Du er her:

En finanslovaftale ude af balance

23. november 2015

I går faldt aftalen om finansloven for 2016 på plads. Der sker et løft på sundhedsområdet, hvor der gives penge til en hurtigere udredning og behandling og styrket indsats for ældre medicinske patienter. Og på socialområdet får kommunerne en milliard om året til en såkaldt værdig ældrepleje. Men ellers er det en skæv aftale, der især rammer sårbare mennesker på kontanthjælp og fattige i udviklingslandene.

”Det er skuffende, at omprioriteringsbidraget fastholdes. Det vil forringe kommunernes økonomi med 7 mia.kr. frem mod 2019, og det vil uden tvivl betyde, at der skæres i kernevelfærden. Vilkårene for mennesker med handicap vil blive mærkbart forringet. Det er et alvorligt problem. Jeg synes, at det er relevant at afsætte penge til en værdig ældrepleje, men vil blot minde om, at også mennesker med handicap under pensionsalderen har behov for en værdig behandling”, siger Thorkild Olesen. 

Udviklingsbistanden udsættes for en historisk hård nedskæring. I forvejen var der udsigt til, at bistanden skulle skæres med 2,9 mia.kr. Finanslovaftalen lægger op til, at det beløb bliver endnu større. Det ligger indirekte i aftalen, at hvis antallet af asylansøgere næste år bliver højere end de tidligere skønnede 15.000, kan merudgifterne dækkes ved omprioriteringer inden for den afsatte ramme til udviklingsbistand for 2016.

”Det er kommet frem, at regeringen nu skønner, at der kommer 25.000 asylansøgere i 2016. Vi må altså forudse, at der skæres yderligere i udviklingsbistanden som følge heraf. Det er dårligt nyt for de mange i udviklingslandene, der nu ikke kan se frem til en forbedring i deres levevilkår, herunder mennesker med funktionsnedsættelser. Jeg mener, det er forkert prioritering, der ikke gavner Danmark på lang sigt”, udtaler Thorkild Olesen. 

Der er ikke jobrettede initiativer i aftalen, der for alvor tager fat på det problem, at mange mennesker med handicap der vil arbejde, har svært ved at komme ind på arbejdsmarkedet.

”Jeg havde håbet, at aftaleparterne havde sat sig for at lave en langsigtet plan, for at få øget beskæftigelsen blandt mennesker med handicap. Det skete ikke. I stedet fik vi loft over kontanthjælpen og et krav om 225 timers arbejde om året for overhovedet at opretholde kontanthjælpen. Som jeg har sagt tidligere, tror jeg ikke på, at den form for pisk bringer sårbare grupper i arbejde,” slutter Thorkild Olesen.