt på næste møde

 

 

Det lokale beskæftigelsesråd, møde den 19. november 2008:

 

Foreløbig deltagerliste til KL’s beskæftigelsestræf i Nyborg den 28. januar 2009: Henrik, Torben, Gro, Janus, Annette Elvensø (kommende FOA-repræsentant i LBR)

 

Andre interesserede kan e-maile til Johan, joot@soroe.dk

 

 

 

SAGSFREMSTILLING

 

 

Sagsbehandler: joot

 

 

53. Eventuelt

 

 

 

Det lokale beskæftigelsesråd, møde den 19. november 2008:

 

-

 

 

Mødet hævet kl.    17.55, hvorefter sæsonafslutningen markeredes med middag

 

 

Det lokale beskæftigelsesråd, møde den 19. november 2008:

 

 

__________________________________                  

Henrik Kjær                                                                                        

 

 

__________________________________                  

Janus Tarp                                                                                           

 

 

__________________________________                  

E. Bjørn Nielsen

                                                                                                            

 

__________________________________                  

Erik Jensen

                                                                                      

 

__________________________________

Anne-Lise Birkholm                                                                           

 

 

__________________________________                  

Hanne Hennings

 

 

__________________________                                         

Aase Viberg Hansen

 

 

__________________________________                          

Asger Torp Jensen

 

 

__________________________________

Thor Grønbæk

 

 

__________________________________                

Claes Rosenkrands



__________________________________

Kim Schmidt



__________________________________

Bruno Sørensen

 

 

__________________________________

Lars Pilegaard


HandiKlip 08/02 2012
Fra dagens dagblade
Reform af førtidspension skal give de svageste håb (Information), 08/02 2012
Forældet føleskrift forvirer blinde (JyllandsPosten), 08/02 2012
Se indslag om handicap og arbejde i Aftenshowet (Andre aviser og hjemmesider), 08/02 2012
Leder: Hvor kommunalt (JyllandsPosten), 08/02 2012
HandiKlip-arkivet
Tilmeld dig Handiklip
Medlemslogin
Log ind
Bliv bruger
 
Søg