DH efterlyser BPA-eksempler fra slagmarken
Danske Handicaporganisationer (DH) vil nu bruge de kommunale tilsyn til at få rettet op på kommunernes håndtering af lov om borgerstyret personlig assistance - det, der tidligere hed en hjælperordning. DH efterspørger derfor eksempler fra borgere, der har oplevet urimelige vilkår.
Stig Langvad: Hvis din kommuner overtræder loven om BPA, så fortæl det til DH.
Nu må der gøres noget. Problemerne tårner sig op for borgere med behov for borgerstyret personlig assistance. BPA skulle give os forbedrede rammer for borgere med stort assistancebehov, men er endt som en socialpolitisk gyser.
Mange kommuner er slet ikke kommet i gang med at føre loven ud i livet. På trods af, at den har været gældende siden 1. januar 2009! Blandt de kommuner, der trods alt er kommet i gang, er der alt for mange, der bevilger alt for få penge til ordningen. Det betyder, at borgere med en BPA-bevilling ikke kan tilbyde overenskomstmæssige løn- og ansættelsesvilkår til handicaphjælperne. Endelig betaler kommunerne så små beløb til administration, at borgerne i mange tilfælde ikke har mulighed for frit at vælge, hvem der skal varetage arbejdsgiveransvaret for dem. Det var ellers den helt store pointe ved indførelsen af BPA.
Det, der sker, er direkte mod lovens ånd og bogstav. Socialministeriet skrev derfor den 2. marts 2010 til samtlige kommuner og regioner for at gøre opmærksom på, hvordan reglerne skal forstås. Men lige meget hjælper det. Det ser ikke ud til, at socialministeren har de nødvendige ressourcer til at følge op på lovgivningen i forhold til kommunerne.
Derfor efterlyser vi i Danske Handicaporganisationer nu navne på kommuner, som ikke har ført reglerne ud i livet. Vi vil meget gerne føre disse sager for det kommunale tilsyn (under statsforvaltningerne). Tilsynet må vurdere, hvad der skal ske i dette land, når kommuner ikke overholder landets love.
Senest er der opstået alvorlige problemer for de borgere, der både har Borgerstyret Personlig Assistance og respirationshjælp. Det er nemlig regionerne, der bevilger respirationshjælp, mens kommunerne bevilger BPA. Og det sker efter to forskellige regelsæt for ansættelser.
Borgere med BPA kan frit vælge, om de selv vil være arbejdsgivere, eller om de vil overlade arbejdsgiveransvaret til en pårørende, en virksomhed eller en organisation. Dette frie valg gælder imidlertid ikke i forbindelse med respirationshjælpen.
Den groteske konsekvens kan være, at der kommer to hold hjælpere til borgeren, måske på samme tid, ansat på forskellige vilkår og til forskellige opgaver. Det dur ikke. Det skaber usikkerhed og utryghed hos borgeren. Social- og sundhedsministerierne arbejder på en ny vejledning til parterne med en række anbefalinger. Men belært af erfaringen, må man nok tillade sig at tvivle på effekten.
Jeg efterlyser derfor også konkrete eksempler på borgere med BPA og respirationshjælp, der aktuelt er kommet i klemme. Fortæl din historie til DH´s socialpolitiske konsulent Kirsten Plambech, e-mail: kp@handicap.dk. Så vil jeg gøre, hvad jeg kan for at få forbedringer igennem politisk.
Venlig hilsen
Stig Langvad, formand for DH
