Handicaprådgiver i UNICEF
DH har modtaget positiv respons på henvendelse til udviklingsministeren om en handicaprådgiver til UNICEF.
DH har modtaget brev fra udviklingsminister Søren Pind, hvori han skriver:
”Det glæder mig at kunne fortælle, at vi fra dansk side kan imødekomme jeres henvendelse vedrørende en handicaprådgiver til UNICEF således, at Danmark kan støtte en 2-årig stilling som handicaprådgiver i UNICEF. En sådan stilling flugter smukt med fremme af FN’s handicapkonvention og flere af 2015-målene”.
DH er meget tilfreds med denne positive melding fra ministeren. Stillingen forventes opslået inden for kort tid og påregnes besat med en dansk rådgiver.
