Du er her:

Arkitektur handler både om formsprog og ligeværdighed

16. marts 2017

Thorkild Olesen holdt tale for de studerende på Arkitektskolen i København om arkitekturens bidrag til social bæredygtighed og inklusion i samfundet.

Indledning

Tak for invitationen til symposiet i dag. Jeg har set meget frem til at møde jer studerende. I min optik er I første årgang i en ny fødekæde af ambassadører for en vigtig sag.

Fra starten af jeres studie har I fået præsenteret et stærkt fokus på social bæredygtighed i arkitekturen – at arkitektur skal rumme mennesker i al vores mangfoldighed. Udover at sikre energieffektivt byggeri og plads til klimatilpasning, så bliver det jeres fornemste opgave at samtænke mennesket og arkitekturen.

Mit navn er Thorkild og jeg er formand for Danske Handicaporganisationer også kendt som DH. Vi er en paraplyorganisation for 33 handicaporganisationer, der spænder over alle typer funktionsnedsættelser. Når politikerne eller journalisterne nævner et handicap, så får de en udtalelse fra. Vi repræsenterer i alt ca. 330.000 medlemmer og har til huse i Taastrup, hvor vi bor i verdens mest tilgængelige kontorbyggeri. Et hus vi er meget stolte af og som jeg vil sætte lidt flere ord på senere i mit oplæg.

Hvad handler universelt design om?

I DH ønsker vi overordnet at fjerne fokus fra den enkeltes funktionsnedsættelser og i stedet minimere de fysiske barrierer i samfundet, så det bliver indrettet for alle. Jeg plejer at sige, at det er nødvendigt for nogle og godt for alle.

Sidste år fejrede vi 10-året for vedtagelsen af FN’s Handicapkonvention. En meget væsentlig milepæl for personer med handicap og mulighederne for ligeværdig deltagelse i samfundslivet og her er vi inde ved kernen. Når man skræller alt andet væk, så handler tankerne om universelt design om at sikre, at alle kan være med.

Arkitektur handler også om demokrati

Universelt design handler ikke om niveaufri adgang, ledelinjer eller teleslyngeanlæg. Det er alt sammen metoder til at sikre inklusion og ligeværdighed, så fru Hansen, der har gigt og er gangbesværet også kan være med. Eller så Sofie, der er kørestolsbruger, ikke skal trække sig fra sit frivillige arbejde med flygtninge på grund af manglende tilgængelighed. Inkluderende byggeri starter med denne grundlæggende forståelse.

Nu er jeg uddannelsesmæssigt belastet af at have læst historie og religionsvidenskab. Derfor vil jeg gerne trække teologen Hal Koch frem. Kort efter 2. verdenskrig skrev han bogen ”Hvad er demokrati?” Han definerede demokrati som ”samtale mellem mennesker”. Demokratiet er ikke et system. Det er et sindelag og en livsform. Forudsætningen for demokratiet er derfor også adgang til samtalen. Helt konkret adgang.

Tilgængelighed handler derfor også om demokratisk ligestilling og respekten for vores forskellighed som mennesker.

Arkitektur er også politik

Arkitektur handler selvfølgelig om formgivning af rum, bygninger eller landskabelige strukturer, men arkitektur handler i høj grad også om politik, menneskesyn og samfundsudvikling.

Da kvinderne kom på arbejdsmarkedet fik det også konsekvenser i byggeriet. Der skulle indrettes nye omklædningsrum på arbejdspladserne og etableres dametoiletter. Helt nødvendige konsekvenser, hvor vi ikke kunne drømme om at det var anderledes.

I de senere år har fokus været på bæredygtigt byggeri. Der er fokus på grønne tage, afledning af regnvand og energieffektivitet. Klima og miljø i arkitekturen er også på vej til at blive en selvfølge. København har en målsætning om at være CO2-neutral i 2025 og her spiller byggeriet også en rolle. Forestil jer, at man med samme selvfølgelighed skabte byggeri, der var socialt bæredygtigt. Hvis arkitekturen i folkeskoler og ungdomsuddannelser i højere grad understøttede inklusion af børn med ADHD og autisme. Eller hvis arkitekturen i højere grad tilbød løsninger, så flere personer med handicap kunne komme i beskæftigelse. Potentialet er stort og samfundsbehovet er til stede, så det kræver blot, at I tager fat.

Afliv myterne – eksempel med Handicaporganisationernes Hus

Det er en kompleks profession I er på vej ud i og mange vil have holdninger til jeres fag – I kan selvfølgelig nå at springe fra, men lad hellere være med det. I kan i stedet være med til at aflive myten om at tilgængelig arkitektur er grimt. Eller myten om at tilgængelighed i byggeriet hæmmer kreativiteten.

I Handicaporganisationernes Hus har vi arbejdet systematisk med at skabe et hus, hvor der er plads til alle. Som jeg indledte med at sige, så er jeg stolt over det hus, der er skabt. Vi havde en ambition om at bygge ’verdens mest tilgængelige kontor­hus’ og i processen dokumentere at arkitektur og tilgængelighed ikke gensi­digt udelukker hinanden og sidst at vise, at tilgængelighed ikke koster mere, når det tænkes ind fra start af et byggeri.

Vi er lykkes med at skabe et hus, hvor der er plads til alle – uden at det ligner et institutionsbyggeri. Byggeriet har kostet det samme som sammenligneligt kontorbyggeri – og der er ikke andre, der endnu har fravristet os titlen som verdens mest tilgængelige kontorhus, men jeg håber da at nogen vil forsøge at overgå os. Der er behov for denne type fyrtårne at blive inspireret af.

En af nøglerne til vores succeshistorie er det tætte samarbejde mellem bygherre, arkitekt, entreprenør og ikke mindst brugerne, der udspillede sig i byggeprocessen. Vi prioriterede at sikre et videns- og kompetenceløft for de involverede parter og vi arbejdede med en stærk værdibaseret tilgang, hvor ligeværdighed var et nøglebegreb.

Jeg tror på brugerorienteret design. Det skal ikke være drevet af brugerne, men orienteret mod brugerne. Derfor er inddragelsen af brugerne i udviklingen af arkitekturen utrolig vigtig. Her skal både brugere og arkitekter dog være opmærksomme på rollefordelingen.

Fordi jeg er blind eller hvis jeg var kørestolsbruger, er jeg ikke automatisk ekspert i tilgængelighed eller byggeri. Jeg har en masse oplevelser og erfaring med både god og dårlig arkitektur, men det er fortsat jeres opgave som arkitekter at omsætte de brugerbehov til formsprog og arkitektur blandt andet på baggrund af brugerbehov.

Byrum og boliger

Arkitektur skal fungere som ramme for det liv vi lever. Både på byplan og i vores bolig.

Vores byrum skal gerne indrettes, så alle kan gøre brug af dem. Jeg er glad for at høre at København går foran med en kortlægning af tilgængeligheden i byen og også sætter fokus på universelt design i den kommende arkitekturpolitik.

Når vi taler om tilgængelighed, er vores boliger også et centralt tema. Boligen er også udgangspunkt for det selvstændige liv. Jeg så gerne, at vores boliger i højere grad blev bygget ud fra et helt livsperspektiv, så det kan rumme os alle – med og uden skavanker. Når vi er unge og ældre. Den måde, vi bygger og indretter bygninger og byrum på, har også indvirkning på den sociale inklusion og om vi kommer hinanden ved i det daglige.

Et sted, hvor adgangen også kan forbedres – er på kultur- og naturområdet. Hvis man vil en tur på museet, i teatret eller til aftenskoletilbuddet om madlavning eller kunstmaling, kan tilgængeligheden være en konkret barriere. Forestil jer en vennekreds, der i 30-40 år har fulgtes ad på museer, i teatret eller andre kulturarrangementer og den ene får en funktionsnedsættelse, der gør at hun fx ikke kan gå. Det har jo ikke bare betydning for én person, men en hel vennekreds eller en hel familie. Hvad sker der så? Skal det sætte en stopper for interessen for kulturlivet? Her kan arkitekturen tilbyde løsninger, der sikrer det sociale liv.

FN’s Verdensmål

FN gav os en handicapkonvention og har nu også givet os 17 nye verdensmål med hele169 delmål. Det er nye pejlemærker for alle verdens lande, og for alle uanset branche, uddannelse og baggrund. Jeg hæfter mig særligt ved målsætningerne om at sikre inkluderende samfund og minimere uligheden. Det er også målsætninger, der skal gives danske svar på.

I forhold til uligheden i samfundet er der lyspunkter at spore. For nyligt var der i Folketinget en debat om at indføre et diskriminationsforbud og et enigt Folketing bakkede op om idéen. Med et diskriminationsforbudt bliver det ulovligt at afvise mennesker med handicap på restauranter, diskoteker og i børnehaver. Det hjælper os med at sikre, at vi har de samme rettigheder som alle andre. Og jeg håber, at forbuddet også vil være med til at nedbryde fordomme om mennesker med handicap.

Afslutning

Inden jeg slutter, vil jeg sige tak til Arkitektskolen og Bevica Fonden for at sætte fokus på inklusion og tilgængelighed i arkitekturen. Jeg er spændt på at følge vidensudviklingen.

Til jer studerende vil jeg ønske jer fortsat held og lykke med studiet og husk - med viden følger ansvar. Jeg håber, at I vil bringe jeres viden i spil og omsætte tankerne om inkluderende design til konkrete løsninger i samfundet. Det vil være til glæde for alle og nødvendigt for nogle.