Du er her:

Flertal for at forbyde diskrimination af mennesker med handicap

18. april 2016

Den samlede opposition, Dansk Folkeparti og Konservative er nu indstillet på, at der skal vedtages et forbud mod diskrimination af mennesker med handicap i alle samfundets sektorer. Danske Handicaporganisationer udtaler sig meget positivt om den nyeste udvikling.

Forbuddet vil betyde, at mennesker med handicap får ret til ligebehandling blandt andet i forhold til kultur- og fritidstilbud, såsom restauranter og biografer, eller over for private bolig udlejere. Hidtil har handicapbetinget diskrimination alene været forbudt på arbejdsmarkedet.

Danske Handicaporganisationers formand, Thorkild Olesen udtaler følgende:

”Det er en fantastisk nyhed. Det viser, at FN kan bruges til noget, for skiftet i holdninger kommer efter vi har fået flere påtaler fra FN. Det viser også, at det giver pote, når forskellige aktører samarbejder. I denne sag har vi et forbilledligt samarbejde mellem Institut for Menneskerettigheder og Handicap-organisationerne. Fantastisk, at også pressen nu er begyndt at se på problemstillingen. Det er jeg meget, meget glad for og jeg forventer nu, at ministeren inviterer til en drøftelse af, hvordan en lovgivning mere præcist kan skrues sammen. Det møde glæder jeg mig meget til. Det er den bedste fødselsdagsgave vi kan få til Handicapkonventionen, der bliver 10 år i år.”

Læs artiklen i Politiken 18. april 2016: FLertal af partier vil stoppe lovlig diskrimination af handikappede

[email protected]