Share |
Forside | Nyheder | Kend spillereglerne - ny udgave af populær pjece

Kend spillereglerne - ny udgave af populær pjece

DH har udgivet en revideret udgave af pjecen "Kend spillereglerne - Om sagsbehandling på det sociale område". Pjecen giver 13 rigtige svar om sagsbehandling til mennesker med handicap og deres nærmeste.

Kend spillereglerne - ny udgave af populær pjece

Ny udgave af "Kend spillereglerne"

"Kend spillereglerne" forsøger at give svar på en række praktiske spørgsmål, som man kan komme ud for, når man har en sag under behandling hos de sociale myndigheder. Pjecen retter sig både til de enkelte medlemmer og til tillidsrepræsentanterne i DH's medlemsorganisationer.

Der er vigtigt at kende de spilleregler, der gælder for sagsbehandlingen. Inden du svarer på spørgsmål og giver oplysninger til forvaltningen, bør du være velforberedt og kende de vigtigste betingelser for det, du søger om. 

Pjecen er bygget op som en række spørgsmål og svar på områder, som er fælles for de fleste sagstyper. Hvert afsnit slutter med en oplysning om, hvad DH anbefaler. Henvisning til lovbestemmelser findes bagest i pjecen. 

"Kend spillereglerne" vil blive sendt til de 32 DH-organisationer, hvorfra deres medlemmer kan rekvirere den. Desuden modtager DH's afdelinger en lille stak hver.

Og så kan pjecen læses og hentes her på hjemmesiden.