Du er her:

Valgklumme I 4. juni 2015 - Et Danmark med stemmeret til alle

undefined

Et Danmark for alle – er et Danmark med stemmeret til alle

Danmark er et demokrati. På mange måder et eksemplarisk demokrati. Her er f.eks. ikke korruption. Forsamlings- og ytringsfrihederne er ukrænkelige. Røster, der anfægter disse rettigheder får prompte og klar besked om, at deres budskab ikke har gang på jord. Både fra højtstående politikere fra alle folketingets partier, og fra civilsamfundet i Danmark. På den måde viser vi vores demokratiske sindelag, og forsvarer vores demokratiske rettigheder hver eneste gang, det er nødvendigt. Og det er godt.

Men der er en overset bagside ved vores demokrati. I år fejrer vi, at det er 100 år siden, at kvinder fik stemmeret, men der er en lille overset gruppe danske statsborgere over 18 år, der stadig ikke har fået stemmeret. Det er de mennesker, der er idømt værgemål. Der er mange og meget forskellige årsager til at være under værgemål. Det har oftest at gøre med at have svært ved at tage vare på egne forhold. Der er tale om mennesker, der har behov for hjælp til at overskue egen økonomi, helbredssituation eller varetage egne forhold i øvrigt. Det kan fx være personer, der er udviklingshæmmede.

Ved Folketingets seneste debat om at udvide stemmeretten til borgere under værgemål (i 2014) var modstanderne bekymrede for, hvilke konsekvenser det ville have for demokratiet. Argumentationen lignede fuldstændig den, der blev anvendt mod at udvide stemmeretten til kvinder for 100 år siden, og den der blev brugt mod at udvide stemmeretten til de 18-20 årige i 1970’erne. Er de nu modne og kloge nok til at stemme? Kan de virkelig forstå, hvad politik handler om? Antagelsen var, at kvinderne og de unge ville være klar til at stemme på en hvilken som helst politiker, der mod bedre vidende, lover guld og grønne skove.

Der er tale om en tænkning og tilgang, der er i strid med FN’s Handicapkonvention, når man fastholder, at den, der er umyndiggjort, mister sin stemmeret. Konventionen siger, at personer med handicap skal sikres effektiv og fuld deltagelse i demokratiet, herunder, at vi har ret til at stemme og lade os vælge. Vi kan godt have behov for støtte til at træffe store beslutninger, men det er noget ganske andet end fuldstændigt at være frataget indflydelse og selvbestemmelse. Handicapkonventionen opererer netop med et langt mere værdigt begreb: støttet beslutningstagning.

Fra andre lande findes der viden om stemmeret for mennesker med udviklingshæmning. I Irland f.eks. har myndigheder og handicaporganisationer arbejdet meget med, hvordan udviklingshæmmede medborgere forholder sig til politik. Hovedkonklusionen er, at de forholder sig lige så forskelligt i interesse og synspunkter som alle andre. Bare med en lille tendens til at blive mere skuffede og utilfredse over politikere, der ikke overholder løfter.

Et ordentligt demokrati beskytter og støtter alle borgere i at udnytte demokratiske rettigheder. Derfor er det en opgave for det nye folketing at ændre valglovene, således at alle statsborgere over 18 år har mulighed for at afgive stemme ved valgene og for at stille op.

 

 

DHs formand Thorkild Olesen skriver løbende klummer her på siden i anledning af Folketingsvalget 2015