Du er her:

DHs brobyggernetværk sætter fokus på dialogen mellem arbejdsgiver og medarbejdere med handicap

27. august 2015

På det seneste møde i Danske Handicaporganisationers brobyggernetværk mellem virksomheder, civilsamfundsorganisationer, lokalafdelinger i DH og socialøkonomiske virksomheder i Høje Taastrup Kommune blev der sat fokus på kommunikationen mellem arbejdsgiver og medarbejder med et handicap.

Medarbejderen med handicap vil for det meste gerne i dialog med sin arbejdsgiver om handicappet. Uden dog, at dialogen skal fylde for meget i dagligdagen. Men mange arbejdsgivere og ledere giver udtryk for, at det kan være svært for dem at tage denne dialog. På det seneste møde i DHs Brobyggernetværk blev emnet drøftet.

Dialogen om medarbejderens handicap

Ofte tror folk, at alle med et bestemt handicap har det på samme måde. Eller de er bange for at spørge om noget. De tror måske på forhånd, at noget ikke kan lade sig gøre. Eller de tør ikke stille krav.

Deltagerne var enige om, at dialogen er vigtig i de tilfælde, hvor handicappet kan have betydning for arbejdet. Ellers kan man godt undvære dialogen om handicappet, mente to gæster på seneste netværksmøde. Meget handler om forventningsafstemning, både ved ansættelsens start og løbende i forhold til opgaver.

De gode spørgsmål

De gode spørgsmål, som en arbejdsgiver og kolleger kan stille er fx: ”hvem er du?” eller ”fortæl lidt om dig selv” i stedet for ”hvad fejler du”? Andre gode spørgsmål er fx: ”hvordan hjælper vi dig bedst?” ”er der noget du behøver hjælp til?” eller ”når vi skal samarbejde, er der så noget, du har brug for”. Peter Gundlund Mikkelsen udtaler: ”Det er rart at blive spurgt på den måde, hvor man selv får lov at sige, hvad ens behov eller udfordringerne er. For hvis man selv hele tiden skal tage det op, føles det også som om man ofte kommer til at sætte sit handicap på dagsordenen, og så kommer det i forgrunden”. Peter har muskelsvind og arbejder frivilligt på et begrænset timeantal.

Hvor meget skal dialogen fylde?

For en medarbejder med handicap kan det være en balancegang, hvor meget dialogen skal fylde. Mindst muligt, mener Isak K. Houe, der også har muskelsvind. Isak er ansat som fuldmægtig i en statslig styrelse, på fuld tid og på ordinære vilkår:

Jeg vil gerne tale om mit handicap, hvis nogen har spørgsmål, men jeg vil ikke have, at arbejdsgiveren ikke kan stille de samme krav til mig som til andre, så den diskussion vil jeg gerne have lukket. Men samtidig må der gerne være en åben kanal, hvor man kan spørge, hvordan man bedst kan tilrettelægge et møde, en rejse eller en frokost. Det tager lidt længere tid for mig at spise, og ofte ventede mine kolleger med at gå til jeg var færdig med at spise. Det var af høflighed, men jeg gjorde det til vane at sige, at de gerne må gå videre med deres arbejde, for vi har alle travlt… så i den situation er det mig, der tager emnet op”.

Den videre dialog 

Brobyggernes opfordring til arbejdsgivere og kolleger til medarbejdere med handicap er: Lad være at forudsætte noget. Lad være at tro, at du ved, om noget kan lade sig gøre eller ikke. Intet er mere umyndiggørende end når nogen tager for givet, at der er noget man ikke kan. Spørg i stedet, om noget er et problem. Spørg hvordan du og medarbejderen bedst kan tale om dette. Vær tydelig om, hvis du er i tvivl, og bed medarbejderen hjælpe dig. Hvis det handler om, hvorvidt medarbejderens handicap påvirker arbejdet, så ved medarbejderen det bedst selv. Så spørg, hvis det handler om arbejdet eller om, hvordan du eller andre skal forholde jer. Og resten af tiden: Tal om arbejdet. Det er det, I begge to er der for at udføre.

Brobyggernetværket har sat fokus på, hvordan inklusion af personer med handicap på arbejdsmarkedet kan øges i Høje Taastrup Kommune.

[email protected]