Du er her:

Mere sammenhæng med ny satspulje

Indlæg bragt på Altinget.dk den 18. december 2014

Først og fremmest ser det ud til, at der er politisk interesse for at ændre satspuljen således, at den ikke skal bruges til drift. Det er godt, naturligvis under forudsætning af, at de permanent finansierede projekter, der i dag findes i satspuljen fortsætter med at være finansieret via finansloven.

Dernæst er det vigtigt at fastslå, at man må revurdere hvordan en kommende satspulje skal finansieres. Det, som der er lagt op til med skattereformen, vil være en direkte fattiggørelse af mennesker med handicap.

Det mest rimelige vil være, at der på finansloven hvert år afsættes en pulje penge til forsøgsprojekter på det sociale område. Det ville være at tage inklusion af mennesker med handicap i den samlede politik alvorligt, og det ville være i overensstemmelse med intentionerne i handicapkonventionen.

Finansieringen af finanslovsbevillingen til projekter er allerede på plads. Et flertal i Folketinget gennemførte med skattereformen store besparelser på overførselsindkomsterne ved at lade dem følge prisudviklingen frem for lønudviklingen. Det vil efter min mening være yderst rimeligt, hvis politikerne lader nogle af de penge, man sparede på overførselsindkomsterne, gå tilbage til projekter i en fremtidig satspulje. Ikke at skattereformens besparelser på overførselsindkomsterne overhovedet er acceptabel eller social, det er slet ikke tilfældet. Men her kan man betale nogle af de penge tilbage, man har taget fra os.

Jeg har noteret mig, at flere gerne vil være med til at bestemme, hvad pengene i satspuljen skal gå til. Det tror jeg ikke er en god ide. For mig at se er det en god ting, at det er politikerne i Folketinget, der fastsætter hvilke politiske prioriteringer, der skal ydes støtte til. Jeg kunne dog godt tænke mig, at de politiske prioriteringer i højere grad er i overensstemmelse med en handicappolitisk handlingsplan, der indeholder konkrete mål. De projekter, som satspuljen dermed skal finansiere vil kunne være med til at udvikle løsninger, så mennesker med handicap kan se en udvikling af det sociale område modsat i dag, hvor vi reelt set har været vidne til en afvikling gennem de seneste år.

Endelig er det min opfattelse, at projektmagerne skal sættes mere fri, så vi kan få projekter, der afprøver hvad der hjælper borgerne. Jeg synes oplevelsen med satspuljeprojekter gennem de senere år har været, at der er nogle, der er kommet med en forandringsmodel, og så skal projekterne passe ind i den model. Det får man ikke gode projekter af. Man får kun glade konsulentfirmaer med masser af modeller på lager og gode ideer til, hvordan man så skal evaluere modellernes funktion. Selvfølgelig skal projekterne evalueres, og selvfølgelig skal der arbejdes på at sikre, at de bedste projekter bliver udbredt til gavn for kommuner og ikke mindst borgerne. Men eftersom vi jo har kommunalt selvstyre (og ingen politikere eller embedsmænd på Slotsholmen stiller spørgsmålstegn ved det) så kan selv gode projekter ikke udbredes, hvis kommunerne ikke vil.

Jeg synes, at der i fremtiden også er en stor plads til en satspulje, der kan være med til at udvikle gode og relevante tilbud til mennesker med handicap. Hvis politikerne tør, kan man nu gøre op med princippet om at det er socialt udsatte grupper, der selv betaler for den udvikling, og man kan gøre op med den bureaukratisering og driftliggørelse, som satspuljen har oplevet gennem de senere år. Pengene er der, dem har Folketinget selv lagt til side med skattereformen. Lad os så komme i gang med en reel udvikling af socialområdet.