Du er her:

Danmark på vej mod et diskriminations-forbud?

7. april 2016

I dag er det tilladt at diskriminere mennesker med handicap uden for arbejdsmarkedet. Men måske er vi i Danmark ved at nærme os et diskriminations-forbud.

Den danske regering har netop godkendt - fuldt ud - 120 af de 199 anbefalinger til Danmarks indsats for menneskerettigheder, og som FN’s Menneskerettighedsråd kom med i januar. 14 anbefalinger har den danske regering accepteret delvist ,og de resterende 65 har vi afvist.

Da DH deltog i UPR eksaminationen, var det særligt Danmarks utilstrækkelige beskyttelse mod handicapbetinget diskrimination, som optog de øvrige regeringers repræsentanter.

Nu er den danske regering i gang med at overveje, hvilke skridt den skal tage, for at sikre mennesker med handicap tilstrækkeligt mod handicapbetinget diskrimination. Det sagde udenrigsministeren i forbindelse med eksaminationen i Geneve og det bekræfter han nu i det skriftlige svar til FN.

Thorkild Olesen ser frem til at kunne fejre Handicapkonventionens 10 års fødselsdag, den 13. december i år, med et diskriminations-forbud i Danmark. 

Læs mere her om Danmarks svar på FN´s anbefalinger om menneskerettigheder

[email protected]