Du er her:

DH: FNs globale 2030 mål skal også omfatte mennesker med handicap

31. marts 2016

Hvordan kan vi måle på, om FN´s 17 nye globale mål også opfyldes for mennesker med handicap? Det stillede Danske Handicaporganisationers formand, Thorkild Olesen skarpt på ved FN Kommissionens møde om data og statistik i marts.

FN Kommissionen afholdt i begyndelsen af marts et møde om data og statistik. På mødet diskuterede kommissionen, hvilke metoder, der kan bruges til at måle på, hvordan det går med at opfylde  17 globale mål.

De 17 globale mål omhandler bl.a. udryddelse af fattigdom, sundhed og uddannelse til alle, et rent miljø og internationalt samarbejde. Hvis målene skal opfyldes er det afgørende, at personer med handicap er tænkt ind i alle indsatser. Derfor skal vi også have data og statistik, der f.eks. ser på, om fattigdomsudryddelsen også tilgodeser mennesker med handicap, eller om mennesker med handicap har samme adgang til rent drikkevand som alle andre.

Kun ved at måle på disse forskelle kan vi holde øje med, om målene også opfyldes for personer med handicap. Det synspunkt fremførte DHs formand Thorkild Olesen som paneldeltager ved flere debatter.

[email protected]

Catalina Devandas,
FN’s Special rapporteur vedrørende handicap, 
lover FN opbakning til indsamling af handicapspecifik data og statistik.