Du er her:

Ny kommuneaftale – bliver borgerne taberne?

29. september 2015

Regeringen og KL er blevet enige om en opfølgning på forhandlingsresultatet om kommunernes økonomi for 2016. Aftalen giver kommunerne yderligere handlerum for prioritering mellem velfærdsområderne. DH frygter at det vil føre til yderligere besparelser på handicapområdet.

Et af nøgleordene i aftalen er regelforenkling, som kan understøtte kommunernes styrings- og prioriteringsmuligheder og en bedre ressourceudnyttelse

Jeg bliver yderst bekymret når jeg læser sætningen: Det er således et kommunalpolitisk ansvar at gennemføre tværgående prioriteringer på de kommunale områder, og det er et statsligt ansvar at sikre rammebetingelserne for de lokale prioriteringer”, siger DH’s formand Thorkild Olesen. ”Den udmøntning af prioriteringer, vi har set i kommunerne, har givet et alvorligt pres på borgernes retssikkerhed. Prioriteringerne har taget udgangspunkt i de kommunale budgetter, frem for loven, som sagen fra Odense er et tydeligt bevis på”, fortsætter han. ”Som jeg læser denne aftale, skal regelforenklingen tage udgangspunkt i kommunernes mulighed for økonomisk styring, og det skal ske ved at ændre beskæftigelsesloven og serviceloven. Jeg frygter at dette betyder tab af rettigheder for borgerne, og at endnu flere borgere fremadrettet ikke vil få den nødvendige hjælp og støtte”, siger Thorkild Olesen.

Aftalen bærer præg af, at der skal oprettes en række fora mellem kommuner, regioner og stat for at se på regelforenkling, effektivisering, styring og udvikling af nye løsninger. Borgere og organisationer er dog overhovedet ikke tænkt ind i disse fora, selvom vi ellers kan have en række gode idéer til, hvordan vi bruger pengene bedst muligt, og hvor der er unødigt kommunalt bureaukrati. 

Bedre styring af det specialiserede socialområde

Et andet fokuspunkt er udgifterne til det specialiserede socialområde. Det fremgår af aftalen, at ”Regeringen og KL er enige om, at det er vigtigt at kommunerne fastholder styringen af udgiftsudviklingen på det specialiserede socialområde og har fokus på ressourceeffektive indsatser, der har den ønskede effekt.”

”Jeg synes, det er utroligt, at man fra kommunernes side bliver ved med at påstå, at der er en udgiftsudvikling på det specialiserede socialområde”, siger Thorkild Olesen. ”Ifølge Social- og Indenrigsministeriets egne tal for kommunale udgifter til handicapområdet fra 2009-2012, har der siden 2011 været et markant mindre forbrug. Der er skåret så langt ind til benet på det område, at retssikkerheden er i fare. Det synes jeg man burde tage alvorligt, inden man planlægger nye sparerunder”.

DH kan være enige i, at det er godt med gennemsigtige takster, men den effektive drift har betydet gennerelle nedskæringer på botilbud, aflastningstilbud mv. gennem rammeaftalerne de sidste mange år. Og det har ikke betydet en mere kvalificeret service til borgerne. Tvært i mod har det betydet, at nogle borgere bliver isoleret i deres hjem.

DH er positive over for fokus på den tværfaglige indsats over for de borgere, der har mange kontaktflader med det offentlige. Dog mener DH, at dette skal bredes ud til at gælde hele handicapområdet og ikke kun for udsatte børn og unge. Det vil kunne gavne en lang række borgere og spare ressourcer både hos kommunen og borgerne. DH støtter også op om, at der kommer en bedre dokumentation på det specialiserede socialområde. Især når det drejer sig om de konsekvenser for den enkeltes mulighed for deltagelse i samfundet, som de sidste mange års nedskæringer har betydet.

Frikommuneforsøg og mere frihed til kommunerne

I aftalen tænkes det at udbrede brugen af frikommuneforsøg. Her skal kommunerne have ”vidtgående muligheder for at afprøve nye måder at varetage de kommunale opgaver på.”

”Generelt må man bare sige, at kommunerne får større råderum til at gøre som de vil i udmøntning af loven, og det kan jeg da godt være bekymret for, om er til gavn for borgerne, når man ser på de sidste års udvikling. Særligt i forhold til, at Ombudsmanden har været inde i en række sager, hvor kommunerne ikke har kunnet forvalte den frihed de allerede har inden for lovens rammer”, afslutter Thorkild Olesen.