Du er her:

Valgklumme den 15. juni - Et Danmark for alle – også i stemmeboksen

Et Danmark for alle – også i stemmeboksen 

Nu er der kun få dage til, at vi skal til valg, og for langt de fleste af os foregår det sådan, at vi med vores valgkort i hånden tager turen til det lokale valgsted. Her får vi udleveret en stemmeseddel og fortrækker til valgboksen med gardiner, der sikrer, at vi afgiver vores stemme i hemmelighed.

Sådan vil personer med handicap også gerne stemme, og det kan godt lade sig gøre. Det fordrer bare, at vi foretager nogle justeringer i den måde, vores valgsteder og stemmesedler er indrettet på.

Nogle valgsteder har tilgængelige adgangsforhold. Det vil vi gerne have bliver udbredt til alle valgsteder. Så kan alle komme ind. Både dem i kørestol, med rollator eller stok, og såmænd også dem med barnevogn. Det vil i sig selv være et fremskridt. Næste skridt er så, om valgboksen passer til vælgeren. Der findes særlige valgbokse, der i størrelse og højde er afpasset til en kørestol. Det er rigtig godt, men der er desværre ikke noget krav om, at hvert valgsted skal have minimum en af de store valgbokse. Derfor er der mange personer i kørestol, der oplever at måtte stemme i en almindelig stemmeboks. Den er for lille, og hvis man oven i købet har behov for en hjælper og desuden er tvunget til lovpligtige tilstedeværelse fra en valgtilforordnet, så foregår stemmeafgivningen for åbne gardiner. Ikke just hemmelig stemmeafgivning. Her har vi en forventning om, at et nyt Folketing vil sikre fysisk tilgængelighed til valgsteder og stemmebokse.

Tilsvarende for vælgere, der er blinde eller stærkt svagsynede. De er tvunget til at have en valgtilforordnet med i stemmeboksen. Lovgivningen giver ikke mulighed for, at de selv bestemmer, hvem der skal hjælpe. Men det værste er faktisk, at det slet ikke er nødvendigt med hjælp. Personer med synshandicap er tvunget til at fortælle vildt fremmede mennesker, hvem de vil stemme på, selv om teknologien rummer alle muligheder for, at der etableres hemmelig stemmeafgivning ad elektronisk vej.

Politikere på både nationalt og lokalt plan har supertravlt med at pege på elektroniske selvbetjeningsløsninger i mange forskellige sammenhænge. F.eks. er hele befolkningen forpligtet til at betjene sig af e-boks. Vores helbredsoplysninger og korrespondance med det offentlige suser rundt i cyberspace. Vi krydser fingre for, at vores mest private oplysninger er tilstrækkeligt beskyttede her. Men vi har vanskeligt ved at forstå, hvorfor Folketinget er så afvisende over for elektronisk stemmeafgivning, når vores øvrige personlige oplysninger anses for sikre nok. Her har vi en klar forventning om, at et nyt Folketing vil vedtage en fremsynet lovgivning, der sikrer elektronisk tilgængelighed for alle.