Du er her:

Refusionsreform gør langsigtede indsatser for dyre

3. februar 2015

Mandag den 2. februar indgik Regeringen sammen med V, K og DF en aftale om en reform af den kommunale refusion på beskæftigelsesområdet. Med den nye model er refusionen for alle ydelser den samme, til forskel fra i dag, men falder til gengæld over tid, for at fremme, at borgere kommer hurtigt ind på - eller tilbage på arbejdsmarkedet. DH anerkender behovet for at gøre op med det nuværende refusionscirkus. Men DH frygter, at de langvarige, men nødvendige og virkningsfulde indsatser til borgere, der er langt fra arbejdsmarkedet, vil blive nedprioriteret. DH mener også, at fleksjob skal ud af modellen, da det ikke er offentlig forsørgelse men en handicapkompenserende ordning. Det ikke er et mål at komme ud af fleksjob – tværtimod.

Fakta om reformen

Med den nye refusionsaftale omlægges refusionen på beskæftigelsesområdet, så alle ydelser giver samme refusionsprocent. I dag gives der forskellige refusionssatser alt efter ydelsestyper, og hvorvidt der gives en aktiv indsats eller ej. Med den nye reform nedtrappes refusionsprocenten i stedet over tid fra 80 pct. de første fire uger, til 40 pct. fra uge 5-26, til 30 pct. fra uge 27-52 og ender på 20 pct. fra uge 52. Alle midlertidige ydelser er med i modellen. Ydelser, som kommunerne ikke eller kun i begrænset omfang kan påvirke (fx efterløn og fleksydelse) holdes dog uden for modellen. Refusionsmodellen kommer også til at gælde for fleksjob og førtidspension, selvom disse ydelser per definition kræver en varigt nedsat arbejdsevne. Der indføres en refusionstæller, som nulstilles og dermed stiller refusionssatsen for en borger tilbage til 80%, når borgeren har været selvforsørgende eller i ustøttet ordinær beskæftigelse i 1 år inden for en 3-årig periode. Den nye model vil have virkning på alle nye tilkendelser af ydelser fra 1. juli 2014.

 

Vigtige ydelser for personer med handicap bliver dyrere

Den nye model skaber et stærkt incitament for ikke at anvende fleksjob og revalidering længere end 1 år, og til slet ikke at visitere til førtidspension. DH har tidligere peget på, at ydelser, som er langvarige, men effektive, fx revalidering, eller ydelser, som er de rigtige endemål for personer med handicap, herunder førtidspension og fleksjob, skal holdes ude af modellen. 

 

"Når det gælder fleksjob, førtidspension og revalidering er det helt centrale ydelser og ordninger for personer med handicap. Vi ved af erfaring, at kommunerne vil lave kassetænkning. Reformen, som den ser ud i dag, gør ikke op med dette, den ændrer blot spillereglerne. Der skal være en sikkerhed for, at visitationen sker efter en konkret individuel vurdering af, hvad der vil skabe en varig tilknytning til arbejdsmarkedet for borgeren på lang sigt – og ikke ud fra, hvad der er billigst for kommunen i det næste års tid. Hvordan harmonerer denne reform med tanken om at kommunerne skal foretage langsigtede investeringer i mennesker?’, spørger Thorkild Olesen.

 

Der indføres et særligt fleksbidrag, som skal kompensere for nogle af kommunernes stigende udgifter til fleksjob som følge af reformen. Bidraget kan maksimalt udgøre 30 pct. af fleksjobtilskuddet, som er kommunens supplement til den løn, fleksjobberen modtager af sin arbejdsgiver. Men det er ikke nok, vurderer Thorkild Olesen:

 

-Det er helt nødvendigt at kommunerne kompenseres fuldt ud for det, de mister på refusionen af fleksjob med den nye model. Også dem, der har en højere løn i deres fleksjob. Ellers vil kommunerne ikke skabe de fleksjob, som er så nødvendige for personer med handicap. Derfor: Tag fleksjob ud af modellen. Fleksjob er ikke en offentlig forsørgelse, men en handicapkompenserende og beskæftigelsesfremmende foranstaltning som gør, at mange personer med nedsat arbejdsevne kan være på arbejdsmarkedet på lige fod med andre. Det skal politikerne værne om i stedet for at nedbryde med den ene reform efter den anden’, opfordrer Thorkild Olesen.  

 

Læs hele den politiske aftale på Økonomi- og Indenrigsministeriets hjemmeside her

Læs notat om de konkrete ændringer i refusionsmodellen her

Hør P1-interview den 21. november med Thorkild Olesen om refusionsreformens konsekvenser (01:34) her