DH-NYHEDSBREV NR. 4/07 December 2007 – ISSN 0907-2292 Nyhedsbrevet udkommer 4 gange årligt og bliver sendt til DSI’s tillidsfolk, medlemsorganisationer og samarbejdspartnere. Tryk: KLS Grafisk Hus. Ansvarshavende redaktør: Jim Høyer. Indhold: Velkommen til Danske Handicaporganisationer Fundamentet smuldrer under kommunalreformen VISO er for eksklusiv Svært at finde dagens tilbud Kaos i udviklingsrådene Handicaprådene virker – for det meste Formandens kommentar: Kommunalreformens udfordringer DH foreslår ny rehabiliteringsindsats To seminarer om unges meninger Handicaprådene og folkeskolen DSI til demonstration i Bruxelles 1,3 millioner europæiske underskrifter Møde med en europa-parlamentariker Europæiske initiativer i 2008 Første konference om handicapkonvention DH uddanner konventions-piloter National handicapolitik i Uganda Ugandas handicappede til kamp mod AIDS Notitser: Nyt om hus-planerne Hjælp kommunerne Nyt navn - ny hjemmeside Bedre på nettet Ny kampagne: Udnyt potentialet Retten er sat – nu på DVD Nyt om navne i DH Velkommen til Danske Handicaporganisationer Vi blev stiftet i 1934 som De Samvirkende Invalideorganisationer. Men efter nytår er vi Danske Handicaporganisationer. Vi skal alle vænne os at hedde noget andet. Vi skal vænne os til et nyt logo. Det kommer til at tage tid. Men vi er valide mennesker med handicap. Det slår vi fast nu. Og vi er stadig paraplyorganisation for handicapbevægelsen. Dette nyhedsbrev markerer skiftet til det nye navn, selvom vi formelt først skifter den 1. januar 2008. Nyhedsbrevet vil blive læst og omdelt på møder osv. helt frem til marts. Derfor skifter vi i december. Vi har i artiklerne øvet os på at skrive Danske Handicaporganisationer og DH. Men der, hvor vi beskriver arrangementer afholdt i efteråret 2007, da skriver vi altså, at de var arrangeret af DSI. Tilgiv os, hvis det ikke virker helt stringent, men sådan må det være i begyndelsen. Godt Nytår til alle Danske Handicaporganisationer. Stig Langvad, formand for DH -- -- -- Fundamentet smuldrer under kommunalreformen I en række artikler i dette nyhedsbrev kigger vi på kommunalreformens bærende konstruktioner – som knirker slemt. Hverken Servicestyrelsen eller kommunerne har formået at efterleve regeringens intentioner omkring specialrådgivning på handicapområdet. Af Stig Langvad, formand for DH Kommunalreformen var af handicaporganisationerne imødeset med nogen bekymring. Kunne man virkelig fjerne amternes ekspertise og indsats i forhold til mennesker med særlige handicap – og overlade hele ansvaret til kommunerne? Vi var ikke sikre på, at kommunerne – uanset deres størrelse – ville være i stand til at vejlede, rådgive, indstille, beslutte og iværksætte den rette indsats i forhold til børn, unge, voksne og ældre med særlige handicap. Det fortalte vi politikerne, og de lyttede. De ændrede i deres beslutningsoplæg. De ønskede at skabe tryghed hos borgerne. Fire elementer Politikerne besluttede for det første at etablere den landsdækkende videns- og specialrådgivningsfunktion kaldet VISO. For det andet en internetportal med oplysninger om alle specialiserede tilbud: Tilbudsportalen. For det tredje nedsatte politikerne regionale udviklingsråd til overvågning og udvikling af det samlede tilbud i regionerne. For det fjerde nedsatte de 98 kommunale handicapråd til at sikre kontakten mellem borgere med handicap og de kommunale beslutningstagere. Fire elementer, som hver især skulle bidrage til at styrke borgernes retssikkerhed. Og således lykkedes det politikerne at skabe en vis form for tryghed på handicapområdet. Nu er kommunalreformen næsten et år gammel. Derfor er der god grund til at kigge på, hvordan det er gået med opbygningen af de fire grundpiller. Består de af solid beton, eller er der tale om et porøst byggemateriale, som truer med at styrte sammen? Lige nu ser det ud som om, politikerne er blevet snydt af de entreprenører, de har bestilt til at opføre tre af grundpillerne. Der er revner i fundamentet. Kommunalreformen knirker! -- -- -- Kommunalreformen knirker: VISO er for eksklusiv Der er færre, der får specialrådgivning i dag end før reformen. Kommunerne holder sig tilbage fra at bruge VISO. Af Kirsten Plambech, konsulent i DH ”VISO er en ny videns- og specialrådgivningsorganisation, der skal sikre, at borgere med handicap og svære sociale problemer får den bedst mulige hjælp og støtte. VISOs opgave er at yde specialrådgivning til både kommuner, borgere og kommunale, regionale og private tilbud i de mest komplicerede og specialiserede enkeltsager. Og kommuner kan desuden få hjælp til udredning af deres borgere, når det handler om de få mest specialiserede og komplicerede enkeltsager”. De smukke ord findes på VISO’s hjemmeside – hvis man altså kan finde den. Men man gør klogt i at studere nøglebegreberne meget nøje. Det er ”mest komplicerede” og ”de få mest specialiserede”. For kun meget få borgere får i dag specialrådgivning og udredning i VISO. VISO har fået tildelt de midler, der tidligere blev anvendt til amters specialiserede indsats. Men midlerne bliver ikke brugt i VISO. Borgerne får altså ikke de ydelser, de fiktidligere. Inden kommunalreformen. Her smuldrer en af de vigtigste grundsten i reformen. Blandt DH’s medlemsorganisationer fortæller mange, at det kan være svært for deres medlemmer at få en sag anerkendt som VISO-sag. De fik tidligere specialrådgivning fra amtet – men nu er de pludselig ikke ”specielle” nok. De efterlades uden specialrådgivning i svære situationer. For kommunerne kan ikke selv. Arbejdsdelingen mellem kommuner og VISO, kaldet snitfladen, er med andre ord forkert. Det er for svært at komme igennem nåleøjet til VISO’s specialrådgivning og udredning. Samtidig har VISO udviklet et mega bureaukrati i sagsbehandlingen. Handicaporganisationerne fortæller, at det kræver mange ressourcer overhovedet at få en sag båret frem til VISO. For at blive godkendt som VISO-sag kræves en grundig beskrivelse. Og anerkendelsen behøver ikke at omfatte hele personen. Man vurderer på hver enkelt ydelse. Borgerens liv og situation splittes i småbidder. Usynlige VISO Trods indledningens smukke ord, synes VISO at leve sit liv i det skjulte. Det er mere kommunernes end borgernes VISO. I handicaporganisationerne har man det indtryk, at kommunerne ikke aktivt fortæller borgerne om deres mulighed for at kontakte VISO med henblik på specialrådgivning. Kommunerne ser helst, at VISO kun kommer ind i billedet på kommunens foranledning. Men det er ikke meningen. Det har aldrig været tanken. Der er tilmed fortsat kommuner, som simpelthen vælger VISO fra. Måske fordi man er bange for, at specialiseret rådgivning og udredning kan påvirke den efterfølgende (kommunale) indsats og (især) udgifterne i den forbindelse. Borgerne har altså siden reformen mistet en del af specialrådgivningen. Det går ikke. Ingen vidensindsamling VISO er mere end Center for Specialrådgivning i Odense. Det andet ben skulle handle om indsamling og brug af national og international viden på handicapområdet. Her skulle VISO’s faglige netværk og de forskellige videnscentre spille en rolle. Men det ben trænger til støtte. VISO halter slemt. Ikke alle handicapområder er dækket ind af et videnscenter eller en anden vidensfunktion. Det skal der gøres noget ved. Der skal samtidig skabes en sammenhæng mellem specialrådgivning og vidensfunktion. Den viden, der eksisterer i de faglige miljøer, skal indsamles og anvendes. Videnshullerne må lukkes. En vidensbank må etableres. Dette er, hvad DH kæmper for, blandt andet i VISO’s faglige bestyrelse, hvor vi har pladser. Men endnu uden held. Noget må gøres Vi mener, at der må regeringspolitikere på banen nu. Der er grundlæggende ting ved VISO, der må ændres. Der skal åbnes langt flere sager i VISO-regi. Sagerne skal omhandle hele mennesket og en samlet ydelse. Man kunne starte med at lade de faglige miljøer, der har kontrakt på at skulle levere ydelser til VISO, selv afgøre, hvorvidt en borger falder inden for VISO-området (om vedkommende er speciel nok). Det har de faglige miljøer mere forstand på end bureaukratiet i Odense. Lad dem overtage en del af visitationen. -- -- -- Svært at finde dagens tilbud Tilbudsportalen giver ikke det lovede overblik over relevante tilbud. Af Signe Højsteen, konsulent i DH Internetportalen skulle gøre det let og overskueligt for både sagsbehandlere og borgere at få overblik over relevante tilbud på det sociale område. Hvor ligger de specialiserede tilbud – og hvad kan de tilbyde? Det gælder uanset om de tidligere var amtslige eller kommunale. Men der er store problemer med at få informationer ud af portalen. Oplysningerne er ikke særlig informative. Portalen er næsten umulig at bruge, hvis ikke man har en meget detaljeret viden om, hvordan den forventes at skulle fungere. Derved er det blevet mere end svært at få et overblik over, hvad der findes af specialiserede tilbud. Hvorfor man aldrig kan være sikker på, at den enkelte borger er visiteret til det bedst egnede tilbud eller indsats. Brugertest dumper portalen Det er Servicestyrelsen (under Velfærdsministeriet), der har ansvaret for Tilbudsportalen. De har næppe selv testet portalen på målgrupperne, men det er der så andre, der har gjort. ”Netværk om konsekvenserne af kommunalreformen” (NoKS), består af en række personale- og brugerorganisationer. De har ladet en gruppe borgere og ansatte teste portalen. Borgerne finder portalen forvirrende. Begrebsapparatet kikser undervejs, så man enten ingen tilbud får – eller får tilbud, der henvender sig til den forkerte målgruppe. De interviewede sagsbehandlere er tilsvarende kritiske. Kritikken høres også i handicaporganisationerne. For eksempel viser Hjerneskadeforeningens erfaringer, at når man søger på længerevarende botilbud til hjerneskadede, fremkommer der 688 forskellige tilbud. Men heriblandt er tilbud til udviklingshæmmede, autister, døve, udviklingshæmmede m.fl. Selv når man indsnævrer søgningen i forhold til f.eks. geografi og alder, går det galt. Det er ikke brugbart. Et andet problem er, at Tilbudsportalen taler sagsbehandler-sprog. Leder du efter en specialbørnehave? Ja, sådan en kaldes altså ”et særligt dagtilbud”. Kan man ikke fagsproget, kan man ikke anvende portalen. Specialundervisning mangler Tilbudsportalen omfatter ikke tilbud om specialundervisning. Det mener DH er en fatal mangel. Vi savner en god forklaring på, hvorfor det kun er tilbud på det sociale område, der skal indberettes til Tilbudsportalen. Samlet set viser erfaringen, at der er stor risiko for, at søgning i Tilbudsportalen giver forkerte tilbud. Portalen må omstruktureres, så der er fælles skabeloner for, hvilke oplysninger og kriterier, de enkelte tilbud lader sig registrere med. Velfærdsministeren har gang på gang lovet, at når portalen kommer op at køre, så bliver der et kvalificeret overblik. Nu må ministeren gribe ind overfor Servicestyrelsen, som har ansvaret for portalen. -- -- -- Kommunalreformen knirker: Kaos i udviklingsrådene Hvordan klarer kommunerne de tidligere amtsopgaver på handicap-området? Det skal de regionale udviklingsråd fortælle os, men de er ikke kommet godt fra start. Af Kirsten Plambech, konsulent i DH De regionale udviklingsråd er vigtige. De skal følge udviklingen på det sociale område og på specialundervisningsområdet. Samarbejder kommunerne, eller prøver de at løse alle opgaver selv, ekspertise eller ej? Der er ingen andre myndigheder eller organer, der følger med i den udvikling. DH mener, det er nødvendigt systematisk og forpligtende at skaffe overblik over kommunalreformens konsekvenser på de nævnte områder. Men arbejdet er ikke kommet godt fra start. Udviklingsrådene er forkert anbragt, forkert sammensat, og arbejdet tages ikke alvorligt i kommunerne. Rådenes placering i statsforvaltningerne er forkert. Statsforvaltningerne er ikke funderet i hverken det sociale område eller specialundervisningen. Der er ikke et fagligt bagland til at støtte op om varetagelse af sekretariatsfunktionen. Statsforvaltningerne kender hverken landskabet på det sociale område eller omkring specialundervisningen. Det er ikke hensigtsmæssigt. For store trods afbud De regionale udviklingsråd består af repræsentanter fra brugerorganisationer (herunder DH), regionsrådet samt kommunerne. Vel at mærke alle kommuner i regionen. Dermed består rådene af så mange mennesker, at hvert rådsmøde minder om en konference. Der er ingen mulighed for konstruktiv dialog. Møderne får mere karakter af forelæsninger, end egentlige arbejdsorganer med mulighed for at lære hinanden at kende og skabe gensidig tillid parterne imellem. Størrelsen skaber også tvivl om rådenes beslutningsdygtighed. Et konkret eksempel: I region Syddanmark var der til et møde i efteråret flere afbud end deltagere. I alt 22 deltagere og 25 afbud. Er dette råd overhovedet beslutningsdygtigt og i stand til at tage initiativer? Eksemplet viser, at ikke alle parter vil dette arbejde lige meget. På en temadag den 10. oktober 2007 gav Kommunernes Landsforening klart udtryk for, at rådene ikke har høj prioritet hos dem. Det kan direkte aflæses på de mange afbud til møderne. Rådene skal fungere Ingen af rådene har endnu taget selvstændige initiativer i forhold til at indhente oplysninger, som kan fortælle noget om, hvad der sker i regionen og dens kommuner - i forhold til indhold og udviklingen af den specialiserede indsats for borgere med betydelige handicap. Det er nødvendigt, at det bliver præciseret, at statsforvaltningerne har en meget vigtig opgave, som de skal varetage ordentligt. Eller bedre endnu: Flyt sekretariatsfunktionen – og gør rådene mindre. Hvis ikke de regionale udviklingsråd kommer til at fungere, vil vi miste den grundpille, som skal fortælle os, hvad der sker indenfor de enkelte regioner, så vi både kan lære af de gode eksempler og gribe ind overfor ”de slemme drenge i klassen”. Her må velfærdsministeren snart træde i karakter. Men lige så vigtigt bliver det, at kommunerne overholder deres forpligtelse til at udarbejde redegørelser over udviklingen – senest 1. marts – og får indhentet bemærkninger fra brugernes organisationer. Ellers har hverken de regionale udviklingsråd eller borgerne en jordisk chance for at følge udviklingen og dermed konsekvenserne af kommunalreformen. -- -- -- Kommunalreformen knirker: Handicaprådene virker – for det meste Mange kommuner har fået sat handicappolitikken på dagsordenen, takket være handicaprådene. Men der er plads til forbedringer. Af Dorthe Stief Christensen, organisationskonsulent i DSI De fleste kommunale handicapråd er kommet godt fra start. Man er kommet ud over startvanskelighederne. Man snakker ikke længere om, hvordan rådet skal arbejde – man arbejder. Men selv om mange handicapråd udfører et flot stykke arbejde og rent faktisk tages alvorligt af kommunen, er der stadig en række udfordringer, som må forbedres. For det første har mange politikere (og embedsfolk) misforstået handicaprådets rolle som dialogforum. De forholder sig tavse og lyttende. I værste fald refereres kun fra handicaprådsmøderne, at DH’s repræsentanter har udtalt sig – der refereres ikke fra handicaprådet som sådan. Et andet problem er, at det åbenbart tager tid for kommunerne at efterleve bekendtgørelsens tekst, hvoraf det fremgår, at alle initiativer, der har betydning for mennesker med handicap, skal høres i handicaprådet. Det gælder også sager, som kommer fra andre forvaltninger end socialforvaltningen, og det gælder også større aftaler og planer, som direkte eller indirekte har betydning for borgere med handicap. Det kan være kommunens budgetter, sundhedsaftaler, kvalitetsstandarder osv. Mere handicappolitik Endelig ser vi handicaprådsmedlemmer, som druknes i bureaukratiske sagsgange, der er bremsende for den gode dialog. Det kan være bunkevis af ubearbejdet dagsordensmateriale, uden sagsfremstillinger/indstillinger og meget kort forberedelsestid. Det kan være utilgængelige materialer. Alt i alt urimelige arbejdsforhold, som i værste fald betyder, at den brugerindflydelse og udveksling, som er formålet med handicaprådet, ikke opfyldes. Men handicappolitikken er blevet sat højt på dagsordenen i de fleste kommuner. Langt flere handicapspørgsmål er blevet diskuteret i kommunalbestyrelsen, end vi har set tidligere. Handicaprådet bliver ofte hørt og får indflydelse. Mange steder er man ved at udvikle, nedfælde og beslutte en langsigtet politik på handicapområdet – i god dialog! De få kommuner, der har lidt svært ved at komme i gang, må velfærdsministeren prøve at hjælpe på vej. En god start lover trods alt godt for fremtiden. -- -- -- Formandens kommentar: Kommunalreformens udfordringer Da amterne forsvandt, blev det vanskeligere at finde frem til ekspertise omkring handicap. Viden om de særlige diagnoser, de små handicapgrupper, de helt rigtige tilbud til de specielle handicap. Men ikke al ekspertise forlod branchen. Nogle fik job i kommunen, andre arbejder stadig i institutioner og boenheder. Eller er tilknyttet videnscentre osv. Hvad der mangler, er et apparat, der kan knytte netværk, opsamle viden og stille denne viden til rådighed for dem, der har brug for den. Men det apparat er jo opfundet. VISO blev set som den helt store åbenbaring i forbindelse med kommunalreformen. Her skulle alle borgere med handicap og særlige problemstillinger have adgang til den ypperligste nationale og internationale viden om alle former for handicap. Her skulle man have mulighed for den fagligt bedste specialrådgivning. Og – hvis en kommune beder om det - helhedsorienterede udredning. Det lød som sød musik, da regeringen lovede at etablere VISO, Tilbudsportalen, de regionale udviklingsråd og de kommunale handicapråd. Handicaprådene arbejder. Men udviklingsrådene roder, Tilbudsportalen virker ikke, og VISO kører fortsat i første gear. Der er ganske få borgere, som får adgang til specialrådgivning. Der udføres kun en ringe indsats i forhold til at sikre den nødvendige viden om handicapområdet – nationalt og internationalt. Der må gøres noget. Det er vigtigt, at indsatsen i forhold til at etablere verdens bedste vidensbank på handicapområdet intensiveres. Alle videnshuller skal lukkes. Det er også vigtigt, at kommunerne begynder at efterspørge den specialrådgivning, som de ikke selv har. Den findes i de faglige vidensnetværk i VISO. Der er tilsyneladende for mange borgere og kommuner, som ikke ved, at VISO er til for dem. Velfærdsministeren må tage nogle konkrete initiativer, som kan styrke anvendelsen af og viden om VISO. Og så skal VISO åbne sig – og ikke se det som sin fornemste opgave at udelukke borgere fra sine ydelser. Kommunalreformen knirker, men det bør være muligt at sætte ind og redde grundpillerne, så reformen ikke styrter i grus. Det forudsætter, at der handles politisk nu! Borgere med handicap og deres pårørende er med rette blevet utrygge. Utrygheden forsvinder ikke ved blot at vente. Stig Langvad -- -- -- DH foreslår ny rehabiliteringsindsats REHABILITERING: Der er mennesker med handicap, der får en pension, fordi man ikke har kunnet hjælpe dem ind på arbejdsmarkedet med de nuværende redskaber og tidsfrister. DH foreslår en ny indsats og en ny ydelse. Af Mette Raun og Kirsten Plambech, konsulenter i DH Førtidspensionsreformen er sendt til revision og debat. Regeringen mener, at for mange tilkendes førtidspension. De er især bekymret over, at mange unge med psykiske lidelser ”parkeres” på førtidspension. Her mener vi i Danske Handicaporganisationer, at problemet måske mere handler om, at der ikke er efterspørgsel efter den arbejdskraft, som f.eks. unge med psykiske lidelser repræsenterer. DH mener ikke, at svaret på udfordringen er, at førtidspension skal tilkendes midlertidigt eller kun for bestemte aldersgrupper. Det, der er brug for, er at man forbedrer indsatsen inden pensionstildelingen. Vi har også ideer til, hvordan det kan gøres. Længerevarende forløb Selvom der er mange gode elementer i den nuværende tilbudsvifte, er der nogle alvorlige samspilsproblemer mellem de forskellige indsatser og ydelser, som skal løses. Det gælder ikke mindst for personer med forskellige typer af funktionsnedsættelser, der medfører behov for længerevarende behandlingsforløb. Herunder psykiatriske lidelser. Her mangler der i dag muligheder for at kunne yde en længerevarende indsats. Derfor presses nogle i behandlingsforløbet. Nogle presses måske til at søge førtidspension. En anden væsentlig problemstilling er, at nogle falder for varighedsgrænsen i sygedagpengeloven, hvis de ikke er parate (raske nok) til at deltage i arbejdsprøvning, revalidering, jobplan m.v. Men for mange af disse mennesker kan der godt være udsigt til forbedring af arbejdsevnen – det er bare svært at sige noget præcist herom i forbindelse med varighedsgrænsens indtræden. Hvis en person falder for varighedsgrænsen, så står den på kontanthjælp. Har man en ægtefælle med indkomst, så mister man fuldstændig sit indtægtsgrundlag. Det truer selve livsgrundlaget. Rehabiliteringsindsats DH foreslår noget helt nyt. Nemlig en rehabiliteringsindsats med mulighed for udbetaling af en rehabiliteringsydelse. Rehabilitering er en kombination af revalidering, behandling og genoptræning. Måske alle tre dele. Det er en indsats, som kan være længerevarende. En indsats, som er helhedsorienteret og sammenhængende, og inddrager muligheder og lovgivning fra både social-, uddannelses-, sundheds- og beskæftigelsesområderne. Vi foreslår, at den enkelte person får tilknyttet en rehabiliterings-koordinator, der kan koordinere indsatsen sammen med borgeren. DH mener i øvrigt, at også førtidspensionister skal have ret til en rehabiliteringsindsats. Førtidspensionen kan bevares undervejs i forløbet. Rehabiliteringsydelse Forudsætningen for en succesfuld rehabiliteringsindsats er, at der skabes tryghed og ro i forløbet, også om de økonomiske forhold. DH mener, der er brug for en ny slags ydelse – rehabiliteringsydelsen. Hvor tidsperspektivet er længerevarende og rækker ud over de kendte grænser for f.eks. sygedagpenge. Ydelsen skal være til personer med varigt nedsat funktionsevne og nedsat arbejdsevne, hvor der skønnes at være muligheder for at forbedre arbejdsevnen. Ydelsen skal være på niveau med sygedagpenge, førtidspension og revalideringsydelse. Den økonomiske tryghed er en forudsætning for at gennemføre en vellykket rehabilitering – og man fjerner incitamentet til at søge mod førtidspensionen. DH har lagt forslaget frem til politisk diskussion og håber, der bliver taget godt imod det i forbindelse med forligskredsens kommende forhandlinger om førtidspensionsreformen. Se forslaget her: www.handicap.dk/rapporter_notater/rehabiliteringsydelse --- --- --- To seminarer om unges meninger BØRN & UNGE: DH har atter arrangeret seminarer for unge med handicap, for at få indblik i deres hverdag og drømme. Af Eva Seyffert, projektkonsulent i DH DH har i efteråret afholdt to seminarer for unge med handicap. Deltagerne var 30 unge, mellem 14 og 18 år, med vidt forskellige handicap. De bidrog alle, gennem deres aktive deltagelse og store engagement, med viden, som er vigtig for det videre arbejde med handicappede børn og unges vilkår. På seminarerne var unge fra hele landet til stede, og både drenge og piger deltog med stort engagement. Blandt de 30 unge var i alt 17 forskellige handicap repræsenteret. Der var både unge med fysiske og psykiske handicap, synlige såvel som usynlige handicap. På ungeseminarerne har vi gennem forskellige aktiviteter samlet viden om, hvordan det er at være ung og have et handicap. For at få alle på banen med deres oplevelser og holdninger, har vi arbejdet med forskellige måder at udtrykke sig på. Gennem forskellige aktiviteter, har de unge alle givet deres holdninger og oplevelser til kende. Det er gjort gennem samtaler, maleværksteder, skriveværksteder, musikværksteder og rollespil. Hvad siger de unge? I de kommende måneder vil DH arbejde på at samle materialet fra seminarerne og herefter give et samlet billede af, hvordan de unge oplever deres hverdag. Allerede nu, kan vi dog se, at der er nogle overordnede emner, som går igen blandt det, de unge fortæller. Det gælder uanset handicap, alder, bopæl og køn. De fleste unge med handicap oplever f.eks., at andre mennesker ikke tør spørge til deres handicap, og heller ikke tør henvende sig til dem. De oplever en slags barriere mellem dem og andre mennesker. En anden ting, der er fælles for langt de fleste unge, er, at de har en stor lyst og vilje til at uddanne sig og få sig et godt arbejdsliv, når de bliver voksne. Flere af dem oplever dog, at det kan være svært for dem at komme til at få den uddannelse eller det arbejde, de håber på. De fleste unge fra seminarerne oplever et manglende kendskab til deres handicap. Det har konsekvenser for de unge i deres hverdag, både i skolen, i fritiden og i det hele taget, når de møder nye mennesker. Det har nogle af deltagerne skrevet en sang om (se andet steds på siden). Teksten er lavet sammen med 10 deltagere, og beskriver, hvordan de oplever at blive mødt af andre mennesker. Erfaringerne skal udbredes Deltagerne på ungeseminarerne er alle gået til opgaverne med et engagement og en indlevelse, som er en stor inspiration for det videre arbejde i projektet. Der er kommet mange flotte produkter ud af det, som alle indeholder budskaber om, hvad de unge synes er vigtigt i deres tilværelse. De budskaber skal nu samles og formidles videre i en rapport, så unges synspunkter bliver synlige og anvendt i f.eks. den lokale vedtagelse af børnepolitikker. Vore egne erfaringer som arrangører, herunder metodeovervejelser omkring samtaler og værksteder, bliver samlet i en metodeværktøjskasse, til brug for kommuner og handicaporganisationer, sådan at DH’s erfaringer med at inddrage børn og unge med handicap bliver givet videre til andre. Skal vi komme med et foreløbigt koncentrat af erfaringerne fra seminarerne, må det være følgende: • Unge med handicap vil meget gerne høres og har mange vigtige budskaber. • Inddragelse af børn og unge kan godt lade sig gøre og giver stort udbytte. • Det er vigtigt for deltagerne at møde unge med andre handicap, for selv om de er meget forskellige, så har de nogle oplevelser til fælles. • Ikke alle kan give udtryk for deres holdninger bare ved at blive spurgt. • Man kan få mange vigtige budskaber frem gennem mere kreative metoder. --- --- --- Handicaprådene og folkeskolen Kvalitetsrapporter i folkeskolen er et nyt redskab for handicaprådene. Af Signe Højsteen, uddannelsespolitisk konsulent Fra dette efterår skal alle kommuner udarbejde kvalitetsrapporter for folkeskolen. I kvalitetsrapporterne skal der anføres en del oplysninger, der er relevante for specialundervisningen og for elever med handicap. Nogle kommuner udelader specialskolerne med den begrundelse, at specialskolerne ikke er omfattet af bekendtgørelsen om kvalitetsrapporter. Der tager kommunerne fejl! Kvalitetsrapporterne er for kommunens samlede skolevæsen. Specialskoler, specialklasser og den øvrige specialundervisning og -støtte er en del af folkeskolen. Dette års rapporter Rapporterne er udarbejdet for første gang i år (efteråret 2007). Vi har derfor i DH forsøgt at tage stikprøver af de første rapporter. Først ledte vi efter rapporterne på 20 kommuners hjemmesider; vi havde udvalgt fire kommuner pr. region. Men det var meget få kommuner, der havde lagt rapporterne på deres hjemmeside inden for den frist, der er beskrevet i bekendtgørelsen. Flere kommuner svarede ikke på alle de spørgsmål, der ifølge bekendtgørelsen skal svares på. Efterfølgende har vi fundet og gennemlæst 12 kvalitetsrapporter fra et repræsentativt udsnit af kommunerne. Der fremstår et noget broget billede. Mange kommuner har anført tal, som det ikke er muligt for udenforstående at forstå til bunds. Der er entydigt behov for, at kommunerne arbejder med at gøre materialet brugbart for borgere og kommunalpolitikere. Materialet er i den nuværende form umuligt eller i alt fald meget vanskeligt at sammenligne på tværs af kommunegrænser. Der er behov for en standard for, hvordan rapporterne skal laves. Og alle de læste rapporter havde behov for en tekst, der forklarer, hvad tallene dækker over. Selvom der er tale om ”førstegenerations-rapporter”, må vi fra DH’s side stille krav til Undervisningsministeriet om, at de sikrer, at bekendtgørelsen overholdes. Lokalt må DH-afdelingerne arbejde for, at kommunens rapporter bliver så fyldestgørende som muligt – og at specialundervisningen og den specialpædagogiske støtte er et område, hvorpå der sættes udviklingsopgaver i gang. Rapporternes indhold I rapporterne skal det fremgå: • hvor mange lærere i specialundervis ningen, der har specialpædagogisk uddannelse, • hvor mange midler, der benyttes på specialpædagogisk støtte, • hvor mange elever, der går i specialklasse. Det skal også fremgå, hvor mange elever med særlige behov, der undervises i kommunens egne undervisningstilbud, og hvor mange, der er henvist til tilbud i andre kommuner, regionen, m.m. Der skal også være oplysninger om klager over kommunens specialundervisning til Klagenævnet for Vidtgående specialundervisning. Rapporten i handicaprådet I bekendtgørelsen om kvalitetsrapporter står der ikke noget om, at kommunen skal diskutere rapporten med handicaprådet. Men i serviceloven er det fastsat, at handicaprådet kan arbejde med alle emner, der er vigtige for mennesker med handicap. Derfor er det oplagt, at DH’s repræsentanter i handicaprådet beder om at få kommunens kvalitetsrapport på dagsordenen. Kvalitetsrapporten er en enestående mulighed for at tage kommunens skolevæsen på dagsordenen og få endevendt, hvordan børn med handicap får undervisning i kommunen. En sådan diskussion er en oplagt mulighed for at få sat tanker og udvikling i gang, sådan at kommunens skolevæsen udvikler sig til at blive bedre til at give børn med handicap den mest optimale undervisning. De kvalitetsrapporter, der netop nu er udarbejdet i kommunerne, er de første. Fremover skal kommunerne udarbejde kvalitetsrapporter årligt. Derfor er det vigtigt at være kritisk i forhold til kvalitetsrapportens opbygning og forklaringer. Er den svær at forstå for handicaprådets medlemmer? Det er ikke acceptabelt. Sådanne overvejelser i handicaprådet kan så forbedre næste års kvalitetsrapport. DH-repræsentanterne i handicaprådet skal være meget opmærksomme på kommunens mulighed for at beslutte udviklingsprojekter. Specialundervisningen er et oplagt felt til udviklingsprojekter. Rapportens tilgængelighed Det er et gennemgående træk, at de materialer, vi har til brug i overvågningen af kommunalreformen, ikke er tilgængelige. Det gælder også kvalitetsrapporterne. Hvis de overhovedet ligger på kommunens hjemmeside, er de ofte i et format, der ikke kan anvendes af synshandicappede, der bruger skærmlæsere. DH arbejder for en generel forpligtelse til at sikre, at hjemmesider og elektronisk materiale er tilgængeligt for alle. Tilgængeligheden til kommunens materiale er et tema, som DH-repræsentanterne kan tage op i handicaprådet. Du kan finde mere om kravene til kvalitetsrapporterne på DH’s hjemmeside. Find temasiden om kommunalreformen: www.handicap.dk/projekter/strukturreform. Her ligger et faktaark, der beskriver de dele af bekendtgørelsen om kvalitetsrapporter, der handler om specialundervisning og specialpædagogisk støtte. --- -- -- DSI til demonstration i Bruxelles En delegation var i Bruxelles for at overrække underskrifter – men nåede mere end det. Af Ask A. Andersen, projektkonsulent I forbindelse med afslutningen på den store underskriftsindsamling, 1million4disability, som blev fejret d. 5. oktober i Bruxelles, var en delegation fra DSI/DH i den europæiske hovedstad. På halvandet hektisk døgn nåede vi at rejse frem og tilbage mellem København og Bruxelles, besøge Europa-Parlamentet, deltage i en stor demonstration og at se en smule af Bruxelles på vej til lufthavnen. Vi var en flok på omkring 25 fra en række af DSI’s medlemsorganisationer og lokalafdelinger, samt et par stykker fra DSI’s sekretariat. Nogle havde mange års erfaring med handicappolitik og kendte hinanden, mens andre havde været med i kortere tid og lærte nye folk at kende på turen. Vi var altså en sammensat gruppe, der undervejs fik mulighed for at høre en masse om EU og handicappolitik og samtidig høre mere om, hvad andre DSI’ere går og arbejder med til hverdag. Vi havde en spændende og givtig tur med god stemning. Besøg i parlamentet Vi tog fra Kastrup lufthavn onsdag eftermiddag og brugte resten af dagen på at rejse og komme på plads i Bruxelles. Tidligt torsdag morgen gik det så af sted til Europa-Parlamentet. Her fik vi først en interessant rundvisning i den enorme bygning, og vi endte i den store sal, hvor medlemmerne af parlamentet holder samling. Der blev selvfølgelig stillet mange spørgsmål om alle de mange sprog, der bruges i Europa-Parlamentet, det tossede rejsecirkus mellem Strasbourg og Bruxelles og alt muligt andet. Derefter fik vi mulighed for at møde Anne E. Jensen, et af Venstres medlemmer af Europa-Parlamentet. Anne havde været så venlig at betale for en stor del af vores rejse med nogle af de midler, som hun har fået stillet til rådighed til at invitere besøgende til parlamentet. Det var en flot gestus og viser, at der er en vilje til at komme i dialog med os fra handicapbevægelsen. Vi fik en åbenhjertig diskussion med Anne E. Jensen om, hvordan den frie bevægelighed for varer, serviceydelser og personer også kan blive til gavn for europæere med handicap. Vi rundede FN-konventionen om handicappedes rettigheder, som også EU har tilsluttet sig. Vi snakkede om mulighederne for, at det blå EU-sygesikringsbevis, som Anne faktisk har været med til at tage initiativ til, kan være til gavn for mennesker med handicap. Vi kom i det hele taget omkring en række relevante handicappolitiske emner, og Anne gik ind i diskussionerne med stor beredvillighed og evne til at pege på, hvor vi som mennesker med handicap skal holde øje med den politiske udvikling i EU. Demo foran Kommissionen Efter en lynhurtig frokost skyndte vi os videre til en plads udenfor Europa-Kommissionens hovedbygning. Her deltog vi i en stor demonstration, der markerede afslutningen på kampagnen for at skaffe 1.000.000 underskrifter på et krav om lige rettigheder for mennesker med handicap i EU. Uden at overdrive må man sige, at det var rigtig fedt at stå der og vide, at vi havde været med til at indsamle 1,3 millioner underskrifter. Det, at være en del af sådan et fælles projekt, bliver lige pludselig meget virkeligt, når man står sammen med 1000 mennesker fra hele Europa, der har arbejdet med på den samme ambition. Vores fælles europæiske handicaporganisation, European Disability Forum, havde arrangeret et imponerende opbud af taler, musik, balloner og meget mere. Man kunne ikke undgå at spekulere lidt over, hvor meget funktionærerne inde i Kommissionens bygning egentlig fik lavet den dag. Om ikke andet, så kan det måske gøre, at de ikke glemmer vores krav lige med det samme. Formanden for Europa-Kommissionen, José Manuel Barroso, havde lovet, at han ville komme og tage imod vores krav i form af alle de mange underskrifter. Desværre undslog han sig i sidste øjeblik, så i stedet var det en af Kommissionens næstformænd, Margot Walström, der talte til den forsamlede menneskemængde. Hun udtrykte en positiv holdning til vores behov og krav, men desværre blev der ikke udstedt nogen bindende løfter. Nu er det op til os i handicapbevægelsen at fortsætte presset på EU-systemet. Og en oplevelse som festen foran Kommissionsbygningen giver blod på tanden. På vejen til lufthavnen fik vi fra bussen mulighed for at se en række af Bruxelles’ seværdigheder, og lidt forklaring fik vi da også fra en lokalkendt dansk guide. Det var en glad, men træt flok, der landede i Kastrup lufthavn torsdag aften efter et travlt døgn med oplevelser og indtryk. Og så var det ellers bare af sted til vores forskellige egne af landet, for fredagen bød jo på nye opgaver for de fleste. -- -- -- -- 1,3 millioner europæiske underskrifter Det så længe umuligt ud, men det lykkedes: Mere end en mio. europæere skrev under på kravet om rettigheder til handicappede. Af Ask A. Andersen, projektkonsulent i DH I år fejrer handicaporganisationernes europæiske paraplyorganisation, European Disability Forum (EDF), tiåret for sin grundlæggelse. I den anledning igangsatte man en storstilet kampagne for at indsamle 1.000.000 underskrifter på et krav om EU-lovgivning, der giver lige rettigheder og forbyder diskrimination af mennesker med handicap. Kampagnen blev lanceret i januar 2007, og derefter har handicaporganisationer over hele Europa arbejdet på fuld tryk for at nå målet. Og med en fantastisk slutspurt kom underskrifterne i hus. Godt og vel endda, for der blev i alt indsamlet 1,3 millioner underskrifter på papir og på nettet. Så den europæiske handicapbevægelse levede fuldt ud op til kampagnens navn: 1million4disability. Papir og kuglepen I Danmark har DSI (Danske Handicaporganisationer) haft rollen som igangsætter og koordinator, men det store arbejde er blevet gjort ude i vore medlemsorganisationer og afdelinger. Her har man i stor stil sendt e-mails til familie, venner, bekendte og samarbejdspartnere over hele landet. Ved at klikke sig ind på kampagnehjemmesiden kunne man ”skrive under” over internettet. Men tendensen over hele Europa har været, at mange har haft størst succes med at indsamle underskrifterne på gammeldags manér med pen og papir ved hånden. Også i Danmark blev der sprintet op til kulminationen på kampagnen - i begyndelsen af oktober – og vi nåede derfor over det nationale mål på 11.145 underskrifter. Vi fik mere end 11.600 underskrifter. At vi således kunne hive den i land til sidst skyldes ikke mindst Landsforeningen PTU, som indsamlede over 2000 underskrifter – på papir. De ankom lige i rette tid til at kunne blive talt med i den officielle opgørelse. På sekretariatet er vi rigtig glade for og stolte over, at så mange her i Danmark har haft lyst til at skrive under og støtte op om bestræbelserne, og vi vil gerne takke mange gange for opbakningen. Underskrifterne arbejder I skrivende stund er det endelige antal underskrifter netop blevet gjort op og godkendt af myndighederne i Belgien. Nu skal den massive støtte til EDF’s krav bruges til at lægge yderligere pres på EU-kommissionen. Målet er, at der bliver fremsat et forslag til lovgivning, der forbyder diskrimination af mennesker med handicap på alle de områder, hvor EU-love og regler gælder. Vi skal formentlig igennem en lang politisk og juridisk proces, før det kan blive endeligt afklaret, om, og i givet fald hvordan, en sådan europæisk lovgivning kan realiseres. To ting gør imidlertid, at der skulle være en chance for, at vores krav bliver taget alvorligt: For det første har EU tilsluttet sig den nyligt vedtagne FN-konvention om handicappedes rettigheder, hvilket forpligter EU-systemet til at kigge på, om man lever op til konventionens bestemmelser. Det er dog ikke givet, at EU-kommissionen fortolker FN-konventionen på samme måde, som vi gør det i handicapbevægelsen. For det andet giver en bestemmelse i den EU-traktat, som i øjeblikket er under vedtagelse, mulighed for, at man med 1.000.000 underskrifter i hånden forpligter EU’s institutioner til at overveje et forslag. Denne mulighed forventer EDF at kunne benytte sig af, hvad enten det bliver direkte – ved at vente på, at den nye traktat træder i kraft – eller indirekte, ved at appellere til forventningen om, at den nye traktat giver mulighed for at få taget et folkekrav op til overvejelse. Under alle omstændigheder har underskriftsindsamlingen og dens succes bidraget til at sætte handicappedes rettigheder på EU-dagsordenen og vil gøre det fremover. Forhåbentlig munder anstrengelserne på længere sigt ud i konkrete forbedringer for handicappede europæere. Handicapbevægelsen har nu vist, at vi står sammen om et fælles krav til EU, og det er op til EU’s institutioner at vise, at man kan føre en politik, der er til gavn for alle EU-borgere. -- -- -- -- Møde med en europa-parlamentariker EUROPA: I forbindelse med en DSI-delegations besøg i Bruxelles holdt formanden for DSI, Stig Langvad, et møde med Anne E. Jensen, medlem af Europa-Parlamentet fra Venstre. Anne havde været så venlig at invitere delegationen fra DSI til Europas folkevalgte forsamling. På mødet blev der drøftet en række spørgsmål af stor handicappolitisk vigtighed: Tilgængelighed til tog i Europa. For nylig er en utilfredsstillende standard på dette område blevet vedtaget. Der blev gjort opmærksom på, at dette eksempel vækker til eftertanke og bedre inddragelse af handicaporganisationerne i det fremtidige arbejde med den slags standarder. Handicappedes rettigheder i transportsystemet. To EU-forordninger om henholdsvis internationale busrejser og søtransport er på vej fra Europa-Kommissionen. Der blev gjort opmærksom på, hvor vigtigt det er, at disse forordninger kommer til at give mennesker med handicap nogle håndgribelige rettigheder i dagligdagen. Inddragelse af mennesker med handicap i standardisering. Det er et udbredt problem, at mange handicaporganisationer ikke har ressourcer til at deltage i det vigtige arbejde, der på europæiske plan foregår med at udforme fælles, standardiserede retningslinjer for udformningen af alle mulige slags produkter. Det gør det vanskeligt at få påpeget handicappedes behov, så varer udformes, så alle mennesker kan benytte sig af dem. Anne som medlem af Disability Intergroup. Anne E. Jensen ville gerne se på, om det ikke kunne være en fordel for hende at blive medlem af parlamentets tværpolitiske handicapgruppe, som er en sammenslutning af EP-parlamentarikere fra alle partier og lande, der gør en særlig indsats for at holde sig opdateret med relevante handicappolitiske krav. Anne følger allerede deres arbejde. Alt i alt var det et positivt møde, og vi håber, at DSI fremover kan få et godt samarbejde med Anne E. Jensen og andre medlemmer af Europa-Parlamentet. -- -- -- -- Europæiske initiativer i 2008 RETTIGHEDER: Der skal holdes et vågent øje med aktiviteterne i Bruxelles i 2008. Her fra kommer flere initiativer af stor betydning for mennesker med handicap. Af Tina Klejs Jensen, EU- og rettighedskonsulent i DH I løbet af 2008 fremsætter EU-kommissionen forslag til et direktiv, som skal forbyde diskrimination uden for arbejdsmarkedet. Forslaget vil efter alt at dømme komme til at omfatte handicap, religion/tro, alder og seksuel orientering. Det er de diskriminationsgrunde, som i øjeblikket kun er EU-beskyttet mod diskrimination indenfor arbejdsmarkedet. Internt i Kommissionen diskuteres det i øjeblikket, hvor vidtgående forslaget skal være – det være sig, hvilke af EU’s kompetenceområder, det skal dække. Tilsyneladende er Kommissionens udgangspunkt, at det ikke nødvendigvis skal gælde alle områder. Begrundelsen er, at EU allerede har vedtaget - eller planlægger at vedtage – rettighedslovgivning på flere områder. Et eksempel på dette er på området for flytransport. Kommissionen forventes at fremsætte forslag til rettigheder for mennesker med handicap indenfor områderne bustransport og søtransport i løbet af december 2007. Set fra en handicappolitisk synsvinkel giver dette argument dog ikke mening, idet en effektiv beskyttelse mod diskrimination kun fås ved kombinationen af et diskriminationsforbud og rettigheder for mennesker med handicap. EDF ikke tilfreds European Disability Forum (EDF), som er den europæiske handicapparaply, er ikke tilfreds med et generelt direktiv, som ud over handicap også omfatter andre diskriminationsgrunde. Argumentet er, at diskriminationsgrunden handicap er underlagt nogle særlige vilkår, som adskiller sig fra de andre diskriminationsgrunde. Et andet vægtigt argument er, at EU har underskrevet FN’s handicapkonvention, og at dette pålægger EU en særlig forpligtelse til at beskytte mennesker med handicap mod diskrimination. I stedet for det brede, generelle direktivforslag fra Kommissionen, har EDF fremlagt sit eget forslag til et direktiv, der specifikt omhandler mennesker med handicap. EDF planlægger at gennemføre en høring i de europæiske handicaporganisationer omhandlende forslaget til et handicapspecifikt direktiv. Direktiv om sundhedsydelser EU-kommissionen har andre interessante initiativer i ærmet i 2008. På sundhedsområdet fremsætter Kommissionen forslag til et direktiv omhandlende sundhedsydelser. Direktiv-forslaget er en udløber af det kendte servicedirektiv, hvor medlemslandene blev enige om, at social- og sundhedsydelser var af en særlig karakter og derfor ikke burde omfattes af servicedirektivet. Af andre interessante initiativer på sundhedsområdet kan nævnes en anbefaling fra Kommissionen i forhold til patientsikkerhed og kvalitet i sundhedsydelser, en ”medicinalvare-pakke”, en meddelelse om sjældne sygdomme og et forslag til sikkerhed og kvalitet i forbindelse med organdonation. Andre EU-initiativer På u-landsområdet fremlægger EU-kommissionen et forslag til en opfølgning på den fælles Afrika-strategi. På beskæftigelsesområdet fremlægger Kommissionen den årlige rapport om opfyldelsen af målene om beskæftigelse og vækst under Lissabon-strategien. Ligeledes fremlægger Kommissionen en anbefaling til inklusion af personer, der befinder sig længst væk fra arbejdsmarkedet. EU-kommissionen planlægger desuden et eftersyn af det indre marked i forhold til, hvor godt det fungerer. Og så fremsættes forslag til, at EU’s ministerråd vedtager at ratificere FN’s handicapkonvention, som EU allerede har underskrevet. Find links til EDF’s politikpapir om direktivforslaget og Kommissionens arbejdsprogram på DH’s hjemmeside – se temasiden Rettigheder. -- -- -- Første konference om handicapkonvention RETTIGHEDER: Den danske regering underskrev den 30. marts 2007 FN’s konvention om handicappedes menneskerettigheder. Dermed forpligtede regeringen Danmark til enten at indlemme konventionen i dansk lov, eller at ændre dansk lov, så den efterlever konventionen. Denne ratificeringsproces er i gang – og vil nok vare et års tid. Herefter har konventionen retsgyldighed i Danmark. Hvad kommer det til at betyde? Og hvilke udfordringer vil vi møde i ratificeringsprocessen? Det satte DH på dagsordnen under den første danske konference om handicapkonventionen den 22. oktober 2007. De mere end 200 deltagere kom ikke kun fra DH’s egne organisationer, men også fra en række andre organisationer, offentlige myndigheder og institutioner. Deltagerne hørte om konventionens tilblivelse og opbygning og fik forskellige eksperters bud på, hvilken konkret betydning, de forventer, konventionen vil få indenfor deres respektive områder. Der var tale om hhv. det sociale, det uddannelsesmæssige, det tilgængelighedsmæssige, det sundhedsmæssige område samt international virksomhed. Justitsminister Lene Espersen åbnede konferencen, og derefter hørte vi blandt andet Theresia Degener, Kirsten Ketscher, Ole Pass, Hans Gammeltoft Hansen, Kjeld Møller Petersen, Niels Egelund m.fl. Aldrig har vi samlet så mange professorer i et konferencepanel… DH har sammenskrevet de vigtigste pointer i oplæg og den efterfølgende paneldebat. Referatet finder du sammen med oplægsholdernes indlæg på DH’s hjemmeside. Se efter temasiden om Rettigheder på www.handicap.dk -- -- -- DH uddanner konventions-piloter DSI-LOKALT: Handicapkonventionen er underskrevet, den danske ratificeringsproces er i gang – og snart bliver konventionen også en del af den kommunale virkelighed. Når først konventionen er ratificeret af Folketinget, så bliver den retsgyldig. Også for kommunerne! Det er vores erfaring, at det vil blive de lokale DH-repræsentanter, der bliver primus motor, når handicapkonventionen – og den nye måde at indtænke handicap og rettigheder – skal på dagsordenen i handicaprådet og kommunen. Nogle kommuner har allerede rettet henvendelse til DH med ønske om information og hjælp til at indtænke handicapkonventionen i kommunens handicappolitik. Vi ser derfor et stort behov for at klæde de lokale handicaporganisationer på, så de kan varetage denne kommende vigtige opgave. Et af DH’s initiativer bliver et inspirationsmateriale, som vi er i gang med at udarbejde. Det er i første omgang tiltænkt de lokale DH-repræsentanter, men vil også kunne bruges i dialog med kommunen. Et andet initiativ er, at DH vil uddanne frivillige konventions-piloter. Et antal i hver region. De skal undervise og inspirere DH’s afdelinger til – i første omgang internt – at få viden om handicapkonventionen og blive stærke i vigtige begreber som rettighedstankegang, anti-diskrimination, universelt design, mainstreaming og inklusion. For blot at nævne nogle af de begreber, som konventionen indeholder, og som vi i fremtiden skal vænne os til at anvende i handicappolitikken. Konventions-piloterne får i næste omgang til opgave at styrke afdelingen i at sørge for, at kommunen tager handicapkonventionen til sig og inkluderer den i handicappolitikken. Er du interesseret i at blive en af DH’s nye konventions-piloter kan du læse mere på www.handicap.dk – se temasiden om Rettigheder. Vi indleder med et seminar først på året. Det skal du deltage i, hvis du vil være konventions-pilot. Du kan også rette henvendelse til konsulenterne Tina Klejs Jensen eller Dorthe Stief Christensen på tlf. 3675 1777. -- -- -- -- National handicapolitik i Uganda Ugandas handicaporganisationer har fået et godt redskab i deres arbejde for integration af handicappede over alt i samfundet. Af Bengt Kokhauge, DH’s landerepræsentant i Uganda I forrige nummer af nyhedsbrevet blev den ugandiske handicaplov omtalt. I dette nummer ser vi nærmere på den ugandiske nationale handicappolik. Formålet med en national handicappolitik er at udstikke regeringens prioriteringer på handicapområdet. Den ugandiske handicappolitik har været længe undervej. Da Uganda fik sin første minister for handicap i 1998, var formuleringen af en handicappolitik et af punkterne i hendes arbejdsbeskrivelse. Men der skete ikke rigtigt noget indtil 2003 på grund af uenighed i regeringen og parlamentet. Denne uenighed drejede sig først og fremmest om, hvorvidt man først skulle have et nationalt handicapråd - før man formulerede en national handicappolitik – eller omvendt. Det endte med, at parlamentet i oktober 2003 vedtog at oprette et nationalt handicapråd først. Det tog godt et år førend medlemmerne blev udpeget, og rådet blev operationelt. Herefter kunne arbejdet med formuleringen af den nationale handicappolitik for alvor gå i gang og i begyndelsen af 2006 offentliggjorde regeringen så endelig politikdokumentet. Politikkens indhold Handicappolitikken er et redskab til vejledning og information om handicap på alle niveauer i samfundet. Handicap skal fremover indtænkes i regeringens planlægning, ressourcetildeling, implementering af aktiviteteter samt monitorering og evaluering heraf. Indledningsvis defineres handicap som en permanent eller væsentlig funktionsnedsættelse som følge af fysiske, mentale eller følelsesmæsige begrænsninger og miljømæssige barrierer. Herefter gives en situationsanalyse, hvor der udover de eksisterende demografiske data om handicappede også slås fast, at handicap og fattigdom er forbundne størrelser. Til trods for at handicappede har opnået positiv særbehandling i grundloven og er repræsenteret på alle politiske niveauer, er der stadig store barrierer for handicappede indenfor undervisning, sundhed, beskæftigelse, tilgængelighed, rehabilitering etc. Regeringen har prioriteret følgende indsatsområder i handicappolitikken: Tilgængelighed, kapacitetsopbygning, information om handicap, forebyggelse og behandling af handicap, social sikring, forskning i handicap og kommunikation herunder tegnsprog, taktilt tegnsprog og udbredelse af punktskrift. Siden handicap involverer alle sektorer, er alle sektorer ansvarlige for at gennemføre handicappolitikken, f.eks. inden for landbrug, undervisning, transport og sundhed. Der er altså sektoransvarlighed ligesom i Danmark. Handleplan på vej Desværre er den ugandiske handicappolitik ikke ledsaget af en egentlig handleplan med konkrete mål. Den landsdækkendeparaplyorganisation NUDIPU, der er DSI’s samarbejdspartner, forhandler i øjeblikket med ministeren for handicap om udviklingen af en konkret handleplan. Er der så kommet resultater ud af handicappolitikken indenfor det seneste år? Hertil kan vi sige ja. Det ugandiske statistiske bureau har med henvisning til den nationale handicappolitik indsamlet statistiske data om handicappedes levevilkår i den seneste husstandsundersøgelse for 2005/2006. I undersøgelsen opgøres handicappede til 7 procent af befolkningen mod 4 procent i folketællingen i 2002. Envidere er der indsamlet data om de enkelte typer handicap, adgang til rehabilitering, arbejde og skolegang. Den nationale handicappolitik giver NUDIPU og den ugandiske handicapbevægelse et godt instrument, der kan bruges til at få inkluderet handicappede indenfor alle sektorer. De første resultater er begyndt at vise sig, men der er lang vej endnu, før de flotte ord på papiret er ført ud i livet. -- -- -- Ugandas handicappede til kamp mod AIDS DH og Danida støtter vore samarbejdspartnere i Uganda med et projekt, der skal informere om HIV-AIDS og mennesker med handicap. Af Jonas Ingemann Parby, udsendt projektkonsulent Marion er en døv kvinde fra Uganda på 17 år. Hun er HIV-positiv ligesom sin datter på to år. Marion er et af det ukendte antal mennesker med handicap, der ligesom alle andre i det østafrikanske land kan blive ramt af det farlige virus. Mennesker med handicap bliver desværre sjældent inkluderet, når det ugandiske sundhedsministerium udvikler HIV-AIDS kampagner, eller når sundhedspersonalet uddeler kondomer og andre præventionsmidler. I mange år har mennesker med handicap været stort set usynlige, når man i Uganda taler om seksuelle rettigheder og retten til at få børn. Det mente paraplyorganisationen National Union of Disabled Persons of Uganda (NUDIPU) sammen med Danske Handicaporganisationer, at der måtte ændres på. Siden juni 2006 har NUDIPU arbejdet med et projekt, der skal fremme adgangen for mennesker med handicap til information og oplysning om HIV-AIDS, samt egentlige tests, vejledning og rådgivning i forbindelse med HIV-AIDS. Radiokampagner og dialogmøder Projektet arbejder på nationalt niveau med at sikre, at der etableres nationale retningslinjer for, hvordan mennesker med handicap inkluderes i HIV-AIDS arbejdet, herunder adgang til information, adgang til test, rådgivning, oplysning om seksuelle og reproduktive rettigheder til større børn. På kommunalt niveau arbejdes der også. Her gennemføres radiokampagner og afholdes dialogmøder med repræsentanter fra kommunerne og sundhedspersonalet, samt med de store private organisationer, der arbejder med HIV-AIDS. Formålet med disse møder er at gøre alle parter opmærksomme på, hvordan mennesker med handicap kan integreres i såvel forebyggelse og behandling, samt hvordan dette kan gennemføres. Projektet forsøger også gennem oplysningsarbejde at øge forståelsen blandt såvel politikere som menigmand for, at mennesker med handicap er en risikogruppe, og at mennesker med handicap er seksuelt aktive ligesom andre mennesker. Dermed gør man op med mange af de myter, der knytter sig til mennesker med handicap i Uganda, som f.eks. at man kan blive helbredt for HIV ved at have sex med et menneske med handicap, eller at mennesker med handicap ikke har ret til at etablere sin egen familie eller sågar til at have en partner. Informatørkorps uddannes Den anden side af oplysningsarbejdet fokuserer på de handicappede selv, som ofte ikke har tilstrækkelig viden om prævention og smitteveje, og som derfor udgør en sårbar gruppe i forhold til HIV-AIDS. Projektet sørger for, at en række mennesker med handicap modtager en mini-uddannelse som HIV-AIDS undervisere, og det er meningen, at disse derefter skal drage rundt og træne andre mennesker med handicap. NUDIPU har også etableret et samarbejde med det ugandiske undervisningsministerium om undervisning i folkeskolerne. Her kigger man særligt på de risici, som børn udsættes for i skolemiljøet, herunder seksuelle overgreb, og som i lige så høj grad (eller højere) gælder børn med handicap. Egne projekter og fælles projekter Projektet er et unikt samarbejde mellem NUDIPU og 15 enkelthandicaporganisationer, hvor hver organisation har mulighed for at søge om midler hos NUDIPU til at gennemføre egne projekter til gavn for alle mennesker med handicap. Derudover samarbejder alle organisationer om forskellige initiativer både nationalt og lokalt, hvor man forsøger at påvirke politikere og embedsmænd til at tage langt mere hensyn til mennesker med handicap i de nationale HIV-AIDS indsatser. Projektet har således medvirket til, at samarbejdet mellem de mange forskellige handicaporganisationer i Uganda er blevet væsentligt styrket. -- -- -- - Nyt om hus-planerne DOMICIL: ”Danske Handicaporganisationers Hus” skulle gerne kunne indvies om få år. DH og en kreds af medlemsorganisationer arbejder intenst på at realisere planerne om at bygge Europas mest tilgængelige kontorhus tæt på Høje-Taastrup station. Huset skal rumme sekretariater for de medvirkende organisationer, men der skal samtidig være møde- og konferencefaciliteter for alle DH’s medlemsorganisationer. Ambitionen er at skabe tilgængelighed på alle tænkelige felter. Gerne med løsninger der gør huset til et udstillingsvindue for optimal tilgængelighed. Mange danske virksomheder har produkter, der kan skabe et hus, som sætter nye standarder på tilgængelighedsområdet. Høje-Taastrup kommune har taget meget positivt imod planerne om et nyt domicil for handicaporganisationerne. Kommunen er klar til at hjælpe i de faser, hvor der skal sikres et godt samspil mellem kommune og byggeri. Det nødvendige finansielle grundlag for bygning af domicilet skal skabes gennem kontakt til en række store danske fonde. Også denne del af opgaven er i gang. Interessen for huset er afgjort til stede. Det er store midler, der samlet set skal tilvejebringes, og det tager tid at gennemføre disse drøftelser. Meget tyder på, at der i foråret 2008 vil være en afklaring vedr. det samlede økonomiske grundlag for planerne om et nyt domicil. Poul Erik H. Petersen, direktør i DH -- -- -- -- Hjælp kommunerne DSI-LOKALT: Hermed en opfordring til DH’s afdelinger. Hjælp kommunerne. De kan sikkert ikke huske, at de senest den 1. marts 2008 skal lave en redegørelse over udviklingen på det sociale område og på specialundervisningsområdet. Det skal de som led i overvågningen af kommunalreformen. Og det er vigtigt. Hvordan skal de selv, brugerne og Folketinget ellers kunne følge med i konsekvenserne af kommunalreformen? Kommunalbestyrelsens redegørelse skal både omhandle en faktuel beskrivelse og en egentlig vurdering af udviklingen på de to områder. Dertil skal den beskrive problemstillinger relateret til kommunalreformen og eventuelle forslag til løsninger. Den skal beskrive samarbejdet med VISO, beskrive kommunens overvejelser om at overtage og drive tilbud beliggende i kommunen og beskrive kommunens målsætninger på områderne. Ganske væsentlige temaer. Redegørelsen skal sendes til høring i handicaprådet og brugerorganisationerne i kommunen. Samtidig skal redegørelsen offentliggøres på kommunens hjemmeside. Høringssvarene fra handicaprådet og brugerorganisationerne skal sendes til de regionale udviklingsråd. DH skal derfor anbefale, at alle DH-afdelinger i nær fremtid rejser spørgsmål til kommunen om tidsplanen for den kommende redegørelse. Det er vigtigt, der sikres ordentlig tid til høringen. Samtidig skal afdelingen sikres mulighed for som brugerorganisation at afgive høringssvar. Det er ikke tilstrækkeligt, at redegørelsen behandles i handicaprådet! Det er vigtigt, at alle kommunale redegørelser er ledsaget af DH’s bemærkninger. DH’s sekretariat stiller bistand til rådighed i den forbindelse. Kontakt studentermedhjælp Liv Gunnarsen, e-mail: lg@handicap.dk -- -- -- -- Nyt navn - ny hjemmeside HJEMMESIDEN: Vores hjemmeside har fået en overhaling. Det vil man kunne se, når man besøger www.handicap.dk efter nytår. Vi har forsøgt at lave om på menuerne, så det bliver lettere at finde rundt. De dokumenter, som sekretariatet og udvalgene producerer, lægges fortsat ud på hjemmesiden. Men da f.eks. høringssvar ofte er meget tekniske i deres indhold og sprogbrug, vil vi på den nye hjemmeside forsøge at tilbyde nyheder og baggrundsinformationer, der kan læses af alle. Man vil fortsat kunne få tilsendt en mail, når der nyt på en temaside – eller på afdelingens side. Men vi laver om på den måde, abonnementerne administreres på. Det bliver noget enklere for abonnenterne, da de ikke behøver at oprette sig som brugere på handicap.dk. Vi håber inderligt på, at nyhedsmails og HandiKlip vil blive udsendt til de nuværende abonnenter som hidtil. Men der er en del tekniske udfordringer, det skal ikke skjules... At læse referater har tidligere krævet en særlig brugerkonto – og at man loggede sig ind. Fremover vil man uden videre kunne læse referater fra f.eks. de stående udvalg. Referaterne fra DH’s forretningsudvalg vil dog fortsat være forbeholdt tillidsfolk i DH og medlemsorganisationerne. Det bliver op til den enkelte afdeling, om de vil lade de lokale referater være tilgængelige for alle, eller om de vil forbeholde en del (eller alle) referater for tillidsfolkene i DH. Hvis man har behov for at læse referater fra ”lukkede” mapper, så skal man være registreret bruger på hjemmesiden. Det er ikke svært at blive. Man skal være aktiv i en afdeling eller en medlemsorganisation. Nederst i venstre hjørne på alle sider står der ”Bliv bruger”. Fortæl, hvilken organisation eller afdeling du er aktiv i og find selv på et brugernavn og en adgangskode. Og vent så lige et par dage, indtil vi har godkendt din registrering. Alle, der havde en ”DSI-konto” på den gamle hjemmeside, vil blive oprettet som brugere (med adgang til lukkede referater) på den nye. Med samme brugernavn og adgangskode som hidtil. Hvis alt går vel... -- -- -- Bedre på nettet TILGÆNGELIGHED: Videnskabsministeriet arrangerer hvert år prisuddelingen ”Bedst på Nettet”, hvor man præmierer de bedste offentlige hjemmesider. Og hvert år har DSI skrevet om de præmierede siders dårlige tilgængelighed, der udelukker flere grupper af mennesker med handicap. I år ser vi fremgang. Hjemmesiderne i Bedst på Nettet skal leve op til 75 procent af de kriterier, der omhandler tilgængelighed, for at blive nomineret til en pris. Hvor der sidste år kun var én nomineret hjemmeside inden for to af konkurrencens kategorier, har det i år været muligt at finde mellem tre og fem nominerede inden for hver kategori. Den største fremgang ses inden for kategorien kommunale hjemmesider, hvor der i år er fem nominerede. Sidste år var der kun én i den kategori. Prisuddelingen blev markeret med en konference 20. november, hvor tilgængelighed havde en fremtrædende plads. Der blev reklameret med et miniseminar om tilgængelighed og man kunne i pauserne stifte bekendtskab med, hvordan blinde navigerer på hjemmesider ved hjælp af skærmlæser og talesyntese. Der er ingen tvivl om, at Videnskabsministeriet har mere fokus på området. --- -- -- -- -- Ny kampagne: Udnyt potentialet TILGÆNGELIGHED: Med direkte sigte på arbejdsgiverne sætter DSI i en ny kampagne fokus på en ofte nævnt, men reelt overset gruppe af ledige – nemlig ledige med handicap. Kampagnen ”Udnyt potentialet” startede den 6. november og er et led i DSI-projektet ”God adgang til arbejdspladsen”. På trods af den store mangel på arbejdskraft, tøver mange virksomheder stadigmed at ansætte medarbejdere med handicap. Det er der mange årsager til. Nogle er holdningsmæssige, andre er praktiske. Men holdninger kan rykkes – og praktiske problemer med tilgængeligheden kan løses. Kampagnen skal få virksomhederne ud af busken – og gøre sig synlige og attraktive over for jobsøgende med et handicap. På kampagnens hjemmeside, potentialet.dk, kan virksomheder se film og høre interviews med ansatte med handicap, deres kolleger og arbejdsgivere. Samtidig kan virksomhederne finde information om, hvordan man rent praktisk gør sin arbejdsplads tilgængelig for en medarbejder med et handicap. Dette sker med sigte på at øge kendskabet til portalen ”God adgang til arbejdspladsen”, som DSI har udviklet i samarbejde med Foreningen Tilgængelighed for Alle (FTA). Interesserede virksomheder kan gratis tilmelde sig på potentialet.dk og efterfølgende få et overblik over tilgængeligheden på deres virksomhed ved at lave selvregistrering på godadgang.dk. Tilmeldte virksomheder modtager det grønne A-mærke, der signalerer, at virksomheden arbejder for god adgang til arbejdspladsen for medarbejdere med handicap. Kontaktperson hos DH er projektkonsulent Jesper Fønss. E-mail jef@handicap.dk eller telefon 3638 8553. -- -- -- -- Retten er sat – nu på DVD ARBEJDSMARKED: ”Legen er det største af livets eksistentielle eksperimenter”. Sådan skriver Institut for fremtidsforskning. Med det i baghovedet vil DH opfordre alle til at udforske den nye DVD, ”Retten er sat”, der er sendt til afdelingerne og til LBR-repræsentanterne via afdelingen. DVD’en skal bruges til et processpil eller som diskussionsoplæg. Den korte film viser en sag, hvor en arkitekt fyres fra sin arbejdsplads. Nu skal det afgøres, om der var tale om diskrimination. DVD’en kan anvendes på lokale temamøder om ligebehandling på arbejdsmarkedet for handicaporganisationer, faglige organisationer og arbejdsgivere m.fl. Deltagerne skal drøfte arkitektens sag ud fra en række spørgsmål, der også findes på DVD’en. Og endelig skal deltagerne fremføre deres argumenter for en ”dommer”. DVD’en indeholder også en kort film, hvor dommen afsiges. Optagelserne stammer delvis fra DSI’s seminar om ligebehandling fra juni 2006. Her afprøvede 100 mennesker processpillet. Formålet er at sætte fokus på ligebehandling på arbejdsmarkedet: Hvad er diskrimination? Hvordan mener vi, loven skal tolkes? Hvilke muligheder er der for fastholdelse i jobbet? Hvilke muligheder mangler? Hvordan kan vi lokalt arbejde for at fremme ligebehandling på vores lokale arbejdspladser? Disse og sikkert mange flere emner kan drøftes med udgangspunkt i DVD’en. -- -- -- -- Nyt om navne i DH DH’s nye regnskabschef Pia Bæver tiltrådte sidst i september. Pia er 45 år, har en HD i regnskabsvæsen, suppleret med flere fag fra merkonomstudiet. Pia har været controller og regnskabschef i private firmaer.