Nyt klagesystem er for dårligt
En længe ventet ændring af klagesystemet på sundhedsområdet indholder desværre reelle forringelser af patienternes retssikkerhed. Hvilket er i modstrid med lovens formål. Lovforslaget vil blandt andet overlade alt for mange afgørelser til jurister.
Gør de det nu ordentligt? Ellers kan det være svært at klage.
Patientklagesystemet har i mange år trængt til et serviceeftersyn. DH har derfor været positivt indstillet overfor den reformproces, der har kørt i det sidste år tid. Regeringen har for nylig fremsat et forslag til ændring af systemet, der indeholder mange forbedringer.
Men der er desværre store mangler i forhold til især patientinddragelse i afgørelserne - og klageadgang. Manglerne betyder reelt en forringelse af patienternes retssikkerhed og er dermed i konflikt med lovforslagets formål.
I dag er det kun muligt at klage over enkeltpersoner i sundhedssystemet, men regeringen foreslår, at der etableres et patientombud. Det vil gøre det muligt også at klage over et hele behandlingsforløbet - inklusive alle de sundhedspersoner, patienten måtte møde på sin vej i forløbet.
Man kan fortsat klage over enkeltpersoner; det sker til det nye Disciplinærnævn.
Patienternes organisationer er repræsenteret i Disciplinærnævnet - men ikke i patientombuddet. Her bliver det alene jurister, der kommer til at afgøre sagerne. DH og de øvrige organisationer mener, at der skal lægmænd med ved bordet.
Dertil kommer, at patienterne ikke kan klage ved Patientombuddet, hvis de først har klaget til Disciplinærnævnet over en bestemt sundhedsperson. Det kan være svært for patienterne at gennemskue, hvor de skal klage, og de risikerer reelt at miste en klagemulighed, hvis de klager det forkerte sted først, mener DH, Danske Patienter og Forbrugerrådet.
Organisationerne har skrevet til Folketingets sundhedsudvalg, hvor vi gør opmærksom på de største knaster i forslaget. Vi har samtidig fortalt pressen om vores utilfredshed, hvilken den 6. maj resulterede i en bred omtale, formidlet via Ritzau.
