DH-NYHEDSBREV NR. 3/08 SEPTEMBER 2008 - ISSN 1903-1858 Nyhedsbrevet udkommer 4 gange årligt og bliver sendt til DH’s tillidsfolk, medlemsorganisationer og samarbejdspartnere. Tryk: KLS Grafisk Hus. Ansvarshavende redaktør: Jim Høyer. Danske Handicaporganisationer Kløverprisvej 10 B, 2650 Hvidovre. Telefon 3675 1777, Fax 3675 1403. dh@handicap.dk, www.handicap.dk Indhold: Fleksjob og førtidspension under angreb Leder: Problemer for den nordiske velfærdsmodel Synshandicappet tabte landsretssag De kom, de talte, de sejrede Utilgængelige offentlige hjemmesider Bedst på nettet 2008 Ungdommen skifter navn Ny forening i støbeskeen Kom til Norge… Handicaporganisationernes Hus 2010 24 mio. kr. til tilgængelighed Piloter hjælper konventionen på vingerne Så kom oversættelsen endelig EU vil forbyde diskrimination Nye patientrettigheder i Europa Vi vil gøre en forskel! Otte år med international handicaphøjskole DH bekæmper HIV/AIDS i ulandene Nyt om navne i DH Fleksjob og førtidspension under angreb BESKÆFTIGELSE: Dansk Arbejdsgiverforening og flere politikere prøver med mere eller mindre ideologiske argumenter at skyde huller i fleksjobordningen. DH forsøger at få lydhørhed for saglige argumenter: Ordningen virker faktisk. Af Stig Langvad, formand, og Karen W. Knudsen, konsulent i DH Hvordan skal man forholde sig til den kendsgerning, at der er sket en stigning i antallet af mennesker i fleksjob? Skal man glædes over alle de mennesker, der dermed er fastholdt tæt på arbejdsmarkedet - i stedet for at komme på førtidspension? Eller skal man være bekymret for, at der er nedlagt en almindelig stilling for hvert fleksjob, der er oprettet? At arbejdsgiverne snyder sig til offentlige støttekroner? Arbejdsgivernes egen organisation mener åbenbart, det sidste er tilfældet. Og så synes de, at fleksjobbers aflønning og vilkår er alt for attraktiv. Folk vil spekulere i at få tilkendt et fleksjob, mener de. Debatten har kørt henover foråret og sommeren, sammen med forslaget om en tidsbegrænset førtidspension. Det er en debat, DH tager aktiv del i. Seminaret og synspunkterne Debatten blev igen aktuel efter et seminar, som Arbejdsmarkedskommissionen afholdt den 10. juni, hvor DH var blandt de inviterede. Overskriften for denne dag var: ”Fortsat vækst i offentligt forsørgede med problemer ud over ledighed. Kan udviklingen vendes – og hvordan?”. Arbejdsmarkedskommissionen er nedsat af regeringen og har til opgave at komme med forslag til ”reformer, der varigt øger beskæftigelsen”. Målet er, at den offentlige økonomi forbedres med mindst 14 mia. kr. årligt. Når de store årgange i de kommende år trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet, bliver det angiveligt nødvendigt for at fastholde vores velfærdssamfund. En af vejene til at nå dette mål er at flytte mindst 50.000 mennesker fra varig, passiv forsørgelse til ustøttet beskæftigelse. Det var netop dette emne, der var i fokus på Arbejdsmarkedskommissionens seminar. Flere fleksjobbere Antallet af personer på fleksjob og ledighedsydelse er steget fra ca. 10.000 personer i 2000 til knap 60.000 i 2007. At så mange mennesker har fået - eller venter! - på et fleksjob, er flere end politisk forventet, da førtidspensionsreformen blev vedtaget. DH mener, at det er positivt, at fleksjob-ordningen er blevet så udbredt. Det betyder, at der er mange mennesker, der er blevet fastholdt på arbejdsmarkedet. Men sådan ser Arbejdsmarkedskommissionen ikke på det. De vil gerne have nedbragt antallet, da det samfundsøkonomisk er dyrt at have mange mennesker i fleksjob. Formand for Arbejdsmarkedskommissionen Jørgen Søndergaard (direktør for forskningsinstituttet SFI) indledte seminaret med at stille spørgsmålet, om de mange fleksjob har betydet, at der er nedlagt stillinger på normale vilkår. Han stillede spørgsmålet sådan op: Enten er der blevet flere med nedsat arbejdsevne, eller også har fleksjobordningen fortrængt ustøttet beskæftigelse. Og han gav selv sit bud et svar: Fleksjobordningen bidrager til at få personer med nedsat arbejdsevne i beskæftigelse. Men den fortrænger formentlig også ustøttede job. Dansk Arbejdsgiverforening var på seminaret stærkt kritisk over for udviklingen og anvendelsen af fleksjobordningen. DA finder ordningen alt for attraktiv, fordi en fleksjobber ofte modtager fuld løn, men arbejder på nedsat tid og/eller med nedsat arbejdsevne. Direktør Henrik Bach Mortensen fra DA sagde i sit indlæg, at man kun bør have løn for antallet af arbejdstimer. De resterende timer burde der f.eks. udbetales ledighedsydelse. DH’s synspunkter DH finder kritikken af udviklingen i antallet af offentligt forsørgede - af både førtidspensionen og fleksjobordningen - uberettiget. Vi skrev derfor efterfølgende til Arbejdsmarkedskommissionen for at fremlægge vores syn på sagen. I modsætning til kommissionens formand og DA, mener DH, at det er en stor succes, at fleksjobordningen er blevet så udbredt! Fleksjobordningen har været i stand til at fastholde og inkludere mennesker med varig nedsat arbejdsevne på arbejdsmarkedet. Mennesker, som ellers var blevet skubbet ud af arbejdsmarkedet. At mennesker kan yde en aktiv indsats på arbejdsmarkedet, frem for at stå uden for arbejdsmarkedet, er til gavn for den enkelte, virksomheden og for samfundet som helhed. Og så er det værd at huske på, at der forud for kommunens bevilling af et fleksjob oftest er foregået en længerevarende grundig vurdering af den enkeltes arbejdsevne. Det er jo ikke sådan, at det er et spørgsmål, der afgøres af hverken personen med nedsat arbejdsevne eller virksomheden, hvor vedkommende ansættes i fleksjob. Det er kun en beslutning, kommunerne kan træffe. Det er muligt, at stigningen i antallet af fleksjob er højere end politisk forventet, men spørgsmålet er, om det ikke nærmere er forventningerne til udbredelsen af ordningen, der skal justeres, og ikke selve ordningen. Den har jo vist sig at være en succes. DH finder det besynderligt, at en ordning, der sikrer fastholdelse, kan udsættes for så massiv og uberettiget kritik, som det opleves i forskellige sammenhænge. DH finder det også etisk kritisk, at DA går efter personen med nedsat arbejdsevne. Det er næppe hans/hendes skyld, at antallet af fleksjob er steget! Eksperten er enig DH står ikke alene med vores synspunkt om fleksjobordningens succes. Steen Bengtson, der er seniorforsker i SFI (hvor Jørgen Søndergaard er direktør) har igennem mange år forsket i livsvilkårene for mennesker med handicap. På Arbejdsmarkedskommissionens seminar fremlagde Steen Bengtson forskningsresultaterne fra en undersøgelse, der netop havde undersøgt mennesker med funktionsevnenedsættelser og deres beskæftigelsesmuligheder. Steen Bengtson konkluderede at: ”Fleksjobordningen har været under anklage – men vi frikender den!” Ifølge Steen Bengtson er fleksjobordningen attraktiv for både lønmodtager og arbejdsgiver, og ordningen har virket efter hensigten. På spørgsmålet om ordningen indebærer, at personer, som kunne være fastholdt på arbejdsmarkedet i et ordinært job, kommer i fleksjob, siger Steen Bengtson: ”Det tyder undersøgelsen ikke på, for hvis man sammenligner personer i fleksjob med personer med handicap, som er henholdsvis uden beskæftigelse og i beskæftigelse, viser det sig, at fleksjobberes funktionsevne svarer til funktionsevnen hos mennesker med handicap uden beskæftigelse. Det betyder, at ordningen bidrager til at få personer i beskæftigelse, som ellers ville være på overførselsindkomst.” Færre på førtidspension Siden indførelsen af førtidspensionsreformen har det årlige antal af nye førtidspensionister ligget nogenlunde konstant og det samlede antal førtidspensionister er ca. 240.000 personer. Arbejdsmarkedskommissionen vil begrænse antallet af personer, der kommer på førtidspension. Et af de midler, der blev foreslået på seminaret - af blandt andre DA - er at gøre førtidspensionen tidsbegrænset til to eller tre år. Ligesom Arbejdsmarkedskommissionen, ser DH ser det som et mål, at færre mennesker udstødes fra arbejdsmarkedet og kommer på offentlig forsørgelse. DH mener dog ikke målet kan nås ved, at personer i fleksjob skal stilles økonomisk dårligere. Heller ikke ved at gøre førtidspensionen tidsbegrænset. I brevet til Arbejdsmarkedskommissionen skriver DH om en tidsbegrænset førtidspension: ”Dette giver ingen mening i forhold til den gruppe af mennesker, der på grund af kronisk sygdom eller handicap er helt uden evne til at indgå på arbejdsmarkedet, og derfor er ude af stand til at opnå en indkomst, som giver dem mulighed for selvforsørgelse. Og for de mennesker, der muligvis vurderes til senere hen at kunne genvinde deres arbejdsevne, findes der allerede i dag mulighed for at tildele førtidspensionen midlertidigt.” Invitation til dialog DH mener, at løsningen skal findes i en langt tidligere og meget mere forebyggende og helhedsorienteret indsats for at undgå, at mennesker permanent udstødes fra arbejdsmarkedet. Derfor har DH skrevet til Arbejdsmarkedskommissionen og inviteret dem til et møde, hvor vi vil drøfte vores forslag til en ny helhedsorienteret rehabiliteringsindsats og en ny rehabiliteringsydelse. DH har ved redaktionens afslutning endnu ikke hørt fra Arbejdsmarkedskommissionen. Find DH’s brev vedr. tidsbegrænset førtidspension og links til Arbejdsmarkedskommissionen på vores temaside om beskæftigelsespolitik: www.handicap.dk/politik/arbejdsmarked Formandens kommentar: Problemer for den nordiske velfærdsmodel Der er noget, der tyder på, at den nordiske velfærdsmodel er ved at bryde sammen på handicapområdet. Den har tilsyneladende ikke den brede politiske opbakning, der hidtil har været kendetegnende for de nordiske lande. Princippet om, at de bredeste skuldre skal bære udgifterne for de svageste, har trange kår i disse tider. DH hører enslydende budskaber fra alle de handicappolitiske paraplyorganisationer i de nordiske lande: For det første er ingen af de nordiske lande særligt entusiastiske i forhold til at leve op til internationale konventioner og direktiver med betydning for personer med handicap. Slet ikke, når det gælder adgangen for borgerne til at kunne klage over nationale forhold til internationale klageorganer. For det andet opleves det, at de nordiske lande ikke er i stand til at sikre, at den relevante (nationale) lovgivning implementeres (lokalt), så den lever op til lovens formål og intentioner. For det tredje er det helt tydeligt, at der på regionalt og lokalt niveau foregår ganske betydelige besparelser i forhold til de tilbud, personer med handicap er 100 procent afhængige af. For det fjerde opleves det, at der fortsat er nogle meget store barrierer, der forhindrer en effektiv fuld og lige inklusion i samfundet for personer med handicap. Der er behov for at tage en grundlæggende diskussion om, hvordan de rige og velstillede nordiske lande kan komme tilbage på det rette spor, så det effektivt sikres, at personer med handicap ikke marginaliseres yderligere. Tværtimod skal vi sikres en effektiv inklusion i samfundslivet på lige fod med andre. For at komme tilbage på den rette spor er det nødvendigt at tage nogle alvorlige beslutninger om at finde de bedste løsninger og de nødvendige ressourcer. Det skal ske i overensstemmelse med det vigtige princip i dansk handicappolitik: sektoransvaret. Den enkelte sektor skal tage vare på alle borgere inden for sit ressortområde. Angående danske kommuners tilsidesættelse af lovene, når ikke budgettet holder, så må vi sætte vores lid til velfærdsminister Karen Jespersen, der jo både har sociallovene og kommunerne som ansvarsområde. På DH-organisationernes møde med ministeren den 17. juni 2008 lagde Karen Jespersen ikke skjul på sine frustrationer over kommuner, der ikke forstår at tilpasse behov og tilbud - og som fortolker lovene, som det passer dem. Hun fortalte, at man i ministeriet gerne vil finde metoder, der kan belønne de kommuner, der gør det godt - og straffe de kommuner, der forvalter ulovligt. Det var godt nyt fra ministeren. I dagens kommunale selvstyre har Folketinget og ministerierne ellers ingen sanktionsmuligheder. Stig Langvad Synshandicappet tabte landsretssag RETTIGHEDER: Kulturarvsstyrelsen blev den 5. marts i år af Østre Landsret frikendt for uberettiget at have fyret arkitekt Torben Olesen på grund af hans nedsatte synsevne. I 2005 fyrede Kulturarvsstyrelsen arkitekt Torben Olesen som led i en sparerunde. Begrundelsen var Torben Olesens nedsatte synsevne, ikke hans arbejdsindsats. Arkitektforbundet lagde sag an mod Kulturarvsstyrelsen, der i februar 2007 blev frikendt i Københavns Byret. Sagen blev siden anket til Østre Landsret, hvilket foranledigede Dansk Blindesamfund til at træde ind i sagen som biintervenient, og forhenværende landsdommer Holger Kallehauge til at hente sin advokatbestalling for at føre sagen på vegne af Dansk Blindesamfund. Desværre blev sagen endnu engang tabt. Den ene af de tre dommere udtrykte dog dissens. Sagen vurderedes (og vurderes stadig) af Dansk Blindesamfund og Arkitektforbundet som så principiel, at man efterfølgende ansøgte Procesbevillingsnævnet om en såkaldt tredjeinstansbevilling. Man søgte altså om lov til at få sagen bragt for Højesteret. Men nævnet afslog ansøgningen den 3. juli, idet man ikke fandt sagen af principiel karakter. Hermed er der sat et foreløbigt punktum for sagen. Både hos Dansk Blindesamfund og i Arkitektforbundet undrer man sig meget over Procesbevillingsnævnets afgørelse. Sager af denne karakter har kun i ganske få tilfælde været ført tidligere, det er en af de få sager, der direkte involverer ”lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet” og Torben Olesens sag er den første, hvor det er staten selv, der står som modpart. Sagen sætter dermed rammen for, hvad blinde og svagsynede kan forvente af lovgivningen. Intentionerne bag loven om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet er langt fra opfyldt, mener Dansk Blindesamfund og Arkitektforbundet. Sagens videre forløb er under vurdering organisationerne imellem, og den er således langt fra begravet. De kom, de talte, de sejrede BESKÆFTIGELSE: Under navnet barrierebryderne har 30 mænd og kvinder opsøgt og været i dialog med 300 virksomheder fordelt udover det ganske land. Af Anders Reitov, konsulent i DH I snart to år har barrierebryderne arbejdet ihærdigt for at gøre det danske arbejdsmarked mere rummeligt. Alle har de været en del af projektet ’Fra barriere til karriere’, som Danske Handicaporganisationer har styret fra begyndelsen af 2006 til september 2008. En af betingelserne for at blive barrierebryder var, at man skulle være handicappet og i job. Det lykkedes DH gennem jobsamtaler at udvælge en skøn flok af mennesker med mange forskellige handicap og job. Blandt barrierebryderne finder man titler som direktør, pedel, folkeskolelærer, journalist, coach, pædagogmedhjælper m.fl. Nogle var ansatte i fleksjob eller skånejob, andre arbejdede på ordinære vilkår. Sammen skabte de nogle enestående resultater og en viden, der kan bruges i fremtidens arbejde. Der er ingen tvivl om, at det betaler sig at gå i konstruktiv dialog med virksomhederne. Ændrede holdninger Evalueringen af projektet viser, at over halvdelen af de besøgte virksomheder er mere positive over for ansættelse af mennesker med handicap efter deres møde med barrierebryderen. Ikke overraskende ser virksomhederne både fordele og ulemper ved at have mennesker med handicap ansat. Nogle af fordelene er blandt andet: * Mennesker med handicap er stabil og loyal arbejdskraft. * At ansætte mennesker med handicap bidrager til at skabe et bedre image for virksomheden. * Det er medvirkende til, at der udvikles en øget tolerance blandt medarbejderne og en større forståelse for hinandens forskelligheder. * Der er mangel på arbejdskraft, så det er en god måde at udnytte arbejdskraftreserven. Som ulemper peger virksomhederne på, at: * Det kan være en udfordring i forhold til arbejdspladsens indretning. * Det er nødvendigt med en holdningsbearbejdning af personalet, som skal acceptere de hensyn, der skal tages til kolleger med handicap. Som en ekstra gevinst ytrede virksomhederne i ca. 45 procent af møderne ønske om at ansætte en person med handicap efter mødet med barrierebryderne. Mange af virksomhederne ville også ændre i deres personalepolitik, så et afsnit om medarbejdere på særlige vilkår blev tilføjet. Det personlige møde Der er ingen tvivl om, at det personlige møde med virksomhederne skaber andre resultater. Det er en god måde at få virksomhederne engageret på og få afmystificeret, hvad det vil sige at være handicappet. Netop det personlige møde er med til at forandre virksomhedernes billede af mennesker med handicap. På langt de fleste af møderne deltog kun beslutningstagere fra virksomhederne. Det vil f.eks. sige direktøren eller personalechefen. Det har en helt anden effekt, når det er direktøren, som beslutter sig for at ville ansætte et menneske med handicap. Det var kun i meget få tilfælde, at der blev indkaldt til stormøde med virksomhedens medarbejdere. Det er dog ikke uvæsentligt, at medarbejderne bliver inddraget på et tidspunkt i processen, fordi kollegernes manglende accept kan give problemer. Barrierebryderne besøgte også virksomheder, hvor der i forvejen var ansat mennesker med handicap. Effekten var dog størst hos de virksomheder, som ikke havde ansatte med handicap. Evaluering Projektet blev løbende evalueret af Marselisborg – Center for Beskæftigelse, Kompetence og Viden. Både barrierebryderne og virksomhederne udfyldte evalueringsskemaer efter hvert besøg. Virksomhederne blev kontaktet telefonisk to uger efter og derefter tre måneder efter besøget for at følge op - og fortsat påvirke dem til at ansætte mennesker med handicap. I maj 2008 inviterede DH barrierebryderne til et seminar, hvor de mere frit kunne få lov til at dele ud af deres erfaringer. I alt er der kommet to evalueringsrapporter om projektet. En kvantitativ, der bygger på evalueringsskemaerne, og en rapport fra seminariet. DH har også lavet en mere spektakulær folder, som vil blive sendt ud til jobcentrene og DH’s repræsentanter i de lokale beskæftigelsesråd, for at fortælle om erfaringerne med barrierebryderne og deres metoder. Rygterne om barrierebryderne er nået helt til Norge, der har ladet sig inspirere af projektet, og er i gang med at udvikle deres eget, tilpasset norske forhold. Du kan læse evalueringsfolderen, rapporter og mere om projektet på DH’s hjemmeside under fanebladet Projekter. Utilgængelige offentlige hjemmesider TILGÆNGELIGHED: 234 hjemmesider er blevet testet. Ingen af dem rammer plet med tilgængeligheden. Af Jesper Fønss, konsulent i DH I forlængelse af folketingsbeslutningen B40 2005/2006 har Videnskabsministeriet iværksat en række initiativer for at forbedre tilgængeligheden af offentlige hjemmesider. Et af disse initiativer er en kortlægning af offentlige netsteder med faste intervaller, der i første omgang skal gennemføres tre gange. 2008 er første år. Det er tilgængelighedskonsulenter fra firmaet Sensus Aps, der har gennemført kortlægningsarbejdet på opdrag fra IT- og Telestyrelsen, der er en del af Videnskabsministeriet. Resultaterne er offentligt tilgængelige på www.webtjek.itst.dk. Det indholdsmæssige resultat af testen kan bedst beskrives som ”utilgængeligt”. Ingen af de 234 hjemmesider lever op til alle 45 krav, der udgør tilgængelighedstesten. Krav der siden 1. januar 2008 har været obligatoriske for den offentlige sektor (ved nyanskaffelser), og sombaserer sig på de internationalt gældende WAI guidelines niveau et og to (niveau AA). Kun 14 netsteder har fået den næstbedste vurdering ”god tilgængelighed”, hvor der er konstateret tilgængelighedsfejl af mindre betydning. I den laveste kategori ”dårlig tilgængelighed” finder man eksempelvis den fællesoffentlige borgerportal www.borger.dk. Kan kun blive bedre Trods det deprimerende resultat tegner der sig måske en lysere fremtid - når vi ser frem til den næste kortlægning om to år. Grundlaget er i hvert fald til stede med den obligatoriske standard for tilgængelighed på hjemmesider i den offentlige sektor. Den betyder, at alle større ændringer på offentlige hjemmesider - og alle nye hjemmesider - skal leve op til de obligatoriske krav. IT- og Telestyrelsen betegner det som en ny begyndelse, et år nul. Man kan lidt kynisk sige, at det heller ikke kan blive meget værre end nu. For DH, for DH’s lokalafdelinger og repræsentanter i kommunale råd drejer det sig om at rejse kravet om tilgængelighed, når nye hjemmesider er på vej. Samtidig har DH sagt ja til at indgå i et samarbejde med IT- og Telestyrelsen og KL for at styrke informationsindsatsen omkring konsekvenserne af, og kravene i den nye standard. Sønderborg i front Den første prøveballon er blevet sendt op. Sønderborg Kommune har den 14. august i år lanceret en ny hjemmeside, hvor ambitionen har været at følge WAI’s guidelines på niveau AA. Dog kun ”i det omfang den tekniske platform tillader det”, som kommunen formulerer det på den nye side. Den detalje finder DH meningsløs. Hvis ikke platformen, (det indholdsstyringsprogram) man har valgt, kan leve op til WAI’s AA-krav - så må man skifte platform. Lokale DH-kræfter har sikret, at hjemmesiden er blevet testet af blinde og svagtseende brugere på Center for Hjælpemidler og Kommunikation i Aabenraa, hvor også formanden for handicaprådet, Jørn Andresen, og repræsentanter for kommunens kommunikationsafdeling deltog. DH ønsker at gå i dialog med Sønderborg Kommune om den proces, der er forløbet med tilblivelsen af den nye hjemmeside, så disse erfaringer kan indgå i den informationsindsats, der tilrettelægges på området. Bedst på nettet 2008 TILGÆNGELIGHED: DH sidder i dommerpanelet og har kæmpet for skærpede tilgængelighedskrav, der forventes at blive implementeret fra næste år. Af Jesper Fønss, konsulent i DH For syvende gang skal offentlige hjemmesider kæmpe om at blive kåret som ”Bedst på Nettet”. Videnskabsministeriet står som de tidligere år bag kåringen, og prisuddelingen finder sted den 18. november 2008 i København. Forud for dette års konkurrence har ministeriet i marts og april måned opfordret til en åben debat om vurderingsgrundlaget, og DH benyttede chancen til at presse på for at få sat større fokus på tilgængeligheden for brugere med handicap. I Bedst på Nettet konkurrencen skal en hjemmeside kun leve op til 75 % af tilgængelighedskravene for at blive nomineret til en pris. Samtidig bliver de flere hundrede sider i konkurrencen vurderet ud fra færre kriterier end de 45 krav, der udgør de internationale tilgængelighedsretningslinjer (Web Content Accesability Guidelines) på niveau AA. Dette tilgængelighedsniveau gælder ellers fra 1. januar 2008 alle offentlige hjemmesider - som en del af aftalen om obligatoriske åbne standarder indgået mellem regeringen, Danske Regioner og KL. Overgangsår DH mener, at tilgængelighedskravene i Bedst på Nettet bør stemme overens med det niveau, der nu politisk er aftalt som gældende norm. Modsat er det ministeriets udgangspunkt, at de nye krav ikke er slået igennem endnu, hvorfor det kun vil være et fåtal af deltagerne i 2008, der reelt set er omfattet af kravene. Der er derfor tale om et overgangsår, hvor det fortsat er muligt at præmiere hjemmesider, der ikke er fuldt ud tilgængelige. DH kan altså som medlem af dommerpanelet risikere at skulle blåstemple sider med tilgængelighedsproblemer. Alternativet kunne være at fjerne tilgængelighedskravene helt i år - eller at DH trak sig ud. Men det vil svække opmærksomheden omkring tilgængelighed og gøre en forventet overgang til skrappere krav i 2009 mere ressourcekrævende. Bliver tilgængelighedskravene mod forventning ikke skærpet i 2009, må DH til den tid vurdere, om der fortsat er grundlag for at være repræsenteret i dommerpanelet. Det er afgørende for DH, at Videnskabsministeriet holder fast i løbende at informere deltagerne om forholdet mellem konkurrencens tilgængelighedskrav, og de krav, der følger af aftalen om de obligatoriske åbne standarder. Det bedste, der kan ske, er naturligvis, at der vil være en eller flere af de vurderede hjemmesider, der mirakuløst lever op til alle krav. Man har da lov at håbe! Ungdommen skifter navn DSI-Ungdom er blevet til Sammenslutningen af Unge Med Handicap (SUMH). Da De Samvirkende Invalideorganisationer skiftede navn til Danske Handicaporganisationer 1. januar 2008, lå det i kortene, at også lillesøster DSI-Ungdom skulle have nyt navn. Det blev vedtaget på DSI-Ungdoms repræsentantskabsmøde den 28.-30. marts 2008, at organisationen skulle skifte navn til Sammenslutningen af Unge Med Handicap (SUMH). Den nye forkortelse, der udtales ”sum”, symboliserer, at organisationen er en sammenslutning - summen af sine 13 medlemsorganisationer. I forbindelse med navneskiftet har Sammenslutningen af Unge Med Handicap både fået nyt logo og en samlet grafisk profil, samt nye adresser på internettet. Mere medlemsdeltagelse Udover et nyt navn har SUMH også en del nye tiltag, herunder en eventkonkurrence, hvor alle medlemmerne i SUMH’s medlemsorganisationer har mulighed for at indsende ideer til handicappolitiske events og happenings. Det handler om at sætte fokus på de problemstillinger, som unge med handicap møder i deres hverdag. SUMH’s socialpolitiske udvalg kører kampagnen ”Vil du ha’ mor med?” (...i bad? ...til fest? ...på date? ...i seng?), der kæmper for en hjælpeordning for unge mellem 10 og 18 år. I juni modtog en række udvalgte politikere et brev og et postkort, hvor de opfordres til at gøre noget ved sagen. Fra hjemmesiden er desuden link til SUMH-projektet ”Handicaporganisationer for alle - også etniske minoriteter”. Læs mere på www.sumh.dk Ny forening i støbeskeen SOCIALPOLITIK: Som en udløber af den nye lov om Borgerstyret Personlig Assistance er der ved at blive etableret en ny forening, der kan bistå borgerne med opgaven som arbejdsgiver. Af Jim Høyer, DH Den nye lov om hjælpeordningen, en ændring af § 96 i serviceloven, indfører begrebet Borgerstyret Personlig Assistance (BPA). Ændringen blev vedtaget af Folketinget den 12. juni og træder i kraft ved årsskiftet. Kort fortalt betyder loven - som vi omtalte i sidste nyhedsbrev - at personer med handicap ikke længere behøver at sidde med arbejdsgiveransvaret i forhold til deres hjælpere. De kan overgive ansvaret til nærtstående, til private virksomheder eller til borgerstyrede foreninger. Og de vil foreløbigt i en treårig forsøgsperiode kunne få vejledning fra et rådgivningsorgan. Loven betyder en udvidelse af kredsen, der kan modtage personlig assistance. Det nuværende krav om et højt aktivitetsniveau forsvinder, og erstattes af en samlet vurdering af borgerens behov. Også personer med et mindre massivt hjælpebehov, kan få tilbudt borgerstyret personlig assistance. Det bliver således, at kommunen altid kan vælge BPA, hvis det er den bedste løsning. Der skal desuden laves forsøg med personlig assistance til personer med udviklingshæmning og andre, der bor i botilbud. Nordiske erfaringer Både Sverige og Norge har erfaringer med borgerstyrede foreninger, der påtager sig ansvar f.eks. for rekruttering, vikarer og administrative opgaver forbundet med ansættelsen af hjælpere. Der er i begge lande tale om en slags andelsforeninger, oprettet og styret af borgere med handicap. Foreningerne varetager arbejdsgiveransvaret for en række borgere med hjælpeordning, mens borgeren selv er arbejdsleder for sine hjælpere. Borgerne har derfor fortsat mulighed for at ansætte de personer, de helst vil have ansat til at yde den personlige assistance - på netop de tidspunkter, hvor der er brug for dem. I Sverige er der tale om en række regionale foreninger, mens man i Norge har én, national organisation, der dog også har regionale repræsentationer. Ved siden af disse borgerstyrede foreninger tilbyder private virksomheder at løse opgaven, hvilket sikkert også bliver tilfældet herhjemme. Brugerforening på vej DH har nedsat en arbejdsgruppe, der skal komme med forslag til, hvordan man bedst får oprettet en demokratisk borgerstøttet forening herhjemme. Arbejdsgruppen fremlagde sine ideer for et større forum af DH-organisationer på et møde 12. august. Handicaporganisationerne er enige om at støtte foreningsdannelsen, men ønsker derefter at træde i baggrunden. Den nye forening skal styres af de borgere, der har fået bevilget en hjælpeordning. Det er muligt, at organisationerne i en etableringsfase bliver tilknyttet den nye forening med en følgegruppe eller lignende. I disse uger grubler man især over, hvordan man helt konkret får etableret foreningen med vedtægter, vision, strategi og bestyrelse. Om man skal samle interesserede brugere på en række regionale møder, eller tage debatten over internettet, eller måske invitere til et landsdækkende stormøde, og diskutere sagen igennem der. Lige nu ser det mest ud til, at man vælger den første model, således at den store generalforsamling først kommer senere. Det juridiske grundlag for en ny forening skal helst være klart i løbet af oktober. Man har ikke lang tid til at etablere det nødvendige sekretariat. 1. januar 2009 vil der være behov for foreningen, så den kan yde støtte til dem, der har behov for hjælp. Der skal oprettes et beredskab med hjælpere, vikarer osv. Starthjælp I satspuljen er der afsat midler til forsøg i forbindelse med lovforslagets gennemførelse - også til igangsættelsen af borgerstyrede foreninger. DH vil stå bag den nye forenings ansøgning om midler. Hold øje med LandsOrganisationen af Borgerstyret Personlig Assistance – www.lobpa.dk Kom til Norge… Politikerne har studeret erfaringerne fra vore nordiske nabolande, da de konstruerede loven om Brugerstyret Personlig Assistance. Det har brugerne også. For i både Sverige og Norge finder man brugerstyrede foreninger, der tilbyder at varetage arbejdsgiverrollen og administrative opgaver for borgere med handicap, der har behov for assistance. Foreningerne er andels- og non-profit-foreninger, grundlagt af brugere med afsæt i Independent Living-bevægelsen. Et sekretariat varetager opgaverne i praksis. En del ansatte har selv BPA. Hvor der i Sverige er flere brugerstyrede foreninger, har man i Norge én, landsdækkende udbyder, kaldet ULOBA. Der er 800 andelsejere af organisationen, der er arbejdsgiver for 4.500 hjælpere. Der er 75 ansatte i administrationen, hvoraf halvdelen selv har en funktionsnedsættelse. ULOBA er regionalt organiseret med 5-10 rådgivere i hver region. ULOBA er engageret i ca. 1/3 af de norske hjælpeordninger. Timeprisen for en hjælper er 300 kr. Heraf anvendes 85 procent til lønninger mv., 10 procent til administration og 5 procent til arbejdsledernes (brugernes) driftsudgifter til f.eks. annoncering, telefon og ekstraudgifter ved rejser og aktiviteter. Handicaporganisationernes Hus 2010 DOMICIL: Projektet styres af erfarne fagfolk og økonomien ser lovende ud. Snart mødes husets daglige brugere for første gang. Af Jesper Boesen, administrationschef DH’s rådgivere har tilrettelagt en proces, der skal sikre, at vi dels får bygget verdens mest tilgængelige kontorhus og dels får bygget det hus, som vi har brug for. Processen er nu sat i gang og der arbejdes i flere udvalg med forskellige aspekter af byggeriet. Den 22. september vil der være et stort kick-off-møde, hvor medarbejderne i de deltagende organisationer vil blive præsenteret for et inspirationsoplæg og for, hvad hele processen går ud på. Brugernes behov Den ene del af arbejdet er at forholde sig til de interne forhold i organisationerne. Det vil f.eks. sige, hvordan skal rummene organiseres og hvilke fællesfaciliteter har vi brug for. Det er et stort og komplekst stykke arbejde og derfor er der nedsat en styregruppe for denne proces. Gruppen består af: Torben Wind (Landsforeningen LEV), Helge Barnewitz (Dansk HandicapForbund), Anne Holm (Spastikerforeningen), Mette Holst (Dansk Parkinson Forening), Karl Vilhelm Nielsen (Danmarks Psoriasis Forening), Jens Hørby Jørgensen (Dansk Blindesamfund) og Jesper Boesen (DH). Gruppen skal vejlede rådgiverne, nedsætte undergrupper og samle op på diskussionerne. Der vil i den interne proces blive afholdt miniworkshops for ledere, udvalgte medarbejdere og specialister. Alt sammen for at skabe det nødvendige overblik over organisationernes behov, som skal indgå i det fysiske rumprogram, der skal udarbejdes i den eksterne proces. Byggeprogram I den eksterne proces skal de mere tekniske ting foregå. Her bliver der lavet forskellige ingeniørberegninger på huset. Desuden er det her, det endelige rumprogram opstår - og det handler altså ikke om at sende folk til månen, men derimod om, hvilke rum, der skal bygges til os. Tilgængelighed er en central del af den eksterne proces og der er tilrettelagt en arbejdsform, der skal sikre optimale muligheder for, at vi i byggeprogrammet får indarbejdet den viden, der findes i DH’s medlemsorganisationer og i Statens Bygge-forskningsinstitut. Planen er, at der skal ligge et endeligt byggeprogram og et konkurrenceprogram klart i midten af januar 2009. Derefter går vi over i en ny fase, hvor projektet går over i en totalentreprisekonkurrence, hvor prækvalificerede entreprenører, ingeniører og arkitekter - opdelt i hold - skal konkurrere om at lave det bedste projekt til os. Lokalplan på vej I løbet af efteråret 2009 skal den endelige finansiering falde på plads. Vi arbejder for øjeblikket på en model, hvor tre fonde skal ind og hjælpe os med at realisere projektet. Vi har meget fornuftige tilbagemeldinger fra fondene, men kan ikke uddybe nærmere lige nu. Samarbejdet med Høje Tåstrup Kommune forløber også planmæssigt, og vi er i øjeblikket ved at gøre klar til at købe grunden. Samtidigt er kommunen ved at få udarbejdet en lokalplan for området. Disse processer er tilrettelagt, så de ikke skaber forsinkelser i projektet. Det er således stadig planen, at Handicaporganisationernes Hus skal stå klart til indflytning i slutningen af 2010. DH vil rådgive Brugerne af den ny hjælpeordning, Borgerstyret Personlig Assistance, skal i en treårig forsøgsperiode kunne trække på en rådgivningsfunktion. Det har Folketinget afsat midler til. Rådgivningsfunktionen vil blive justeret i størrelse i forhold til det behov, der opstår, når borgerne skal have den nødvendige assistance, så de kan træffe de rigtige valg. Størrelsen er afhængig af, hvor mange aktører, der kommer på markedet og tilbyder borgerstyret personlig assistance. Jo færre udbydere, jo større vil de blive, og jo mindre vil behovet for rådgivningsfunktion være på lang sigt. DH vil byde ind på den opgave, der ligger i at drive rådgivningsfunktionen, som skal yde juridisk bistand i forhold til ansættelsesretlige spørgsmål og tilbyde relevante kurser. DH foreslår, at funktionen oprettes i tilknytning til DH som en driftsopgave på linje med DH’s Brugerservice, der varetager forskellige opgaver for myndighederne (udstedelse af parkeringskort og ledsagerkort). Funktionen kan derfor relativt hurtigt etableres, hvilket er nødvendigt, da lovgivningen har virkning fra 1. januar 2009. Hvis ansøgningen imødekommes, vil der blive oprettet en lille selvstændig gruppe vejledere i tilknytning til DH’s sekretariat. 24 mio. kr. til tilgængelighed TILGÆNGELIGHED: Kommunen kan få tilskud, hvis den vil gøre en bygning mere tilgængelig. Det skal DH’s lokalt aktive måske minde kommunen om? Manglende fysisk tilgængelighed kan være en alvorlig barriere for mennesker, der lever med et handicap. Derfor blev der ved satspuljeforhandlingerne i 2007 afsat penge til en tilgængelighedspulje. Puljen skal sikre, at der løbende arbejdes med tilgængelighedsforbedringer, så handicappede kan deltage i alle dele af samfundslivet på lige fod med andre. Tilgængelighedspuljen kan ikke søges af private, men af kommunale, regionale og andre offentlige institutioner. Dette bør kunne anvendes af alle DH’ere i kampen for flere kommunale forbedringer. Der kan søges om medfinansiering til forbedringer af handicappede borgeres tilgængelighed til eksisterende offentligt byggeri med borgerrettede servicefunktioner. Puljen kan søges hos Erhvervs- og Byggestyrelsen. Ansøgningsfristen er 1. oktober 2008. Læs mere på www.ebst.dk/tilgaengelighedspulje Piloter hjælper konventionen på vingerne RETTIGHEDER: Et korps af 19 konventionspiloter står klar til at bistå DH’s afdelinger i arbejdet med at få kommunerne til at leve op til de nye forpligtelser, de får med handicapkonventionen. Af Christian Bundgaard og Dorthe Stief, konsulenter i DH Som du kan læse i en anden artikel, er FN’s handicapkonvention nu underskrevet af mere end 100 lande og er trådt i kraft i mere end 30 lande. Vi forventer, at konventionen træder i kraft i Danmark i foråret 2009. Med handicapkonventionen får mennesker med handicap særlige rettigheder - og kommunerne bliver pålagt forpligtelser i forhold til at opfylde disse rettigheder. DH-lokalt må arbejde for, at dette så også sker. For at hjælpe afdelingerne i denne proces, har DH uddannet 19 igangsættere - de såkaldte konventionspiloter. Nyt redskab I Danmark har vi i nyere tid arbejdet ud fra de fire handicappolitiske grundprincipper – nemlig ligestillingsprincippet, solidaritetsprincippet, sektoransvarlighedsprincippet og kompensationsprincippet. Sammen med FN’s Standardregler om lige muligheder for handicappede har vi brugt principperne til at argumentere for bedre forhold for mennesker med handicap. Det har vi gennem tiden opnået gode resultater med – både på lovgivningsniveau og i kommunerne, hvor handicappolitikken omsættes til praksis. Men vi har i organisationerne også oplevet, at det i sidste ende har været politikernes gode vilje til at efterleve principperne – eller mangel på samme – som har været afgørende for resultaterne. Vi skal stadig argumentere ud fra de fire principper og stadig henvise til hensigtserklæringerne i FN’s Standardregler, men med konventionen får vi snart et nyt stærkt redskab til den handicappolitiske værktøjskasse. Det er nyt i Danmark at tale om rettigheder – i hvert fald på handicapområdet – og vi må forvente, at det er os selv, der skal på banen og hjælpe Folketinget, kommuner, regioner, organisationer, virksomheder og private borgere med at forstå, at alle pålægges forpligtelser til at leve op til konventionens artikler. Pionerkommuner Kommuner som Herning, Århus, Odense, Ålborg, Furesø og Sorø med flere har allerede forstået budskabet om styrkede rettigheder til borgere med handicap. De har indføjet konventionen som en del af grundlaget for deres handicappolitik. Det er flot og fremsynet. Vi kan så håbe på, at forståelsen også rækker, når handicappolitikken skal omsættes til konkrete initiativer! Det bliver nødvendigt med denne forståelse af konventionens betydning, når konventionen ratificeres og træder i kraft herhjemme, hvilket forventes at ske i foråret 2009. I det øjeblik konventionen træder i kraft, er der en række forpligtelser, der skal opfyldes med det samme. De kaldes de borgerlige og politiske rettigheder og handler bl.a. om ytringsfrihed og adgang til information samt deltagelse i det offentlige og politiske liv. Her bliver det f.eks. interessant at se, hvordan kommunerne vil leve op til disse krav ved kommunalvalget i 2009. Hvordan vil en kommune håndtere det, hvis en blind borger eller en kørestolsbruger stiller op til valget? Det vil fremover være deres ret at have lige muligheder for opstilling. Det samme vil gælde for selve valghandlingen, hvor denne skal kunne foretages på lige fod med andre og være tilgængelig. DH’s afdelinger bør være på mærkerne og sikre, at kommunen nu også opfylder disse rettigheder. Flyvefærdige piloter Af erfaring ved vi, at det kræver øvelse at arbejde med nye politiske redskaber. Derfor har vi sammen med 19 medlemmer fra handicaporganisationerne været i ”træningslejr” for at blive klog på konventionen og udvikle metoder, så vi selv kan leve op til konventionens krav om at give alle lige muligheder for deltagelse. Det gælder jo også i egne rækker, hvor vi er samlingspunkt for repræsentanter med en mangfoldighed af funktionsnedsættelser. Efter at have gennemgået to kursusmoduler i foråret 2008 er konventionspiloterne, som vi kalder dem, nu ved at være flyvefærdige. Det betyder, at de kan være behjælpelige med at sætte kursen mod en rettighedsbaseret tilgang til handicappolitikken i afdelingerne. Piloterne er aktive i DH, og flere af dem er selv med i arbejdet i en afdeling. De ved, hvor man kan støde panden mod en mur, når det gælder samarbejdet med kommunen. De kan på et møde med afdelingen hjælpe med at sætte en proces i gang, så man som lokale repræsentanter kan træne at argumentere ud fra den rettighedsbaserede tilgang. Der tages på mødet udgangspunkt i cases og egne lokale sager, så man har noget at arbejde videre med. På den måde gøres konventionen levende og forbliver ikke en svær tilgængelig konvention. Derimod kan konventionen blive et aktivt instrument til at fastholde politikerne. Book en pilot Der er piloter i alle regioner, og de kommer gerne på besøg i DH’s afdelinger. Hvis nabo-afdelinger går sammen, er det muligt for piloterne at komme ud til alle afdelinger inden for det næste års tid. DH vil anbefale afdelingerne at benytte sig af tilbudet om at få besøg af et par konventionspiloter, som hjælp til take off, når det gælder om at få alle i afdelingen til at se de nye muligheder i at bruge konventionen i det daglige handicappolitiske arbejde. Som sagt giver konventionen særlige rettigheder til dig, der har et handicap (eller er pårørende), så derfor er konventionen vigtig for alle at kende til og kunne bruge aktivt. Du kan få mere at vide om konventionspiloterne ved at kontakte Christian Bundgaard (cb@handicap.dk) eller Dorthe Stief (dsc@handicap.dk). Det er også hos Dorthe Stief, du kan booke et pilotbesøg. Så kom oversættelsen endelig RETTIGHEDER: En dansk oversættelse af FN’s handicapkonvention er lige på trapperne. Herefter er der ingen undskyldning for ikke at sætte turbo på processen med at bringe dansk lovgivning i overensstemmelse med konventionen. Af Christian Bundgaard, rettighedskonsulent i DH Lørdag den 3. maj 2008 trådte FN’s Handicapkonvention i kraft. Det var 30 dage efter, at det tyvende land havde ratificeret konventionen. Ved udgangen af august havde yderligere 14 lande tiltrådt konventionen, og i alt 20 lande har tiltrådt tillægsprotokollen, der gør det muligt for landets borgere at indklage overtrædelser til FN. I alt har 130 lande tilkendegivet med en underskrift, at man vil arbejde hen mod en ratifikation af konventionen. 71 lande har lovet at ville ratificere tillægsprotokollen. Danmark arbejder mod en ratifikation, men er desværre ikke helt rede endnu. Alt tyder på, at det vil ske i begyndelsen af 2009. Danmark har derimod ikke til hensigt at underskrive og ratificere tillægsprotokollen, hvilket blandt andet vil afskære enkeltpersoner fra at klage til den komité, som skal overvåge medlemsstaternes efterlevelse af Handicapkonventionen. Dansk oversættelse En dansk oversættelse af konventionsteksten færdiggøres snart, og vil man læse den næsten færdige version, så kan det anbefales at aflægge Velfærdsministeriets konventionshjemmeside et besøg. Link hertil findes på DH’s temaside om konventionen - se under fanebladet Politik og punktet Rettigheder. En række unøjagtigheder er blevet rettet siden den første høringsrunde, hvor DH’s medlemsorganisationer har deltaget, og der er også foretaget en anden høringsrunde. Derfor er der god grund til at tro, at vi har den endelige oversættelse meget snart - måske endda inden udgivelsen af dette nyhedsbrev. Konventionen bruges Selvom Konventionen ikke endnu er ratificeret og dermed juridisk bindende, så øver den dog allerede nogen indflydelse både lokalt og nationalt. En række kommuner er opmærksomme på, at fremtiden vil byde på nogle styrkede rettigheder til personer med handicap, og har eksempelvis brugt konventionen ved udarbejdelsen af deres handicappolitik. Der er dog et stykke vej endnu, før kommunerne helt har fundet ud af, hvordan de skal forholde sig til og arbejde med den nye konvention. Vi kan dog godt love kommunalpolitikere og embedsmænd, at DH i den grad vil være behjælpelig med at sikre, at kommunernes service over for borgere med handicap med tiden lever op til Handicapkonventionen. Nationalt har regeringen netop fremsat et ændringsforslag til valgloven. Dette er blandt andet forårsaget af, at Handicapkonventionen må forudses at være gældende for Danmark i en meget nær fremtid. Konventionen er således nævnt i lovforslagets bemærkninger. Overordnet gælder forslaget retten til at få assistance ved selve stemmeafgivelsen. Ændringerne skal sikre, at alle personer med handicap fremover har ret til at udpege en personlig hjælper ved stemmeafgivelsen. I dag er det kun blinde og svagsynede, som kan påberåbe sig denne ret. Antidiskriminationslov I relation til Handicapkonventionen skal arbejdet med en dansk antidiskriminationslov og EU-Kommissionens forslag til et antidiskriminationsdirektiv også nævnes. Konventionens artikel 5 påbyder alle medlemsstater at forbyde enhver form for diskrimination på grund af handicap. I den forbindelse arbejder et regeringsudvalg under Velfærdsministeriet med at undersøge behovet for en dansk antidiskriminationslov. Sidste års folketingsvalg stoppede processen, som først blev genoptaget i foråret. Efter planen skal en redegørelse ligge klar i foråret 2009. EU-Kommissionen har i juli måned, blandt andet med henvisning til Handicapkonventionen, fremsat et direktivforslag vedr. antidiskrimination. Dette er i øjeblikket sendt til høring i medlemsstaterne, herunder i interesseorganisationer. DH er naturligvis på banen, og vi imødeser forslagets videre skæbne med stor interesse. Forslaget er ikke er så ambitiøst, som vi havde håbet på. Det skal gælde for mange andre grupper ud over handicappede - og der er for mange undtagelser, og brugt for vage begreber. Et stærkt direktiv vil ellers kunne hjælpe os med at fremme antidiskriminationsarbejdet i Danmark. EU vil forbyde diskrimination RETTIGHEDER: EU kommer med direktivforslag, der skal gøre diskriminering ulovlig. Desværre er forslaget for bredt og upræcist. Af Ask Abildgaard Andersen, konsulent i DH I begyndelsen af juli spillede EU-Kommissionen ud med et forslag til et direktiv om ligebehandling af en række grupper, bl.a. personer med handicap. Forslaget har positive takter, men indeholder også en del problemer. Vedtagelsesprocessen kan forventes at blive lang, og der forestår nu et stort arbejde for den europæiske handicapbevægelse med at påvirke tingene i den rigtige retning. Direktivforslaget ventes at komme til at spille en væsentlig rolle i forhold til igangværende initiativer i Danmark, selvom det altså ikke er vedtaget endnu. Direktivforslaget har til formål at bekæmpe forskelsbehandling af forskellige grupper. Det drejer sig om forskelsbehandling på grund af alder, seksuel orientering, religiøs eller anden overbevisning samt handicap. Der findes allerede et direktiv, som omhandler ligebehandling af disse persongrupper på arbejdsmarkedet, som også er gennemført i dansk lovgivning. Kommissionen ønsker med det nye forslag at dække områderne uden for arbejdsmarkedet, som allerede er dækket, når det f.eks. gælder diskrimination på grund af køn eller race. Det er således en vej at skabe lige forhold for de forskellige mindretalsgrupper. Tilpasningspligt Forslaget indeholder et forbud mod direkte og indirekte diskrimination på baggrund af handicap, samt mod chikane og opfordringer til disse ting. Derudover rummer forslaget i lighed med arbejdsmarkedsdirektivet en forpligtelse til at foretage rimelige tilpasninger, sådan at en person med handicap kan benytte sig af varer og tjenester fra både offentligt regi og private. Som noget helt nyt indeholder forslaget desuden en vis form for generel tilpasningspligt. Dvs. at man som hovedregel skal sikre, at tilbud, som er offentligt tilgængelige, kan benyttes af personer med handicap. Der gives så en række undtagelser fra dette princip, som f.eks. tilfælde, hvor det kræver såkaldt ”uforholdsmæssigt store byrder”, eller tilvejebringelsen af alternativer til mainstream-tilbuddet. Det er bl.a. i disse undtagelser, at visse problemer ligger. Andre problemer knytter sig til anvendelsesområdet for direktivet. Det dækker i sagens natur kun de områder, hvor EU har noget at sige. I denne sammenhæng omfatter det social beskyttelse, sociale fordele, uddannelse, samt varer - og såvel private som offentlige tjenester. Men altså kun så langt som EU’s kompetence rækker. Den særlige støtte til handicappedes undervisning - f.eks. specialundervisningen - er ikke omfattet. Dertil kommer, at direktivforslaget fortsat vil tillade at benytte handicap som en faktor, der kan betyde højere forsikringspræmier og f.eks. vanskeligere adgang til sundhedsordninger og visse typer af pensioner. Der er altså nok at tage fat på for de europæiske handicaporganisationer. Oprindeligt var ønsket fra handicapbevægelsens europæiske paraply, European Disability Forum, da også et direktiv, der udelukkende skulle gå på handicap. Det blev ikke udspillet fra Kommissionen, så nu er udgangspunktet for det videre arbejde et andet. Danske grublerier I Danmark er der et udvalgsarbejde i gang under Velfærdsministeriet, som drejer sig om indførelse af dansk lovgivning om ligebehandling af personer med handicap. Her er DH naturligvis inddraget. Dette arbejde vil ganske givet blive påvirket at fremsættelsen af direktivforslaget. For hvis det bliver vedtaget på et tidspunkt, skal dansk lovgivning jo bringes i overensstemmelse med dette. Forhåbentlig kan Kommissionens initiativ skubbe på udviklingen i Danmark. Det er der en vis sandsynlighed for, at det kan komme til, også fordi FN’s nyligt vedtagne konvention om rettigheder for personer med handicap trækker i samme retning. For at blive til lov skal Kommissionens forslag vedtages af EU’s Ministerråd i enstemmighed. Foreløbig har Tyskland stillet sig meget skeptisk an, så selvom der var lagt op til en hurtig proces fra det nuværende franske EU-formandskabs side, må det forventes, at det kan trække i langdrag. Desuden kan det betyde, at vigtige dele af direktivforslaget vil bliv taget ud eller ændret for at lette vedtagelsen. Så det gælder for European Disability Forum, og resten af de europæiske handicaporganisationer, om at holde øjnene åbne og sikre et fortsat pres på beslutningstagerne. Nye patientrettigheder i Europa SUNDHED: EU spiller en stadig større rolle på sundhedsområdet. Forslaget om nye patientrettigheder møder dog modstand. Af Jeppe Sørensen, sundhedspolitisk konsulent I juni måned udsendte EU-kommissionen forslag til et nyt EU-direktiv om patientrettigheder i forbindelse med grænseoverskridende sundhedsydelser – det vil sige, når man modtager behandling i et andet EU-land. Forslaget har været i høring henover sommeren, hvor bl.a. DH afgav høringssvar. Den normale opfattelse er nok, at EU ikke spiller nogen rolle på sundhedsområdet. Men det passer ikke helt, da EU domstolens afgørelser på området har betydet, at EU borgere i dag – under visse betingelser – har ret til at blive behandlet i et andet EU-land. Borgernes rettigheder på sundhedsområdet er imidlertid ikke veldefinerede, og DH er derfor positiv over for det nye direktivforslags formål om at skabe klarhed om de gældende regler. DH er også positiv over for et øget europæisk samarbejde omkring højt specialiserede behandlinger og sundhedsforskning, som mange borgere i et lille land som Danmark kan få stor gavn af. Merudgifter dækkes ikke Direktivforslaget er imidlertid problematisk på flere områder. Et af hovedforslagene handler om vilkårene for at vælge behandling i udlandet. Disse bestemmelser vil bl.a. betyde, at danske patienter kan vælge at blive behandlet i udlandet og få refunderet de omkostninger, som en tilsvarende behandling ville koste i Danmark. Men mennesker med handicap har ofte flere transportomkostninger og ’supplerende omkostninger’ end den gennemsnitlige patient, som vil være udgangspunkt for beregning af omkostningerne. Det finder DH er diskriminerende. Det vil i praksis betyde, at mange mennesker med handicap bliver pålagt merudgifter, såfremt de vælger at gøre brug af sundhedsydelser i andre lande. DH har foreslået, at direktivforslaget suppleres med tiltag, så alle borgere får samme muligheder for at gøre brug af grænseoverskridende sundhedstilbud. Større rolle Det nye direktiv om grænseoverskridende sundhedsydelser peger i retning af, at EU kommer til at spille en stadig større rolle på sundhedsområdet. Det rejser en række spørgsmål med relevans for mennesker med handicap. På den ene side kan øget EU-samarbejde på sundhedsområdet både gavne forskningen samt behandlingen af især sjældne sygdomme, som et lille land som Danmark har færre muligheder for at samle systematiske erfaringer og viden om. På den anden side kan direktivet være med til at sætte yderligere fokus på de mest ”mobile” patienter, der er i stand til at gøre brug af mulighederne for frit valg på sundhedsområdet. Dette kan skævvride prioriteringen i sundhedsvæsenet og dermed indirekte skade de patientgrupper, som af forskellige årsager har vanskeligt ved at udnytte det frie valg. Uenighed i EU Det bliver efter alt at dømme ikke nemt for EU-medlemmerne at opnå enighed om fælles regler på dette område. Det har ikke kun noget med vores kritikpunkter at gøre, men skyldes nogle landes generelle modstand mod, at EU blander sig i politikområder, der normalt reguleres af national lovgivning. DH vil forsøge at påvirke processen i det store EU-system gennem den europæiske paraplyorganisation EDF, der til formålet har nedsat en arbejdsgruppe med fokus på sundhedsområdet på europæisk plan. DH’s hovedformål vil være at arbejde for lige adgang til sundhedsydelser af højeste kvalitet – hvad enten behandlingen finder sted i Danmark eller i et andet EU land. Vi vil gøre en forskel! LIGESTILLING: Tre DH-afdelinger har sat kvinder med handicap på dagsordenen. De generelle problemstillinger og begrænsende tænkemåder i forhold til det at være kvinde forstærkes, når fokus er på kvinder med handicap. Det handler om at overvinde disse barrierer i mænds og kvinders tænkemåder, da de er væsentlige hindringer for arbejdet med at skabe lige muligheder og deltagelse for alle i samfundslivet - og ikke mindst for kvinder med handicap. Ovenstående var oplægget til en temadag om kvinder med handicap, der blev arrangeret 24. maj af DH-afdelingerne i Silkeborg, Skive og Viborg. Formålet med dagen var at sætte fokus på problemstillinger og muligheder, og at sætte mangfoldighed og lige muligheder på dagsordenen i handicaprådet og lokalsamfundet - i foreninger, skoler, institutioner mv. Temadagens indhold var oplæg og erfaringsudveksling grupperet omkring forskellige situationer og roller: Kvinder i lokalsamfundet, i familiemæssig sammenhæng, i fritidssammenhænge, i uddannelsesmæssig sammenhæng og kvinder på arbejdsmarkedet. Temadagen mundede på hvert område ud i en kort handlingsplan. Der er efterfølgende lavet en plakat, der skal synliggøre og understøtte det videre arbejde. Plakatens budskaber er følgende: * Vi vil mangfoldighed og lige muligheder * Gør en forskel - brug din indflydelse * Vær aktiv - det smitter! * Kvinde - benyt dine muligheder * Kvinde - vær en rollemodel for dine medsøstre Materialet fra temadagen findes på www.handicap.dk/projekter/ligestilling Otte år med international handicaphøjskole U-LANDE: Handicaporganisationer i en række ulande sender hvert år ledere på højskoleophold i Danmark. Det er nyttigt, men kan blive bedre, siger en evaluering. Af Anne-Sophie Fabricius, konsulent i DH Siden 2000 har DH’s medlemsorganisationer via Egmont Højskolens ”Globallinje” haft mulighed for at invitere to personer med handicap fra deres partnerorganisationer i ulandene på lederkursus. Hvert år er otte ledere fra samarbejdslandene - på lokalt niveau og distriktsniveau - ankommet til Egmont Højskolen for at deltage i et kursus om demokrati og rettigheder for handicappede i nord og syd. Idéen med kurset er, at medlemsorganisationerne ved at opbygge deltagernes kapacitet på bestemte områder, kan styrke sydpartnerne og deres samarbejde med de danske medlemsorganisationer. Da Globallinjekurset har været gennemført i otte år, ønskede DH en evaluering af kurset - samt anbefalinger til, hvorledes det kan forbedres. Det har nu resulteret i en evalueringsrapport, der er udarbejdet af to eksterne konsulenter fra MVH Consult. Rapporten blev den 20. august præsenteret for interesserede medlemsorganisationer. DH og medlemsorganisationerne kom med deres bidrag og kommentarer til rapporten og diskuterede konsulenternes anbefalinger. Evaluering og anbefalinger Generelt peger evalueringen på, at Globallinjekurset er godt. Kapaciteten, der opbygges hos deltagerne, er både betydningsfuld og har en langvarig effekt. I en vis udstrækning bidrager denne kapacitet også til at styrke deres organisationer. Evalueringen viser, at indholdet og samarbejdet omkring Globallinjekurset er relevant og værdsat af både deltagerne og deres organisationer. Men det pointeres i evalueringen, at deltagernes organisationers involvering og ejerskab over kursusforløbet er utilstrækkelig. Kurset indgår ikke direkte i det samarbejde, der foregår mellem de danske og de udenlandske handicaporganisationer. Deltagernes viden og kapacitet kunne udnyttes bedre i deres organisationers aktiviteter og målsætninger. Anbefalingerne går blandt andet på at indarbejde kurset i miniprogrammet - det Danida-finansierede program der gør det muligt for danske handicaporganisationer at støtte deres udenlandske søsterorganisationer. Kursusdeltagerne bør opfattes som ”organisationsopbygningsagenter” af både sydpartnere og danske organisationer. Bedre forberedelse Kurset skal ifølge anbefalingerne i højere grad tage afsæt i en dialog med sydpartnerne om, hvad de har behov for, at deres deltager skal kunne. Eksempelvis kunne kursusdeltagerne sammen med deres organisationer, inden deltageren rejser til Danmark, finde et individuelt fokus for deres organisation - og for nøgleudfordringerne i kurset. Herefter kan deltageren udarbejde en proces- og aktivitetsplan med udgangspunkt i dette fokus, efterhånden som deltageren får flere redskaber under Globallinjekurset. Det vil gøre det nemmere for både deltageren og organisationen at opstille opgaver og aktiviteter, som skal gennemføres, når deltageren vender tilbage. Det vurderes, at målgruppen og optagelseskriterierne er gode, men at selve invitations- og forberedelsesprocessen både skal vare længere og være mere informativ, således at det bliver nemmere for organisationerne, der sender deltagere, at indarbejde dem som element i organisationens aktiviteter. Danmark om øjenåbner Evalueringen viser, at deltagerne ikke bare får redskaber til organisationsudvikling på Globallinjekurset. Det at være i Danmark, er en øjenåbner for mange af deltagerne i forhold til demokrati, nye læringsmetoder, generel tilgængelighed og rettigheder for mennesker med handicap. Disse indtryk har ifølge deltagerne en stor betydning for deres personlige udvikling, selvtillid og motivation - og giver dem redskaber til efterfølgende at arbejde i deres organisationer. Årets hold på Egmont Højskole er startet. I år kommer de otte deltagere fra henholdsvis Nepal, Ghana og Uganda. De to fra Nepal kommer fra Parents Association for Mentally Retarded Children og fra Society of Deafblind Parents. De to ugandiske deltagere er fra Uganda National Action on Physical Disabilities, mens fire ghanesere fra organisationerne Ghana Society of the Physically Disabled (GSPD) og Ghana Association of the Blind (GAB) deltager. Ud over at deltage i kurset vil deltagerne i løbet af efteråret besøge både DH og deres partnere blandt handicaporganisationerne, samt komme på en firedages studietur i Europa. Rapporten ”Review of the Global Line course” kan hentes på DH’s engelsk-sprogede hjemmeside om ulandsarbejde: www.disability.dk - under menupunktet News > News from DPOD. (DH’s engelske navn forkortes DPOD). DH bekæmper HIV/AIDS i ulandene U-LANDE: DH’s ulandsafdeling har udarbejdet en strategi, som skal danne baggrund for HIV/AIDS-indsatser i udvalgte ulande. Af Anne Sophie Fabricius, konsulent i DH I udviklingslandene er mennesker med handicap ofte udsat for en voldsom social, politisk, økonomisk og kulturel marginalisering, som gør dem ekstra udsatte for HIV. På trods af dette er der stort set ingen fokus på mennesker med handicap blandt HIV/AIDS-organisationer og politikere. Det ønsker DH at gøre noget ved. Næsten ingen af DH’s medlemsorganisationer beskæftiger sig med HIV/AIDS, hvorfor der naturligt nok ikke har været fokus på den problemstilling i deres ulandsarbejde. Men når DH spørger handicaporganisationerne i de lande, vi samarbejder med, så er behovet for en indsats omkring HIV/AIDS og handicap betydelig. Derfor har DH’s ulandsafdeling igennem et par år haft fokus på området, særligt i forhold til indsatser i Afrika. Disse indsatser har indtil nu haft forskellige målsætninger, men for at sikre, at HIV/AIDS-politikker og -programmer fokuserer på mennesker med handicap og deres særlige behov, ønsker Ulandsafdelingen at styre alle indsatserne i samme retning - mod dette overordnede mål. DH som tovholder Den udarbejdede HIV/AIDS-strategi skal danne den overordnede ramme om kommende HIV/AIDS-aktiviteter og samtidig gøre ulandsafdelingen bedre til at vejlede interesserede medlemsorganisationer i forhold til at arbejde med HIV/AIDS i samarbejdslandene. Strategiens overordnede mål er, som nævnt, at sikre, at HIV/AIDS-politikker og -programmer fokuserer mennesker med handicap og deres særlige behov. Det forventes, at det i løbet af strategiens første leveår primært er DH selv, der fungerer som tovholder på processen omkring implementering af strategien - i samarbejde med udvalgte partnerorganisationer i samarbejdslandene. Medlemsorganisationerne bliver naturligvis inddraget i det omfang, de har kræfter og interesse for HIV/AIDS-indsatsen i syd. Kortfilm Strategien er gældende i perioden 2008 – 2011, hvorefter den vil blive revideret på baggrund af de indhentede erfaringer. I forbindelse med udvikling af strategien er der lavet en kortfilm om handicap og HIV/AIDS - og hvordan man takler det i et land som Uganda. Filmen forventes at være færdig med udgangen af august måned, og den kan herefter rekvireres hos ulandsafdelingen. Du kan læse mere om strategien og HIV/AIDS-filmen på DH’s engelsksprogede hjemmeside om udviklingssamarbejde og handicap: www.disability.dk/DPODnews/hiv-aids-strategy Nyt om navne i DH Henrik P. Hansen er tiltrådt som ny regnskabschef hos DH. Henrik er 53 år, uddannet cand. merc. i regnskab, og har en bred erfaring som regnskabschef i en række virksomheder. De seneste år har Henrik haft egen virksomhed med rådgivning og opgaveløsning inden for regnskab. Henrik afløser Pia Bæver, der har ønsket at vende tilbage til regnskabet i en erhvervsvirksomhed. Flemming Mortensen har overtaget betjeningen i husets kopierings- og forsendelsesafdeling. Flemming kommer fra en lignende stilling i Egedal Kommune. Nina Hammerich er ny studentermedhjælper på beskæftigelsesområdet, en dag om ugen. Hun skal blandt andet skal være med til at planlægge det kommende uddannelsesforløb for vores repræsentanter i LBR og RBR.