Stem til EU-valget (hvis du kan)
Søndag den 7. juni er der valg til Europaparlamentet i de 27 EU-medlemslande og mere end 50 millioner mennesker med handicap har muligheden for at stemme på politikere, kan gøre en forskel i Bruxelles. Eller har de?
Det er langt fra alle valgsteder, der er tilgængelige for mennesker med handicap, og det har fået handicaporganisationernes paraplyorganisation, European Disability Forum (EDF). EDF kæmper for, at de mange millioner mennesker med handicap i EU skal have lige adgang til at deltage i valgkampagner og til at stemme.
EDF har oprettet en hjemmesiden som giver mere information om EU-valget og handicap. Her er det muligt, at finde generel information om valget og mere specifik information om hvert enkelt lands valgdatoer, partier og kandidater.
Hjemmesiden opfordrer mennesker med handicap om at deltage i EU-valget for på den måde at være med til at sikre, handicappedes rettigheder socialt, økonomisk og politisk. På hjemmesiden kan man blive opdateret på de sidste nye tiltag på handicapområdet i forbindelse med valget, læse en analyse af handicapdimensionen i de respektive politiske partiprogrammer og læse det valgmanifest, EDF-organisationerne har vedtaget.
Hjemmesiden giver også om generelle informationer om mennesker med handicap i EU og opfordrer politikere og valgobservatør til at sikre, at alle borgere har adgang til valget.
For at skabe opmærksomhed omkring rettigheden til valg har EDF lavet en kort video, som kan se på EDF's egne hjemmesider og på Youtube.
Video åbner i Youtube.
Se også:
- EDFs hjemmeside om EU-valget
- Kampagnevideoen - med undertekster
- EDFs hjemmeside

