Du er her:

Sundhedstjek på dagsordenen

28. december 2014

DEn 16. december 2014 var der afslutningskonference for Projekt Sundhedstjek. Konferencen blev lavet i samarbejde med 4 andre projekter i SATS-puljen om 'Øget lighed i det behandlende sundhedsvæsen' og samlede dermed en bred vifte af interessenter på sundhedsområdet. Der var stor interesse for, hvordan sundhedstjek for personer med sindslidelse eller udviklingshæmning kan bidrage til at øge ligheden i sundhed.

På konferencen blev der sat fokus på de forskellige metoder og tiltag, der er afprøvet i de fem satspuljeprojekter, for at skabe mere lighed i sundhed for sårbare borgere og borgere med kronisk sygdom. Der var stor interesse for konferencen og knap 200 deltagere bød ind med erfaringer og dagen blev sat igang med tre forskellige bud på, hvad der skaber uligheden og hvordan vi kan skabe øget lighed i det behandlende sundhedsvæsen.

Patienternes syn på uligheden

Formanden for danske patienter Lars Engberg, pegede på tre former for ulighed, når vi taler om ulighed i sundhed. For det første det han kaldte den "mentale ulighed", der går ud på at personer med lav indkomst og lav uddannelse, finder det svært at forstå information fra sundhedsvæsenet. 

Den næste ulighed drejer sig om, at sundhedsvæsnet er blevet så specialiseret, at de personer, der har flere sygdomme får en usammenhængende indsats. Her er der behov for øget koordinering. Den sidste ulighed handlede om geografisk ulighed og at det afhænger af hvor man bor, ift. ventetider for at komme til speciallæge og blive udredt i børnepsykiatrien.

Hvad ved vi om ulighed i sundhed og i anvendelse af sundhedstilbud?

"Ulighed i dødelighed" er en stor udfordring på sundhedsområdet og en direkte konsekvens af ulighed i sundhed, påpegede Knud Juel, professor og forskningsleder ved Statens Institut for Folkesundhed. Knud Juel fremlagde de sundhedsprofiler, som Instituttet benytter for at kortlægge forskellene i sundhed hos forskellige overordnede målgrupper. 

Herudover har Instituttet lavet en særlig kortlægning af personer med udviklingshæmning, der viser en middellevetid, der er 14 år kortere end den normale middellevetid i Danmark.  

Ulighed i dødelighed er stigende og det tager langt tid at mindske den - og der er ingen snuptagsløsninger, understregede Knud Juel.

En af anbefalingerne fra Knud Juel er, at der sættes ind over for de lavtuddannede grupper.

Skal der differentieres i forhold til sundhedstilbud? Hvornår og hvordan kan det gøres?

Vicedirektør dr.med, Hvidovre Hospital, Torben Mogensen lagde ud med at gøre op med sprogbrugen omkring de 'ressourcesvage' patientgrupper, som er omdrejningspunktet i ulighed i sundhed. 

Når det er sagt, så har patienterne med lavest social status et dårligere udgangspunkt, i mødet med sundhedssystemet end andre patienter, mener Torben Mogensen. Det der kendetegner de svage patienter er, at det kræver samarbejde mellem flere fagligheder og sektorer. 

Det drejer sig egentlig ikke om så mange i antal, men de svage patienter fylder meget. Vi skal være villige til at give dem meget, understregede Torben Mogensen og gav afslutningsvist følgende anbefalinger til øget lighed i det behandlende sundhedsvæsen:

  • Brug af pakkeløsninger dvs. planlagte forløb mindsker ulighed i sundhed.
  • Tænk sociale faktorer som risikofaktorer 
  • Bedre kommunikation. Vi skal være gode til at være sikre på, at patienterne forstår hvad vi siger. Sundhedssystemet skal ikke opdrage, men rådgive. 
  • En individuel tilgang til den enkelte patient. 

Workshops med de 5 projekter

Dagen sluttede med workshops, hvor de næsten 200 deltagere kunne høre nærmere om de fem projekter og de konkrete metoder til at øge lighed i sundhed. 
 
Der var stor interesse for projekt sundhedstjek og gennem de to workshoprunder blev omkring 100 deltagere klogere på hvordan sundhedstjek kan sikrer at uopdagede sundhedsproblemmer kommer frem i lyset.
 
Kort om de fem projekter:
 
PROJEKT 1:
Bedre liv med artrose – en folkesygdom med slagside. Afprøvning af et patientuddannelses- og træningsprogram (GLA:D), for borgere med slidgigt i knæ og hofter i Hvidovre Kommune. Programmet er udviklet af forskere
på Syddansk Universitet, og projektet er evalueret af Syddansk universitet. (Gigtforeningen og Hvidovre Kommune).
 
PROJEKT 2:
Udvikling og afprøvning af samarbejdsmodel for sundhedstjek til personer med udviklingshæmning eller sindslidelse i botilbud. (Danske Handicaporganisationer, Københavns Kommune og Region Hovedstaden).
 
PROJEKT 3:
Navigatorprogram for kræftpatienter – en målrettet indsats til forbedring af kræftforløbet for socialt udsatte kræftpatienter (Kræftens Bekæmpelse).
 
PROJEKT 4:
Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare personer med type 2-diabetes. Videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber. (Diabetesforeningen, Region Syddanmark og Steno Diabetescenter, Steno Health Promotion Center).
 
PROJEKT 5:
Multisygdom i det monodiagnostiske sundhedsvæsen. En undersøgelse blandt borgere med multisygdom – om livet med flere samtidige sygdomme og
borgernes navigation i og samarbejde med sundhedsvæsenet. Undersøgelsen er baseret på interview- og deltagerobservation (Danske Patienter og CFK – Folkesygdom og Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland).