Share |
Forside | Netværk og info. | Børn/unge-netværk | Børn & unge 2011 | Hjemmetræning af børn med handicap

Hjemmetræning af børn med handicap

— Arkiveret under

Forældre skal fortsat kunne træne deres børn i hjemmet. Socialministeriet arbejder sammen med satspuljepartierne på en ny model for hjemmetræning med en tættere involvering af det autoriserede sundhedsfaglige personale. Dette opslag er også lagt på Sundhedsnetværkets hjemmeside.

Hjemmetræning af børn med handicap

Væltede kegler - Foto: Foto: Jørn Kildall © www.foto-arkiv.dk

Hjemmetræning af handicappede børn fortsætter

Satspuljepartierne er enige om, at der skal udarbejdes en ny model for hjemmetræning af handicappede børn. Beslutningen er truffet, fordi blandt andet Sundhedsstyrelsen, Dansk Pædiatrisk Selskab, Lægeforeningen og nogle kommuner har rejst fornyet bekymring for, hvorvidt nogle dele af træningen kan være skadelige for børnene.

Den model, der drøftes politisk vil bevare hjemmetræning. Reglerne vil fortsat give forældre mulighed for at træne deres børn hjemme, og forældrene har fortsat indflydelse på, hvilke metoder, de kan træne efter. Og forældrene skal også fremover i høj grad inddrages, når træningen tilrettelægges.

Ændringerne af reglerne vil i givet fald betyde, at træningen fremover skal ske under vejledning af sundhedsfagligt autoriseret personale.

Regelændringerne skal sikre, at kommunerne ikke godkender træningsmetoder/-elementer, der potentielt kan være sundhedsskadelige for børnene – et hensyn, der vægter meget højt hos de partier, der står bag hjemmetræningsreglerne.

 

Socialministeriet, 18. marts 2011 - Hjemmetræning af handicappede børn fortsætter  

Se også DH Vordingborg, 7. feb. 2011 - Vedligeholdelsestræning til børn