DH-NYHEDSBREV nr. 3/09 Indhold Kolofon Færre på førtidspension kræver tidlig indsats og rehabilitering Tipstilskud er hasardspil Aflysning af kurser Konferencer om sundhed og førtidspension Yes we can! BPU: Udpeg de kompetente Demokrati for alle? Vælgermøder landet over Notits: Pjece om tilgængelighed til valg Merudgifter atter afsporet Notits: Tabt høreapparat erstattes ikke Fortsat fokus på genoptræning Lang klagesagsbehandling Døvblinde skal selv betale Aftale med KL om brugerindflydelse Oversigt over DH’s projekter Nu gælder handicapkonventionen Konference om konventionen udskudt Den glemte minoritet i det nordlige Uganda Lokal samvirksomhed i 75 år Fremtidens lokale arbejde Pris på handicap Nokia involverer brugere med særlige behov Handicaporganisationer for alle – også etniske minoriteter Kolofon DH-NYHEDSBREV nr. 3/09 SEPTEMBER 2009 – ISSN 1903-1858 Nyhedsbrevet udkommer 4 gange årligt og bliver sendt til DH’s tillidsfolk, medlemsorganisationer og samarbejdspartnere. Tryk: KLS Grafisk Hus. Ansvarshavende redaktør: Jim Høyer. Færre på førtidspension kræver tidlig indsats og rehabilitering Arbejdsmarkedskommissionen har talt: Jagten på de 50.000 ekstra fuldtidsbeskæftigede, som skal finansiere den danske velfærd, kan gå i gang. Og selvom regeringen siger, at reformer må udsættes, så peger sigtekornet stadig på fleksjobberne og førtidspensionisterne. Af Stig Langvad, fmd. f. Danske Handicaporganisationer (DH), Bettina Post, fmd. f. Dansk Socialrådgiverforening (DS) og Kim Simonsen, forbundsformand HK. Et centralt punkt i Arbejdsmarkedskommissions anbefalinger handler om at gøre noget ved udviklingen på førtidspensionsområdet. Førtidspension tilkendes i stigende grad mennesker med psykiske lidelser, som er under 40 år gamle. Kommissionen anfægter, at det kan have sin rigtighed, at disse yngre medborgeres lidelser kan være varige. Kommissionen vil ændre processen forud for tildeling af førtidspension således, at et såkaldt ”udviklingsforløb”, som skal påvirke arbejdsevnen positivt, bliver obligatorisk. Det er vigtigt at slå fast, at ingen i dag får tilkendt førtidspension uden, at det er dokumenteret, at arbejdsevnen er varigt nedsat til det ubetydelige. En særlig udfordring består dog i forhold til de mange med psykiske lidelser, der får tilkendt førtidspension. Beskæftigelsesminister Inger Støjberg påstår i den netop udsendte publikation ”Rundt om førtidspension”, angiveligt med sagkundskaben i ryggen, at et stort antal mennesker, der lider af depression og andre tunge lidelser, kan helbredes. Helbredelse af psykisk syge forudsætter imidlertid – ifølge den samme sagkundskab – en meget tidlig behandlingsindsats. Mange af de psykisk syge, der får tilkendt førtidspension, har været syge siden de var børn, og har ikke fået tilstrækkelig behandling. Som konsekvens er deres lidelser blevet væsentligt mere invaliderende, end de behøvede at være. For voksne, der får psykiske lidelser, hedder det, at der skal iværksættes behandling inden for fire uger. Dette behandlingstilbud er i dag ikkeeksisterende. 75 procent af alle, der lider af angst eller depression, får simpelthen ikke tilstrækkelig behandling. Så hvad vil beskæftigelsesministeren gøre for at sikre den helbredende behandling? Og hvor er sundhedsminister Jacob Axel Nielsen henne i den diskussion? Har han tænkt sig at sætte noget i værk for at hjælpe sin kollega? Aktiv udviklings- og rehabiliteringsindsats Når det er sagt, så er der nogle positive takter i udviklingsforløbene, som kan danne basis for en forbedret indsats over for mennesker, der har en forventet langvarig psykisk eller fysisk nedsat arbejdsevne: Sygemeldte ledige, personer med langvarigt ophold på ledighedsydelse eller kontanthjælp, som skal have et alternativ til førtidspension, og førtidspensionister, der efter en årrække får mod til at prøve kræfter med hel eller delvis selvforsørgelse, og som i den forbindelse har brug for hjælp. DH, DS og HK har sammen skabt et bud på en løsning, som vi kalder ”Aktiv udviklings- og rehabiliteringsindsats”, og som har en række fællestræk med kommissionens forslag. Afgørende forskelle er dog, at vi insisterer på, at ydelsen undervejs i forløbet svarer til dagpengeniveau, og at arbejdsgiverne skal forpligtes til at deltage i samarbejdet. Vi er desuden uenige i, at det skal være et obligatorisk forløb før tilkendelse af pension. Målgruppen for den aktive rehabiliteringsydelse er personer, som er ramt af langvarig fysisk eller psykisk sygdom, men som har en god prognose på lang sigt. For dem skal der etableres en mulighed for at iværksættes et forløb, der rummer en individuel social, helbredsmæssig og beskæftigelsesmæssig indsats. Sundhedsområdet skal meget aktivt på banen i samarbejdet, og forløbet skal iværksættes så tidligt som muligt og med en fast kontaktperson, som har til opgave at bevare overblikket og iværksætte konkrete initiativer samt sikre, at alle involverede arbejder i samme retning. Her er det afgørende, at de krav, der stilles, er nøje afstemt med de ressourcer, den sygdomsramte har. Det er nødvendigt at sikre, at udviklings- og rehabiliteringsforløbet foregår på et ydelsesniveau, så det er muligt at bevare en rimelig tilværelse både i forhold til bolig, forsørgelse og social aktivitet. Ikke mindst for psykisk syge er det vigtigt, at der er et råderum til sociale aktiviteter, da faren for isolation er overhængende. Vi foreslår derfor en ”rehabiliteringsydelse” på niveau med dagpenge, og at den tidsbegrænses til fem år. Merudgiften vil være begrænset, da mange i målgruppen i forvejen modtager forskellige former for overførselsindkomster – ofte i meget lange perioder. Arbejdsgiverne på banen Som noget helt afgørende er det en forudsætning for, at modtagere af rehabiliteringsydelse på sigt kan genindtræde på arbejdsmarkedet, at der skabes et tæt og forpligtende samarbejde mellem jobcentret, de sygdomsramte og arbejdsgiverne med henblik på at åbne nye døre til arbejdspladserne. De danske arbejdspladser står ikke ligefrem i kø for at beskæftige eksempelvis unge med psykiske lidelser. Det er således helt urealistisk at forvente, at mange af dem, der under de nuværende regler kan tilkendes førtidspension, vil kunne finde en plads på arbejdsmarkedet uden, at der er arbejdet ihærdigt for at engagere arbejdspladserne i at åbne dørene – også selv om der er finanskrise. Et ansættelsesforhold har altid bestået af to parter, og det er altså ikke tilstrækkeligt, at vi kun skaber incitamenter og iværksætter indsatser over for den ene part. Lad os i fællesskab bakke op om en løsning, som bygger på en tiltro til, at mennesker med langvarig nedsat arbejdsevne ikke har noget større ønske end at være en del af arbejdsstyrken. En løsning, hvor kontrol erstattes af tålmodighed og hjælp - og af tillid til både borgere og ansatte. Det vil ikke skaffe 50.000 flere i arbejde, men måske en tiendedel. Resten skal findes hos de raske og rørige. Formandens kommentar Tipstilskud er hasardspil ”Den danske model” er den blevet kaldt, den danske tradition for at have et spillemonopol og lade overskud fra spil tilgå almennyttige formål – og skabe regler mv., så færrest muligt lokkes ud i spillelidenskab. Modellen og monopolet har de seneste år været under pres fra flere sider. Fra udenlandske bookmakere, som ønsker adgang til det danske spillemarked. Fra EU-kommissionen, der finder monopolet i strid med fri konkurrence i det indre marked. Fra liberale ideologer i Danmark. Regeringen har ikke haft travlt med at liberalisere det danske spillemarked. Regeringen har fastholdt den danske model med bred støtte fra oppositionen – og fra modtagerne af overskuddet. Men regeringen har alt for længe set gennem fingrene med de udenlandske bookmakeres ulovlige indtog på det danske marked, kraftigt reklameret i tv. Dermed er en væsentlig del af spillemarkedet i praksis overtaget af udenlandske bookmakere. Den danske model er undermineret som følge af de korslagte armes politik. Overskud fra Danske Spil (tidligere Tipstjenesten) er raslet ned de seneste 2-3 år. Faldende overskud betyder færre midler til de almennyttige formål i Danmark. Der er tale om et fald i udbetalte tilskud på mere end 300 mio. kroner siden 2007. Tilskudsmodtagerne mærker dette ekstra hårdt i år. Ved årets begyndelse fik vi besked om de forventede tilskud, og beløbene var lavere end i 2008. Midt i august har ministerierne imidlertid meddelt, at tilskuddene for 2009 falder yderligere med cirka 10 procent. Midt i et budgetår, hvor ingen kan nå at håndtere dette uden pludselige og alvorlige opbremsninger i aktiviteterne. For handicaporganisationernes medlemmer rammer besparelserne hårdt og mærkbart. Det er kerneområder, der beskæres. Bisidderordninger reduceres, kurser i smertehåndtering aflyses, støtte til lokalt arbejde svinder ind, faglige rådgivninger må nedlægges – listen er lang. Regeringen arbejder med forslag om at gennemføre en delvis liberalisering for spil i Danmark. Meget taler for en sådan model. Den vil medføre, at alle spiludbydere på det danske marked skal give en del af deres overskud til almennyttige formål. Men denne liberalisering realiseres tidligst i 2012. Imens trues meget store dele af det almennyttige og frivillige arbejde i Danmark. Der er ingen, der kan holde til at miste så mange penge til drift, uden at det får katastrofale følger for aktiviteterne. En ny spillemodel i Danmark må indebære, at der sker en opretning af økonomien med udgangspunkt i situationen fra 2007 og en værdisikring af tilskuddene, så de frivillige organisationer kender deres økonomiske grundlag. Den korte løsning handler om at finde midler, der modvirker de aktuelle tab. Regeringen har ofte omtalt det frivillige sociale arbejde som vigtigt for Danmark. Var det blot tomme ord? Stig Langvad Aflysning af kurser DH-LOKALT: Grundet fald i tipsmidlerne må DH beklageligvis aflyse efterårets kurser for afdelingerne. DH’s hovedindtægt kommer fra tipstilskud. Det er disse midler, der sætter os i stand til at drive langt de fleste af DH’s samlede aktiviteter, herunder f.eks. kurser for afdelingernes aktive. Tipstilskuddene til DH og alle øvrige tilskudsmodtagere har været stærkt nedadgående de seneste år. 2009 er desværre ingen undtagelse. Og i starten af august fik DH besked om en yderligere nedgang i indeværende år. Det er vanskeligt at holde budgetterne under de vilkår. De svigtende tipsmidler samt andre økonomiske elementer indebærer samlet, at DH vil få et underskud i 2009 på over 2 mio. kr. – med mindre vi her og nu foretager nødvendige besparelser. Derfor har DH’s ledelse måttet træffe en række beslutninger, som stopper aktiviteter i 2009. Herunder temakurserne for afdelingerne samt planlagte kurser senere på året for webredaktører. Endvidere foretages andre besparelser, så vi modvirker et underskud af førnævnte størrelse. Det planlagte kursus for vore repræsentanter i beskæftigelsesrådene (Nordjylland og Midt-jylland) bliver afholdt som planlagt 19. september. DH’s konferencer og temadage bliver heller ikke berørt. Vi har dog udskudt en konference om handicapkonventionen til afholdelse i 2010. Der er planlagt kurser for afdelingernes repræsentanter i råd og nævn i første halvår af 2010. Disse gennemføres. Desuden påregnes også i 2010 regionale konferencer for handicaprådene i samarbejde med KL. Dette kan forhåbentlig i nogen grad opveje de nu aflyste kurser. Poul Erik H. Petersen, DH’s direktør Konferencer om sundhed og førtidspension Som led i DH´s jubilæumsaktiviteter gennemfører DH to konferencer i efteråret. Den 29. september inviterer DH’s sundhedspolitiske udvalg og Sammenslutningen af Unge Med Handicap til en sundhedskonference om børn og unge med handicap. Den finder sted i Kolding. Man vil på konferencen høre om konkrete initiativer, der gavner sundheden for børn og unge med handicap, samt få lejlighed til at drøfte egne ideer og problemer i workshops om 1) forebyggelse og sundhedsfremme, 2) træning og 3) rehabilitering/sammenhæng. Konferencen henvender sig til alle med interesse for børn/unge med handicap og sundhedsområdet, herunder politikere og ansatte i sundhedsvæsenet, i kommuner og regioner samt DH’s og SUMH’s tillidsfolk. Tilmelding på www.handicap.dk/ b&u-sundhedskonference. Prisen for deltagelse er kr. 750 kr. Deltagelse er gratis for DH’s afdelinger, men deltagerne skal selv dække eventuelle kørselsudgifter. Den 29. oktober inviterer DH til konference om førtidspensionen. Konferencen finder sted fra kl. 10 til 16 i DGI-Byen i København. Formålet er at sætte fokus på førtidspensionen som forsørgelsesgrundlag. Der vil være oplæg med faktisk viden om førtidspensionens udvikling og købekraft sammenlignet med lønudviklingen og den almindelige købekraft i samfundet. Er pensionerne sakket bagud, som DH påstår? Konferencen henvender sig til DH´s medlemsorganisationer, Folketingets partier, centrale aktører, brugerorganisationer, faglige organisationer, KL m.fl. Deltagelse er gratis. Ud over spændende oplæg, bliver der politisk debat med folketingspolitikere. Blandt andet Ellen Trane Nørby (V), Mette Frederiksen (S) og Anne Baastrup (SF). Flere informationer senere. Følg med på www.handicap.dk/socialpolitik. Yes we can! LOKALT: Nu skal der mobiliseres igen. Det nye kommunale valgår begynder den 1. januar 2010. Det betyder, at de kommunale råd skal konstitueres for en ny fireårig periode. Af Henrik Søndergaard, organisationskonsulent For DH’s vedkommende er vi via lovgivningen repræsenteret i handicaprådene, de lokale beskæftigelsesråd (LBR) og klagerådene. Herudover kan der være andre kommunale råd, udvalg og bestyrelser, som følger valgperioden, hvor DH også er repræsenteret (f.eks. oplysningsudvalg, frivillighedsråd m.m.). Det er DH’s afdelinger, som udpeger DH’s medlemmer til de kommunale råd. For fire år siden var det en meget hektisk proces at finde og udpege medlemmerne, primært fordi alt var nyt både i DH-afdelingerne og i kommunerne. Denne gang har afdelingerne heldigvis haft bedre tid til at forberede processen, og har også et langt bedre kendskab til kommunerne – og til deres egne lokale medlemmer. Alt dette skulle gerne sikre, at udpegelsesprocessen denne gang forløber mere roligt. DH har anbefalet, at afdelingerne allerede her i efteråret finder og udpeger det nødvendige antal medlemmer, så de er klar, når kommunerne beder om indstillinger. Kandidatjagten er gået ind Selv om DH-afdelingerne denne gang har bedre tid til at forberede sig, så er det stadig en kæmpe opgave at finde det nødvendige antal egnede kandidater til de kommunale råd. Proceduren er, at en DH-afdeling beder de til afdelingen tilsluttede organisationer (afdelingsbestyrelsen) om at indstille kandidater. Man kan ikke indstille sig selv som enkeltperson; man skal indstilles af sin organisation. (Den lokale kreds eller nærmeste lokal/regionale afdeling). Herefter er det så DH-afdelingens forretningsudvalg, som foretager den endelige udpegning. Såfremt afdelingen har valgt ikke at have et forretningsudvalg, er det afdelingsbestyrelsen, som foretager udpegningen – efter en indstilling fra afdelingsformanden. I år har vi som noget nyt den udfordring, at vi til alle poster i kommunale råd mv. skal indstille lige mange mænd og kvinder. Det er ligestillingsloven, der kræver det af os – men DH har nu også selv vedtaget en ligestillingspolitik, der lægger vægt på at få begge køn til at bidrage med deres respektive kompetencer. Vi håber naturligvis, at medlemsorganisationerne også denne gang vil tage aktiv del i processen og indstille kandidater (af begge køn) til DH’s afdelinger. Erfaringerne fra den første funktionsperiode er, at deltagelse i de kommunale råd er meget vigtig, og en særdeles god mulighed for at få indflydelse på kommunernes handicappolitiske arbejde. Så kom og gør en forskel! --- --- RAMME -- -- For at støtte DH’s afdelinger i processen udsendte DH i foråret en ”køreplan” med praktiske oplysninger, tidsfrister, lovgivning, gode råd m.v. ”Køreplanen” kan findes på DH’s hjemmeside www.handicap.dk. Herudover har DH lavet en ny og opdateret version af pjecen ”Når du repræsenterer DH – en introduktion til DH’ere i råd, nævn, udvalg og bestyrelser”. Det er en rigtig god ide at studere den, hvis man ønsker at repræsentere DH i en eller anden sammenhæng. Pjecen er på vej ud til afdelingerne og kan også findes på hjemmesiden. Se efter fanebladet ”For tillidsfolk”. --- -- --- BPU: Udpeg de kompetente DH-LOKALT: Danske Handicaporganisationer har siden 2007 været repræsenteret i de lokale beskæftigelsesråd (LBR), der er rådgivende organer for kommunernes jobcentre. Dette er en vigtig post, da DH herigennem har mulighed for at følge med i, hvad der foregår lokalt på beskæftigelsesområdet, påvirke kommunens beskæftigelsespolitik og i særdeleshed at bidrage med fokus på handicap og job. For at støtte DH’s repræsentanter bedst muligt i at løfte opgaven i LBR, har DH sat særligt fokus på uddannelse og opkvalificering af DH’s repræsentanter med et uddannelsesforløb i 2009 og 2010. Kursusforløbene består af fire kursusdage og to konferencer samt netværksdannelse mellem DH’s repræsentanter. På de to kursusdage, der har været afholdt i 2009, har fokus været på DH’s beskæftigelsespolitik. Man har desuden arbejdet med at forstå begreber og talmateriale, der er en vigtig del af en LBR-dagsorden. Endelig har man arbejdet med vidensdeling og inspiration til iværksættelse af konkrete projekter i LBR. De nuværende repræsentanter i LBR sidder i rådene frem til midten af 2010, men allerede i dette efterår skal DH’s afdelinger i gang med at udpege nye repræsentanter til blandt andet Handicapråd og LBR. For bedst muligt at sikre kontinuitet og vidensdeling i arbejdet, anbefaler DH’s beskæftigelsespolitiske udvalg (BPU), at afdelingerne i udpegningen overvejer at udpege en erfaren repræsentant med stor viden inden for beskæftigelsesområdet - sammen med en repræsentant, der er ny på området. Materiale fra Kursusdag 1 og Kursusdag 2 kan findes på DH’s hjemmeside: www.handicap.dk/tillidsfolk/beskaeftigelsesrad. Kursusdag 3 og Kursusdag 4 afholdes i 2010. Næste konference for DH’s LBR- og RBR-repræsentanter og -suppleanter afholdes lørdag den 24. oktober 2009 i Kolding. Demokrati for alle? RETTIGHEDER: Mennesker med handicap får krænket deres grundlæggende rettigheder. De udelukkes fra demokratiets hjørnesten: Valgene og processen op til valgene. EU-valget var ikke nogen undtagelse. Af Stig Langvad, formand for Danske Handicaporganisationer Adskillige danske folketingsmedlemmer har været udsendt som valgobservatører. De har overvåget valg i Albanien, Hviderusland og Slovenien for at sikre demokratiske valg. Nu er tiden kommet, hvor de samme politikere bør stille op som valgobservatører i Albertslund, Viborg og Slagelse. For overalt i Danmark foregår valgene og den demokratiske proces i modstrid med FN’s konventioner. Mennesker med handicap kan ikke deltage i det politiske arbejde, og vi kan ikke stemme som alle andre. Det er ellers vores soleklare ret efter Grundloven og FN’s konventioner. Handicapkonventionen fra 2006 siger således klart, at de borgerlige og politiske rettigheder også gælder for os. I handicapkonventionens artikel 29 præciseres det, hvordan hele den demokratiske proces og selve valghandlingen skal tilrettelægges, så den bliver tilgængelig for alle. Justitsministeren har i forbindelse med handicapkonventionens ratificering taget initiativ til at gøre valgdeltagelsen for personer med handicap bedre. Men det er slet ikke nok. Justitsministeren må tage fat igen. Udelukket fra politik Hvis ikke personer med handicap kan modtage informationer, læse valgmaterialet og modtage de samme oplysninger og argumenter som alle andre, så er vi udelukket fra den demokratiske proces. Blinde og svagtseende skal kunne læse de dokumenter, der i indgår i en valgkamp. De skal kunne benytte partiernes hjemmesider. Døve skal kunne deltage i politiske møder med tegnsprogstolkning. Udviklingshæmmede skal have adgang til letlæst politisk materiale. Tv-kanalerne skal sørge for, at alle valgprogrammer er tekstet for hørehæmmede. Dertil kommer adgang for kørestolsbrugere til de lokaler, hvor der holdes vælgermøder og afstemninger. Undersøgelser har dokumenteret, at der i de fleste kommuner er problemer med den fysiske adgang til valgstederne. Desværre en naturlig følge af de udbredte tilgængelighedsproblemer, der er på danske folkeskoler. Men problemet er bestemt ikke mindre, når vi ser på partilokaler og forskellige private og offentlige møderum. Adgang til møder Der er behov for initiativer, der bringer Danmark i overensstemmelse med konventionerne. Det danske Folketing kan ikke sidde dette overhørigt. Vi kender godt løsningerne på mange af de nævnte problemer. Der er f.eks. fremstillet konkrete vejledninger omkring mødeafholdelse for alle. Center for Ligebehandling af Handicappede gør for tiden sit til at sprede denne viden ud til kommunerne. Indenrigsministeren må gerne give en hånd med. Og så mener jeg, at politikerne passende kunne bruge deres erfaringer som internationale valgobservatører og lave et korps af kontrollanter ved efterårets kommunalvalg. De kan observere, hvordan personer med handicap konkret inkluderes i processen frem til valget, og ikke mindst om valget giver mulighed for fuld og lige adgang til at kunne stemme. Stemme selv. Erfaringerne fra observatørerne kan efterfølgende danne baggrund for politiske initiativer, som kan forpligte partier og myndigheder. Der bør udarbejdes en konkret handlingsplan for realiseringen af de demokratiske rettigheder for personer med handicap. Indenrigs- og socialminister Karen Ellemann må svinge taktstokken; hun er både ansvarlig for kommunerne og for koordinationen på handicapområdet. Noget skal der gøres. Lad os sørge for, at EU-valget i juni blev det sidste udemokratiske valg i Danmark. Vælgermøder landet over DH-LOKALT: Mange af DH’s afdelinger har arrangeret vælgermøder forud for novembers kommunalvalg. Andre har planlagt at fremføre handicapsynspunkterne via læserbreve og indlæg på kandidaternes hjemmesider mv. Hvis du vil se om din lokale afdeling har et arrangement i støbeskeen, så kig på afdelingens hjemmeside: www.handicap.dk/lokalt. (Dette må afdelingerne gerne tage som en opfordring til at få ajourført deres kalendere). Til støtte for afdelingernes aktiviteter op til kommunalvalget har DH udarbejdet et katalog med ideer. Det finder du her: www.handicap.dk/kommunalvalg Notits: Pjece om tilgængelighed til valg TILGÆNGELIGHED: Adgang til demokrati er vigtigt. Det gælder også for mennesker med handicap. Derfor har Center for Ligebehandling af Handicappede udarbejdet en pjece om tilgængelighed til valg. Pjecen beskriver reglerne om adgang til valg – fra muligheden for at afgive brevstemme i hjemmet til adgang til stemmelokalerne – og giver råd om kommunikation med mennesker med funktionsnedsættelse. Pjecen er skrevet til kommunen – til medarbejdere i valgsekretariatet, på borgerservice samt til valgstyrere og valgtilforordnede på valgstederne i kommunerne, så de kan være med til at sikre, at alle borgere får adgang til at deltage i demokratiet og oplever reel ligebehandling. Pjecen kan fås gratis hos Center for Ligebehandling af Handicappede og kan bestilles og læses på www.clh.dk/tilgaengelighedtilvalg Merudgifter atter afsporet SOCIALPOLITIK: ”Merudgifter tilbage på sporet” var overskriften i DH-Nyhedsbrev 4/08, da vi omtalte en lovændring, der havde virkning fra 1. januar 2009. Men ak, den nye lovgivning virker ikke. Nogle mister deres merudgiftsydelse, andre får afslag. Stik imod intentionerne med bestemmelsen om merudgifter og stik imod de handicappolitiske principper om kompensation. Af Stig Langvad, formand for DH Håbet er lysegrønt, men DH håbede forgæves. Lovforslaget skulle bringe den kommunale praksis tilbage til før sommeren 2007, hvor Ankestyrelsen traf en fatal afgørelse. Ifølge denne afgørelse var man ikke omfattet af målgruppen for hjælp til merudgifter ved den daglige livsførelse, hvis man i overvejende grad selv kunne varetage den personlige pleje, deltage i indkøb og i et vist omfang deltage i opgaver siddende. Personer, der af læger og fagligt personale f.eks. havde fået tildelt støtte til køb af bil, retten til fleksjob og fået bevilget en kørestol – de var ikke længere handicappede nok til at modtage kompensation for deres handicapbetingede merudgifter. I 2008 trådte politikerne så endelig i karakter og ændrede lovgivningen. Uden at Ankestyrelsen dog fandt det betimeligt at trække den fatale afgørelse tilbage. De ventede på en ny principiel sag. Med det resultat, at kommunerne hele året fortsat har henvist til den gamle afgørelse fra Ankestyrelsen – stik imod intentionerne med det nye lovforslag. Desværre er de nye regler ganske uigennemskuelige. Det er ikke muligt for almindelige borgere at gennemskue, hvordan kommunerne – og Ankestyrelsen – kommer frem til sine afgørelser. Endnu en horribel afgørelse Nu er Ankestyrelsens afgørelse fra 2007 omsider trukket tilbage. Det er godt. Men samtidig har Ankestyrelsen truffet en ny principiel afgørelse. Og den medfører desværre ikke forbedringer på området. Også denne afgørelse vil betyde, at mennesker med handicapbetingede merudgifter får afslag på støtte. Hvad er det, der sker? Har nogen direkte bedt Ankestyrelsen om at fremstille redskaber, så kommunerne kan skrue ned for udgifterne på handicapområdet? Det burde ikke være muligt, men det ser altså sådan ud. Afgørelsen er truffet på et ufuldstændigt grundlag. Ankestyrelsen skriver selv, at sagen manglede aktuelle informationer og beskrivelse af den pågældendes funktionsniveau, og at sagen var ønsket behandlet på baggrund af et ældre samtaleskema. Man må undre sig over, hvorfor Ankestyrelsen vælger at gøre en ufuldstændig belyst sag til en ny principiel afgørelse, som kommunerne skal rette sig efter. For det andet lægger Ankestyrelsen vægt på, at ægtefællen var i stand til at hjælpe med de daglige opgaver. En aparte vægtning, der fuldstændig bryder med kompensationsprincippet. Formålet med merudgiftsydelsen er at medvirke til, at den enkelte kan leve et almindeligt liv som andre ikke-handicappede på samme alder og i samme livssituation. Merudgiften skal være en følge af den nedsatte funktionsevne. Der er ikke lovhjemmel til at afslå merudgifter med henvisning til, at ægtefællen kan påtage sig opgaverne! Men det kan desværre blive konsekvensen af denne nye uheldige afgørelse, som Ankestyrelsen har sendt i omløb. Det er rigtig skidt. Medicinsk behandling En anden afgørelse fra Ankestyrelsen har ligeledes skabt alvorlige problemer. Der nægtes i sagen hjælp til merudgifter, der især skyldes medicinudgifter, med den begrundelse, at det ikke vil være livstruende eller medføre umiddelbar risiko at ophøre med den medicinske behandling… Det er en grotesk afgørelse. Merudgiftsbestemmelsen har ikke til formål at forhindre mennesker i at dø, men skal netop give dem mulighed for at leve. Merudgiftsydelsen skal sikre dækning af merudgifter som en forudsætning for at få hverdagen til at fungere. Ifølge ministeriets vejledning fremgår det tydeligt, at vurderingen af, om personen opfylder betingelserne, skal foretages uafhængigt af den løbende eller varige behandling. Også denne afgørelse betyder afslag på merudgifter for mange mennesker. Politikerne må gribe ind Nu må det være på tide, at politikerne griber ind. Reglerne om merudgifter fungerer ikke efter hensigten. Mange mennesker søger forgæves efter den nødvendige kompensation. Mulighed for dækning af merudgifter er vitalt for mange mennesker med handicap. Med førtidspensionsreformen blev det besluttet, at al kompensation skal ydes efter denne bestemmelse. Politikerne har henvist spørgsmål om merudgifter til den samlede evaluering af førtidspensionsreformen. Det er for det første for sent. Og for det andet meningsløst. Der er godt nok indbygget en diskrimination mod mennesker, der modtager førtidspension efter de gamle regler – de kan ikke få hjælp til merudgifter, med mindre de er omfattet af en hjælperordning (BPA) – men ellers har kompensationsbestemmelserne intet med pensionslovgivningen at gøre. Politikerne må nu sikre, at bestemmelsen kan anvendes let og ubureaukratisk – i tråd med lovens ånd. Notits: Tabt høreapparat erstattes ikke HJÆLPEMIDLER: Endnu en urimelig afgørelse fra Ankestyrelsen har set dagens lys. Et høreapparat tabt under transport kan ikke erstattes, på trods af kommunens forpligtelse til at sikre, at borgeren ikke står med et udækket hjælpebehov. Afgørelsen kan få katastrofale følger for de borgere, der er så uheldige fremover at tabe deres høreapparat. Uheldet kan jo ske. Kommunerne er ikke sene til at anvende den slags afgørelser fra Ankestyrelsen til at ændre praksis på området. DH har aktuelt skrevet til Folketingets socialudvalg og gjort opmærksom på det urimelige i afgørelsen, der uden tvivl skal ses i lyset af det aktuelle fokus, der er på høreområdet. Flere borgere får afslag på bevilling af høreapparat med den begrundelse, at der er tale om et aldersbetinget høretab. DH mener, det er lovstridigt og mod gældende principper om kompensation i den danske handicappolitik. Fortsat fokus på genoptræning SUNDHEDSPOLITIK: Det er nu godt og vel to et halvt år siden, at kommunerne fik an-svaret for størstedelen af genoptræningsindsatsen. Siden da har der været meget – og tiltrængt – fokus på genoptræningen. Der er dog stadig behov for forbedringer, f.eks. omkring ventetiderne til genoptræning. Ventetid på genoptræning er et stort problem, fordi den forringer muligheden for at få den maksimale effekt af træningen og dermed generhvervelse/opretholdelse af funktionsevnen. DH mener, at ventetiden på genoptræning maksimalt må være én uge efter udskrivning fra sygehus eller fra visitation, hvis der er tale om såkaldt vedligeholdelsestræning. Det lever mange kommuner ikke op til. En undersøgelse lavet af Ældre Sagen i 2008 viste, at 30 procent af de adspurgte kommuner har en ventetid på mere end to uger, hvoraf de 4 procent har en ventetid på 3-4 uger. 16 procent af de adspurgte kommunerne kendte slet ikke ventetiden… For at fastholde fokus på genoptræningsindsatsen har Danske Handicaporganisationer iværksat en undersøgelse af bl.a. ventetiderne til genoptræning sammen med Danske Fysioterapeuter, Ergoterapeutforeningen og Ældre Sagen. Resultaterne fra undersøgelsen forventes klar i midten af september måned og vil forhåbentlig give godt stof til de politiske diskussioner i forbindelse med valgkampen op til kommunalvalget den 17. november 2009. Følg med på www.handicap.dk/sundhedspolitik, hvor undersøgelsen vil blive offentliggjort, så snart den er klar. Lang klagesagsbehandling SAGSBEHANDLING: Statsforvaltningerne skal skære ned. Det blev klart i løbet af sommeren. En af følgerne er reduktion i antallet af medarbejdere. DH bekymrer sig naturligvis om konsekvenserne for sagsbehandlingstiden i klagenævnene. Det vil sige de sociale nævn, der behandler klagesager på det sociale område, og beskæftigelsesankenævnene, der behandler klager på beskæftigelsesområdet. På den baggrund har DH rettet henvendelse til statsforvaltningerne, som Indenrigs- og Socialministeriet har besvaret. Vurderingen er, at reduktion i antallet af medarbejdere vil påvirke sagsbehandlingstiden generelt, herunder også i de omtalte nævn. DH er dybt bekymret for denne udmelding og har derfor skrevet til indenrigs- og socialminister Karen Ellemann. For det første er der i forvejen lange sagsbehandlingstider på ansøgninger om hjælpemidler, bil, merudgifter, boligindretning, personlig støtte m.v. For det andet er der også lange ventetider i klagesystemet. Samlet set er det derfor en lang periode, hvor borgeren befinder sig i et tomrum. Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid i årets første fem måneder er opgjort til 15 uger. Men med store regionale forskelle. Således er der ventetider på op til 27 uger nogle steder. I den anden ende af skalaen er der en ventetid på 8,6 uger. Døvblinde skal selv betale SOCIALPOLITIK: Døvblinde har i stigende grad vanskeligheder med at få økonomisk dækning af de merudgifter, der følger af at have en kontaktperson. For eksempel når de deltager i forskellige aktiviteter eller rejser. Målet med kontaktpersonordningen er at give døvblinde mulighed for hjælp, der kan være med til at bryde den døvblindes isolation – samt bidrage til, at den pågældende kan leve så normalt som muligt på trods af det meget svære kommunikationshandicap og massive ledsagebehov. Der gives afslag på merudgifter til kontaktpersonerne, hvis der samtidig er tilkendt bistandstillæg (efter gammel pensionsordning). Der kræves desuden dokumentation for anvendelse af bistands-tillægget. Og endelig kræves det i flere tilfælde, at der spares op af bistandstillægget. DH mener, det er en urimelig retstilstand og har derfor skrevet til Indenrigs- og socialminister Karen Ellemann om problemerne. Det fremgår for eksempel tydeligt af vejledningen om førtidspension, at der ikke kan kræves dokumentation for, at der foreligger udgifter. Kontaktpersonordningen er højt 37 timer pr. uge. Med et så stærkt kommunikationshandicap dækker dette timetal ikke det fulde behov for bistand, såfremt den døvblinde skal leve så almindeligt som muligt. Der er derfor god brug for bistandstillægget til ekstra bistand, der hverken kan eller skal redegøres for. Aftale med KL om brugerindflydelse KOMMUNALREFORMEN: De regionale udviklingsråd skal ved udgangen af 2010 erstattes af nogle nye, mere uformelle dialogfora mellem kommunerne, forældreorganisationen Skole og Samfund samt DH. Kommuner og regioner skal forsat afgive årlige beretninger om udviklingen på social- og specialundervisningsområdet. Af Stig Langvad, formand for DH Som led i kommunalreformen nedsatte regeringen fem regionale udviklingsråd (RUR), hvor brugerrepræsentanter sammen med kommuner og regioner kunne overvåge og diskutere, hvordan det gik med de specialiserede ydelser på social- og specialundervisningsområderne efter amternes nedlæggelse. Samtidig blev kommuner og regioner forpligtet til at rapportere årligt om udviklingen. Det var en rigtig god plan. Men den virkede ikke. Kommunerne var reelt ikke interesserede i udviklingsrådene. De ville hellere aftale mellemkommunalt samarbejde i deres egne ”Kommunekontaktråd” – helt uden om regionen. Og uden inddragelse af brugerorganisationerne. Det har derfor ikke været let at være DH’er i disse råd. Men rådene fik faktisk både i år og sidste år samlet indberetninger fra kommunerne og regionerne – og man fik i udviklingsrådenes rapporter peget på kritiske forhold i den kommunale praksis. Regionalt dialogforum De Regionale Udviklingsråd ophører ifølge lovgivningen i 2010. Hvad skal der så ske? DH mener ikke, det giver mening at insistere på, at RUR skal fortsætte. Derfor har vi drøftet med Kommunernes Landsforening, om vi kunne danne et forum, hvor kommunekontaktrådene åbner sig for en drøftelse med brugerorganisationerne. Det blev i juni til en aftale mellem Danske Handicaporganisationer, forældreforeningen Skole og Samfund samt KL. De tre parter er enige om, at disse råd ikke har fungeret optimalt, og at rådene derfor som planlagt bør ophøre i 2010. Men vi er også enige om, at dialog og åbenhed om udviklingen på regionale og tværkommunale områder er meget vigtig. Med RUR’ernes ophør forpligter parterne sig derfor til at etablere og indgå aktivt i et Regionalt Dialogforum i tilknytning til hvert af de fem Kommunekontaktråd (KKR). Arbejdsgrupper Det enkelte Regionale Dialogforas nedsættelse aftales nærmere i foråret 2010 i samarbejde mellem de nyvalgte KKR, DH samt Skole og Samfund. Det overlades til det enkelte Regionale Dialogforum selv at beslutte, hvordan dialogen om de tværkommunale forhold bedst kan tilrettelægges og udvikles. De skal bidrage til åbenhed og debat om de tilbud, som flere kommuner har interesse i, hvad enten disse drives af kommuner, region eller private. De skal drøfte de generelle forhold og udvikling på områderne og evt. bidrage med forslag til konkrete fokusområder og udvikling. De regionale dialogfora skal fungere i sammenhæng med og som supplement til andre initiativer, f.eks. kommunale samarbejdsaftaler, sociale rammeaftaler og de kommunale redegørelser – som aftaleparterne altså forudsætter, at kommunerne fortsat skal forpligtes til at udarbejde hvert år. Vi forestiller os, at man i hver region et par gange om året samler Kommunekontaktrådets formand og næstformand (det vil være to borgmestre), relevante kommunale fagpersoner, 2-3 repræsentanter fra DH og en repræsentant fra Skole og Samfund. De aftaler, hvilke emner, der er interesse for at belyse og have en dialog om. Denne dialog kan foregå på forskellig vis, f.eks. via arbejdsgrupper eller afholdelse af møder, seminarer eller lignende for en bredere kreds af interesserede, herunder brugerorganisationer. De Regionale Dialogfora vil få sekretariatsmæssig bistand fra Kommunekontaktrådene, der hver har tilknyttet to konsulenter, betalt af KL. -- -- -- -- Billedtekst: Den 24. juni satte tre formænd deres underskrifter på aftalen om Regionale Dialogfora: Benedikte Ask Skotte fra Forældreorganisationen Skole og Samfund, Erik Fabrin fra Kommunernes Landsforening samt Stig Langvad fra DH. Foto: Mikael Rieck. Oversigt over DH’s projekter ORGANISATORISK: På DH’s repræsentantskabsmøde i april efterspurgtes en oversigt over DH’s projekter. Er de tværgående - og hvem betaler? Vi bringer et overblik. Af Jim Høyer, informationschef i DH DH har projekter både i indland og udland. De sidste udspringer af udviklingsarbejdet i den tredje verden. De første udspringer hovedsageligt af ønsket om at forbedre muligheder på arbejdsmarkedet for mennesker med handicap. Projekterne, der finansieres fra eksterne kilder, skal på hver sin måde underbygge DH’s interessepolitiske formål. Langt de fleste nationale projekter har kobling til regeringens beskæftigelsespolitikker fra 2003 og frem og de finansieres af Arbejdsmarkedsstyrelsen. Projekterne på ulandsområdet finansieres af Danida. De nationale projekter går indsatsmæssigt på tværs af handicapgrupperingerne og gennemføres ved at trække på handicaporganisationernes viden og ressourcer. Ved at placere projekterne i eget regi tilføres DH selv ny viden. De syv-otte ’indenlandske’ projektmedarbejdere er samlet i Projektafdelingen, mens Ulandsafdelingen tæller fire medarbejdere i Hvidovre samt løbende 6-7 lokalt ansatte eller udstationerede medarbejdere. Projektafdelingen Medarbejderne i projektafdelingen beskæftiger sig med følgende projekter: Ijobnu.dk: www.ijobnu.dk er den direkte vej mellem virksomheder og mennesker med handicap. Projektet var et led i regeringens handlingsplan på handicapområdet februar 2003 og regeringens strategi for beskæftigelsesområdet december 2004. Det blev bevilget af Arbejdsmarkedsstyrelsen i 2003. I projektperioden er der i alt bevilget ca. 8 mio. kr. Projektet var bemandet med en projektmedarbejder frem til 2007; i dag er der kun afsat midler til en studentermedhjælp få timer om ugen. DH har stået som projektleder, mens en række eksterne firmaer har stået for udviklingen af portalens moduler. P.t. arbejdes der på, at projektet integreres med den statslige hjemmeside www.jobnet.dk. God adgang til arbejdspladsen: Projektet gav virksomheder mulighed for at afdække deres tilgængelighed for mennesker med handicap, der til gengæld på kampagnehjemmesiden www.potentialet.dk kan se en liste over, hvilke virksomheder, der er åbne over for mennesker med handicap. Projektet blev afsluttet for nylig og registreringen er fremover forankret i Foreningen Tilgængelighed for Alle (FTA) på www.godadgang.dk/arbejdspladser. Projektet blev bevilget af Arbejdsmarkedsstyrelsen, der fra marts 2006 til maj 2009 i alt bevilgede ca. 6,5 mio. kr. Projektet var et led i regeringens strategi på beskæftigelsesområdet fra 2004. Vidensnetværket – Handicap og beskæftigelse: Vidensnetværket har til formål at klæde jobcentermedarbejderne m.fl. på i deres arbejde med handicappede borgere. Formidling af viden gennem konferencer, kurser, telefonrådgivning samt hjemmeside - og synliggørelse af DH’s organisationer samt andre videnshavere på området - er projektets hovedopgaver. Projektet, der udspringer af regeringens handlingsplan fra marts 2006, er bevilget af Arbejdsmarkedsstyrelsen for perioden 2007-2010. Hvert år er der afsat 6 mio. kr. Projektet er bemandet med i alt seks medarbejdere. På vej: Oplysningskampagne om ligebehandling på arbejdsmarkedet. Kampagnen skal oplyse om EU’s ligebehandlingsdirektiv og Lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet. Den skal øge kendskabet til arbejdsgiveres og lønmodtageres rettigheder og forpligtelser. DH har ansøgt Arbejdsmarkedsstyrelsen om en bevilling på knap 1.8 mio. kr. Vi håber at kunne starte projektet op med én projektmedarbejder fra den 1. oktober 2009 og et år frem. Projektet er beskrevet i regeringens strategi på beskæftigelsesområdet fra april 2009. På vej: Virksomhedsinnovatørerne skal arbejde med holdninger, politik og ikke mindst praksis ude på virksomhederne. De skal medvirke til at finde og skabe helt konkrete løsninger for fastholdelse og inklusion af mennesker med handicap. Projektet er netop søgt i Arbejdsmarkedsstyrelsen, og hvis bevillingen på 3.5 mio. kr. falder på plads, vil to virksomhedsinnovatører arbejde fra den 1. november 2009 og to år frem. Herudover skal det undersøges, om der er mulighed for at få bevilget en halvtids administrativ medarbejder til projektet. Også dette projekt udspringer af regeringens strategi på beskæftigelsesområdet fra april 2009. Ligestillingsprojektet skal bl.a. afdække barrierer for en mere ligelig repræsentation mellem kønnene i DH samt komme med forslag til initiativer, der kan føre til en ligelig repræsentation. Projektet er bevilget af Indenrigs- og Socialministeriet i perioden medio juni 2009 og halvandet år frem. Bevillingen er på 1.4 mio. kr. Projektet er bemandet med én projektmedarbejder. Ulandsarbejdet Man kan godt opfatte hele ulandsområdet som et projektområde – forstået på den måde, at arbejdet i sekretariatets ulandsafdeling næsten helt er finansieret af eksterne kilder. Handicaporganisationernes ulandsarbejde bliver hvert år støttet med 13 mio. kr. fra finansloven. De finansierer DH’s og Danidas miniprogram-samarbejdsaftale, der gør det muligt for handicaporganisationerne at søge midler til mindre bistandsprojekter. DH administrerer miniprogrammet selv. Af de 13 mio. kr. er afsat syv pct. til administration og revision. De 13 mio. kr. går især til handicaporganisationernes projekter, til udsendelse af deres udviklingsarbejdere og konsulenter, til forundersøgelser, strategiarbejde, netværksdannelse m.m. Miniprogrammet betaler også for DH’s ulandsfaglige bistand til diverse projekter, herunder bemandingen af de to landekontorer i Nepal og Uganda. Ulandsprojekter Ud over miniprogrammet støtter Danida også større enkeltprojekter efter ansøgning fra handicaporganisationerne. DH har selv fået bevilget midler til tre projekter: Handicap-hensyn i Ugandas HIV/AIDS indsats, der gennemføres i samarbejde med den ugandiske paraplyorganisation NUDIPU. Indsatsen berører samtlige handicapgrupper i Uganda. Der er bevilget 6,9 mio. kr. fra Danida fra januar 2006 til september 2009 - og der ansøges nu om en ny fireårig projektbevilling. Der har været tilknyttet en udsendt medarbejder i tre år; i dag drives projektet af en lokalt ansat koordinator. Projektet har bidraget til, at DH i samarbejde med medlemsorganisationer og ”sydpartnere” (samarbejdsorganisationer i udviklingslandene) har udviklet en hiv/aids strategi for indsatsen i udviklingslandene. Den glemte minoritet i det nordlige Uganda; forbedring af levevilkårene for personer med handicap, fra juni 2009 til maj 2011. Samarbejdspartner er igen NUDIPU. Projekt bliver bemandet med en erfaren projektleder, som forventes udsendt med udgangen af 2009. Der er bevilget ca. 10 mio. kr. fra Danida. Se artiklen på side 11! Inklusion af personer med handicap I Nepal: “Empowerment” og opbygning/styrkelse af den nepalesiske handicapbevægelse, fra oktober 2009 til december 2011. Samar-bejds-partner er National Federation of the Disabled-Nepal (NFDN). DH’s lokale medarbejder i Nepal vil løbende være tilknyttet projektet. Der er bevilget 2,2 mio. kr. fra Projektrådgivningen. På vej: Seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder for piger og kvinder med handicap i Uganda: DH søger i september midler fra Danidas innovative pulje for særlige indsatser for kvinder i Afrika. Der ansøges om knap 10 mio. kr. Projektet er en udløber af den kønsstrategi, som DH i samarbejde med medlemsorganisationer og ”sydpartnere” udviklede i 2008. Vi vil i det kommende DH-Nyhedsbrev beskrive projektet nærmere, hvis bevillingen går igennem. Nu gælder handicapkonventionen RETTIGHEDER: Nu gælder den, handicapkonventionen. Nu fanger bordet. Den 24. juli 2009 afleverede Danmark endelig ratifikationsdokumenterne til FN. Ifølge konventionens artikel 45 træder ratifikationen i kraft 30 dage senere. Så fra og med den 23. august 2009 er FN’s konvention om rettigheder for personer med handicap en del af dansk lovgivning. 142 lande har skrevet under på, at de vil ratificere konventionen. Heraf er de 64 nået i mål. Hver uge kan FN melde om nye lande, der er færdige med deres ratificering. 85 lande har skrevet under på, at de agter at tilslutte sig handicapkonventionens frivillige tillægsprotokol – heraf er 42 nået i mål. Tillægsprotokollen gør det muligt for landets borgere at indklage konventionsovertrædelser til den ekspertkomité, som FN har nedsat. Når alle nationale klagemuligheder er udtømt. Den danske regering har valgt ikke at tiltræde tillægsprotokollen, mens oppositionen er overvejende for. Den 9. september 2009 – efter deadline for dette nyhedsbrev – holder Folketingets Socialudvalg en intern høring om fordele og ulemper ved den frivillige tillægsprotokol. Udvalget har inviteret fem såkaldte eksperter til at bidrage til den politiske drøftelse i udvalget. Fra Danske Handicaporganisationer deltager Holger Kallehauge og Stig Langvad. Der har fra flere politikere været fremsat udtalelser, der synes at bygge på misforståelser om tillægsprotokollens indhold og virkemåde. DH håber, at socialudvalgets høring vil skabe så megen klarhed over fakta, at også Danmark kan tilslutte sig tillægsprotokollen. USA har skrevet under En anden glædelig nyhed i juli var, at USA har skrevet under på, at de tiltræder handicapkonventionen og vil arbejde for en ratificering. Det er et godt signal fra USA om en forstærket indsats på menneskerettighedsområdet. Der er adskillige andre FN-konventioner, som USA ikke har ratificeret. Det var præsident Obama selv, der afgav løftet ved et arrangement med deltagelse af handicaporganisationerne og nogle af de aktivister og lovgivere, der for 19 år siden søsatte den amerikanske handicaplovgivning, Americans with Disability Act. FN udpegede i øvrigt i august en ny ”særlig rapportør” på handicapområdet. Det blev sydafrikaneren Shuaib Chalklen, som Danske Handicaporganisationer har haft et godt samarbejde med i flere år. Shuaib Chalklen skal følge gennemførelsen af FN’s standardregler om lige muligheder for handicappede. Læs mere om handicapkonventionen og nye ratificeringer på FN’s handicap-hjemmeside: www.un.org/disabilities. Konference om konventionen udskudt RETTIGHEDER: Tidligere på året arrangerede DH en velbesøgt jubilæumskonference om indholdet i FN’s handicapkonvention for DH’s egne organisationer. I efteråret 2009 skulle der så følges op på ratificeringen af konventionen med en konference for socialrådgivere, specialister og professionelle – ansat i landets kommuner og i andre organisationer. Fokus skulle være på konventionens effekt i forhold til individuelle rettigheder og på kommunens rolle og forpligtigelser i forhold til at opfylde konventionens krav. Desværre har det vist sig svært at få aftaler på plads med oplægsholdere, som ville deltage i konferencen, og som kunne opfylde de ønsker, DH havde til indholdet. Det skyldes især, at konventionen endnu er ganske ny, hvorfor der hverken herhjemme eller i udlandet er megen erfaring med konventionsarbejdet. DH har derfor valgt at udskyde konferencen til 2010, hvor der vil være flere erfaringer at trække på og mulighed for at give konferencen et bedre funderet indhold. Den glemte minoritet i det nordlige Uganda ULANDSARBEJDE: Den 1. juni påbegyndte DH et udviklingsprojekt, der skal forbedre levevilkårene for personer med handicap i det borgerkrigshærgede Norduganda. Af Peter Rothe Schultz, ulandskonsulent Projektets titel ”Den glemte minoritet i det nordlige Uganda” giver et billede af, hvad det er for en situation, mennesker med handicap befinder sig i i Norduganda. I mere end to årtier har det nordlige Uganda været hærget af voldelige konflikter mellem regeringens hær og oprørsbevægelsen Lord Resistrance Army (LRA). Omkring to millioner mennesker er blevet drevet på flugt. Mange års fredsforhandlinger har nu ført til, at der er relativt roligt i de fleste områder. De fordrevne mennesker, som hidtil har boet i flygtningelejre, vender hjem til deres landsbyer og begynder igen at opbygge en tilværelse der. Eller rettere: De fleste gør. Sociale mønstre og strukturer, som normalt har understøttet personer med handicap, er stort set ikke-eksisterende i det nordlige Uganda. Det har resulteret i ”survival of the fittest” som betyder, at personer med handicap i stort omfang efterlades i flygtningelejrene under kummerlige forhold – uden mange chancer for at opbygge et liv i landsbyerne. Men trods dette bliver personer med handicap overset af de offentlige og private nødhjælps- og udviklingsprogrammer. De bliver i langt de fleste tilfælde ikke en del af de igangværende udviklingsaktiviteter. Projektets indhold Med en bevilling fra Danida på omkring 10 mio. kr. vil DH de næste to år i samarbejde med den ugandiske handicapparaplyorganisation National Union of Disabled Persons in Uganda (NUDIPU) forbedre situationen for de handicappede i det nordlige Uganda. DH vil styrke NUDIPU og handicapbevægelsen i Norduganda, så den i højere grad er i stand til dels at støtte personer med handicap i området og dels at påvirke beslutningstagerne. Samtidig skal projektet gennem fortalervirksomhed sikre, at der kommer et øget fokus på og integration af personer med handicap i offentlige og private nødhjælps- og udviklingsprogrammer og aktiviteter. Et af de største problemer i området i øjeblikket er, at personer med handicap har meget svært ved at komme væk fra flygtningelejrene. Omkring 40-50.000 handicappede flygtninge – blinde, døve, fysisk og mentalt/traumatiserede handicappede – sidder tilbage i lejre, hvor der ikke længere uddeles mad og medicin. Affaldet bliver ikke indsamlet og mange sundhedsklinikker er lukket. For dem er det stort set umuligt at kæmpe for rettigheden til jord og genopbygge deres huse alene. Adgangen til vandforsyningssteder i landsbyerne er utilgængelige og afstanden til klinikker og skoler store. Hertil kommer manglende beskæftigelse, betydeligt svækkede familiære relationer osv. Derfor støtter projektet også personer med handicap, der vender tilbage til deres landsbyer, og forsøger at øge deres indkomstmuligheder gennem erhvervs/færdighedstræning og forskellige indkomstgenererende aktiviteter. Endelig indeholder projektet en stor komponent vedrørende psykosocial støtte, der skal afhjælpe de psykiske problemer, som konflikten har medført for mennesker med handicap. Projektets målgruppe er personer med handicap i fire projektdistrikter i Norduganda (Gulu, Amuru, Pader og Kitgum), der udgør en marginaliseret og sårbar gruppe, som indtil nu er blevet overset i udviklings- og nødhjælpsindsatsen i det nordlige Uganda. DH har samarbejdet med NUDIPU gennem de sidste 12 år. -- -- -- Billedtekst: DH's projekt beskæftiger med de nordligste distrikter i Uganda, helt oppe mod den sudanesiske grænse. Lokal samvirksomhed i 75 år JUBILÆUM: DH har lige fra sin oprettelse haft fokus på at være til stede lokalt. I starten ønskede man fælles rådgivning og samvær, siden har det handlet om at få indflydelse på handicappedes livsvilkår. Af Jim Høyer, informationschef I denne tredje artikel om De Samvirkende Invalideorganisationers og Danske Handicaporganisationers historie ser vi på det lokale arbejde, som gennem alle årene har været ønsket - men svært at organisere. I 30’erne og 40’erne beskrev man det lokale arbejde således i vedtægterne: ”De Foreninger, der er Medlemmer af Samvirksomheden og som maatte være baserede paa lokale Afdelinger ud over Landet, skal søge gennem deres respektive Hovedledelse at faa de forskellige Organisationer bragt i Kontakt med hinanden, saaledes at man saa hurtigt, det lader sig gøre, kan faa etableret et for de lokale Afdelinger formaalstjenligt Samarbejde til gavn for Ideens Gennemførelse.” Man vedtog desuden en ”mønstervedtægt” for det lokale samarbejde, hvoraf det fremgår, at ”samvirksomheden” skulle organiseres amtsvist. Ambitionerne var store: ”Dette Samvirke tænkes blandt andet løst ved, at man søger oprettet et fælles Kontor, hvor Invalider fra alle Grupper kan henvende sig om Bistand og Vejledning”. Men der var da også andre mål for det lokale arbejde: ”I øvrigt søges Samfølelse og Samvær i Almindelighed fremmet ved fælles Sammenkomster, saavel af oplysende som af selskabelig Art.” Hvorvidt man havde succes med amtslige rådgivningskontorer er svært at se i det materiale, vi har til rådighed. Et systematiseret DSI-arkiv findes ikke. Vi kan blot konstatere, at det lokale arbejde sjældent nævnes – og der er ingen omtale af amtslige rådgivningskontorer. Lokale kontaktudvalg Fra artikler og referater fra 1941 kan vi se, at der efterhånden var ”lokale samvirker” i flere amter – og et netværk af tillidsfolk landet over. Formanden skriver, at DSI ”ved sine Tillidsmænd var repræsenteret i 48 byer”. Det var tale om tillidsfolk fra de fem medlemsorganisationer, men i mange byer kun én, der altså lokalt kunne repræsentere hele samvirket. Kun i de større byer og enkelte amter var der, så vidt vi kan se, tale om et egentlig samvirke, hvor medlemsorganisationerne var bredt repræsenteret. I 1948 ændres vedtægterne. Man fastholder vedtagelsen af en ”Mønstervedtægt for lokalt Samvirke”, der nu indfører dannelsen af ”lokale kontaktudvalg”. Et kontaktudvalg bestod af en repræsentant fra hver af de tilsluttede organisationer – som en afdelingsbestyrelse i dag. Kontaktudvalgene kunne hver sende en observatør til hovedbestyrelsesmøderne (det, der i dag kaldes repræsentantskabet). Udgifter til det lokale arbejde blev afholdt af de deltagende organisationer. Desværre ved vi meget lidt om den daglige virksomhed i 30’ernes og 40’ernes lokale samvirker og 50’ernes og 60’ernes kontaktudvalg. 15 amtsafdelinger Obligatoriske amtsafdelinger erstatter de frivillige lokale kontaktudvalg i 1975. Amtsafdelingerne overtager opgaven med at finde kandidater til de forskellige poster i råd og nævn, hvor man fra myndighedernes side ønsker brugerrepræsentation. Og dem bliver der stadig flere af. Der sidder DSI’ere i Amtsankenævnene, der oprettes i 1975. Det gør der også i de 15 regionale revaliderings- og pensionsnævn, der får yderligere kompetence i 1976. I 1980 oprettes de amtslige brugerråd på det sociale område, der fulgte særforsorgens udlægning til amter og kommuner. Siden fulgte mange andre råd og nævn samt bestyrelser i amtslige institutioner. Ved at ændre på strukturen fik det stigende antal lokale repræsentanter et lokalt bagland at referere til. DH kunne aldrig have besat alle disse poster – og fået den indflydelse og indsigt, posterne førte med sig – hvis det ikke var for amtsafdelingernes lokale netværk. Men ikke mange lokalafdelinger Hver amtsafdeling kunne nedsætte lokalafdelinger med repræsentanter fra DH-organisationerne i en eller flere kommuner. Men de færreste kunne finde kræfter til det. I alt blev der oprettet 12-14 lokalafdelinger landet over – men heraf lå de fem i Århus amt. Bendt O. Kristensen, der var formand for DSI-Århus, drillede ellers gerne sine kolleger, når de stønnede over at skulle ud at finde tillidsfolk til at besætte et nyt råd eller nævn. For i Århus amt var det folkene i lokalafdelingerne, der tog sig af dette. De nye kommunale afdelinger Jo, man stønnede i amtsafdelingerne hver gang et nyt råd eller nævn så dagens lys, og der skulle findes tillidsfolk og suppleanter til opgaven. Det var ofte Tordenskjolds soldater, der påtog sig endnu en opgave. Så da man omkring kommunalreformen i 2005-06 begyndte at tale om at oprette kommunale afdelinger, var der en del, der tvivlede på projektet. Selvom antallet af kommuner faldt fra 273 til 98. Men der var ingen vej uden om. Amterne blev nedlagt. Kommunerne fik ansvaret for handicappedes dagligdag. En anden årsag var oprettelsen af de kommunale handicapråd, hvortil DSI/DH skulle indstille lokale borgere. Det stod i loven. Dette kunne dårligt lade sig gøre uden at have en DH-afdeling i kommunen. Amtsafdelingerne blev nedlagt – og de således nedlagte tillidsfolk gjorde en kæmpe indsats for at få de nye kommunale afdelinger op at stå. Der blev samlet repræsentanter nok til at man kunne etablere en bestyrelse i alle kommuner, bortset fra Læsø. Der blev udpeget DH’ere til handicapråd, lokale beskæftigelsesråd, klageråd vedr. hjemmehjælp, diverse skolebestyrelser og meget andet. Lige nu er man ude for at finde friske kræfter til det lokale arbejde, da alle eksterne poster skal besættes på ny efter kommunalvalget i november. Hvordan det forløber, og hvilke udfordringer, der ellers findes i dagens lokale samvirke – det kan man følge løbende her i DH-Nyhedsbrev. Samvirket fortsætter og udvikler sig. Fremtidens lokale arbejde JUBILÆUM: Lokalt samvirke kaldte man det for 75 år siden. Og det er vel stadig målet. Men hvordan skaffer man nye tillidsfolk? Inge Storgaard Bonfils har skrevet en Ph.d. afhandling om, hvordan mennesker med handicap blev politisk aktive i Danmark: ”Den Handicappolitiske Aktør”. Det er hendes detektivarbejde i diverse arkiver, der ligger til grund for omstående artikel. Inge beskæftiger sig i sin afhandling en del med det lokale arbejde. Hun mener, at afdelingerne har en udfordring i få kontakt til potentielle tillidsfolk, der i dag enten ikke aner, hvad DH er for en størrelse, eller bare vil noget andet end de traditionelle møder med ”dagsorden ifølge vedtægterne” og en rullepølsemad. Ud fra sine studier af de frivillige handicapråd – der eksisterede inden rådene blev obligatoriske i 2006 – mener Inge at kunne se en opskrift på, hvordan man får livskraftige og aktive afdelinger: Den gode DH-afdeling er den, der kan samle borgere til lokale aktiviteter. Altså lidt hen mod de intentioner, som organisationens stiftende kræfter havde med ”det lokale samvirke” for 75 år siden: - Hvordan bliver afdelingerne et interessant sted for mennesker med funktionsnedsættelser? Nutidens borgere er ikke interesseret i faste konstruktioner og mødeaktiviteter. De vil være med ad hoc, fra sag til sag. Med til noget, de selv synes, de får noget ud af. Mere projekt- og procesagtigt, siger Inge Storgaard Bonfils. Tilbud til borgerne Inge Storgaard Bonfils mener, at lokalafdelingen DSI-Farum – nu DH-afdelingen Furesø – er et godt eksempel. Her etablerede man faktisk det rådgivningskontor, som stifterne talte om i 30’erne. - Mennesker med funktionsnedsættelser, der måske aldrig har været medlem af en handicaporganisation, begyndte at komme der, fortæller Inge Storgaard Bonfils. Men må en DH-afdeling det? Må man lave arrangementer for alle kommunens borgere, eller skal man holde sig til møder for de 10-20 medlemmer af den lokale bestyrelse? - Man må finde en balance, siger DH’s formand, Stig Langvad. Han fortsætter: - Den enkelte organisation er nu engang den bedste til at lave arrangementer for sine egne medlemmer. Hvis man respekterer det, så må man i afdelingen bruge de muligheder, man har. Så længe man lokalt er enige om strategien, så kan man godt lave fælles arrangementer. Tendensen synes at gå mod flere og flere afdelingsarrangementer med annonceret, offentlig adgang. Det giver omtale i den lokale presse og interesse fra lokale borgere med handicap. Men om det også i den enkelte afdeling resulterer i flere tilsluttede organisationer og flere tillidsfolk, det er for tidligt at sige. Pris på handicap JUBILÆUM: Erhvervslivets ridderkors gives i DH’s jubilæumsår til virksomheder, der har gjort en særlig indsats i forhold til beskæftigelse af mennesker med handicap. DH har i forbindelse med sit 75-års jubilæum bedt Det Nationale Netværk af Virksomhedsledere om at sætte pris på virksomheder, som gør noget særligt i forhold til at fastholde eller inkludere personer med handicap på virksomheden. Netværket har taget opfordringen til sig og vil uddele deres særpris til virksomheder med solide erfaringer i forhold til ansatte med handicap. Netværksprisen 2009 bliver overrakt af H.K.H. Prins Joachim den 30. november på Nationalmuseet. Samtidig vil DH uddele en række supplerende priser med fokus på forskellige handicapgrupper. - Jeg er meget tilfreds med, at Det Nationale Netværk har taget ideen til sig og har gjort handicap til et særligt fokusområde i uddelingen af det, der normalt betegnes som Erhvervslivets Ridderkors, siger Stig Langvad, der er formand for DH og medlem af den dommerkomité, der skal udvælge de kvalificerede virksomheder. Grundlæggende er Netværksprisen rettet mod virksomheder, der arbejder på at styrke det rummelige arbejdsmarked via fokus på forebyggelse, fastholdelse og integration af medarbejdere. Der uddeles hvert år tre priser: Til virksomheder over 100 ansatte, til virksomheder under 100 ansatte samt Særprisen, som i år går til en virksomhed med resultater fra ansættelse af personer med handicap, specielt usynlige handicap. Medlemmerne i DH’s organisationer kan hjælpe til med at få så mange gode eksempler frem i lyset så muligt. På www.netvaerksprisen.dk kan man via et elektronisk postkort opfordre sin egen arbejdsplads – eller andre virksomheder, som gør et godt arbejde – til at søge prisen. Ansøgningsfristen er den 30. september 2009. Nokia involverer brugere med særlige behov TILGÆNGELIGHED: En innovationsenhed ved Nokia København har kørt et projekt for at gøre Nokia’s mobiltelefoner mere brugervenlige for mennesker med handicap. Ved at bruge kendt teknologi på nye måder forbedres telefonerne. Af Christian Kraft, leder af innovationsprojektet Nokias udviklingsafdeling Devices Cross Functional Studio beskæftiger omkring 15 konceptmagere. Teamet benytter sig af moderne innovationsmetoder, hvor brugerinvolvering er absolut i fokus, og arbejder ud fra ideen om, at innovation sker bedst ved at involvere brugerne i videst mulig udstrækning. I projektet med særlige behov foregik brugerinvolveringen på flere måder. Først blev der holdt indledende møder med Danske Handicaporganisationer og en række af DH’s medlemsorganisationer. Her var fokus for Nokia at forstå de specielle behov til mobiletelefoner, som forskellige handicaps giver. Senere i projektet blev der holdt en todages workshop på Nokia, med deltagelse af en række brugere med forskellige handicap (og fra flere forskellige lande): To blinde, en svagsynet, en døv, en kørestolsbruger, en gigtramt, en hørehæmmet m.fl. Fra ide til prototype Disse brugere havde det til fælles, at de var meget kreative. Nogle lavede selv applikationer til deres mobiltelefon eller til deres PC, andre var kreative på andre måder. I workshoppen deltog desuden næsten alle medlemmer af innovationsteamet på Nokia. I modsætning til traditionelle workshops, så var denne workshop ikke fokuseret på, at Nokia skulle ’lære og derefter selv innovere’, men på, at innovationen skulle laves sammen med brugerne. Efter den første dag af workshoppen blev nogle af ideerne sendt til kolleger i Kina som – pga. tidsforskellen – kunne lave fungerende demonstratorer af ideerne i løbet af natten. Dagen efter kunne der således fremvises meget konkrete koncepter i form af en række prototyper, som så kunne bruges som udgangspunkt for yderligere innovation. Den to dages workshop resulterede i mere end 200 konkrete forslag til forbedringer, nye telefonkoncepter, tjenester m.m. for handicappede. Et eksempel på en af ideerne, der kom ud af samarbejdet var, at man kan besvare et opkald på telefonen i højttalerfunktion ved at banke på et bord. Dette var en ide, som kom direkte fra en gigtramt bruger under workshoppen. Hun glemte ofte telefonen på bordet, mens hun lå med smerter på sofaen. Og pludseligt ringede telefonen. Så i stedet for at hun skulle rejse sig op med store smerter til følge, så kunne hun nu nemt besvare opkaldet og tage samtalen uden at rejse sig. Særlige løsninger - til alle De bedste af ideerne blev til sidst ’testet’ med flere personer og organisationer under Danske Handicaporganisationer. Dette blev gjort for at få vurderet, hvilke ideer, der har højest prioritet at implementere i fremtidens mobiltelefoner fra Nokia. Igen var involveringen af brugerne og Danske Handicaporganisationer meget frugtbart; Nokia fik en rigtig god ide om, hvad der bør laves først. Ideerne blev desuden testet med ældre brugere i både Kina og Danmark. Ældre mennesker er en voksende gruppe af mobiltelefonbrugere, som ofte også har en række ’begrænsninger’ (reduceret syn, hørelse, bevægelse osv). For Nokia har samarbejdet med Danske Handicaporganisationer ikke blot betydet en lang række ideer, som kan lette brugen af mobiltelefoner for personer med et handicap, men det har også givet en lang række ideer for mennesker uden handicap. Ved at kigge på de ’særlige’ behov, som mennesker med handicap har, så kommer der næsten helt automatisk en lang række koncepter og ideer frem, som kan gavne alle. Projektet har for Nokia også vist, at man kan lære meget omkring alle menneskers behov ved at kigge på ’særlige’ behov. ---- --- --- Christian Kraft har mere end 17 års erfaring med innovation og brugervenlighed i mobiltelefoner, og sidder i dag i Nokia Devices Cross Functional Studio, som beskæftiger omkring 15 konceptmagere. -- -- -- Billedtekst: Nokias LPS-5 sender lyden fra en telefon med Bluetooth ind i høreapparater via teleslyngeindgangen - trådløst. Handicaporganisationer for alle – også etniske minoriteter ORGANISATORISK: Sammenslutningen af Unge Med Handicap (SUMH) har netop afsluttet et to-årigt projekt med ovenstående titel. Projektet har åbnet op for flere etniske minoriteter i handicaporganisationerne, men arbejdet er langt fra færdigt. Af Tina Langerskov Buchhave, SUMH I de danske handicaporganisationer er der et fåtal af etniske minoriteter, samtidig med at alt for mange etniske minoriteter med handicap er marginaliseret og isoleret med deres handicap. Projektets formål var derfor at ruste de forskellige parter til at få flere med etnisk minoritetsbaggrund ind i organisationerne. Det skete bl.a. ved; ­ at formidle viden til etniske minoriteter med handicap og deres pårørende om eksistensen af og mulighederne i de danske handicaporganisationer; ­ at ruste handicaporganisationerne til at modtage de nye medlemmer og ­ at geare folk på handicapområdet (sagsbehandlere, sygeplejersker, socialpædagoger etc.) til at informere etniske minoriteter om mulighederne i handicaporganisationerne. At få de etniske minoriteter ind i organisationerne viste sig dog hurtigt ikke at være noget, man gjorde fra den ene dag til den anden. For at projektet skulle lykkes, var der mange barrierer, der skulle brydes og kulturforskelle, der skulle forstås. Mange etniske minoriteter har ikke kendskab til det danske foreningsliv, de mangler viden om deres rettigheder på handicapområdet, flere har svært ved det danske sprog, og så har mange en anden opfattelse af det at have et handicap. Samtidig mangler de fleste organisationer viden omkring hvervning og fastholdelse af de etniske minoriteter. Projektet har derfor holdt adskillige dialogmøder med etniske minoriteter, fagfolk, handicaporganisationer og disse grupper imellem for at forstå, hvilke tiltag der skulle tages for at få de etniske minoriteter ind i organisationerne. Mere end 84 personer med etnisk minoritetsbaggrund, flere end 26 handicaporganisationer samt 20 offentlige og private institutioner har været aktivt involveret i projektet og mange flere har modtaget information omkring arbejdet. Og mange har måttet indse, at det ikke blot handler om økonomien til at betale et medlemskab af en handicaporganisation, det handler også om tillid og dialog mellem de etniske minoriteter og handicaporganisationerne, for at det skal lykkes. Ni gode råd til organisationerne De fleste handicaporganisationer ønsker gerne flere medlemmer med etnisk minoritetsbaggrund. Så på baggrund af de mange erfaringer projektet har gjort sig, er der opstillet en række anbefalinger til fagfolk og handicaporganisationerne for at hverve og fastholde etniske minoriteter. Fokuser på muligheder og ikke begrænsninger. Vær opmærksom på at små tiltag, såsom at inkludere billeder af medlemmer med etnisk minoritetsbaggrund, kan gøre en stor forskel. Giv plads til mangfoldighed. Gør ikke et stort problem ud af at nogen bærer tørklæde, ikke spiser svinekød eller drikker alkohol. Signaler derimod at organisationen har plads til forskellighed. Synlighed. Opsøg indvandrerforeninger, skoler og socialcentre og oplys om at organisationen er åben for at inkludere nye medlemmer med etnisk minoritetsbaggrund. Velkomst. Tag højde for, at mange etniske minoriteter kommer fra kulturer med en mere formel omgangstone end den danske. Arranger derfor mere formelle velkomstmøder, hvor de nye medlemmer introduceres til organisationen. Klar formidling skaber tillid. Vær opmærksom på, at mange etniske minoriteter kun har begrænset viden om det danske foreningsliv. Forsøg at formulere alle de forhold der knytter sig til foreningen - såsom aktiviteter, tid, sted, pris m.m. - på en enkel og klar måde. Erfaringen viser nemlig, at det skaber tillid og interesse, at foreningen skaber klare rammer. Vær opmærksom på målgruppens behov. Signalet i informationsmaterialet må afstemmes efter målgruppens behov og ønsker. Mange unge med etnisk minoritetsbaggrund ønsker at deltage i en forening for at møde ligesindede og få et netværk, mens tendensen er, at voksne med etnisk minoritetsbaggrund med handicap - og forældre til børn med handicap - i højere grad er interesseret i den professionelle viden og rådgivning som organisationerne tilbyder deres medlemmer. Sprog. Oversæt evt. en del af hjemmesiden til fremmedsprog. Anvend gerne billeder og film, der ofte taler klarere end det skrevne ord. Mentorer og rollemodeller. Anvend medlemmer med etnisk minoritetsbaggrund som rollemodeller/mentorer i rekrutteringen og fastholdelsen af nye medlemmer. Inkluder familien. Vær opmærksom på, at mange mennesker med etnisk minoritetsbaggrund kommer fra mere familiebaserede samfund end det danske. Overvej derfor, hvorvidt det nye medlems familie kan deltage i organisationens aktiviteter. Du kan læse mere om projektets tiltag og erfaringer i evalueringen, som inden længe vil blive tilsendt alle SUMH og DH’s medlemsorganisationer eller gå ind på hjemmesiden www.h-f-a.dk