Du er her:

Tillykke med dagen: international handicapdag

3. december 2015

Den 3. december fejrer personer med handicap og handicaporganisationer over hele verden, den internationale handicapdag. Dagen bruges til at sætte fokus på initiativer, der forbedrer adgang til samfundet for personer med handicap på forskellige måder. I danmark er der tradition for at uddele handicappriser på dagen.

EU-kommissionen har i flere år markeret den internationale handicapdag ved en konference, der sætter fokus på et bestemt handicappolitisk tema. I år er temaet for konferencen ”Growing together in barrier-free society” og sætter særlig fokus på børn og unge med handicap. I år afholdes konferencen dog meget usædvanligt først den 7. og 8. december.

Danmarks Handicappriser

Mange af landets kommuner markerer dagen ved at uddele den årlige handicappris. Priserne uddeles ofte i samarbejde med DH-afdelinger og kommunens handicapråd. Handicappriserne kan gives til enkeltpersoner, grupper, virksomheder, organisationer og lign., som yder en særlig indsats for borgere med handicap i den givne kommune. Priserne gives på baggrund af indstillinger fra personer, bosat i kommunen. Mange steder bliver uddeling af handicapprisen ledsaget af et festligt arrangement.

Billederne i denne artikel er fra et af arrangementerne, Skagens Kunstmuseer modtog handicap-prisen Omtanken. Prisen gives for den tilgængelighed for handicappede og gangbesværede gæster, der er tænkt ind i renoveringen og nybyggeriet af museet i Skagen.

 

På FN´s Internationale Handicapdag modtog direktør på Skagens Kunstmuseer Lisette Vind Ebbesen prisen Omtanken. Den gives for den tilgængelighed, der er tænkt ind i byggeprojektet. Prisen blev overrakt af formanden for Danske Handicaporganisationer Frederikshavn Aksel Jensen og Irene Hjortshøj, næstformand for Danske Handicaporganisationer Frederikshavn og byrådsmedlem i Frederikshavn Kommune.

Udpluk af arrangementer med link

Der er arrangementer over hele landet. Nedenfor ses et lille udpluk af de arrangementer, som dagen byder på.

Horsens Kommune: Indstil en kandidat til Handicapprisen 2015 

Odense Kommune: Handicappris´15 - indstil en kandidat NU!

Jammerbugt Kommune: Handicapprisen for 2015 - Indstil din kandidat NU!

Københavns Kommune: Årets Handicappris

Høje Taastrup Kommune: Handicaprådet søger kandidater til handicapprisen 2015

Vesthimmerland Kommune: Indstilling til Handicapprisen 2015

Aalborg Kommune: Hvem skal have handicapprisen i 2015

[email protected]