Du er her:

Lille stigning i inkluderede elever

6. august 2015

Den nyeste opgørelse over andelen af inkluderede elever i skoleåret 2014/2015 viser, at der endnu er et stykke vej for at nå målet om, at 96 procent af eleverne skal være inkluderet i den almindelige undervisning

Undervisningsministeriet har offentliggjort de nyeste tal, der viser, at 95,2 pct. af eleverne i de kommunale skoler, der i skoleåret 2014/2015 var inkluderet i den almindelige undervisning. Det er en lille stigning på 0,2 procentpoint sammenholdt med skoleåret 2013/2014.

Ifølge aftalen mellem regeringen og KL var det målet, at andelen af elever inkluderet i den almindelige undervisning i folkeskolen skulle øges til 96 procent af eleverne frem mod 2015. I DH er der dog ingen ærgrelse over, at målet ikke er nået.

”For mig er det  vigtigst, at inklusion af elever med handicap foregår på en ordentlig måde. Så er de 96 procent ikke afgørende. Derfor er jeg også glad for, at den nye minister vil lave et serviceeftersyn af inklusionen, for det må fokusere selve indholdet og kvaliteten af den inklusionsindsats, der foregår rundt om i landet og ikke kun på andelen af inkluderede elever. Det er jo en forudsætning for at kunne justere og rette op de steder, hvor inklusionen ikke fungerer”, siger DH’s formand Thorkild Olesen.

Ser man på inklusionsgraden i de enkelte kommuner er der en betragtelig variation. Inklusionsgraden varierer mellem 90 procent og 98,4 procent (på nær Læsø med 100 procent). 27 kommuner har en inklusionsgrad, som ligger på eller over målsætningen på 96 procent, mens de resterende 71 kommuner har en inklusionsgrad under 96 procent.

Hvis målet om, at 96 procent af eleverne skal være inkluderet vil det (med de nuværende elevtal, og den nuværende fordeling mellem kommunale skoler og frie grundskoler) betyde, at andelen af elever, der modtager undervisning i den almindelige klasse, skal øges med yderligere ca. 4.500 elever.

Udviklingen i antallet af elever i segregerede tilbud har siden skoleåret 2010/2011 været faldende. Tallene viser således, at ca. 6.800 færre elever siden 2010/11 modtager specialundervisning i et segregeret tilbud. Faldet er særligt sket blandt eleverne, der går i specialklasser på folkeskoler.

Undervisningsministeriets analyse af data viser, at jo højere uddannelsesniveau elevernes forældre har, jo større er andelen af elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning. Dog er forskellen mellem disse elevgrupper blevet mindre over tid. Tallene viser også, at der stadig er flere piger end drenge, der inkluderes, og der er fortsat flere elever med dansk herkomst end udenlandsk herkomst, der inkluderes. Forskellene mellem disse elevgrupper er uændret over tid.

Det er min opfattelse, at et eftersyn af inklusionsindsatsen i folkeskolen må indeholde en sikring og revitalisering af den viden, der skal til for at inklusionen kan ske faglig forsvarlig ordentlig på de enkelte skoler, slutter Thorkild Olesen.

Link til nyheden på Undervisningsministeriets hjemmeside hvor notaterne "Inklusion og specialundervisning" samt "Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på bopælskommune" også kan hentes.