Bestyrelsesmøde - 10 oktober 2011
Bestyrelsesmøde
DH Tårnby
10. 10. 2011
kl. 19.00 – 22.00
Skelgårdskirken
Ugandavej 111
Deltagere: Lars Peter Brogaard Nielsen (DBS), Jørgen Maibom (PTU), Lis Noltensmeier (Nyreforeningen), Keld Henvig (Hjernesagen), Ritta Michelsen (Gigtforeningen), suppleant Tony Pedersen (Hjernesagen), suppleant Lis Rasmussen (Gigtforeningen), suppleant Liselotte Nielsen (Autistforeningen), Johnny Fredelund (Spastikerforeningen), Ann Bird Nørgaard (Autistforeningen).
1. Valg af dirigent: Jørgen vælges.
2. Godkendelse af dagsorden: ingen bemærkninger
3. Nyt fra FU:
Lars spørger om der er nogen, der har lyst til at deltage i Bevillingsudvalget i DH? Bevillingsudvalget skal vurdere, hvordan pengene skal fordeles til de enkelte lokalforeningerne.
Vi har selv søgt om 5000 kr. og har fået 2500 kr.
Næste møde er det sidste før jul, vi starter en time før.
Ritta og Liselotte står for arrangementet.
4. Nyt fra Bestyrelsen.
Keld har været til åbent hus på Tagenshus og Falhøj. Plejeboligerne forekommer meget små. Bofællesskaberne er pænt store ca 60 m2 .
I bebyggelsen er der etableret en sø til regnvand, vi er usikre om den er sikret tilstrækkeligt, vi vil se på det den 28.10.11.
Keld fortæller om en ældre svækket borger, der ikke vidste, hvordan han kunne få apotekervarer, når han ikke selv kunne bevæge sig hen til apoteket. Vedkommende havde spurgt på Rådhuset, men følte sig dårligt informeret.
Apotekerne kan levere medicin mod et mindre beløb.
5. Nyt fra Underudvalg: Tilgængelighedsudvalget
Liselotte: der har været afholdt Fælles Tilgængelighedsmøde i Tårnby, der kom repræsentanter fra syv kommuner. Mødet foregik i Sundhedshuset og der var stor tilfredshed med tilgængeligheden i det nye hus.
Liselotte har været til åben rådgivning i Viedergården, der var fire foreninger til stede. Der kom kun enkelte personer fordi arrangementet ikke var omtalt nogle steder. Det er meningen, at der skal komme fire nye foreninger hver torsdag.
Den internationale Frivillighedsdag 30. september blev afholdt på biblioteket.
32 foreninger var inviteret, men der kom kun 9.
I uge 41 er der Sundhedsuge i Tårnby. Der er i år sat bannere op flere steder på vejene i kommunen, de er meget synlige
På onsdag er der et arrangement for Tårnby Seniorer i Sundhedsugen.
6. Handicaprådet:
Medlemmerne i Handicaprådet er inviteret den 28.10.11 til reception i Falhøj.
Der er møde den 27.10.11 i Handicaprådet.
Spørgsmål der tages op:
Hvordan ser den forbedrede tilgængelighed ud for Kastrupgårdsamlingen?
Hvor langt er udkastet til den nye handicappolitik kommet på Rådhuset?
7. Det lokale beskæftigelsesråd:
Formanden og repræsentanterne fra LBR har modtaget materiale fra DH, med fokus på at flere personer med handicap skal i beskæftigelse.
8. Kurser:
Tonny, Jørgen og Liselotte har været på et godt DH-kursus.
9. Mødedatoer i 2011 og 2012
14.11.2011
9.1.12
13.2
12.3
16.4
14.5
18.6
10. Eventuelt:
Der er møde i Hellerup i ”Institut for Blinde og Svagtsynede” om den aktuelle meget negative omtale af handicappede.
Det er et åbent arrangement for alle interesserede.
ref: Lis Noltensmeier
