Novembers stafetartikel: En kulturpolitik for alle

Mogens Jensen er kulturpolitisk ordfører for Socialdemokraterne og formand for Nordisk Råds kultur- og uddannelsesudvalg. Hans bidrag til DH's jubilæums-stafet handler om kulturpolitik.

Han håber personligt, at konventionen kommer til at ruske kulturpolitikken godt og grundigt og ikke bare forbliver pæne ord og gode intentioner.

Handicapkonventionen taler om at kunne deltage i kulturlivet på lige fod med andre. Det skal i følge Mogens Jensen ikke kun handle om den fysiske adgangsforhold til museer, teatre osv. men også om muligheden for at udvikle sig individuelt udtryksmæssigt og kreativt.

"Jeg tror ikke på en særskilt kulturpolitik for jyder, en særskilt kulturpolitik for gangbesværede eller en særskilt politik for flygtninge og indvandrere osv. Nej, jeg tror på en kulturpolitik for ALLE danskere med blik for befolkningens mangfoldighed og interessepræget lyst til deltagelse."

Mogens Jensen skriver også om medierne fremstilling af handicappede. Konventionen siger, at staterne skal tilskynde ”… alle medier om at fremstille personer med handicap på en måde, der er i overensstemmelse med denne konventions formål”.

Medierne kan have en afgørende betydning i forhold til at rokke ved en tendens hos folk til ikke at se handicap som en mangfoldighedsfaktor, men derimod som en defekt.

Når rammerne om public service-medier skal fastlægges næste gang, mener Mogens Jensen, at "det er værd at tænke konventionen ind som en væsentlig retningslinie. Ikke mindst for at højne bevidstheden om skildringen af handicappede, som mange journalister mv. går fejl af."

Det er problematisk, når forskellige typer handicappede ikke repræsenteres i medierne som studieværter, gæster, quiz-deltagere osv. i ligeså høj grad som de er repræsenteret i samfundet i øvrigt. Uden at det vel at mærke nødvendigvis er i kraft af deres blindestok eller kørestol.

Mogens Jensen fremdrager BBC i England, der har ansat en såkaldt ”redaktør for mangfoldighed". Sidste år satte BBC et program i søen, der fremstillede unge med et handicap på en ny måde. I ”Britains Missing Topmodel” kæmpede otte unge handicappede kvinder i en modelkonkurrence. Hver især manglede de f.eks. et ben eller en arm, men overskriften var som ved andre modelkonkurrencer, at pigerne så bedre ud end de fleste – og i øvrigt ikke var hverken stakler eller ofre.

"Modsat ser vi for tiden en bølge af tv-programmer i Danmark, der i mere eller mindre grad udstiller og iscenesætter stereotypen om den ”glade tosse” i portrætter af udviklingshæmmede. Der er så vidt jeg kan se ikke tale om en facetteret repræsentation af handicappede på dansk fjernsyn, hvis det er det eneste billede, vi får af handicappede."