Du er her:

Handicapformand: Medieaftale skal have fokus på tilgængelighed

5. april 2018

Kulturminister Mette Bock (LA) har netop præsenteret regeringens medieudspil. Thorkild Olesen ærgrer sig over, at handicap ikke er nævnt med et ord i udspillet.

Thorkild Olesen, formand for Danske Handicaporganisationer (DH), udtaler:

”De store forandringer kræver et særligt fokus på tilgængelighed for mennesker med handicap. Når medier modtager støtte fra statslige puljer, skal det følges op med øgede krav om indhold, som vi med handicap har adgang til.”

Thorkild Olesen, formand for Danske Handicaporganisationer (DH), udtaler:

”Forestil dig, at du er blind og ser Arvingerne. Det er helt sort, ikke? Heldigvis er der synstolkning, så en blind som mig får forklaret, hvad der foregår af bevægelser og ansigtsudtryk. Medier skal være for alle. Lad os huske, at mennesker med handicap også skal have adgang til medieindholdet efter de store forandringer.”

Thorkild Olesen, formand for Danske Handicaporganisationer (DH), udtaler:

”Tilgængelighed er nødvendigt for os med handicap og godt for alle. Den stigende gruppe ældre får eksempelvis også gavn af undertekster, god lyd med mere, når sanserne svigter med årene.”