Socialminister fastholder nedskæring af tabt arbejdsfortjeneste
Socialminister Benedikte Kiær vil begrænse antallet af modtagere af tabt arbejdsfortjeneste. På trods af, at tabt arbejdsfortjeneste er en både god og billig ordning for såvel forældre som børn og samfundet som helhed.
Socialminister Benedikte Kiær vil begrænse antallet af modtagere af tabt arbejdsfortjeneste. Foto: Steen Evald
Alligevel vælger socialministeren at holde fast i forslaget om et loft på tabt arbejdsfortjeneste. Loftet vil fremover ramme mange familier, som ikke længere vil se sig i stand til at passe deres barn i hjemmet. En ordning som tidligere konservative socialminister Henriette Kjær ellers mente var en tjeneste for børnene og en besparelse for samfundet.
En hurtig rundspørge til de af DH’s medlemsorganisationer, som har disse familier som målgruppe, viser da også med al tydelighed, at mange af disse familier vil blive tvunget til at benytte alternative ordninger. Ordninger som i menneskelige og økonomiske udgifter langt overstiger de besparelser, som den nuværende konservative socialminister, altså mener vi kan spare ved at indføre loft på tabt arbejdsfortjeneste.
Læs DH's pressemeddelelse: Socialminister Benedikte Kiær fastholder nedskæring af tabt arbejdsfortjeneste
