Du er her:

Flere elever med handicap bliver inkluderet, men mangler et løft fagligt og socialt

12. november 2015

Skoleelevernes trivsel og faglige deltagelse er igen blevet målt og ligger generelt på et højt niveau. Overordnet set ser det ikke ud til, at elevernes trivsel og faglige og sociale deltagelse er blevet påvirket i negativ retning ved, at flere elever med særlige behov er blevet inkluderet. Dog viser tallene også, at en lille gruppe elever i skolen ikke trives og ikke oplever at være en del af klassefællesskabet.

Af regeringen og KL´s aftale om kommunernes økonomi for 2013 fremgår det, at andelen af elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning skal øges 96 pct. i 2015. Samtidigt blev der opstillet nogle indikatorer for succesfuld omstilling til inklusion, nemlig at andelen af elever, der fagligt klarer sig dårligt skal falde, og at elevernes trivsel skal fastholdes i takt med omstillingen til øget inklusion. Dette er der siden 2013 løbende blevet mål på og nu er de seneste statusrapporter netop blevet offentliggjort.

Samlet set viser rapporterne, at målet om de 96 pct. ikke er nået. I dag er 95,2 pct. af eleverne inkluderet i den almindelige undervisning. Det vil sige, at der nu er inkluderet ca. 6.800 flere elever, svarende til fem elever pr. skole. For Danske Handicaporganisationer er målet i sig selv, dog ikke et succeskriterium for vellykket inklusion:

”I DH vil vi gerne have, at flest mulige børn med handicap bliver inkluderet i den almindelige undervisning, men det skal jo give mening”, siger DH’s formand, Thorkild Olesen. ”Det afgørende er, at børnene går i skole det sted, hvor de bedst muligt kan udnytte deres fulde potentiale. De fleste børn vil på sigt have mest gavn af at blive en del af den almindelige undervisning, men der er også en gruppe børn med handicap, der også i fremtiden vil have behov for et specialiseret tilbud. Derfor er det vigtigste for mig ikke, om det nu er 96 pct. eller 95,2 pct., der er inkluderet. Det er langt vigtigere at se på om eleverne rent faktisk trives og udvikler sig, der hvor de går i skole”.  

Det andet statusnotat fra inklusionspanelet er netop offentliggjort. Resultaterne er baseret på 9000 skoleelever, fordelt på mere end 400 skoleklasser i Danmark. Eleverne bliver fulgt af forskerne i 3 år, fra hhv. 5. og 7. klasse i 2013 til hhv. 7. og 9. klasse i 2016. Eleverne har besvaret spørgsmål ud fra en skala fra 1-5, hvor 1 er lavest og 5 er højst. Samlet set viser undersøgelsen, at elevernes trivsel generelt er høj, og at de deltager fagligt og socialt i skolen. Der kan spores en lille positiv fremgang hos elever, der tidligere har gået på en specialskole/specialklasse og som nu er inkluderet i den almindelige undervisning (de ”tilbageførte elever”). Disse elever har scoret højere i deres besvarelser sammenlignet med, hvad de svarede i 2014. Samtidigt viser undersøgelsen dog, at de tilbageførte elever giver udtryk for, at de både socialt og fagligt deltager mindre end deres klassekammerater.

”Det er selvfølgelig positivt, at skoleeleverne overordnet set trives og har en høj faglig og social deltagelse. Men når jeg dykker lidt ned i tallene, bliver jeg mere bekymret. For samtidig med, at størstedelen af eleverne i en klasse trives, så sidder der altså også 1-2 elever i hver eneste klasse, som har svaret, at de ikke trives. Hvis det er de samme elever, der i undersøgelsen også har svaret, at de ikke deltager i klassens sociale fællesskab og som også har angivet en lav faglig deltagelse, så er det altså nogle børn, der ikke har det godt i skolen, hverken fagligt eller socialt. Jeg kan ikke ud af undersøgelsen læse, om det er elever med handicap, men det er selvfølgelig en bekymring, jeg har. Det ligger mig meget på sinde, at dette ikke bliver negligeret, men at man sikrer, at de elever, der ikke trives, får den rette støtte” siger Thorkild Olesen.

Statusnotatet fra inklusionspanelet viser desuden at:

  • Langt størstedelen (67,8 procent) af alle eleverne i Inklusionspanelet angiver, at de i høj grad trives med et individuelt trivselstal på 4 eller derover. 11,1 procent af eleverne angiver, at de trives bedst muligt med det højest mulige individuelle trivselstal 5. 7,6 procent af eleverne har angivet lav trivsel med et trivselstal på mindre end 3.
  • Elevernes opfattelse af deres klassers kollektive trivsel er generelt rigtig god. Størstedelen (67,3 procent) af eleverne i Inklusionspanelet angiver – med et trivselstal på 4 eller derover – at deres klasse har det rigtig godt. 10,5 procent af eleverne angiver svar, der indikerer, at klassen i højeste grad trives (dvs. trivselstallet er 5). Der er 6,2 procent, som har angivet lav trivsel med et kollektivt trivselstal på mindre end 3.
  • Størstedelen (62,2 procent) af eleverne angiver, at de deltager aktivt i det faglige fællesskab i klassen med et fagligt deltagelsesstal på 4 eller derover. I den øverste ende af skalaen angiver 5,8 procent, af alle elever, højest mulig deltagelse i alle fire spørgsmål. I den anden ende af skalaen er andelen af elever, som udtrykker lav deltagelse (med en score på mindre end 3), 6,6 procent.
  • Størstedelen (69,7 procent) af eleverne angiver, at de deltager aktivt i det sociale fællesskab med et socialt deltagelsestal på 4 eller derover. Der er 10,1 procent, som har angivet højest mulig deltagelse på alle tre spørgsmål. 6,3 procent af eleverne har angivet en lav social deltagelse med et deltagelsestal på under 3.

Læs ”Inklusionspanelet – et forskningsprojet om inklusion af elever med særlige behov i den almindelige undervisning – Statusnotat 2” her

Find rapporten ”Dokumentationsprojektet - 19 skolers erfaringer med inklusion, 2013 –2015 - En kvalitativ analyse” ved at klikke på linket

Find rapporten “Dokumentationsprojektet: Kommunernes omstilling til øget inklusion pr. marts 2015” ved at klikke her

Find statusnotatet: Specialundervisning og inklusion 2014/2015 her

Fakta:

I Regeringen og KL’s aftale om kommunernes økonomi for 2013 (ØA13) fremgår følgende konkrete målsætninger for en succesfuld omstilling til inklusion:

  •          Andelen af elever, der skal inkluderes i den almindelige undervisning øges. Målet er således, at andelen af elever i almindelig undervisning i 2015 er forøget fra 94,4 pct. til 96,0 pct. af det samlede elevtal i folkeskolen.
  •          Andelen af elever, der får karakteren 2 eller derunder i læsning, retstavning og matematisk problemløsning i 9. klasses afgangsprøve, skal være reduceret i 2015 og reduceres yderligere frem mod 2018.
  •          Elevernes trivsel fastholdes i takt med omstillingen til øget inklusion.

[email protected]