Du er her:

DH anbefaler samarbejde mellem folketingsudvalgene og handicaporganisationerne

18. februar 2015

Folketingets præsidium har afholdt konference om folketingsudvalgenes arbejdsbetingelser og om de muligheder, som folketingsudvalgene har for at samarbejde med interesse- og civilsamfundsorganisationer. DHs formand, Thorkild Olesen, deltog i konferencen og kom med sine bud.

Thorkild Olesen fremførte DHs synspunkter om, hvordan DH og andre handicaporganisationer kan understøtte Folketingets arbejde bedre med den specialiserede viden, som vi sidder inde med. Thorkild Olesen pointerede på mødet, at det bl.a kræver, at vi bliver inddraget tidligt i overvejelserne, bag et lovforslag, ved for eksempel at indgå i ekspertudvalg og kommissioner. For at sikre, at Folketingets præsidium kan anvende DHs anbefalinger, i den videre proces, har DH i et brev til Folketingets præsidium, nedskrevet DHs konkrete bud på, hvordan vi med vores specialiserede viden kan understøtte Folketingets arbejde bedre. Du kan læse brevet her (åbner ny side)