Du er her:

Handicaporganisationer ærgrer sig over dom i Højesteret

18. januar 2018

Alle skal kunne deltage i demokratiet, udtaler Thorkild Olesen, efter at Højesteret har afgjort, at det ikke er i strid med grundloven, når cirka 2.000 borgere med handicap under økonomisk værgemål ikke må stemme til folketingsvalg.

Højesteret har afgjort, at det ikke er i strid med grundloven, når cirka 2.000 borgere med handicap under økonomisk værgemål ikke må stemme til folketingsvalg.

Thorkild Olesen, formand for Danske Handicaporganisationer (DH), ærgrer sig:

”Alle skal have indflydelse på vores demokrati – uanset handicap. Ved kommunal- og regionsvalget kunne denne gruppe stemme for første gang. Det var en fantastisk oplevelse for mange”.

Thorkild Olesen, formand for Danske Handicaporganisationer (DH), udtaler:

”Det er ærgerligt, at forældede paragraffer i Grundloven og loven om værgemål forhindrer mennesker med handicap i at deltage i samfundslivet på linje med alle andre. Jeg opfordrer til, at man på sigt får rettet op på problemet. Husk på, at FN’s Handicapkonvention tydeligt slår fast, at ingen må miste stemmeret på grund af handicap.”

Thorkild Olesen, formand for Danske Handicaporganisationer (DH), udtaler:

”Jeg vil gerne rose de fire borgere, der har rejst sagen, for at sætte fokus på det vigtige problem. De har vores støtte, hvis de vil tage sagen videre.”