Demo og samråd om tabt arbejdsfortjeneste
Onsdag den 9. juni går en række forældre i demonstration - og fredag den 11. juni er der mulighed for at høre socialministeren i et åbent samråd.
Demonstration
En gruppe forældre har arrangeret en demonstration, hvis formål er at skabe opmærksomhed om konsekvenserne af forslaget om ændring af reglerne for tabt arbejdsfortjeneste.
Demonstrationen begynder onsdag den 9. juni 2010 kl. 10.30 ved Frihedsmuseet i København. Arrangørerne skriver: Vi går fra Frihedsmuseet til Christiansborg. Start fra Churchillparken af Amaliegade, venstre på Toldbodgade, Toldbodgade til Nyhavnsbroen, videre af Holbergsgade, via Holmenskanal til Christiansborg Slotsplads.
Læs mere om initiativet på Facebook.
Læs interview på JyllandsPostens hjemmeside med en forældre fra arrangørgruppen.
Minister i åbent samråd
På fredag, den 11. juni, har Folketingets Socialudvalg kaldt socialminister Benedikte Kiær i åbent samråd om ændringerne i reglerne for tabt arbejdsfortjeneste. Åbent samråd betyder, at almindelige borgere har mulighed for at møde op og overvære samrådet. Det er kun udvalgets medlemmer, der har mulighed for at sige noget - men det er vigtigt, at mange berørte møder op som tilhørere.
Samrådet finder sted på Christiansborg, den 11. juni kl. 12.00. Tilmelding og yderligere information på Folketingets hjemmeside.
