Du er her:

Stor stigning i klager over specialundervisning i folkeskolen

1. marts 2016

Klagenævnets årsrapport viser, at der sket en er bemærkelsesværdig stigning på 23 pct. i klager over specialundervisning i folkeskolen.

Klagenævnet for specialundervisnings årsrapport for 2015 er publiceret. Rapporten viser, at antallet af klager i 2015 er stort set uændret sammenlignet med 2014. Men der er sket en ændring i sammensætningen af klagesagerne hvor flere klager handler om specialundervisning i folkeskolen. Årsrapporten viser også, at klagenævnet i stigende grad er uenigt i kommunernes afgørelser og at der er formelle fejl i et flertal af sagerne.

 

”Det får mine alarmklokker til at ringe, at der er sket en så markant stigning i antallet af klager om specialundervisning. Det er jo et udtryk for, at flere forældre ikke oplever, at deres barn bliver imødekommet med det rette undervisningstilbud. Hvordan det hænger sammen med omstillingen til øget inklusion er svært at sige. Vi har brug for mere viden om, hvilke udfordringer forældrene oplever i inklusionsprocessen, og derfor har DH iværksat et inklusionseftersyn blandt forældre til børn med handicap”, siger DH’s formand Thorkild Olesen.

Læs om DH’s spørgeskemaundersøgelse ved at klikke her.

 

Klagenævnet ændrer flere kommunale afgørelser

Der er sket en stigning i antallet af sager, hvor klagenævnet ændrer kommunernes afgørelser fra 17 pct. i 2014 til 22 pct. af sagerne i 2015. Samtidigt er der sket et markant fald i antallet af sager, hvor klagenævnet var enige i kommunernes afgørelser: I 2014 var Klagenævnet enigt i 52 pct. af kommunernes afgørelser, mens tallet er faldet til 42 pct. i 2015.

 

Årsrapporten viser, at der er sket en stigning på 11 pct. i antallet af klager fra forældre til ordblinde børn, der ikke oplever, at deres barns behov bliver imødekommet i undervisningen. Og det tyder på, at klagenævnet i udstrakt grad er enigt, idet nævnet i 68 pct. af disse sager har vurderet, at barnets behov ikke har kunnet tilgodeses i det, kommunen har tilbudt barnet.

 

Kommuner mangler relevante specialiserede tilbud

Af rapporten fremgår det også, at klagenævnet bemærker, at nogle kommuner mangler specialiserede specialundervisningstilbud. Flere kommuner har ikke relevante specialundervisningstilbud i kommunen og har heller ikke kunnet finde et relevant tilbud i nabokommunerne.

 

”Det har lige nøjagtigt være bekymringen i handicaporganisationerne”, siger Thorkild Olesen. ”Vi bakker op om inklusionen, men vi har også gentagende gange advaret mod, at kvaliteten af de specialiserede tilbud bliver udvandet eller ligefrem forsvinder som en konsekvens af at kommunerne ikke efterspørger viden og faglighed. Som det ser ud, vil der fremover stadig være ca. 4 pct. af eleverne, der har brug for et specialiseret tilbud. Derfor skal det sikres, at de elever stadig kan få et kvalificeret tilbud, uden at skulle flytte til den anden ende af landet”.

 

Fortsat stigning i antallet af formelle fejl

I 2015 var antallet af steget til formelle fejl i 78 pct. af klagesagerne. Den hyppigste fejl i kommunernes afgørelser er, at de er mangelfuldt begrundet. Det betyder, at det er svært for borgeren/forældrene at forstå kommunens afgørelse, når der ikke heri er en forklaring på, hvorfor kommunen har givet afslag på det ansøgte.

 

Læs årsrapporten 2015 for klagenævnet for specialundervisning her: Årsrapport 2015

 

 

Forældrepjece om specialundervisning til elever i folkeskolen

Det kaldes specialundervisning, når en elev får støtte i mindst 9 undervisningstimer ugentligt i den almindelige klasse eller undervisningstilbud i specialklasse/på specialskole.