Du er her:

Kom med til den internationale dag for digital tilgængelighed, Global Accessibility Awareness Day

1. maj 2017

Den 18. maj afholdes den internationale dag for digital tilgængelighed i København. På dagen forvandles Ofelia Plads til et festival-lignende område for at øge opmærksomheden og vigtigheden af digital tilgængelighed.

Arrangementet er not-for-profit og afholdes af den danske software-virksomhed Siteimprove.

Hovedtaler på dagen er Sir Timothy John Berners-Lee, der anses for at være opfinderen af World Wide Web.

Sir Tim modtog tidligere i år Turing prisen, også kendt som ’computervidenskabens Nobel pris’ for at have opfundet WWW tilbage i 1989.

Deltagere på dagen vil ligeledes kunne møde en række danske handicaporganisationer, lytte til Jennison Asuncion, medstifteren af GAAD, og få til et internationalt accessibility ekspertpanels bud på fremtiden for digital tilgængelighed.

For at sikre dig en plads på arrangement og se det fulde program skal du bruge dette link:

https://www.eventbrite.com/e/siteimprove-invites-you-to-global-accessibility-awareness-day-tickets-33304300058  

Vi stræber efter at give lige adgang til alle deltagere ved denne begivenhed. F.eks. vil der være tegnsprogstolkning, live-oversættelse og handicaptoiletter til rådighed.

Har du praktiske spørgsmål til arrangementet, er du meget velkommen til at kontakte Ann-Cecile Vester Robinson fra Siteimprove på e-mail: avr@siteimprove.com inden den 28. april 2017.

Bemærk venligst at begivenheden afholdes på engelsk.