Du er her:

Nyt forslag begrænser mennesker med handicap

19. april 2017

Regeringen vil slække på kravene til tilgængelighed i nybyggeri. Der skal blandt andet ikke længere være krav om niveaufri adgang til nye enfamilieshuse.

Thorkild Olesen, formand for Danske Handicaporganisationer (DH), udtaler:
 
”Det rammer mennesker med handicaps sociale liv: Børn i kørestol får sværere ved at besøge kammerater. Tante Oda kan ikke komme ind til nevøens konfirmation. I mange år har vi bygget alt nyt tilgængeligt. Det er meget alvorligt at stoppe den udvikling, når reglerne fungerer fint i dag”.
 
Thorkild Olesen, formand for Danske Handicaporganisationer (DH), udtaler:
 
”Det bliver dyrt og besværligt i fremtiden, hvis man stopper med at bygge tilgængeligt. Får man eksempelvis et barn med handicap, skal man til at bygge huset om. Vi har også en aldrende befolkning, der har brug for tilgængelige huse i fremtiden”.
 
 
Yderligere kommentarer: Thorkild Olesen 23 40 92 00