Du er her:

DH: Vi kan få flere i job ved at følge norske Telenor

23. marts 2017

DH opfordrer danske virksomheder til at lade sig inspirere af norske Telenor´s succés med at inkludere mennesker med handicap på arbejdsmarkedet.

Antallet af mennesker med handicap, der er i job, er faldet. Det viser seneste tal fra SFI. Thorkild Olesen mødtes sidste uge med norske Telenor, for at lære af deres erfaringer med at inkludere mennesker med handicap på arbejdspladsen. Norske Telenor står bag et særligt jobtræningsforløb Telenor Open Mind, der har hjulpet mange mennesker handicap ind på arbejdsmarkedet.

DH arrangerede også et møde mellem Norske Telenor og Virksomhedsforum for Socialt Ansvar. Et netværk for nogle af de største virksomheder herhjemme. 

Thorkild Olesen var positiv ovenpå mødet. Der er mange gode erfaringer at trække på. Projektet har været med til at nedbryde nogle af de fordomme, der er omkring at ansætte og have mennesker med handicap ansat. Thorkild Olesen håber, at mødet kan inspirere virksomhederne herhjemme til at ansætte flere mennesker med handicap:

"Telenor skal med deres eksempler inspirere og vise, hvordan man kan gøre det bedre. Det er der behov for, fordi beskæftigelsesgraden i Danmark for mennesker med handicap er lav, og derfor har vi behov for at få mennesker i arbejde", udtaler Thorkild Olesen til Berlingske Business.

200 deltagere har været igennem Telenor´s jobtræningsforløb siden 1996. Heraf er 100 kommet i job. Direktør Ingrid Ihme er en af de 100, der gennem jobtræningsforløbet er kommet i job.

Thorkild Olesen kommenterer jobprojekt Telenor Open Mind på business.dk

[email protected]