Du er her:

Jobreform rammer de svageste

19. november 2015

Regeringens nye aftale om en reform af kontanthjælpen indfører et loft over kontanthjælpen, ligesom det tidligere krav om 225 timers årlig beskæftigelse genindføres. Som et lille plaster på såret pålægges kommunerne at give hjælp til at finde job, og til at vurdere, om borgere med større helbredsproblemer i stedet skal tilkendes fleksjob, førtidspension eller ressourceforløb. Uagtet disse nye krav, som ikke var med i regeringens udspil, er reformen forkert i grundtanken, fordi den rammer de svageste hårdest og undlader at investere i langsigtede indsatser, mener Thorkild Olesen.

Der er onsdag indgået en politisk aftale mellem regeringen, LA, DF og K om et kontanthjælpsloft. De centrale elementer er loft over kontanthjælpen, krav om 225 timers årlig beskæftigelse for alle, der kan arbejde, samt begrænsning på ferie for kontanthjælpsmodtagere.

Pisker de ledige uden at skabe job

Netop 225 timers-kravet er centralt i reformen. Alle kontanthjælpsmodtagere skal arbejde 225 timer om året for at bevare retten til kontanthjælp. Kan man ikke det, bliver man skåret eller mister kontanthjælpen helt. Personer som aktuelt er uarbejdsdygtige på grund af sygdom er dog undtaget.

"Jeg er grundlæggende imod at bruge pisken over for de svageste ledige. Det er ikke vejen frem. Derudover er jeg skeptisk over for hvordan denne undtagelsesbestemmelse vil blive fortolket. En del kommuner har jo en tendens til at mene, at selv borgere med store funktionsnedsættelser kan arbejde. Men virkeligheden er bare, at der mangler job til denne gruppe, og det er der ikke taget højde for i denne reform, som ellers kalder sig en jobreform", siger Thorkild Olesen.

Hjælp til indsats og job på falderebet

DH har tidligere kritiseret, at reformen kun vil få 650 i beskæftigelse, trods den berører 22.800 personer. Disse måltal er stort set uændrede, om end det i den endelige aftale understreges, at kommunerne skal give personer, som er i risiko for at falde for 225 timers-reglen, hjælp til at finde et job, fx med en særlig jobformidler.

"Der er mange kontanthjælpsmodtagere med handicap, som i dag ikke får den nødvendige støtte til at finde et job, der holder, det vil sige med det rette match og de nødvendige skånehensyn. Jeg er da glad for, at partierne i aftalen indskærper over for kommunerne, at de skal yde hjælp til at finde de her job, hvis man står over for at blive ramt af 225 timers-kravet. Men jeg er samtidig stærkt bekymret over, at der ikke følger så meget som en krone med til det", siger Thorkild Olesen.

Aftalepartierne har endvidere indskærpet, at kommunerne skal overveje, om kontanthjælpsmodtagere med "væsentlige helbredsmæssige problemer" skal møde kommunens rehabiliteringsteam for at vurdere, om borgeren reelt er i målgruppen for førtidspension, fleksjob eller ressourceforløb.

"Regeringen har tilsyneladende forstået, at der er alt for mange, herunder personer med handicap, som sidder fast i kontanthjælpssystemet alt for længe uden udredning eller indsats. Det er for galt. Vi har sagt, at nogle af dem i stedet skal have et ressourceforløb, et fleksjob eller i nogle tilfælde simpelthen en førtidspension. Men det er helt nødvendigt at følge op på, om kommunerne nu også gør det, de skal, for det vil kræve ressourcer, som ikke er gratis", understreger Thorkild Olesen.

Støtte til boligudgifter skæres

Blandt de ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere har en meget stor andel et handicap. Det er også disse mennesker og deres familier, som vil blive ramt af kontanthjælpsloftet. Er man gift og har børn, rammes man endnu hårdere. Kontanthjælpsloftet betyder også, at en kontanthjælpsmodtager helt eller delvist kan miste tilskuddet til særligt høje boligudgifter. Det vil være problematisk for dem, som på grund af eget eller barns handicap har særlige boligmæssige behov.

"Det er en kendt problemstilling, at kommunerne ikke kan tilbyde billige boliger til mennesker og familier, der har særlige behov. Der er langt fra frit valg på alle hylder og prisniveauer, når det gælder egnede boliger, der tager hensyn til handicap. Man kan ikke bare flytte, og derfor er det helt urimeligt, at den særlige støtte indgår i kontanthjælpsloftet", udtaler Thorkild Olesen.

Aftalen forventes at træde i kraft 1. april 2016 med en gradvis indfasning.

Læs den politiske aftale her