Du er her:

SFI-rapport: Nye fleksjob er små fleksjob

22. september 2015

SFI – Det nationale forskningscenter for velfærd – har udgivet en rapport om borgere i fleksjob. Rapporten har til formål at undersøge, om intentionerne med fleksjobreformen fra 2013 er nået. SFI har undersøgt, hvem der ansættes i fleksjob efter reformen sammenlignet med før, fleksjobbernes arbejdsvilkår, ændringer i hvilke virksomheder der ansætter fleksjobbere, samt udviklingen i fleksjobbernes arbejdsevne. Rapporten konkluderer, at intentionen om at få flere med meget begrænset arbejdsevne ind i fleksjobordningen er nået, men at de nye fleksjobbere også oplever udfordringer i jobbet.

Fleksjob på få timer vinder stort indpas

Rapporten viser, at gruppen af nye fleksjobbere, som er ansat efter reformens ikrafttrædelse 1. januar 2013, ser anderledes ud end fleksjobansatte efter den gamle ordning. En meget større andel er således ansat i de såkaldte minifleksjob på under 10 timer, nemlig hele 38 pct. Tilsvarende er andelen af fleksjobbere, der arbejder mindst 25 timer, faldet markant fra 14 til 6 pct.

Samtidig med at mange er ansat i minifleksjob, angiver mere end hver fjerde nye fleksjobber på få timer, at de hellere ville have haft førtidspension. De vurderer også deres arbejdsevne dårligere sammenlignet med andre fleksjobbere, og kun hver tiende fleksjobber på få timer tror på, at deres arbejdsevne vil forbedre sig. Dette er ellers en grundlæggende forudsætning for minifleksjob.

Undersøgelsen viser også, at personer ansat i minifleksjob i højere grad end andre fleksjobbere udfører opgaver alene, og at de i mindre omfang udfører de samme opgaver som kollegaerne. 

’Det er da bedre end ingenting, at flere med en meget lille arbejdsevne, som ønsker det, er kommet i job. Men det er en ærgerlig tendens, at minifleksjob er på vej til at udrangere fleksjob på et større timetal’, udtaler Thorkild Olesen. ’Fleksjobordningen skal gerne være en bred ordning for alle med nedsat arbejdsevne, som kan bringes til at være selvforsørgende ved et fleksjob. Minifleksjob skal ikke være den endestation, der stræbes efter, men kan være en mellemstation på vejen til et timetal, hvor selvforsørgelse er muligt’, fastslår Thorkild Olesen.

Nye fleksjobbere har lavere uddannelsesniveau

Fleksjobansatte efter reformen har generelt et lavere uddannelsesniveau end fleksjobansatte før reformen og markant lavere end beskæftigede generelt. Blandt ledighedsydelsesmodtagere har hele 38 pct. ikke en kompetencegivende uddannelse, mens det er 23 for beskæftigede generelt. En medvirkende årsag til det lavere uddannelsesniveau blandt de nye fleksjobbere, peger rapporten på, kan være at andelen af personer ansat i fastholdelsesfleksjob, dvs. fleksjob på samme arbejdsplads, man var ansat på før, er faldet markant fra 22 til 11 pct. Thorkild Olesen opfordrer til at satse på uddannelse:

’I stedet for at designe en masse minifleksjob ser vi meget hellere, at man investerer langt mere i uddannelse, opkvalificering og efteruddannelse til både ledige fleksjobvisiterede, men også løbende til fleksjobansatte. Det vil være en investering både for de fleksjobvisiterede og for de virksomheder, som kommer til at mangle kvalificeret arbejdskraft i årene fremover, hvis det reelle arbejdspotentiale kan øges og fleksjobbere kan komme til at stå stærkere i konkurrencen om job’, lyder opfordringen fra Thorkild Olesen.