Du er her:

Udbudslov: Laveste fællesnævner styrende for den sociale indsats

16. februar 2015

Et nyt EU direktiv skal virke i Danmark gennem udbudsloven, der forventes fremsat i Folketinget i denne uge. Udbudsloven åbner op for, at alle sociale ydelser af et vist størrelsesbeløb, fremadrettet, vil kunne sendes i udbud. DH frygter, at det vil føre til forringede forhold på handicapområdet. Udbudsloven stiller nemlig ingen krav til kommunerne, når det gælder de kriterier for udbuddet, som kommunen skal opstille.

Med lovforslaget til udbudsloven, bliver det muligt at konkurrenceudsætte en række sociale ydelser, som ikke tidligere har kunnet sendes i udbud. Det drejer sig om den socialpædagogiske støtte, pleje og omsorg, som personer med handicap har brug for og som oftest foregår i borgerens hjem.

Hvilke konsekvenser det helt konkret vil få for personer med handicap, er svært at spå om, siger DHs formand Thorkild Olesen. Det skyldes især den manglende erfaring, der er med udbud i Danmark på eksempelvis botilbudsområdet. Men jeg frygter, at der i nogle kommuner vil opstå et ’race to the bottom’, hvor kommunernes fokus alene vil handle om pris, fremfor indhold og kvalitet,” fortsætter Thorkild Olesen.

Så vidt DH er vidende, har kun en kommune – Holbæk kommune – forsøgt sig med udbud af botilbud på Fællesudbud Sjællands vegne. Udbudsmaterialet gælder udbud af botilbudspladser til personer med autister og domsanbragte udviklingshæmmede over 18 år. I udbuddet vægter incitamentet til udvikling af borgeren kun 30% og personalet 20%, hvorimod økonomi vægter 50%. I materialet til kommunalbestyrelsen lyder det bl.a.

Botilbud er et nyt område at konkurrenceudsætte ved hjælp af udbud. Hverken kommuner eller botilbud har tidligere været vant til konkurrenceudsættelse. Bl.a. derfor har det ikke indenfor de givne rammer været muligt at finde en egnet incitamentsmodel ift. at skabe en sammenhæng mellem pris og borgerens udvikling (fx udbetaling af bonus ved opnåede resultater)."

DH har svært ved at se, hvordan et ensidigt fokus på pris hænger sammen med de forpligtelser, der ligger i serviceloven, om at have fokus på borgernes individuelle behov. Derudover rejser det en række retssikkerhedsmæssige problemer ift. borgeren. Bl.a. er det fuldstændig uklart, hvordan borgerne bliver inddraget i udbudsprocessen, selvom der er tale om en service, der skal ydes i borgerens hjem. 

Jeg mener, at der i udbudslovgivningen bør opstilles minimumskrav for de kriterier som kommunerne opstiller for udbuddene, så det bl.a. sikres, at en leverandør, der vinder et udbud om botilbud, lever op til de kriterier som Socialtilsynene godkender tilbuddene efter,” siger Thorkild Olesen og fortsætter: ”Jeg synes også, at man i Danmark skulle vælge at benytte den frivillige paragraf, hvor kommunerne skal vurdere prisen i sammenhæng med kvaliteten. Det har man i lovforslaget desværre ikke valgt”.

Alt for mange ubesvarede spørgsmål og alt for lidt erfaring på området, præger lovforslaget om udbudsloven og DH kan ikke være andet end bekymret for, hvilke konsekvenser det kan få for hele socialområdet og i særdeleshed for personer med handicap. 

[email protected]