Du er her:

Valgklumme 16. juni - Giv nu stemmeret til de sidste

Giv nu stemmeret til de sidste

Ca 2-3000 danske statsborgere, der bor i Danmark, har ikke stemmeret. De kan ikke være med til at bestemme, hvem der skal sidde i Folketinget, i Europaparlamentet eller i by- og regionsråd. De har heller ikke stemmeret ved folkeafstemninger. Det er de danske statsborgere, der er idømt værgemål. Idømmelsen af værgemål er en individuel vurdering. Oftest er der tale om borgere, der har behov for støtte til at træffe væsentlige beslutninger om egne forhold. Det drejer sig fx om økonomiske dispositioner eller om hjælp til at passe på sit helbred. Værgemål er en term, der anvendes i den danske grundlov. En grundlov, der bortset fra ganske få og små ændringer, er fra 1953.

Institut for Menneskerettigheder og handicaporganisationerne har argumenteret for, at det slet ikke er nødvendigt at anvende Grundlovens muligheder for at kende personer umyndige ved dom. Der findes langt bedre og mindre omfattende muligheder i lovgivningen, og det mest omfattende såkaldte § 6 værgemål er tidligere blevet tolket mere vidtgående, end tilfældet er i dag. Der er altså allerede skred i, hvordan Grundloven tolkes på netop dette felt. Oven i købet er det entydigt, at værgemål er i strid med de internationale menneskeretlige forpligtelser, som Danmark har påtaget sig med ratifikationen af Handicapkonventionen. Konventionen siger utvetydigt, at alle skal have lige adgang til at stemme. 

Handicapkonventionen opererer med begrebet støttet beslutningstagning. Det betyder, at mennesker, der har svært ved at håndtere egne forhold får støtte til det. Det vil ofte være et familiemedlem, der er støtte. Fx en søster eller bror. Opgaven består i at være ansvarlig for at drøfte budget og større nyanskaffelser, gå med til lægen, hjælpe med overvejelser om at skifte bolig eller tilsvarende beslutninger, der kalder på grundige overvejelser. Det, der nu er behov for i forhold til den enkelte.

Der er nu fem personer, der har lagt sag an mod den danske stat fordi de ikke vil acceptere, at det at have behov for støtte til at håndtere egne forhold også betyder, at de frakendes stemmeretten og valgbarheden. Det bliver interessant at se, hvordan danske domstole vil dømme i sagen.  Skulle danske domstole vælge at tolke sagen konservativt ved at frikende staten, så vil sagsøger have mulighed for at tage sagen videre til Menneskerettighedsdomstolen eller til FN’s handicapkomite for at få prøvet, hvordan Menneskerettighedsdomstolen eller Komiteen vurderer den manglende stemmeret i forhold til de forpligtelser, som Handicapkonventionen giver.

Danske Handicaporganisationer håber, at Folketinget, Justitsministeriet og domstolene besinder sig ved at tolke værgemålet i overensstemmelse med Handicapkonventionen. Skulle det ikke være tilfældet, så håber vi, at de fem personer der har anlagt sagen har kræfter og mod til at tage sagen hele vejen til en international vurdering. Her kan der ikke være tvivl om udfaldet, Handicapkonventionen er helt klar. Uanset om det bliver danske domstole eller en international instans, så glæder vi os til at få stadfæstet, at fratagelse af stemmeretten er i strid med Handicapkonventionen. Vi glæder os endnu mere til, at den danske praksis laves om.