Handicaprådets årsberetning 2010
Handicaprådets beretning 2010
Møderne i handicaprådet bliver holdt på forskellige geografiske adresser rundt om i kommunen. Dette er besluttet fordi vi så kommer rundt og ser forskellige tiltag og tilbud. Vi har været på Vilsted Søgaard, Beskyttet værksted i Løgstør, Rosenparken i Ålestrup. Alle steder får vi rundvisning og orientering om det pågældende sted.
Vesthimmerlands Kommunes redegørelse til Udviklingsrådet i Region Nordjylland om det sociale område og specialundervisningsområdet har været til hørring i handicaprådet.
Det har været besværligt for medlemmerne at læse de udsendte skemaer og formanden ønsker, at der fremover deltager en embedsmand fra hver forvaltning i møderne, der kan fortolke skemaerne. Materialets karakter egner sig ikke til at danne sig et egentlig overblik over emnet.
Handicaprådet har drøftet en henvendelse fra BORN (Blindes oplysningsforbund/Nordjylland) vedrørende en samarbejdsaftale med kommuner i Region Nordjylland. Vesthimmerlands Kommune og Mariagerfjord Kommune har dog ikke tilmeldt sig ordningen på trods af, at de har modtaget invitation til at slutte sig til den kompenserende undervisning i Aalborg. Vesthimmerlands Kommune har end ikke besvaret spørgsmålet om tilslutning til undervisningen. Dette har vi givet udtryk for er meget beklageligt.
Tilbud om STU (særlig tilrettelagt ungdomsuddannelsesforløb) har været på dagsordenen flere gange. Vesthimmerlands kommune arbejder på at komme med et udspil vedr. kommunens tilbud gældende fra august.
UU (ungdommens uddannelsesvejledning) har været på dagsordenen, også flere gange. På grund af 2 gange lederskift er udarbejdelses af forslag til den fremtidige struktur forsinket.
Serviceniveauet i familieafdelingen har været til høring, og vi har givet vores input til hvorledes vi mener niveauet bør være.
Lovpligtige tilsyn af bofællesskaberne har været til høring. Generelt fortæller tilsynsrapporterne at det står okay til rundt omkring.
Handicaprådet har besluttet at der skal udarbejdes en pressemeddelelse efter hvert handicaprådsmøde, for at få mest muligt information ud om det arbejde der bliver gjort.
Nøgletal vedr. handicaprådet har været sat på dagsordenen. Her har vi spurgt ind til og efterlyst mere konkrete tal for den stigning i udgifterne, som både pressen generelt på landsplan og kommunes embedsmænd melder ud der er. Det er ikke lykkedes at få påvist at der sker en stigning, tvær imod mener vi at er blevet tydeligere det er indenfor andre områder der sker en
