Kolofon DH-Nyhedsbrev 1, marts 2008 ISSN 0907-2293 Nyhedsbrevet udkommer 4 gange årligt og bliver sendt til DH’s tillidsfolk, medlemsorganisationer og samarbejdspartnere. Tryk: KLS Grafisk Hus. Ansvarshavende redaktør: Jim Høyer. Danske Handicaporganisationer Kløverprisvej 10B, 2650 Hvidovre 3675 1777 - dh@handicap.dk Kolofon 1 Førtidspension eller job - behov for nytænkning 3 Formandens kommentar 5 Ny hjemmeside på vej 6 DH har afløst DSI 7 Udvalgsmedlemmer søges 8 Dårlig start for ungdomsuddannelsen 9 Fynsk forskelsbehandling 10 Minister: Konstruktionsfejl i VISO 11 Folketingsnotater 13 Vidensnetværket er for alvor i gang 14 Hør lige de unge! 15 Kvalitet i sundhedsvæsenet 16 Er EU-finansiering interessant for mig? 18 Handicapråd fik tilgængelighed på skoleskemaet 19 Embedsmænd i handicaprådet 21 Nye aftaler om handicapkørsel 22 Pårørende er også beskyttet 23 Påvirkning af EU-politikken 24 Europæisk støtte til handicapkonventionen 26 Nordisk møde om handicapkonventionen 27 Intet statsborgerskab til handicappede 29 De nye danskere – det nye potentiale 30 Standardisering og it-tilgængelighed 32 Adgang for endnu flere 33 Tilgængelighed til jernbanenettet 34 HTML eller PDF - bogstavleg om tilgængelighed 35 Mere tilgængeligt byggeri med BR08 37 Undervisning i BR08 37 Ny engelsksproget hjemmeside fra DH 38 Nye udsendte til Afrika 39 Nye navne i DH 40 Førtidspension eller job - behov for nytænkning BESKÆFTIGELSE: Alt for mange mennesker med en psykiatrisk diagnose ender på førtidspension. Kan man i stedet gøre noget for at give dem fodfæste på arbejdsmarkedet? Det mener vi i Danske Handicaporganisationer. Men det kræver lovændringer. Af Stig Langvad, formand for Danske Handicaporganisationer Førtidspension skal først tilkendes, når det er endeligt afklaret, at arbejdsevnen ikke kan forbedres. Men regler og praksis modarbejder denne målsætning. Fra handicaporganisationernes side mener vi, at en ny, aktiv rehabiliteringsindsats og en ny rehabiliteringsydelse vil kunne overflødiggøre en for tidlig eller midlertidig tilkendelse af førtidspension. Der er især brug for at se på regler og praksis i forhold til personer med psykiatriske diagnoser. De udgør næsten halvdelen af alle tilkendte førtidspensioner i dag, hvilket vil sige næsten 7.000 årligt. Ankestyrelsen har vurderet 50 sager, hvor der er bevilget førtidspension til personer med en psykisk lidelse. I ca. en tredjedel af tilfældene fandt Ankestyrelsen, at der ikke var grundlag for at tilkende førtidspension, enten fordi der ikke var grundlag for diagnosen, eller fordi der fortsat var mulighed for behandling. Ankestyrelsen siger altså, at man med udbytte kan gøre mere for at undersøge mulighederne for at komme ind på arbejdsmarkedet for den enkelte med en psykiatrisk diagnose. Men skal dette give mening, så er der behov for nytænkning. Mere tid Danske Handicaporganisationer mener ikke, at den nuværende lovgivning rummer mulighed for at løse opgaven. Der er alt for mange regler om mere eller mindre fastsatte tidsforløb. F.eks. ”kortest mulig vej tilbage til arbejdsmarkedet” eller ”maksimalt fem år til revalidering”. Dertil kommer revalideringskravet om, at man skal igangsætte en indsats, som fra starten er præcist målrettet i forhold til en erhvervsplan. Det er meget sjældent, at man kan være så kort og præcis i indsatsen, når det gælder personer med psykiatriske diagnoser. Der er behov for en mere fleksibel og længerevarende indsats i forhold til denne målgruppe. Det kræver en lovændring. Stabil forsørgelse Ankestyrelsens undersøgelse viser, at omkring halvdelen var på kontanthjælp på tidspunktet for tilkendelse af førtidspension, mens en tredjedel modtog sygedagpenge. Inden for de seneste fem år var de undersøgte kun selvforsørgende i 18 procent af tiden. For netop denne gruppe med psykiatriske diagnoser gælder det, at det tager tid at få afklaret, hvorvidt man kan fortsætte på arbejdsmarkedet eller skal tilkendes førtidspension. Men inden man er nået til vejs ende, så mister man retten til arbejdsløshedsunderstøttelse eller sygedagpenge. Man skal så leve af kontanthjælp, der reguleres i forhold til en ægtefælle/samlevers indkomst - eller er nedsat på grund af ens unge alder. Jo længere tid man befinder sig på kontanthjælp, jo mere desperat bliver man i forhold til at få en stabil og højere indkomst. Hvorfor de fleste vil være særdeles motiverede til at tage imod en førtidspension. Danske Handicaporganisationer mener, at der er behov for at sikre denne gruppe mennesker en anden form for indtægt i forbindelse med den periode, hvor det afklares, om de kan rehabiliteres, så de kan komme tilbage på arbejdsmarkedet. Det kræver lovændring. Vi mener, at en rehabiliteringsydelse skal fastsættes på et niveau, som forebygger kassetænkning fra såvel personerne selv som fra de kommunale jobcentre. Rehabiliteringsydelsen skal svare til arbejdsløshedsunderstøttelse, sygedagpenge, revalideringsydelse og førtidspension. Rehabiliteringskoordinator Der er behov for en helt ny rehabiliteringsindsats for denne målgruppe. Indsatsen skal være uden de mange ”stressende” krav om faste perioder og fastsatte slutmål – og langt mere helhedsorienteret. Rehabiliteringsindsatsen må involvere alle relevante elementer, som f.eks. rådgivning, samtale, bolig, fritid, familie, revalidering, aktivering, afprøvning, behandling og genoptræning. Der er tale om et perspektiv, der har døgnets 24 timer som sit fokus og alle relevante forhold vedrørende og omkring den enkelte person. Vi mener, at den enkelte person skal have tilknyttet en rehabiliteringskoordinator. Denne skal have ansvaret for, at alle relevante sektorer inddrages og yder deres bedste. Der skal skabes optimale betingelser for at bringe personen ind i en udvikling, der fører til fastholdelse på eller introduktion til arbejdsmarkedet. Samtidig sikrer rehabiliteringskoordinatoren, at ingen overlades til deres egen skæbne, men derimod fastholdes i et aktivt forløb, selvom der f.eks. dukker en ny sygeperiode op. Det vil i øvrigt være naturligt også at tilbyde en helhedsorienteret rehabiliteringsindsats til de personer, som allerede har førtidspension, men som gerne vil forsøge at opnå en eller anden form for tilknytning til arbejdsmarkedet. Det er en drøm, de skal have hjælp til. Og så skal man naturligvis sikre, at de personer, som vitterligt ikke har mulighed for at sikre deres forsørgelse via deltagelse på arbejdsmarkedet, har adgang til en tilstrækkelig og sikker førtidspension! Formandens kommentar Rehabilitering er et kommunalt ansvar Hvorfor er det så svært for kommunerne at håndtere begrebet rehabilitering? Er begrebet svært at forstå? Her er en definition, som fagfolk og handicaporganisationer blev enige om for nogle år siden: ”Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk. Formålet er, at borgeren, som har eller er i risiko for at få begrænsninger i sin fysiske, psykiske og/eller sociale funktionsevne, opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv. Rehabilitering baseres på borgerens hele livssituation og beslutninger, og består af en koordineret, sammenhængende og vidensbaseret indsats.” Vi snakker altså om meget mere end genoptræning, som alt for mange sætter synonymt med rehabilitering. Det kan skyldes, at genoptræning er beskrevet i lovgivningen. Det er rehabilitering ikke. Der er sat penge af til de kommunale forpligtelser omkring genoptræning. Genoptræningsplaner er nævnt i sundhedsloven. Men midlerne til genoptræning kan og skal ikke dække alle rehabiliteringsbehovene. Genoptræning er jo kun ét element i den samlede rehabilitering. Det betyder ikke, at kommunerne så ikke behøver påtage sig rehabilitering. Det skal de. Kommunerne fik netop genoptræningsopgaverne, fordi de skal løses i sammenhæng med andre rehabiliteringsopgaver på det kommunale område, herunder træning efter serviceloven. Rehabilitering er en tværfaglig indsats i kommunen, som involverer mange flere ansatte end blot fysio- og ergoterapeuter samt sygeplejersker og SOSU-assistenter. Borgerne har krav på en sammenhængende rehabiliteringsindsats, som bl.a. kan omfatte genoptræning, træning, revalidering, botilbud, handicapkørsel, taleundervisning, eller andre former for voksenspecialundervisning. Hvis kommunerne ikke har råd til at løfte den samlede rehabiliteringsopgave, er det en sag mellem kommunerne og finansministeren. Det må aldrig blive en sag imellem borgerne og kommunerne. Og finansminister Lars Løkke Rasmussen burde være til at tale med. Her er, hvad han sagde i Folketinget, mens han var sundheds- og indenrigsminister: ”Et væsentligt formål med kommunalreformen er at give de nye og større kommuner ansvar for flere opgaver og dermed i højere grad gøre kommunerne til borgerens indgang til velfærdsydelser. Også når det gælder rehabilitering, har reformen som mål at samle flere opgaver i kommunerne tæt på borgerne for dermed at sikre sammenhæng i indsatsen over for borgere med rehabiliteringsbehov. Kommunerne får som led i den samlede kommunalreform et mere samlet ansvar for hele rehabiliteringsindsatsen – efter sundhedsloven, beskæftigelsesloven, den sociale lovgivning og specialundervisningsloven.” (spm. 4, L74, 2005) Kom nu frem i skoen, kære kommuner. Tværfaglig rehabilitering er jeres ansvar. Stig Langvad Ny hjemmeside på vej Det bliver nemmere at finde rundt på den nye udgave af handicap.dk. Og nemmere at abonnere på HandiKlip mv. Af Jim Høyer, informationschef Den nye udgave af www.handicap.dk bliver forhåbentlig nemmere for alle. Det bliver f.eks. nemmere at abonnere på HandiKlip og på de nyhedsmails, der fortæller om nyt på dine favoritsider. Før skulle man tilmelde sig som bruger på hjemmesiden, med brugernavn og adgangskode (som man så med usvigelig sikkerhed glemte med tiden). Fremover tilmelder man sig som abonnent ved at opgive sin e-mailadresse. Meget enkelt. I sidste Nyhedsbrev skrev vi, at alle ville kunne beholde deres nuværende brugernavne og adgangskoder. Men i lyset af de fordele, der er i ovenstående forandringer, har vi valgt at starte på en frisk. Så alle skal tilmelde sig på ny. Det gælder jer, der blot vil abonnere på HandiKlip eller nyhedsmails. I skal tegne et abonnement (det er selvfølgelig fortsat gratis). Og det gælder alle, der har brug for at kunne læse lukkede referater. I skal oprette jer som brugere. Alle, der i dag er oprettet som brugere, vil få en mail med forklaringer. Der vil være et link til den side, hvor man tegner abonnementer - og et link til den side, hvor man bliver bruger. Måske har I allerede modtaget denne mail, mens dette læses. Vi håber, at abonnements- og brugeroprettelsen forløber smertefrit. Nemmere at redigere Når DH skal have en ny hjemmeside, skyldes det ikke kun det nye navn og de nye farver, men også fordi teknikken bag den gamle side var blevet for gammel. Der var for mange ting, vi ikke kunne lave. Tilgængeligheden til administrationssiderne var f.eks. ikke i orden; blinde lokalredaktører i afdelingerne havde store problemer. Det får vi løst nu. Det bliver nemmere at være redaktør, både for ansatte i sekretariatet og for afdelingernes lokalredaktører. I januar var 60 lokalredaktører på kursus i de nye værktøjer, og der var tilfredshed med de nye sider. Men en forståelig utilfredshed med, at de nye sider ikke var klar til brug. Problemer i efteråret med at finde et bureau, der kunne lave det nye logo og derefter hjemmesidens design, forsinkede hjemmesideprojektet med et par måneder. Mens dette læses burde den nye side være kommet i luften. Men alt kan jo ske, når det handler om IT... DH har afløst DSI Det nye navn fungerer. Det bruges flittigt i aviserne, af politikerne og i ministerierne. Men der skal naturligvis stadig gøres en indsats for at synliggøre organisationen og det nye navn. Mange af DH’s afdelinger udsendte i januar en pressemeddelelse til de lokale uge- og dagblade, hvor de fortalte om navneskiftet. Det gav en rigtig god dækning landet over. 40 afdelinger fik en omtale i avisen - nogle i flere aviser. Det blev til i alt ca. 60 avisklip gennem januar og februar. Det er et flot stykke pressearbejde, afdelingerne der fik lavet. Pressemeddelelsen gav i øvrigt mange steder anledning til interviews, med foto af formanden og hele udtrækket. I landsaviserne fik vi omtalt navneskiftet i efteråret. Her i det nye år foregår promoveringen af navnet ved naturlig brug, så at sige. Vi får markeret navnet hver gang formanden bliver bedt om en udtalelse, eller vi selv har en sag, vi ønsker omtalt. Det er blevet til en hel del artikler i årets to første måneder. Journalisterne kan tydeligvis godt lide det nye navn, og ingen er i tvivl om, hvem vi er. I marts udgiver vi den nye DH-Vejviser 2008-09, der også sendes til medierne. Desuden udarbejder vi nye pjecer og faktaark samt udstillingsmateriale, hvor det nye navn og logo bliver vist. Danske Handicaporganisationer kommer man ikke udenom. Udvalgsmedlemmer søges ORGANISATIONEN: Danske Handicaporganisationer søger nye medlemmer til de fem fagpolitiske udvalg, som forretningsudvalget har nedsat til at rådgive sig. Udvalgene beskæftiger sig med henholdsvis socialpolitik, beskæftigelsespolitik, undervisnings- og uddannelsespolitik, tilgængeligheds- og hjælpemiddelpolitik samt sundhedspolitik. De fem udvalg arbejder med formulering og udformning af politikker for hele DH-området. Det er således vigtigt, at udvalgsmedlemmerne er bredt orienterede og interesserede på handicapområdet. Herudover lægger forretningsudvalget vægt på at sikre en kønsmæssig balance i sammensætningen af udvalgene. Det forventes af et udvalgsmedlem, at man forbereder sig til og deltager i de udvalgsmøder, der afholdes, det vil typisk være 4-6 om året. Udvalgsmøderne vil i mange tilfælde skulle afholdes som aftenmøder, da mange udvalgsmedlemmer vil være på arbejde i dagtimerne. Det forventes endvidere, at man er villig til at repræsentere DH i eksterne udvalg, råd, nævn m.v., samt på møder og konferencer inden for det fagområde, udvalget beskæftiger sig med. Derfor skal man også have personlig gennemslagskraft til at trænge igennem med DH’s holdninger og synspunkter. Man skal som udvalgsmedlem kunne forholde sig til lovstof, der er i høring, oplæg fra sekretariatet m.v. Ofte med kort varsel. Man skal kunne gøre brug af computer og internet, da kommunikationen mellem de forskellige niveauer i DH alt overvejende foregår elektronisk. Hvis man er interesseret i at lægge et stykke arbejde i et af DH’s udvalg, skal man henvende sig til sin organisation eller DH-afdeling, da det er dem, der indstiller. De er blevet bedt om at indstille kandidater inden 1. april. Valgperioden for de nuværende udvalgsmedlemmer udløber i forbindelse med repræsentantskabsmødet sidst i april. Forretningsudvalget vil herefter på sit møde den 28. april sammensætte de nye udvalg med seks medlemmer i hvert udvalg. Yderligere information kan fås ved henvendelse til organisationskonsulent Henrik Søndergaard på hs@handicap.dk eller 3638 8508. Dårlig start for ungdomsuddannelsen UDDANNELSE: Kommunerne blokerer for den nye uddannelse – og ministeren udvander dens formål. Det går skidt for den nye ungdomsuddannelse. Af Signe Højsteen, uddannelsespolitisk konsulent i DH. I begyndelsen af juni 2007 vedtog Folketinget loven om den ny ungdomsuddannelse til unge udviklingshæmmede og andre unge, der ikke kan benytte de eksisterende ungdomsuddannelser. Fra 1. august 2007 var kommunerne forpligtede til at tilbyde uddannelsen til unge i målgruppen. Men uddannelsen er endnu ikke på skinner og mange unge og deres familier står stadig uden tilbud. Ved lovens vedtagelse blev det besluttet, at der skulle nedsættes en arbejdsgruppe med Kommunernes Landsforening (KL), Undervisnings- og Finansministeriet. Arbejdsgruppen skulle sikre, at kommunerne blev tilført midler til uddannelsen. Men arbejdsgruppen er gået i stå. Samtidig blokerer mange kommuner den videre udvikling af uddannelsen ved ikke at give de unge i kommunen mulighed for at påbegynde et uddannelsesforløb. Det står helt klart i loven, at unge inden for målgruppen har retskrav på et tilbud. Derfor optræder kommunerne ulovligt. Økonomiforhandlingen er gået i hårknude. KL vil have flere penge end ministerierne vil give. Det slagsmål kan og skal DH ikke blande sig i. Vi skal og må insistere på, at alle unge får den uddannelse, som de har retskrav og helt berettiget en forventning om. Ministerens udvanding De problemer, der er i økonomiforhandlingerne, kan vi imidlertid ikke ignorere. Undervisningsministeriet argumenterer nemlig for, at den nye uddannelse kan laves billigere end de tilbud, der tidligere har været i nogle amter i voksenspecialundervisningens regi. Undervisningsministeren skriver bl.a. til KL’s formand Erik Fabrin: ”Jeg er dog enig med dig i, at drejede den nye uddannelse sig blot om at forlænge de hidtidige amtslige uddannelsestilbud med rundt regnet 50 % med et uændret indhold, så ville der mangle et betydeligt beløb. Men uddannelsen er jo noget nyt og andet. Uddannelsen er således tænkt sammensat af forskellige forløb, der ud over undervisning også kan omfatte praktik, social træning og lignende, dvs. aktiviteter, der støtter den unges fritids- og interessebetonede aktiviteter mv., og som vil være mindre personalekrævende end egentlige undervisningsforløb og derfor vil medvirke til at reducere det samlede udgiftsniveau pr. elev.” Undervisningsministeriets formuleringer nedtoner helt tydeligt det individuelle snit, der var omdrejningspunktet for både handicaporganisationerne og mange politikere under lovbehandlingen. Ligeledes lægges der op til, at uddannelsen får meget mere karakter af træning og håndtering af almindelige opgaver i hverdagen end det oprindeligt var hensigten. Det er Danske Handicaporganisationers opfattelse, at ministeriet hermed tolker uddannelsen i modsætning til det, der er lovens ånd. Der har været lukket samråd i Folketingets uddannelsesudvalg. Folketingets socialudvalg har også spurgt til, hvordan det går med uddannelsen. Pressen har haft fokus på uddannelsen i de seneste uger. Og den 29. maj afholder DH en konference om uddannelsen sammen med Danmarks Lærerforening. Fra DH’s side vil vi gøre alt, hvad vi kan for at fastholde dette fokus, for at sikre en uddannelse til hele målgruppen af høj kvalitet. Fynsk forskelsbehandling RETTIGHEDER: Der er tilsyneladende ikke megen forståelse hos danskerne for, at lige behandling kræver en særlig indsats. Det viser et eksempel fra Fyn. Af Tina Klejs Jensen, rettighedskonsulent i DH En døv kvinde oplevede i efteråret at blive afkrævet entre for sine to døvetolke, da hun ville deltage i et offentligt foredrag med Johannes Møllehave i kulturinstitutionen Solvognen i Odense. Dermed ville det koste hende 375 kroner at overvære foredraget, mens de hørende deltagere kunne slippe med 125 kr. Kvinden klagede efterfølgende til både Solvognen og til Odense Kommune. Formanden for Solvognen, som er et privat foretagende, har efterfølgende udtalt, at det ikke var en fejl, at den døve kvinde blev afkrævet betaling for tre billetter. Han slår fast, at det ikke er Solvognens opgave at ”spille kommune eller handicapforsorg”. ”Vi bliver nødt til at have den regel, at stolene koster et fast beløb”, siger han og afviser, at den politik er lig med diskrimination. ”Hvis der er en regel, der siger, at hun kan få pengene igen hos kommunen eller andre steder, så er det jo fint. Men det kan ikke være vores ansvar”. Odense Kommune har som svar på kvindens klage udtalt, at man intet kan gøre, da Solvognen er en privat institution. Det var Fyens Stiftstidene, som bragte artiklen om sagen, og efterfølgende opstod der en heftig debat på avisens hjemmeside i relation til emnet. Det er bestemt ikke alle indlæg, der støtter den døve kvindes krav. Debatten afslører, hvor lidt forståelse almindelige mennesker i dagens Danmark har i forhold til begreber som lige muligheder, handicapkompensation og diskriminering. Debatten kan stadig ses på avisens hjemmeside: http://www.fyens.dk/modules/debat/topic.php?topicid=317273#p152377 Minister: Konstruktionsfejl i VISO KOMMUNALREFORM: Velfærdsministeren er enig med DH i kritikken af den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation VISO. Af Kirsten Plambech, socialpolitisk konsulent i DH ”Jeg synes ikke, det går særlig godt, og det går slet ikke så godt, som det skal”. Sådan indledte velfærdsminister Karen Jespersen et åbent samråd om VISO den 9. januar i Folketinget. Det er da en indrømmelse, der vil noget. Ministeren sagde, at hun mener, problemerne stikker dybere, og at der er tale om ”konstruktionsfejl”. Selvom kommunerne er blevet større, og har fået det samlede ansvar for specialrådgivningen, mente ministeren, at der vil være situationer, hvor man har brug for at søge hjælp uden for egne rækker. Det kan DH kun erklære sig meget enig med ministeren i. I sin analyse af, hvorfor det ikke fungerer godt nok, gav ministeren udtryk for, at forklaringerne ikke alene kan henføres til begyndervanskeligheder. Grundlæggende mente ministeren, at VISO er blevet for bureaukratisk. Det er DH meget enig i. Ministeren mente, at der kan gøres noget her og nu - uden at lave det hele om. Hun foreslog, at alle kan henvende sig til VISO, og at alle de borgere, der henvender sig, skal have en samtale med en person med ekspertviden. Ministeren kaldte det ”at inddrage det faglige netværk i visitationen”. Det har DH også tidligere peget på. Evaluering nu Ministeren mente, at der er et problem i, at rådgivningen af myndigheder og borgere ligger samme sted. Hvad ministeren helt præcist mener med den udtalelse, vides ikke med sikkerhed, men under alle omstændigheder lagde ministeren op til, at rådgivningen på lang sigt skal bygges op på en anden måde. VISO skal evalueres ved udgangen af 2008, og ministeren mente, at vi lige så godt kan begynde med det samme. Ministeren vil lave et oplæg til KL og kommunerne og brugerorganisationerne, herunder DH om, hvordan organiseringen skal se ud i fremtiden. Ministeren betonede vigtigheden af vidensfunktionerne og betydningen af at få opsamlet viden og holde øje med nye måder at gøre indsatsen på samt at videregive viden. Men på dette område pegede ministeren ikke på løsninger. Endelig betonede ministeren, at VISO skal have en opgave som et slags hjælpeteam, der kan tage ud i kommunerne og bistå dem med at opbygge viden. Nye overvejelser Konkret lægger ministeren op til forbedringer på kort sigt ved at inddrage de faglige netværk i visitationen og ved at lukke flere brugere ind i folden. På længere sigt er ministeren indstillet på at drøfte, om området kan organiseres på en anden måde. DH finder begge dele positivt og vil gå aktivt ind i de kommende drøftelser. Fra handicaporganisationernes side har vi derfor taget hul på diskussioner og overvejelser om, hvordan vi ønsker specialrådgivningen skal se ud i fremtiden. Det første temamøde har allerede været afholdt og flere vil følge. Helt centralt i diskussionerne er, hvordan vi styrker borgeren (som den svage part) i mødet med systemet. Hvordan sikrer vi, at både borgere og kommuner har let adgang til de specialiserede faglige miljøer, og hvordan sikrer vi, at kommunerne anvender dem? Kunsten er at vide, hvad man ikke ved. Den kunstart er ikke kommunernes foretrukne. Flere handicaporganisationer oplever et stort pres på deres rådgivninger, hvilket vidner om, at der fortsat hersker stor usikkerhed om, hvor og hvordan borgerne får den rette rådgivning og den rette behandling i det offentlige system. Folketingsnotater DH var 31.1.2008 til møde med Folketingets socialudvalg om nogle af førtidspensionsreformens sociale temaer. Debatten har ellers primært haft fokus på arbejdsmarkedet. Vi har udarbejdet et notat om dette, der kan findes på www.handicap.dk/politik/social. Her finder man desuden en række notater, vi har udarbejdet efter mødet, hvor udvalgsmedlemmerne spurgte til så forskellige emner som merudgifter, regelforenkling og den ny ungdomsuddannelse. Vidensnetværket er for alvor i gang BESKÆFTIGELSE: Vidensnetværket er i fuld gang med at formidle viden om handicap/sygdom og beskæftigelse. Af Christa Hauser, afdelingsleder i DH Her i nyhedsbrevet har vi tidligere fortalt om DH-projektet Vidensnetværket, der slog dørene op den 1. oktober 2007. Det markerede vi med en stor, udsolgt åbningskonference med deltagere fra nær og fjern. Vidensnetværket kom altså rigtigt godt fra start. Arbejdet siden åbningen har været præget af at sikre, at endnu flere blandt målgruppen får kendskab til og gør brug af tilbuddet. Og hvad er det så, vi tilbyder? Og hvordan er det gået siden åbningen? Hjemmeside og kurser www.vidensnetvaerket.dk er en hjørnesten i projektet. Her er meget interessant viden, og der kommer løbende nyt til. Du kan bl.a. finde de gode projekterfaringer – dvs. metoder, der virker, når mennesker med handicap skal i beskæftigelse. De forskellige ordninger er centrale redskaber til beskæftigelse, og derfor er også disse beskrevet på hjemmesiden. Beskrivelse af de enkelte handicap – herunder følgevirkninger og betydning i forhold til beskæftigelse kan du også læse om. Sidstnævnte er i øvrigt det mest læste emne på hjemmesiden, der siden starten har været rigtigt godt besøgt fra alle dele af det ganske land. Kurser og temamøder til jobcentrene er endnu et tilbud. Vidensnetværket har ikke et færdigt kursuskatalog, da en af forcerne ved projektet netop er, at vi kan agere på det, der rør sig hos målgruppen. I 2008 vil der for alvor komme gang i afholdelse af kurser. Mange jobcentre har opdaget tilbuddet og tager det til sig. Så p.t. skræddersys der kurser til flere jobcentre. Kurserne kan være meget forskellige, f.eks. om sclerose og arbejdsmarked eller om personlighedsforstyrrelser, når man skal i job. Se eksempler på afholdte og planlagte kurser på hjemmesiden. Spørgehjørnet Call-centret er selvsagt en central nerve i Vidensnetværket. Her kan man ringe eller maile med spørgsmål af meget forskellig karakter. En opgørelse over henvendelser i projektets første tre levemåneder viser, at mere end 100 henvendte sig med spørgsmål. Henvendelserne kom fra både jobcentre, andre aktører på jobformidlingsområdet samt borgere. De første spæde statistikker viser, at der spørges inden for mange forskellige handicapområder og emner, men p.t. er der en tendens til, at der spørges lidt mere til fysiske handicap, tæt efterfulgt af spørgsmål om hjerneskade og udviklingsforstyrrelser samt psykiske sygdomme. Emner som fleksjob, støttepersonsordningen, arbejdsredskaber og jobsøgningsmuligheder er andre eksempler på henvendelser til call-centret. Vidensnetværket understøttes af kompetente netværk, ikke mindst via netværkspersoner i DH’s medlemsorganisationer. Men som lokal repræsentant i DH kan man også være med til at sætte Vidensnetværket på dagsordenen i jobcentrene. Hvis man er i tvivl om noget, så kan man altid ringe til os: 36 310 320. Hør lige de unge! BØRN/UNGE: DH sætter i de kommende måneder fokus på inddragelse af børn og unge med handicap, og der er flere arrangementer i DH, hvor børn og unge er sat på dagsordenen. Gennem projekt ”Børn og unge med handicap siger deres mening”, har DH samlet viden om, hvordan det er at være ung og have et handicap. På DH’s repræsentantskabsmøde i april får medlemsorganisationerne mulighed for at høre unge fra projektet fortælle om deres meninger og synspunkter vedrørende deres dagligdag. Der vil også være en præsentation af materialer fra DH’s ungeseminarer, som blev afholdt i efteråret 2007. Resultaterne bliver desuden præsenteret på en konference den 10. juni 2008, der markerer afslutningen på projekt. Her kan organisationer, kommuner m.fl. få viden om, hvordan man kan arbejde med at inddrage børn og unge med handicap. DH vil fremlægge de metoder og værktøjer, der er anvendt i projektet. Med de kommende arrangementer vil DH videregive vores erfaringer og skabe en debat om, hvordan bl.a. kommuner, handicaporganisationer og børneorganisationer kan blive bedre til at inddrage børn og unge med handicap, og dermed løfte den opgave, som de er forpligtede til ifølge Børnekonvention og Handicapkonventionen. Læs mere om projektet på www.handicap.dk/projekter Kvalitet i sundhedsvæsenet SUNDHED: Danske Handicaporganisationer kan få indflydelse på sundhedsvæsenet ved at fortælle, hvor skoen trykker. Men det kræver viden om, hvordan regioner og kommuner arbejder. Af Jeppe Sørensen, sundhedspolitisk konsulent i DH Onsdag den 6. februar havde Danske Handicaporganisationers sundhedspolitiske udvalg inviteret tillidsfolk og andre interesserede til konference om kvalitet i sundhedsvæsenet. 85 deltagere var mødt op i Odense Congress Center, hvor en veloplagt formand for Danske Regioner, Bent Hansen, indledte dagens program med et oplæg over spørgsmålet ”Hvordan får vi mest sundhed for kvalitetspengene?”. Bent Hansen fortalte bl.a. om den danske kvalitetsmodel, der snart skal pilottestes på de første danske sygehuse og om nødvendigheden af, at kvalitetsbegrebet både omfatter den faglige kvalitet, den organisatoriske kvalitet og den brugeroplevede kvalitet. Kvalitetsmålinger skal bruges til at højne kvaliteten – og ikke til mere kontrol og bureaukrati. Bent Hansen sagde, at der var behov for bedre koordinering af overgangene mellem sygehus- og kommunalsektorerne. Han sluttede af med at fremhæve, hvor vigtigt det er, at handicaporganisationerne bidrager i debatten og videreformidler den megen viden om, hvor ”skoene trykker” fra et brugerperspektiv. Spørg efter målene Efterfølgende forklarede formanden for DH’s sundhedspolitiske udvalg Mette Faber, hvad kvalitet egentlig er for en størrelse, og hvordan DH’s afdelinger kan bruge kvalitetsbegreberne i det daglige politiske arbejde. Mette forklarede bl.a., hvad en ”standard” og en ”indikator” egentlig er for noget, og hvad de kan bruges til. En af hovedpointerne var, at DH kan bruge kvalitet som et redskab i dialogen med kommunerne/regionerne etc. Det er en god indgangsvinkel at spørge ind til deres mål og resultater. Hvis resultaterne ikke er så gode som forventede, skal vi huske at spørge, hvordan de ansvarlige har tænkt sig at forbedre dem. I det hele taget skal vi bare spørge, hvis vi ikke forstår indholdet i de mange kvalitetsbegreber – eller hvorfor de har valgt netop den ene frem for den anden standard eller indikator. Workshops Eftermiddagens program bestod af tre workshops, hvor deltagerne kunne fordybe sig i udvalgte emner. Morten Freil, direktør i Danske Patienter, holdt oplæg om bruger- og pårørendeinddragelse, og det kom bl.a. frem, at brugerinddragelsen alt for ofte sker sidst i processen og ikke først, hvor den kan gøre en forskel. Reel brugerinddragelse må omfatte tilfredshedsmålinger, kvalitative undersøgelser og brugerrepræsentation, samt gøres til en naturlig og tilbagevendende del af arbejdet og kulturen i sundhedsvæsenet, hvis det skal have den tiltænkte effekt. Centerchef Eva Borg fortalte om forebyggelse og sundhedsfremme i kommunerne og herunder, hvad de to begreber egentlig betyder. Med udgangspunkt i hendes erfaringer fra Sundhedscenter Østerbro (Københavns Kommune) kom hun bl.a. ind på, hvilke spørgsmål afdelingerne kan stille til deres kommune/sundhedscenter for at sikre kvaliteten i tilbudene. I diskussionerne under workshoppen blev det klart - for nogles vedkommende bekræftet - at der er store forskelle i det serviceniveau, der tilbydes i sundhedscentrene rundt om i landet. Og der er nok at tage fat på i afdelingerne. Formand for Ergoterapeutforeningen Gunner Gamborg holdt oplæg om genoptræning og rehabilitering og lagde her vægt på, at god kvalitet i rehabiliteringen nødvendigvis må hænge sammen med en afklaring af, hvad der er god (livs)kvalitet for den enkelte borger. Under workshoppen var der livlig diskussion om, hvilke kvaliteter der er vigtigst i forskellige livsfaser, og hvordan medlemsorganisationerne og DH bedst kan prioritere mellem og fremme disse kvaliteter. Den afsluttende debat – og konferencen som sådan – viste, at der et stort behov for, at handicaporganisationerne spiller en aktiv rolle i kvalitetsdiskussionerne på sundhedsområdet. Den viste samtidig et behov for, at vi i DH bliver mere præcise og fokuserede i vores budskaber til myndighederne. Det kræver, at vi bliver bedre til at klæde hinanden på, så vi kan matche de politiske systemer på alle niveauer. Konferencen var ment som et første skridt i den retning. Konferencens oplæg kan findes på www.handicap.dk/politik/sundhed Er EU-finansiering interessant for mig? Det skulle man jo gerne kunne finde ud af på en rimelig let måde. Derfor har vi i DH’s sekretariat udarbejdet et lille papir, der kan være med til at få det afklaret. Papiret fokuserer på de muligheder, der må betragtes som mest relevante for danske handicaporganisationer. Mulighederne sættes ind i den overordnede EU-ramme og der gives et par grundlæggende, praktiske anvisninger. Men først og fremmest fortæller papiret om, hvor man kan søge yderligere oplysninger, og hvad det er vigtigt at have styr på, inden man går i gang med en ansøgning. I papiret fokuseres der på Den Europæiske Socialfond, som er et program under den samlede Strukturfondsstøtte fra EU i perioden 2007-2013. I forbindelse med vedtagelsen af retningslinjerne for uddelingen af midlerne fra EU’s fonde, lykkedes det faktisk for den europæiske handicapbevægelse, anført af paraplyen European Disability Forum, at få nogle krav ind vedr. ikke-diskrimination og tilgængelighed for handicappede. Mere specifikt er der i den danske udgave af Socialfondsprogrammet en række muligheder for at søge midler, der især knytter sig til arbejdsmarkedet. Helt overordnet kan man sige, at projekter, der handler om handicappedes beskæftigelse, må siges at være relevante at søge midler til under programmet. Men også brugen af informationsteknologi som middel til at øge inklusionen af mennesker med handicap i samfundet er nævnt blandt Socialfondsprogrammets prioriteter. I DH’s papir kan du læse mere om, hvad der kræves for, at en Socialfondsansøgning kan komme i betragtning. For eksempel er der ret høje krav til den medfinansiering, man som ansøger skal stille med. Desuden er der en stærk forventning om, at man søger i samarbejde med andre partnere. Og det kan der være god grund til, da projekter typisk skal have et ret stort omfang for at komme i betragtning. Det kan også være en fordel at være flere om at dele de ressourcer, der skal til for at administrere og gennemføre selve projektet. Du finder notatet om EU-finansiering på www.handicap.dk - se under Politik > Internationalt > Europa Handicapråd fik tilgængelighed på skoleskemaet LOKALT: Norddjurs Handicapråd har i samarbejde med kommunens idrætsråd udarbejdet et undervisningsprojekt om tilgængelighed og handicap. Det præsenteres her af idekvinden bag projektet. Af Else Søjmark, konsulent på projektet Handicaprådet i Norddjurs satte tilgængelighed på dagsordenen i 2007. Dette var en af grundene til, at kommunen tog initiativ til projektet ”Tilgængelighed dagen lang” - et undervisningsprojekt, der skulle få eleverne til at se betydningen af tilgængelighed. Eleverne skulle lære at tænke i tilgængelighed og få forståelse for, at omfanget af et handicap defineres af omgivelserne. Og at negative konsekvenser af handicappet kan begrænses ved at gøre omgivelserne tilgængelige. Eleverne arbejdede i projektet på tværs af normal- og specialskoleområdet. Det var elever fra tre 5. klasser og elever fra heldagsskolen Stendysseskolen. De skulle på egen krop opleve situationer, som en handicappet person møder i dagligdagen, i skolen, i fritiden, på legepladsen og rundt om i byen. Spændende forløb Børn, der ikke selv har et handicap, kan have svært ved at forstå, hvad tilgængelighed betyder i hverdagen for en kammerat med handicap. I temaugen indtog eleverne byen i kørestole og fik på egen krop en oplevelse af, hvor afgørende tilgængelighed er, når man har et handicap. Ugen afsluttedes med Tilgængelighedsdagen den 1. november 2007. Forældre, kommunens borgere, 5. klasser på øvrige Norddjurs skoler, Handicaprådet, Norddjurs Idrætsråd og Børne- og Ungeudvalget var alle inviteret. ”Projektet er et glimrende eksempel på, hvordan samarbejde mellem skole og organisationer kan give et utroligt spændende og lærerigt undervisningsforløb”, sagde undervisningschef Finn N. Mikkelsen i sin tale ved åbningen af Tilgængelighedsdagen. Formanden for kommunens Børne- og Ungeudvalg udtalte, at projektet havde givet stof til eftertanke. ”Tilgængelighed bør medtænkes fra starten, når skolegangen for en elev med handicap planlægges. Jeg vil gøre mit til, at vi i Norddjurs er opmærksomme på dette”. I handicaprådet er næstformand Jess Refsgaard særdeles tilfreds med, at tilgængelighed blev sat på dagsordenen på denne noget utraditionelle måde. ”Fra starten var der et naturligt fokus på nogle fysiske tilgængelighedsproblematikker, men projektet endte med at behandle tilgængelighed som noget, der hænger tæt sammen med handicapbegrebet i det danske samfund - nemlig hvordan miljøet omkring mennesker med handicap reagerer, og det er vi naturligvis meget glade for”, udtalte han til tidsskriftet Danske Kommuner. Plads til forskellighed Samarbejdet mellem normal- og specialskolen forløb over al forventning. Der var plads til alle - og til forskellighed. Der blev stillet krav og taget de nødvendige hensyn, når situationen krævede det. Som lærerne udtrykte det, var der tale om et ”tilgængeligt” undervisningsforløb. Projektets grundværdi om, at omfanget af et handicap defineres af omgivelserne, falder godt i tråd med Stendysseskolens værdi- og arbejdsgrundlag. Det var derfor naturligt for specialskolen at melde sig på banen i projektsamarbejdet. Det gav muligheder for at ”afprøve” børnene i andre relationer end de sædvanlige. Og det gav børnene en chance for at opleve sig selv i nye situationer. Det gav langt flere succeser, end lærerne havde turde håbe på. ”Tilgængelighed dagen lang” blev støttet økonomisk af Erhvervs- og Byggestyrelsen. Man kan læse mere om projektet på www.norddjurs.dk/Tilgængelighed+dagen+lang Embedsmænd i handicaprådet LOKALT: Det kan være problematisk at være embedsmand i et handicapråd. Men det er også problematisk, hvis embedsmændene ikke er med i rådet. Det er to af konklusionerne i et speciale, skrevet af Janika Wiene fra Institut for Samfund og Globalisering, RUC. Kommunalbestyrelsen har udpeget embedsmænd til handicaprådet i to ud af tre kommuner. Janika har undersøgt to af disse handicapråd. Det er embedsmandens opgave at rådgive politikere og brugerrepræsentanter, ligesom de fungerer som bindeled mellem handicaprådet og deres respektive forvaltninger. Men der opstår et dilemma, når embedsmændene skal deltage i dialogen – som medlem af rådet. Embedsmanden må ikke være politisk, men skal holde fast i sin rolle og overlade til brugerrepræsentanten og politikeren at udveksle holdninger. Men lovgivningsmæssigt deltager embedsmanden på lige fod med de to andre parter i rådet. Alligevel konkluderer specialet, at det er vigtigt at have embedsmanden med i handicaprådet. Embedsmanden sikrer den faglige rådgivning, som er nødvendig for et smidigt og hurtigt-arbejdende råd. Embedsmanden yder en service, som ingen af de andre medlemmer kan forventes at yde. Specialet ”Embedsmændenes rolle og betydning i de kommunale handicapråd” af Janika Wiene kan fås gennem Videnscenter for Synshandicap e-mail: visinfo@visinfo.dk Nye aftaler om handicapkørsel LOKALT: De amtslige trafikselskabers opgaver er overtaget af kommunerne, der til formålet har oprettet nye, regionale trafikselskaber. Med etableringen af disse tværkommunale selskaber sker der landet over en række harmoniseringer af aftalerne om den fremtidige handicapkørsel. Disse aftaler skal sendes i høring i handicaprådene, og skal dermed også behandles i DH’s afdelinger. Det er DH’s overordnede holdning, at befordringsområdet skal indrettes, så de behov, mennesker med handicap har, kan opfyldes i lighed med de behov, andre borgere har på befordringsområdet. Mennesker med handicap har de samme rettigheder til at være mobile, som alle andre. Principielt skal dette tilgodeses gennem en kollektiv trafik, der er fuld tilgængelig, og som kan benyttes af alle borgere. Der vil dog altid være nogle borgere med handicap, der er afhængige af individuelle løsninger og ordninger. DH har udarbejdet et notat om dette til vores afdelinger. Notatet skitserer DH’s overordnede politiske holdninger på området, samt de særlige fokuspunkter og temaer, afdelingerne og handicaprådsmedlemmerne skal holde sig for øje, når de involveres i de nye aftaler om de regionale trafikselskabers serviceniveau. Notatet kan findes på www.handicap.dk, se under Politik og Tilgængelighed. Pårørende er også beskyttet RETTIGHEDER: EF-domstolen har afgjort, at direktivet, der beskytter mennesker med handicap mod diskrimination på arbejdsmarkedet, også gælder pårørende. Center for Ligebehandling har på sin hjemmeside beskrevet, hvordan den britiske mor og advokatsekretær, Sharon Coleman, måtte sige sit job op, da hun ikke kunne få fleksible arbejdstider for at passe sit handicappede barn. Sagen blev bragt for den europæiske domstol for over et år siden, og nu har generaladvokaten ved domstolen udtalt sig klart og entydigt: Der er tale om indirekte diskrimination, hvilket er ulovligt ifølge europæisk ret. Afgørelsen kan få betydning for millioner af europæere, som tager sig af familiemedlemmer med handicap. Selv om der ikke er afsagt endelig dom i sagen, forventes det, at de europæiske dommere, som skal afgøre sagen senere på året, vil følge generaladvokatens anbefalinger. Påvirkning af EU-politikken EUROPA: DH har fået en af de ni danske pladser i EU’s Økonomiske og Sociale Udvalg (ØSU). Det giver gode muligheder for at påvirke den handicappolitiske udvikling inden for EU. Af Poul Lüneborg, DH’s repræsentant i ØSU ØSU er et rådgivende institutionelt organ i EU-systemet. Det repræsenterer de forskellige økonomiske og sociale grupper i det organiserede civilsamfund. Udvalget omfatter 344 medlemmer, efter at Bulgarien og Rumænien pr. 1. januar 2007 opnåede medlemskab af EU. Danmark har ni udvalgsmedlemmer: Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Industri, FTF, LO (to medlemmer) Landbrugsrådet, Forbrugerrådet, Kvinderådet og Danske Handicaporganisationer. Alle landes delegationer er delt i tre grupperinger: Arbejdsgivere, faglige organisationer og andre sociale interesseorganisationer. Medlemmerne er fordelt i seks faglige sektioner, der dækker de forskellige sagsområder og forbereder udtalelser, som vedtages på en plenarforsamling. Jeg er medlem af den faglige sektion for beskæftigelse, sociale og arbejdsmæssige spørgsmål og borgerrettigheder (SOC), samt den faglige sektion for transport, energi, infrastruktur og informationssamfundet (TEN). Plenarforsamlingen Der blev i 2007 afholdt ni møder i den store plenarforsamling. Her behandlede man 196 udtalelser. De tilkendegivelser, som indeholdes i udvalgets udtalelser, får afgørende betydning for den videre behandling af en given problemstilling i Europakommissionen, Europaparlamentet og Ministerrådet. Betragtet ud fra en snæver handicappolitisk synsvinkel er der grund til at nævne SOC 249 om ”Lige muligheder for handicappede” samt SOC 270 ”Harmonisering af indikatorerne på handicapområdet” som middel til opfølgning på EU’s politikker. Ud over disse to udtalelser vil jeg nævne tre initiativudtalelser: SOC 221 om ”Patientrettigheder”, SOC 265 ”Gældsætning og social udstødelse i overflodssamfundet” og SOC 267 ”Iværksætterånd og Lissabon-dagsordenen” samt den sonderende udtalelse TEN 295 om ”Fremtidig lovgivning om e-tilgængelighed”. Jeg har deltaget aktivt i udformningen af disse udtalelser gennem fremsættelse af ændringsforslag, der alle er blevet vedtaget. Disse udtalelser demonstrerer, at ØSU på vitale områder for personer med handicap har mulighed for selvstændigt at præge lovgivningen inden for EU. Sektionsmøder og studiegrupper Der er i perioden afholdt otte møder i SOC-sektionen og ni møder i TEN-sektionen. Jeg har desuden deltaget i tre studiegrupper. Herudover har jeg i oktober måned været indkaldt til en høring om planerne vedr. oprettelse af et europæisk digitalt bibliotek. Jeg er også blevet medlem af den tværfaglige gruppe under udvalget, der beskæftiger sig med ”den sociale økonomi”. Som det fremgår af ovenstående, er ØSU et meget stort, kompliceret politisk rådgivende organ, men der er ingen tvivl om, at DH gennem medlemskab af dette har fået helt nye og afgørende forbedrede muligheder for at påvirke den handicappolitiske udvikling inden for EU. Op til repræsentantskabsmødet i april aflægger DH’s repræsentanter i eksterne råd, udvalg og nævn en skriftlig beretning. Ovenstående er et uddrag af Poul Lüneborgs beretning fra ØSU. Læs hele teksten og mange andre beretninger fra de bonede gulve i ”Beretninger fra eksterne råd og nævn”, som du finder på www.handicap.dk/om-dh Europæisk støtte til handicapkonventionen RETTIGHEDER: I foråret 2007 vedtog FN en konvention om rettigheder for mennesker med handicap. Handicapbevægelsen i Danmark og Europa betragter denne konvention som en meget stor mulighed for at fremme menneskerettigheder og almindelig livskvalitet for personer med et handicap, men det kræver, at den gennemføres med stor seriøsitet og effektivitet. En række Europa-parlamentarikere har taget initiativ til en deklaration, der skal støtte en hurtig og virkningsfuld gennemførelse af handicapkonventionen. Deklarationen opfordrer bl.a. EU’s medlemslande, Ministerrådet samt Kommissionen til hurtigt at ratificere den konvention, som de selv har underskrevet i New York. Parlamentarikernes støtte er særligt relevant i lyset af, at Kommissionen som noget helt nyt har underskrevet konventionen på vegne af EU - for så vidt angår den lovgivning mv., der på EU-niveau har relevans for mennesker med handicap. Dermed skal såvel Rådet som Kommissionen godkende ratificeringen, hvilket forhåbentlig kan ske hurtigere og lettere med Europa-Parlamentets støtte. Når 20 lande har ratificeret konventionen, kan den træde i kraft og gøre en forskel for mennesker med handicap. Mens dette skrives har 16 lande ratificeret. DH har kontaktet de danske Europa--parlamentarikere for at opfordre dem til at tilslutte sig deklarationen og vil fortsætte med dette arbejde frem mod sidste frist for underskrivelse i slutningen af februar. Det ser ud til, at det kan lykkes at samle de ca. 370 underskrifter fra medlemmer af Europa-Parlamentet, der er nødvendige for deklarationens vedtagelse. Nordisk møde om handicapkonventionen RETTIGHEDER: Mens vi i Danmark stadig venter på en oversættelse af handicapkonventionen, er man kommet længere i Sverige og Finland, hvor man også har været bedre til at inddrage handicaporganisationerne i processen omkring konventionen. Af Tina Klejs Jensen, rettighedskonsulent i DH De nordiske paraplyorganisationer på handicapområdet – DH’s søsterorganisationer – mødtes den 5. februar i København for at gøre status over arbejdet med FN’s handicapkonvention. Formålet var også at drøfte ideer til (fælles) aktiviteter i forhold til ratifikations- og implementeringsprocessen. Der er stor forskel på, i hvor høj grad handicaporganisationerne er blevet inddraget i ratifikationsprocessen. Det er gået bedre i Sverige og Finland end i Danmark og Norge, hvor processen har været forholdsvist lukket. I Danmark er ratifikationsprocessen blevet bremset af, at ansvaret er ved at blive flyttet fra Økonomi- og Erhvervsministeriet over til Velfærdsministeriet, som følge af, at Karen Jespersen har overtaget hvervet som regeringens koordinator af handicappolitikken. Ingen inddragelse I Danmark og Norge venter vi stadigvæk på at se første udkast til en oversættelse af konventionen. DH er forundret over, at man ikke har inddraget handicaporganisationerne i selve processen med at oversætte konventionen. Der er en række begreber, hvis korrekte oversættelse er helt afgørende. I Sverige har regeringen fremlagt første udgave af en svensk oversættelse af konventionen. Den svenske handicapparaply HSO har haft mulighed for at kommentere på den første udgave. Det er dog ikke alle kommentarer, som er indarbejdet efterfølgende. Stort set alle de nordiske lande er i øvrigt - ved siden af konventionsarbejdet - ved at indføre lovgivning, der vil forbyde diskrimination af mennesker med handicap. Der er for flere af landene tale om en bred anti-diskriminationslovgivning, der omfatter flere diskriminationsgrunde ud over handicap. Piloter på vej Det er ikke sådan, at vi her i Danmark sidder med hænderne i skødet og venter på oversættelsen. Det er sagen alt for vigtig til. DH er i øjeblikket i gang med at iværksætte aktiviteter, som skal kvalificere hhv. medlemsorganisationerne, DH’s politiske udvalg og DH’s lokale repræsentanter, så de kan påbegynde processen med at omsætte konventionens indhold til konkret handicappolitik. Et af initiativerne er bl.a. uddannelse af de såkaldte ”konventionspiloter”, som skal kunne assistere lokalafdelingerne med at omsætte konventionen til kommunal handicappolitik. Fakta om konventionen • 125 lande har underskrevet konventionen • 70 lande har underskrevet den frivillige tillægsprotokol • 16 lande har ratificeret konventionen • 10 lande har ratificeret den frivillige tillægsprotokol Læs mere om konventionen på FN’s hjemmeside: www.un.org/disabilities Intet statsborgerskab til handicappede RETTIGHEDER: Center for Ligebehandling af Handicappede har udsendt denne pressemeddelelse om indvandrere og flygtninge med funktionsnedsættelser. Gode danskkundskaber er en forudsætning for at opnå permanent opholdstilladelse eller statsborgerskab i Danmark. Derfor er danskundervisningen af helt afgørende betydning for indvandrere og flygtninge, hvis de ønsker at op nå permanent opholdstilladelse eller statsborgerskab i Danmark. Men har man svært ved at lære på grund af en funktionsnedsættelse, kan det være næsten umuligt at bestå danskprøverne, hvis man ikke har modtaget den fornødne kompensation i løbet af danskundervisningen. Og det gør mange indvandrere og flygtninge med funktionsnedsættelser ikke, viser en ny undersøgelse fra Center for Ligebehandling af Handicappede offentliggjort i centrets statusberetning for 2007. For det kniber med hjælpemidlerne, særligt tilrettelagt undervisning og specialundervisning til flygtninge og indvandrere med funktionsnedsættelser. De risikerer derfor at falde fra undervisningen, fordi deres funktionsnedsættelse ikke gør det muligt at lære i det tempo, der kræves for at bestå en danskuddannelse, viser undersøgelsen. - Der er tale om forskelsbehandling, når flygtninge og indvandrere diskvalificeres på grund af deres funktionsnedsættelse. Det at have en funktionsnedsættelse er jo ikke ensbetydende med, at man ikke kan lære dansk og klare sig i det danske samfund, blot at man har brug for kompensation til at lære det samme, som andre skal lære, siger Mogens Wiederholt, centerleder i Center for Ligebehandling af Handicappede. Tilbud om danskundervisning gives i en treårig periode. Men for flere indvandrere og flygtninge med funktionsnedsættelser er tre år ikke nok til at opnå de danskkompetencer, der er forudsætningen for at bestå danskprøven. - Det bør være muligt at forlænge treårs-fristen for at lære dansk, hvis ens funktionsnedsættelse skaber problemer for indlæringen. Har man behov for specialundervisning eller anden hjælp for at opnå det nødvendige danskniveau, kan det jo kræve mere tid, både til at lære, men også til at få den nødvendige kompensation, siger Mogens Wiederholt. I Center for Ligebehandling af Handicappedes statusberetning for 2007 kan man også læse resultaterne af centrets andre undersøgelser. Centret har bl.a. undersøgt tilgængeligheden til folkeskolen, problemer omkring beskyttet beskæftigelse og brugerstyret personlig assistance til børn med funktionsnedsættelser. Læs beretningen på www.clh.dk De nye danskere – det nye potentiale MANGFOLDIGHED: Der er meget få medlemmer med etnisk minoritetsbaggrund i de danske handicaporganisationer. Det ønsker DH-Ungdom at lave om på. Læs om projekt ”Handicaporganisationer for alle – også etniske minoriteter”. Af Benedikte Møller Kristensen, projektkonsulent, DH-Ungdom Når mennesker med etnisk minoritetsbaggrund bliver medlemmer af handicaporganisationerne oplever de – på nøjagtig samme vis som etniske danskere - en social og faglig berigelse. Samtidig viser erfaringen fra flere handicaporganisationer, at kulturmødet mellem gamle og nye danskere danner grobund for spændende erfaringsudvekslinger og fælles oplevelser. Alligevel er der i dag kun ca. én procent af medlemmerne i DH’s og DH-Ungdoms medlemsorganisationer, der har etnisk minoritetsbaggrund. Det arbejder DH-Ungdom på at lave om på med det toårige integrationsprojekt ”Handicaporganisationer for alle – også etniske minoriteter”. Inklusion kræver synliggørelse En kvalitativ interviewundersøgelse foretaget af DH-Ungdom tyder på, at etniske minoriteter med handicap generelt har et meget begrænset kendskab til de danske handicaporganisationer. Andre danskere er fra barnsben flasket op med den danske foreningstradition, men for mange mennesker med etnisk minoritetsbaggrund er foreningslivet en helt eller næsten ukendt størrelse. Derfor arbejder projektet på at synliggøre mulighederne i handicaporganisationerne blandt etniske minoriteter. Det sker på flere niveauer, herunder: Information om handicaporganisationernes tilbud på projektets hjemmeside www.h-f-a.dk og via besøg i etniske minoritetsforeninger og - miljøer. Udbygning af den eksisterende viden i handicaporganisationerne om inklusion af etniske minoriteter. Gearing af fagfolk på handicapområdet, så de kan oplyse etniske minoriteter om mulighederne i handicaporganisationerne. Inklusionsnetværket Hvis din handicaporganisation ønsker at arbejde aktivt med at inkludere medlemmer med etnisk minoritetsbaggrund, så er der hjælp at få hos projekt ”Handicaporganisationer for alle”. På opfordring fra flere af DH’s og DH-Ungdoms medlemsorganisationerne har projektet etableret et ”inklusionsnetværk”. Netværket mødes hver anden måned, hvor handicaporganisationerne udveksler erfaringer, netværker og inviterer spændende oplægsholdere, der tilfører netværket ny viden om hvervning og fastholdelse af medlemmer med etnisk minoritetsbaggrund. Der er allerede syv af DH’s og seks af DH-Ungdoms medlemsorganisationer, der deltager i netværket. Efterfølgende er flere af de deltagende handicaporganisationer begyndt at iværksætte konkrete tiltag for at inkludere medlemmer med etnisk minoritetsbaggrund. Projektet yder faglig sparring i denne proces, og hjælper med at formidle kontakter til etniske minoritetsmiljøer og fagfolk. Eksempelvis arbejdes der på at opstarte en netværksgruppe for unge piger med etnisk minoritetsbaggrund i Foreningen af Danske Døvblinde (FDDB) og iværksætte et projekt for pårørende med etnisk minoritetsbaggrund i Landsforeningen Autisme. Næste møde i Inklusionsnetværket er den 28. marts 2008 kl. 12-14 hos DH-Ungdom på Kløverprisvej i Hvidovre. På mødet får vi besøg af en oplægsholder fra Integrationsministeriet, der vil fortælle om puljer og støtteordninger. Hvis din handicaporganisation ønsker at deltage i Inklusionsnetværket, kan I stadig nå at tilmelde jer på mail: bmk@dsiungdom.dk (*). Er du interesseret i at høre mere om projekt ”Handicaporganisationer for alle – også etniske minoriteter”, er du velkommen til at kontakte projektkonsulent Benedikte Møller Kristensen på ovenstående mailadresse eller telefon 3638 8555, mobil 6167 7689. Se også projektets hjemmeside www.h-f-a.dk, hvor du bl.a. finder information om hvervning og fastholdelse af medlemmer med etnisk minoritetsbaggrund. (*) DH-Ungdom hedder faktisk DSI-Ungdom frem til deres repræsentantskabsmøde i marts 2008. Den nævnte mailadresse kan også bruges efter navneskiftet. Standardisering og it-tilgængelighed TILGÆNGELIGHED: Der forekommer nu en øget interesse for sammenhængen mellem standarder og it-tilgængelighed. På internationalt plan har man oprettet en arbejdsgruppe i det internationale standardiseringsorgan ISO/IEC. Den ser på, hvordan standardisering kan være med til at forbedre tilgængeligheden på it-området for mennesker med handicap Arbejdsgruppen har udarbejdet tre rapporter, der beskæftiger sig med området. Rapporterne består af en beskrivelse af de særlige behov, mennesker med handicap har i forbindelse med brug af informations- og kommunikationsteknologi, en oversigt over kendte standardiseringsaktiviteter på området og en vejledning til, hvordan man kan kontrollere, hvilke brugerbehov, der er relevante i forhold til en given standard. Rapporterne blev sendt i høring i januar, og Dansk Standard har i denne forbindelse oprettet et underudvalg for it-tilgængelighed, som DH deltager i. Udvalget giver Danmark mulighed for at komme med sine anbefalinger til de internationale rapporter og andet internationalt standardiseringsarbejde, der omhandler tilgængelighed og standardisering. DH håber, at udvalget også kan få sat it-tilgængelighed på dagsordenen i Dansk Standards øvrige arbejde. ås ved henvendelse til organisationskonsulent Henrik Søndergaard på hs@handicap.dk eller 3638 8508. Adgang for endnu flere Vidste du, at du kan få læst tekst op fra en hvilken som helst hjemmeside? Det kræver ingen indsats af hjemmesidekonstruktørerne, de skal blot henvise til hjemmesiden www.adgangforalle.dk. Herfra installeres et lille program, der optræder på ens computer som en lille fjernbetjening. Man markerer derefter den tekst, man vil have læst op - og klikker på ”fjernbetjeningen”. Teksten bliver da oversat til syntetisk tale, som du kan høre på din computer. Programmet gør ikke en hjemmeside tilgængelig for blinde og svagsynede, men gavner især brugere med læseproblemer. Der er netop udkommet en ny udgave af programmet, der har fået en mere naturlig menneskelig stemme. Desuden er tjenesten blevet hurtigere. Og hvor den tidligere version kun virkede på Windows-computere, kan man nu også anvende programmet på Linux- og Apple-computere. Adgangforalle.dk ejes af IT- og Telestyrelsen og er udviklet af Specialskolen for Voksne i Vendsyssel i samarbejde med bl.a. Teknologicentret for Handicappede og Aalborg Universitet. Prøv det nye program på www.adgangforalle.dk Tilgængelighed til jernbanenettet TILGÆNGELIGHED: Danske Handicaporganisationer har skrevet til en række af de relevante ordførere i Folketinget for at argumentere for, at der i den kommende finanslov tilføres yderligere midler til tilgængelighed i toge og på stationer landet over. Der er i dag ikke rimelige forhold for personer med handicap, når de ønsker at rejse med tog. Der er mange stationer, der ikke er indrettet tilgængeligt. Det kan dreje sig om manglende ledelinier for blinde, manglende niveaufri adgang, manglende elevatorer, manglende tilgængelig information og meget mere. Desuden er mange perroner ”forkerte” i højden i forhold til direkte ud- og indstigning af togene. Dette bare for at trække nogle af problemerne frem. I Trafikaftalen i 2006 blev der afsat 27 mio. kroner for perioden 2009-2011 til forbedringer af tilgængeligheden. Men det er ganske simpelt ikke nok. Der er behov for yderligere midler. Og der er behov for en konkret handlingsplan, der har et perspektiv over en årrække. I brevet argumenterer DH for, at der afsættes yderligere midler på finansloven til at forbedre tilgængeligheden for personer med handicap. DH foreslår, at der afsættes en pulje på ca. 60 mio. kr. årligt i fem år. Midlerne skal sikre, at personer med handicap ved egen hjælp, værdigt og spontant kan komme ind på de ”største” af stationerne, hen til toget, ind i toget og tilbage igen. Brevet til ordførerne kan findes på www.handicap.dk, se under Politik > Tilgængelighed. HTML eller PDF - bogstavleg om tilgængelighed TILGÆNGELIGHED: Er kommunerne forpligtet til at gøre deres hjemmesider tilgængelige, gælder det kun for nye hjemmesider, eller kan kommunerne være helt ligeglade? Af Monica Løland, konsulent i DH Den 1. januar 2008 blev det obligatorisk at bruge ”åbne standarder” i det offentliges IT – og det indbefatter også en standard for tilgængelighed til hjemmesider. Dette sker på grundlag af en aftale indgået mellem regeringen, Danske Regioner og Kommunernes Landsforening (KL). Hjemmesider kan gøres utilgængelige på mange måder, men en af de mest udbredte fejl er, at kommunen, regionen eller ministeriet alene gemmer sine tekstdokumenter i formatet PDF. Flertallet af brugerne kan læse disse filer, hvis de anskaffer sig programmet Acrobat Reader. Men blinde brugere kan ikke få teksten læst op, hvis PDF-filen er lavet forkert, hvilket de oftest er. Kompenserende hjælpemidler som f.eks. skærmlæser og talesyntese kommer til kort. Derfor står der i standarden om tilgængelige hjemmesider, at alle tekster skal gemmes i det normale hjemmeside-format, kaldet HTML. Brev fra DH I forbindelse med årsskiftet skrev Danske Handicaporganisationer ud til regionerne og kommunerne og gjorde dem opmærksom på problemerne med PDF-filer. Og vi påpegede, at brugen af PDF-dokumenter er i modstrid med regeringsaftalen om obligatorisk brug af åbne standarder i det offentlige - med mindre man sideløbende offentliggører en udgave i almindeligt hjemmesideformat (HTML). Vores brev gav anledning til en artikel i net-avisen ComOn, hvori KL udtalte, at DH fejlfortolker aftalen om åbne standarder. KL mener, at aftalen om obligatoriske standarder kun gælder for nyindkøbte systemer, hvorfor kommunerne ikke behøver foretage sig noget ved deres nuværende systemer. Herunder de eksisterende hjemmesider. Men det bliver værre: KL mener i følge artiklen, at aftalen slet ikke betyder, at dokumenter skal offentliggøres i HTML: ”Aftalen mellem regeringen, Danske Regioner og KL påkræver kun, at myndighederne kan modtage åbne standarder, ikke at myndighederne skal sende i åbne standarder. KL mener derfor, at kommuner overholder aftalen mellem regeringen, Danske Regioner og KL om åbne standarder. Men KL opfordrer ligeledes kommunerne til at arbejde med at forbedre nuværende hjemmesides it-tilgængelighed,” udtaler KL i artiklen. Med andre ord: Hvis kommunens ansatte kan læse dokumenterne på en anden kommunes hjemmeside – så er alt godt? Behov for afklaring DH må ud fra ovenstående konkludere, at der er et stort behov for at informere om detaljerne i aftalen om åbne standarder, især standarden, der omhandler tilgængelighed til hjemmesider. Det er tydeligt, at KL ikke har forstået aftalen. Aftalen drejer sig nemlig ikke kun om at kunne modtage åbne standarder, den handler også om at understøtte åbne standarder, heriblandt tilgængelighed til hjemmesider. Danske Handicaporganisationer kunne vældig godt tænke sig at få Videnskabsministerens holdning til, hvorvidt KL eller DH har ret i spørgsmålet om PDF-filer på offentlige hjemmesider. Det er der heldigvis også andre, der vil. Der er stillet et spørgsmål i Folketinget om hvem, der har ret i fortolkningen af aftalen. Vi venter spændt på svaret. Se mere om aftalen på IT- og Telestyrelsens hjemmeside: www.itst.dk/regeringens-it-og-telepolitik/abne-standarder. Mere tilgængeligt byggeri med BR08 TILGÆNGELÆIGHED: Erhvervs- og Byggestyrelsen offentliggjorde lige op til jul det længe ventede Bygningsreglement 2008, eller BR08, som vi kommer til at kalde det i daglig tale. Det er et bygningsreglement, der efter DH’s opfattelse, indeholder en lang række forbedringer, og som repræsenterer en udvikling, der peger i den rigtige retning for handicaporganisationerne. Men det indeholder også nogle uklarheder og enkelte forringelser, der nu må arbejdes for at få forbedret i kommende revisioner. BR08 trådte i kraft den 1. februar 2008. Frem til den 1. august 2008 vil det dog være muligt for ejeren eller bygherren at anvende de hidtidige bestemmelser under visse omstændigheder. DH har udarbejdet et notat, der indeholder alle BR08s tilgængelighedsbestemmelser samt tilføjelser og nye bestemmelser. Notatet er tænkt som et redskab i det daglige arbejde i afdelingerne og DH’s medlemsorganisationer. Vi vil opdatere hjemmesidens afsnit ”Fakta om fysisk tilgængelighed” med en kort gennemgang af BR08 samt link til relevante dokumenter i denne forbindelse. Se www.handicap.dk/politik/tilgaengelighed Undervisning i BR08 Det nye bygningsreglement træder endelig i kraft til august 2008. DH tilbyder undervisning i BR08 til september. Det sker i forbindelse med efterårets regionale kurser (temamøder) for afdelingerne, hvor vi planlægger at afvikle en workshop om BR08. Her vil vi gennemgå de nye regler, se på dem med kritiske øjne, gennemgå en række cases omkring fortolkninger og drøfte deltagernes egne erfaringer i kommunerne med BR08. Hver afdeling kan sende seks deltagere til temamøderne, heraf kan to deltage på BR-workshoppen. Tilmelding vil ske på normal vis. Se kalenderen på www.handicap.dk for tid og sted. Ny engelsksproget hjemmeside fra DH ULANDSARBEJDE: Danske Handicaporganisationers u-landsafdeling har udviklet en ny hjemmeside, der har erstattet den gamle på www.disability.dk. Hjemmesiden giver et overblik over DH’s internationale udviklingsaktiviteter og en generel information om Danida/DH-Miniprogrammet. Hjemmesiden er desuden delt op i lande, så det er muligt at se det enkelte lands landestrategi, hvilke medlemsorganisationer, der arbejder i landet, og hvilke projekter de har. Man kan desuden finde kontaktinformationer for landegrupperne og de udviklingsarbejdere, som arbejder i landet. Det er meningen, at det med tiden også skal være muligt at finde referater af landegruppemøder og lignende under hvert af landene. Ud over at være informativ vil hjemmesiden i fremtiden blive et administrativt redskab for DH’s medlemsorganisationer, idet der fra hjemmesiden er adgang til procedurer og kriterier for ansøgning, ansøgningsskemaer, afrapporteringsskemaer og lignende. Man kan således fra www.disability.dk finde relevante dokumenter eller links til dokumenter – fra Danida, FN eller andre. Fra handicapkonventionen til ”Danida Technical Issues Notes on Disability”. Det er planen, at hjemmesiden skal indeholde en kalender og en nyhedsbrevsordning, så relevante informationer og opdateringer på hjemmesiden kan udsendes til de, der er interesseret. Det er den første udgave af den nye ulands-hjemmeside, så hvis der mangler information - eller den tilgængelige information skal ajourføres - så send endelig en mail til asf@handicap.dk, så det kan blive rettet. Nye udsendte til Afrika ULANDSARBEJDE: I begyndelsen af januar startede Troels Hovgaard og Inge Merete Hirsholmen i projekter i henholdsvis Uganda og Ghana. Troels Hovgaard skal arbejde for Uganda National Action on Physical Disability (UNAPD). Hans opgave går det næste år ud på at støtte UNAPD’s udvikling, blandt andet i forhold til fundraising, gruppedynamik, public relations, dataindsamling, ledelse, IT og monitorering. Inge Merete Hirsholmen skal det næste år arbejde for Ghana Society of the Physically Disabled (GSPD) som hun skal støtte i at udvikle og implementere gennemsigtig styring af organisationen. Ud over dette skal hun hjælpe med generel kapacitetsopbygning og støtte til GSPD’s distriktsafdelinger, eventuelt også af de forskellige underorganisationer af GSPD, eksempelvis Women’s Wing, Sports Wing og Youth Wing. Den 1. marts starter Danske Døves Landsforbunds Kasper Bergmann sit arbejde for Ghana National Association of the Deaf (GNAD). Kasper skal et år frem støtte GNAD i udvikling og implementering af administrative rutiner i forhold til gennemsigtig ledelse i organisationen samt støtte GNAD i generel kapacitetsopbygning og støtte til underorganisationer. -- -- -- -- DH har netop udgivet et nyt hæfte om DH’s ulandsarbejde. Hæftet, der udkommer på både dansk og engelsk, er skrevet til alle, der ønsker viden om DH’s miniprogram - måske for selv at engagere sig? Hæftet indeholder en oversigt over handicaporganisationernes eksisterende miniprogramprojekter, enkeltprojekter fra Danida og minipuljeprojekter fra Projektrådgivningen. Hvis du ønsker at bestille ”DH’s miniprogram – støttemuligheder til ulandsprojekter”, se venligst bagsiden. Nye navne i DH Direktionssekretær Else Paludan er gået på efterløn. I hendes sted er indtrådt Linda Frost Helio, der siden 2001 har fungeret som sekretær i DH, og netop er kommet tilbage fra barselsorlov. Men kommer der én tilbage fra barselsorlov, så går der tre den anden vej: Projektkonsulent Eva Seyffert fra børne-ungeprojektet bliver snart afløst af Ane Wibroe, der læser kommunikation på RUC. Ane er ansat til projektet slutter 30. juni. Christian Bundgaard, der er cand. scient. pol. fra Århus, bliver barselsvikar for rettighedskonsulent Tina Klejs Jensen. Beskæftigelsespolitisk konsulent Mette Raun står for den tredje topmave. Vi leder netop nu efter hendes barselsvikar. Studerende Janni Ulmann er ansat til afløsning i reception, køkken og trykkeri. Anne Sophie Fabricius, der er nyuddannet cand. scient. soc. fra Roskilde Universitetscenter, er startet som projektmedarbejder og skal fremover arbejde i både u-lands- og informationsafdelingen. ?? ?? ?? ??