Share |
Forside | Nyheder | Skattereform slår en kile gennem samfundet

Skattereform slår en kile gennem samfundet

Dyb kløft mellem rig og fattig, sådan ser fremtiden ud, hvis regeringens reformer bliver gennemført. Det spår Danske Handicaporganisationer (DH) efter regeringen i dag har fremlagt sin nye skattereform.

”Det er dybt uanstændigt, at også denne reform går ind og rammer de svageste. Man glemmer, at den gulerod, som man vifter med, ikke gælder personer med nedsat funktionsevne. Jobbene er der ikke. Derfor er det varm luft, når man taler om, at det skal kunne betale sig at arbejde”.

Sådan beskriver  DH’s formand Stig Langvad regeringens nye skatterefom i en pressemeddelelse fra DH. Stig Langvad refererer bl.a. til den undersøgelse, som blev foretaget af Oxford Research for DH i april. Undersøgelsen viser, at 7 ud af 10 virksomheder siger nej til at ansætte fleksjobbere i de såkaldte minifleksjob. Derfor er det direkte usandt, når regeringen i oplægget skriver ”Til gengæld forbedres mulighederne for beskæftigelse”. DH finder, at skattereformen blot bidrager til den marginalisering, der er i gang. 

”Der er ingen tvivl om, at det her fører til en deling i et A-, B- og C-hold: Dem, der arbejder, og dem, der er ledige. C-holdet består af de personer, der har nedsat arbejdsevne. Det gør de, fordi der ikke er – eller kommer job til dem”, siger Stig Langvad, og fortsætter: ”Handicappet forsvinder ikke, selvom man får mindre udbetalt i kontanthjælp og førtidspension fremover. Jobbene kommer heller ikke ved at lade overførselsindkomsterne sakke endnu mere bagud i forhold til udviklingen”.

Du kan læse DHs pressemeddelelser her:

Pressemeddelelse