Du er her:

HKH Kronprinsesse Mary på besøg i Handicaporganisationernes Hus

26. februar 2015

HKH Kronprinsesse Mary var på besøg i Handicaporganisationernes Hus, i dag, i anledning af årets Sjældne-Dag.

Kronprinsessen deltog som protektor for Sjældne Diagnoser og besøgte udstillingen af klovnetegninger, tegnet af børn fra børneafdelinger over hele landet. Udstillingen er et støtteprojekt for de danske hospitalsklovne, gennemført af Sjældne Diagnosers medlemsforening PND-foreningen. 

Kronprinsessen blev vist rundt i huset af formanden for Danske Handicaporganisationer, Thorkild Olesen. På sin vej rundt i huset besøgte kronprinsessen også SIND, Hjernesagen og Hjerneskadeforeningen, som kronprinsessen ligeledes er protektor for.