DSI's årsberetning 2005 Formandens skriftlige beretning DSI's REPRÆSENTANTSKABSMØDE, 28.-29. APRIL 2006 DE SAMVIRKENDE INVALIDEORGANISATIONER Den 20. marts 2006 J.nr. 4459.25 [01.HB.2] /JH Indhold: INDLEDNING 6 NY STRUKTUR 7 NYE VEDTÆGTER 7 NYE AFDELINGER 8 NYE HANDICAPRÅD 9 NYE KURSER FOR TILLIDSREPRÆSENTANTER 10 DE REGIONALE OVERGANGSUDVALG 11 AMTSAFDELINGERNE 12 DET SOCIALPOLITISKE OMRÅDE 14 KOMMUNALREFORM 14 VELFÆRD 16 RETSSIKKERHED 16 BOLIGER TIL MENNESKER MED HANDICAP 17 GRUNDTAKSTMODELLEN 18 FØRTIDSPENSIONSREFORMEN 19 HANDICAPKOMPENSATION 19 DE SOCIALE NÆVN/DEN SOCIALE ANKESTYRELSE 20 PERSONLIG OG PRAKTISK HJÆLP SAMT KLAGERÅD 21 BILER 21 HJÆLPEORDNING 22 SAMARBEJDE MED SOCIALMINISTERIET 22 ARBEJDSGRUPPER 22 KONFERENCER, TEMADAGE, KURSER M.V. 22 DET BESKÆFTIGELSESPOLITISKE OMRÅDE 24 KOMMUNALREFORMEN 24 HANDICAP & JOB - FLEKSJOBBEVISET 25 FLEKSJOB 25 FORSØG MED ANDRE AKTØRER TIL FORMIDLING AF FLEKSJOB 26 ARBEJDSSKADEUDVALGET 26 BESKÆFTIGELSESDIREKTIVET 27 DET NATIONALE REFORMPROGRAM 27 EVALUERING AF HANDICAPSTRATEGIEN 27 TREÅRIGT PROJEKT OM VIRKSOMHEDERNES SOCIALE ENGAGEMENT 28 DET SOCIALE INDEKS 28 LØBENDE DIALOG MED ARBEJDSMARKEDSSTYRELSEN 28 PROJEKT STØTTEPERSON TIL HANDICAPPEDE I ERHVERV 28 PROJEKT IJOBNU.DK 29 KONFERENCE FOR MEDLEMMER AF KOORDINATIONSUDVALG OG REGIONALE ARBEJDSMARKEDSRÅD 30 AFGIVELSE AF HØRINGSSVAR 30 POLITIKPAPIR 31 DSI'S ARBEJDSMARKEDSHÅNDBOG 31 VISIONSPAPIR 31 BESKÆFTIGELSESNYT 32 UDDANNELSESOMRÅDET 33 STRUKTURREFORM 33 VELFÆRD 34 KVIS-PROGRAMMET OG GRUNDSKOLEN 35 VOKSENSPECIALUNDERVISNINGEN 36 VIDEREGÅENDE UDDANNELSER 36 KONFERENCER OG TEMADAGE 37 UDVALGETS ARBEJDE 38 SUNDHEDSPOLITIK 39 STRUKTURREFORMEN 39 REHABILITERING 40 SUNDHEDSVÆSNETS PATIENTKLAGENÆVN 40 PATIENTFORUM 41 PATIENTLÆGEFORUM 41 ARBEJDET I SUNDHEDSPOLITISK UDVALG 42 KONFERENCER M.V. 42 TILGÆNGELIGHED OG HJÆLPEMIDLER 43 DEN FYSISKE TILGÆNGELIGHED 44 STANDARDISERINGSARBEJDET 45 TILGÆNGELIGHED TIL IT OG KOMMUNIKATION 46 TILGÆNGELIGHED TIL PERSONTRANSPORT 47 HJÆLPEMIDLER 48 DSI'S NYE STRUKTUR OG TILGÆNGELIGHEDSOMRÅDET 48 TILGÆNGELIGHEDS- OG HJÆLPEMIDDELPOLITISK UDVALG 48 TVÆRGÅENDE OMRÅDER 50 BØRN OG UNGE (BØRNEGRUPPEN) 50 INFORMATIONSARBEJDET 53 MEDIEOMTALE 53 DSI-NYHEDSBREV 53 HANDIKLIP 53 WWW.HANDICAP.DK 54 WWW.HANDICAPRAAD.DK 55 INTERNATIONAL VIRKSOMHED: NORDEN 56 INTERNATIONAL VIRKSOMHED: EUROPA 57 EDF 57 EU'S FORFATNINGSTRAKTAT 57 EUROPÆISKE AKTIVITETER 58 BRUGERINDDRAGELSE 59 EUROPARÅDET 59 DSI'S EUROPAPOLITISKE KOORDINATIONSGRUPPE 59 INTERNATIONAL VIRKSOMHED: GLOBALT 60 FN-KONVENTION OM HANDICAPPEDES RETTIGHEDER 60 INTERNATIONAL VIRKSOMHED: ULANDSARBEJDET 61 MINI- OG PERSONELPROGRAMMET 61 NETVÆRKS- OG UNDERVISNINGSAKTIVITETER I DANMARK 62 ØVRIGE AKTIVITETER 62 INVALIDEORGANISATIONERNES BRUGERSERVICE 63 PARKERINGSKORTET 63 FALCKORDNINGEN 63 VISITATIONSORDNINGER 64 STOREBÆLT 64 HJEMMESIDEN 64 ORGANISATORISKE FORHOLD 65 KLØVERPRISVEJ 10 B OG 10 D 65 TIPS OG LOTTO 65 DSI'S SEKRETARIAT 66 Indledning 2005 var på alle måder året med de største udfordringer i mange år - og måske også de største resultater. Ikke siden udflytningen af særforsorgen i 1980 har handicapområdet været underkastet større forandringer og større usikkerhed. Ikke i mange år har DSI øvet indflydelse på så mange nye love samt udmøntningen af disse love i form af bekendtgørelser. Velfærdskommissionen er blevet fulgt til dørs. Nye projekter på beskæftigelsesområdet er kommet til. Omfanget af vort ulandsarbejde har aldrig været større. DSI har sat klare fodaftryk på FN's vurdering af Danmarks opfølgning af Børnekonventionen. Vi har deltaget aktivt ved alle møder i FN om en konvention på handicapområdet. Og så lykkedes det endvidere på tre måneder at etablere 97 DSI-afdelinger i 98 nye kommuner. Det har været hæsblæsende, men også spændende. Mange resultater kan vi glædes over i 2005, men selvfølgelig er der områder, hvor vi kunne have ønsket klarere forbedringer. Det er tungt at ændre på sundhedsområdets uvillighed til at styrke brugerinddragelsen. Lige så umiddelbart rigtigt det har været for Folketinget at beslutte lovfæstede handicapråd, lige så utilbøjelige er sundhedsvæsenet og politikerne til at skabe fora, hvor brugerne i sundhedssystemet kan bidrage til en kvalitativ udvikling. Underligt når det på andre områder er så åbenbart, at brugere og fagfolk sammen kan skabe forbedringer. Rammerne for det nye kommunale Danmark blev lagt fast i 2005. Det var slidsomt, det var bekymrende, det var foranderligt - og sådan vil det givet være i mange år frem. Det "indre landkort" over de mange fagområder er i opbrud. Vi ved ikke pr. automatik, hvor opgaver er placeret, hvem der har ansvaret, eller hvordan de løses i den nye virkelighed. Den usikkerhed vil vi skulle arbejde med i en rum tid. Det kan blive tungt, men det kan også give mulighed for ny indflydelse, nye partnere og nye resultater. Vi har efter 2005 nogle positioner, som handicapbevægelsen bør kunne udnytte konstruktivt i de nærmeste år. Lad os fokusere på disse muligheder. Stig Langvad formand Ny struktur Beretningen for 2005 kan kun indledes med følgende konstatering: 97 afdelinger stiftet på 3 måneder. Bag disse 6 små ord gemmer sig imidlertid en kæmpeindsats, som fortjener nogle flere ord, for det er uden sammenligning den største ændring af DSI's struktur, der nogensinde er gennemført. Nye vedtægter Som nævnt i beretningen sidste år var der allerede i 2004 iværksat en proces med henblik på at udarbejde et forslag til en ny decentral struktur i DSI. Forretningsudvalget nedsatte en arbejdsgruppe, der udarbejdede forskellige forslag, som løbende blev drøftet med medlemsorganisationerne og amtsafdelingerne. Denne gode proces resulterede i, at der på årsmødet i april 2005 blev fremsat et endeligt forslag til en ny decentral struktur. Forslaget blev enstemmigt vedtaget af hovedbestyrelsen, hvilket viste sig at være en stor styrke i den efterfølgende proces med at føre beslutningerne ud i livet. På samme hovedbestyrelsesmøde blev det endvidere besluttet, at der skulle afholdes et ekstraordinært hovedbestyrelsesmøde den 13. september 2005. På dette møde skulle der vedtages en vedtægt for de kommende afdelinger, ligesom der skulle foretages nogle konsekvensændringer i DSI's centrale vedtægt. I perioden mellem disse to hovedbestyrelsesmøder fik den ovennævnte arbejdsgruppe en ny opgave, nemlig at udarbejde et forslag til vedtægt for de nye afdelinger. Forslaget blev udsendt før sommerferien. Sideløbende hermed begyndte sekretariatet at forberede den praktiske del af den forestående proces med oprettelse af afdelingerne, herunder udarbejdelse af informationsmaterialer, blanketter osv. Ligesom der også blev kigget på de personalemæssige behov for at kunne gennemføre opgaverne - både med etableringen af afdelingerne og den efterfølgende servicering af disse. Der blev samtidig truffet en beslutning om, at der på de stiftende møder for afdelingerne skulle være en person til stede fra DSI's sekretariat for at sikre, at alle afdelinger fik de samme informationer. Der blev fastansat en organisationskonsulent mere (på deltid), og der blev endvidere blev ansat en "rejsende konsulent" på fuldtid i et halvt år til at bistå organisationskonsulenterne i etableringsprocessen. Begge nyansatte var bosiddende i Jylland for at minimere tiden på landevejene for alle parter. Opgaven med den praktiske planlægning af de stiftende møder for afdelingerne blev uddelegeret til amtsafdelingerne, som hver især fik ansvaret for at planlægge de stiftende møder for de afdelinger, der skulle oprettes i deres respektive amter. Man kunne på forhånd have frygtet, at amtsafdelingerne ikke var særlig motiverede for at løse denne opgave, set i lyset af, at de selv skal nedlægges med udgangen af 2006. Men alle amtsafdelinger tog opgaven meget seriøst, og har virkelig ydet en kæmpeindsats med at forberede DSI til fremtiden. Det fortjener de stor ros og anerkendelse for. På det ekstraordinære hovedbestyrelsesmøde den 13. september 2005 tiltrådte hovedbestyrelsen enstemmigt det udarbejdede forslag til vedtægt for afdelingerne - og justeringerne af den centrale vedtægt (hvilket bl.a. indebar at hovedbestyrelsen ændrede navn til repræsentantskabet). DSI's vedtægter findes på hjemmesiden www.handicap.dk/om_dsi Nye afdelinger Allerede den 14. september 2005 blev det første stiftende møde afholdt i Assens - og derefter gik det ellers slag i slag hele efteråret frem til den 15. december, hvor den sidste af de 97 afdelinger blev stiftet i Mariager Fjord. Kun på Læsø lykkedes det ikke at stifte en selvstændig afdeling, og Læsø dækkes så foreløbig af afdelingen i Frederikshavn. På DSI's hjemmeside og i Nyhedsbrevet har man løbende kunnet følge med i denne spændende proces, herunder trængsler med ikke-fungerende teleslynger, folkedansere - og rullepølsemadder. Det kan konstateres, at ca. 10 af de 97 afdelinger foreløbig er temmelig "skrøbelige" - forstået på den måde, at de kun har mellem 3 og 7 tilsluttede organisationer. Det siger sig selv, at der er brug for, at flere organisationer tilslutter sig de pågældende afdelinger for at disse kan blive bæredygtige. DSI har i den anledning opfordret medlemsorganisationerne til at prøve at finde interesserede tillidsfolk til de respektive afdelinger - vi håber det lykkes. Afdelingerne bruger selv en del kræfter på at finde flere lokale tillidsfolk, som kan være interesserede i at deltage. Mange afdelinger har med held brugt de lokale medier i denne proces, og at dømme efter de tilbagemeldinger vi får, så stiger antallet af tilsluttede organisationer støt og roligt i afdelingerne. De største afdelinger har nu 22-23 tilsluttede organisationer. Det har været glædeligt at konstatere, at der er kommet rigtig mange nye lokale tillidsfolk på banen i de nye afdelinger - folk som ikke tidligere har været aktive i DSI-regi. Her har vi utvivlsomt været hjulpet af, at der som følge af kommunalreformen nu også skal oprettes kommunale handicapråd i alle kommuner - og at det er DSI som udpeger brugerrepræsentanterne hertil. Men samtidig tror vi også det betyder noget, at tingene kommer tættere på borgerne, når det fremover er kommunerne, som får ansvaret for alle opgaver på handicapområdet. Vi håber, at de mange nye folk finder sig godt tilrette i afdelingerne, og at de vil medvirke til at udvikle og styrke DSI's lokale handicappolitiske arbejde - velkommen til jer alle. Cirka 10 af afdelingerne besluttede sig for ikke at have et forretningsudvalg - enten fordi der var meget få organisationer, der tilsluttede sig afdelingen i første omgang, eller fordi man fandt det mest hensigtsmæssigt, at hele afdelingsbestyrelsen tager del i det daglige arbejde. Vi har fra centralt hold anbefalet afdelingerne at vælge et forretningsudvalg, for herved at forpligte nogle flere personer til at løse de praktiske og konkrete opgaver, så det ikke kun hænger på formanden. Vi har da også efterfølgende fået tilbagemeldinger fra nogle af formændene, der nu er blevet mere interesserede i et forretningsudvalg. Så måske ændrer nogle af disse afdelinger deres beslutning på det årsmøde, de hver især skal afholde inden udgangen af 2. kvartal 2006. DSI fik i forbindelse med efterårets satspuljeforhandlinger en bevilling til udvikling af vores nye decentrale system - 1,5 mio. kr. i fire år, samt en engangsbevilling på 400.000 kr. i 2006 til indkøb af IT-udstyr. Der er udarbejdet et tilskudssystem til fordeling af midlerne mellem afdelingerne. Afdelingerne har hver især taget stilling til, om de selv vil stå for økonomistyringen, eller om de ville overlade opgaven til sekretariatet. Afdelingernes hjemmesider findes på www.handicap.dk/lokalt Adresselister findes her: www.handicap.dk/om_dsi/lokal-adresser Nye handicapråd I efteråret 2005 kom Socialministeriets bekendtgørelse om de lovpligtige handicapråd. DSI var til dels blevet hørt, og de nye råd skal etableres allerede den 1. april 2006, så de har mulighed for at blive hørt på handicapområdet i sammenlægningsfasen. Handicaporganisationerne får fra tre til syv repræsentanter i handicaprådene. DSI har med de nye afdelinger fået en platform for indstillinger af DSI-repræsentanter til handicaprådene. Det bliver væsentligt, at DSI's repræsentanter i rådet har et handicappolitisk bagland, og at der bliver holdt formøder forud for rådsmøderne. Den store interesse for etableringen af afdelingerne formodes også at hænge sammen med, at det kommunale niveau bliver indgangen til handicaprådene. I løbet af 2005 indledte DSI et samarbejde med Center for Ligebehandling af Handicappede (CLH) om afholdelse af to dialogmøder om handicapråd - ét i Øst- og ét i Vestdanmark. Her deltog både organisationsrepræsentanter samt lokalpolitikere og embedsmænd. Det gode samarbejde fortsatte med CLH og Kommunernes Landsforening (KL) omkring et fælles inspirationsmateriale til vedtægt og forretningsorden henvendt til såvel kommunerne som DSI's afdelinger. Lige før jul lå dette fælles materiale klar. Allerede på det tidspunkt havde DSI fået flere henvendelser fra kommuner, der ønskede vejledning omkring etablering af rådene, hvilket må siges at være et godt udgangspunkt for det videre samarbejde. SI, CLH og KL startede i 2005 planlægningen af fem regionale kurser for de nye handicapråd, som skal løbe af stablen op til etableringen af de nye råd i april 2006. Nogle kommuner var meget hurtige ude med at indkalde kandidater til handicaprådene, så de nye afdelinger blev kastet ud i opgaven. Det er afdelingens forretningsudvalg (eller i mangel af et sådant - bestyrelsen), der indstiller kandidater til kommunen efter indstilling fra de tilsluttede organisationer. Der var derfor stort behov for information og vejledning om procedurer herfor. Sekretariatet udsendte op mod jul de første materialer om afdelingernes opgaver i forbindelse med etableringen af handicaprådene og samarbejdet med kommunen herom. De første erfaringer med afdelingernes samarbejde med kommunen viste sig også i løbet af 2005. I nogle tilfælde lykkedes det afdelingen at forhandle sig frem til flere pladser i rådet og påvirke kommunen til at placere handicaprådet centralt i kommunens struktur (under borgmesterkontoret) og ikke - som traditionelt - tænke det ind under socialudvalget. Der vil dog godt ind i 2006 fortsat være behov for at støtte afdelingerne i at holde kommunen fast på at følge lovens intentioner og bekendtgørelsens indhold. Nye kurser for tillidsrepræsentanter Udover de kurser som amtsafdelingerne arrangerede (se senere), blev der i 2005 som vanligt fra centralt hold blevet afholdt en række kurser m.v. for tillidsfolk i amtsafdelingerne. Det drejer sig om følgende: * Kursus for koordinationsudvalgsmedlemmer * Kursus for medlemmer af de sociale nævn og den sociale ankestyrelse * Kursus for De regionale udviklingsråd * Kursus for De lokale kontaktpersoner på sundhedsområdet * De regionale udvalg for den vidtgående specialundervisning * De amtslige brugerråd * Dialogseminarer for medlemmerne af de kommunale handicapråd Disse kurser for medlemmer af råd og nævn vil fortsat blive afholdt - men med etableringen af DSI-afdelinger i alle nye kommuner er der opstået et stort behov for en mere generel uddannelse af de mange nye tillidsfolk, som for nogles vedkommende kun har et sparsomt kendskab til DSI. DSI fik derfor i 2005 udarbejdet et kursusmateriale, som indeholder tre moduler: * Modul 1: en generel indføring i DSI * Modul 2: rollen som tillidsrepræsentant * Modul 3: en introduktion til strukturreformen, den kommunale organisering og budgetprocedure. I oktober 2005 blev 15 frivillige undervisere introduceret til kursusmaterialet. Underviserne er DSI-tillidsfolk, som har mange års erfaring fra arbejdet i bl.a. amtsafdelinger, faste udvalg og eksterne poster. DSI-Bornholm søsatte samme måned (oktober) uddannelsen for sine repræsentanter. Omkring 60 tillidsfolk fra stort set alle repræsenterede medlemsorganisationer mødte op en weekend, hvor de blev undervist i alle tre moduler. De regionale overgangsudvalg Som et led i DSIs nye decentrale struktur blev der i 2005 nedsat fem regionale overgangsudvalg. Den endelige konstruktion og det overordnede kommissorium blev vedtaget på hovedbestyrelsesmødet i april 2005. De regionale Overgangsudvalg blev sammensat efter en kombineret indstilling fra amtsafdelinger og medlemsorganisationer. Ved udpegning af de indstillede blev der lagt på, at alle amtsafdelinger var repræsenteret, og at der var tale om en så bred faglig dækning som muligt. Opgaver og fokusområder De regionale overgangsudvalg mødtes i august 2005 til en introduktion/drøftelse af deres arbejdsopgaver. Kommissoriet var bredt formuleret og præget af, at DSI ikke på daværende tidspunkt kendte udfaldet af opgavefordelingen mellem kommune og region. Overgangsudvalgenes opgaver blev defineret som følger * Observatør: Opgaveoverdragelse fra stat/amt til region/kommune. Fælleskommunale aftaler. * Aktør (eksternt) - dvs. handle på DSIs vegne: 2006: Forberedelse af ny struktur (rammerne) 2007: Opgaveudførelsen * Aktør (internt): Kontakt til DSI's repræsentanter i div. råd og nævn Rådgivning til DSI-afdelinger Kontakt til DSI's fagudvalg/konsulenter Kontakt til DSI centralt * Fokusområder: Sundhed, trafik, specialundervisning, hjælpemidler, botilbud, arbejdsmarkedsforhold. Opgaver og fokusområder blev efterfølgende søgt præciseret i et notat. Der har været afholdt tre-fire møder i de fem regionale overgangsudvalg. Arbejdet i Overgangsudvalgene har været særdeles udfordrende. Udvalgene har generelt brugt mange ressourcer på dels at få overblik/viden omkring de faktuelle forhold i forbindelse med opgavefordelingen, dels at håndtere rollen som både observatør og aktør. Som observatør har overgangsudvalgene haft vanskeligt ved dels at komme i kontakt med embedsværk og politikere på det regionale niveau, dels at etablere et naturligt forum i DSI, hvor den indhentede viden kunne videreformidles. Som aktør har overgangsudvalgene indtil videre været præget af, at beslutningerne omkring kommunernes "kan-opgaver" var truffet af kommunerne, inden DSI kom ind i billedet. I flere overgangsudvalg er observatøropgaven søgt etableret gennem henvendelse til Regionsrådene, samt møder med regionsdirektører og andre chefer på regionalt niveau. Aktørrollen vil i nærmeste fremtid kunne manifesteres gennem indflydelse på samarbejdsaftaler på sundhedsområdet og rammeaftaler for alle regionens kommuner på det sociale område. Amtsafdelingerne Den forløbne periode har på mange måder været både anderledes og bemærkelsesværdig for amtsafdelingerne. Som nævnt i indledningen, vedtog DSI's hovedbestyrelse på årsmødet i 2005 et forslag om en ny decentral struktur i DSI som følge af kommunalreformen. Denne beslutning indebar, at amtsafdelingerne i perioden har brugt de fleste ressourcer på at bistå sekretariatet med etablering af de nye afdelinger, og efterfølgende hjælpe med til at klæde afdelingerne på til deres fremtidige virke ved at videreformidle den store viden og de mange erfaringer, amtsafdelingerne har oparbejdet gennem mange år. Der skal lyde stor tak til amtsafdelingerne for deres indsats i denne proces. Sideløbende hermed har amtsafdelingerne varetaget det sædvanlige interessepolitiske arbejde, bl.a. gennem deltagelse i en lang række råd, nævn, udvalg o.l. Også i meget af dette arbejde har kommunalreformen været det altoverskyggende tema. Amtsformandsmøder Der er i lighed med tidligere år afholdt to møder mellem DSI's ledelse og amtsformændene - i henholdsvis april og oktober 2005. Her drøftes aktuelle politiske sager m.v. På begge møder var hovedtemaerne kommunalreformen og DSI's nye decentrale struktur. Endvidere blev der i maj afholdt to regionale møder mellem DSI's ledelse og amtsafdelingernes forretningsudvalg - også om DSI's nye decentrale struktur. Økonomi Amtsafdelingerne har hidtil modtaget tilskud fra DSI centralt efter den tilskudsmodel, der trådte i kraft den 1. januar 2002. I forbindelse med beslutningen om at nedlægge amtsafdelingerne, er der indgået en aftale med hver enkelt amtsafdeling om afviklingen af amtsafdelingens økonomi, herunder deres eventuelle egenkapital, samt behovet for at modtage tilskud fra DSI i 2006. Læs mere: www.handicap.dk/tillidsfolk/ny_struktur www.handicap.dk/lokalt Det socialpolitiske område Kommunalreform Forberedelserne til kommunalreformen fylder fortsat meget i det "socialpolitiske landskab". Både den konkrete udmøntning af den nye servicelov og kommunernes planer om overtagelse af institutioner og tilbud fra amterne har præget perioden. Kommunernes overtagelse af amtslige tilbud På landsplan vil kommunerne overtage 81 % af de amtslige tilbud på social,- socialpsykiatri- og specialundervisningsområdet. Men med store geografiske forskelle. Ingen havde på forhånd forestillet sig, at kommunerne allerede på nuværende tidspunkt havde planer om så massiv overtagelse af "kan-institutionerne". Det vil sige de amtskommunale tilbud på handicapområdet, som regionsrådet har pligt til at overtage, men som beliggenhedskommunen kan overtage. Flere steder er beslutningerne ledsaget af hensigtserklæringer om at videreføre de nuværende institutioner og tilbud uændret i de næste par år. Spørgsmålet er, hvad konsekvenserne af denne opgaveflytning bliver for kvalitet og indhold af de pågældende tilbud og ikke mindst for regionernes mulighed for at videreføre de resterende 20 % af de nuværende amtslige tilbud på et kvalificeret grundlag. I skrivende stund er der ikke et samlet overblik over kommunernes overtagelse af hjælpemiddelcentraler og kommunikationscentre. NoKS-netværket Under alle omstændigheder er det vigtigt at følge og overvåge konsekvenserne af overflytningen af opgaver til kommunerne og af kommunalreformen som helhed. Som led heri har DSI dannet et netværk sammen med andre bruger- og personaleorganisationer med tilknytning til socialområdet - og den specialpædagogiske indsats i kommunale og regionale undervisningstilbud. Navnet er "Netværk om Konsekvenserne af Strukturreformen på social- og uddannelsesområdet" - NoKS. Formålet er blandt andet at udveksle viden og erfaringer i relation til strukturreformen, men også at bidrage med synspunkter til den politiske debat. Netværket holder 2-3 møder om året for alle netværkets deltagende organisationer, men fungerer ellers ved hjælp af arbejdsgrupper og mail-forum via internettet. Netværket har besluttet, at der skal produceres en statusrapport om kommunalreformens konsekvenser i maj/juni 2006. DSI skal bidrage hertil og arbejder aktuelt med at indsamle de nødvendige informationer. VISO Den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation er fortsat ikke på plads, og der hersker fortsat stor usikkerhed om, hvordan VISO skal komme til at fungere i praksis. Ressourcerne til VISO er givet på forhånd og har ikke været et forhandlingsspørgsmål. Grundlæggende er DSI bekymret for dimensioneringen af VISO. I dialogen med Socialministeriet har DSI tilkendegivet kun at kunne udtale sig om de overordnede principper, mens vi har henvist til DSI's medlemsorganisationer med hensyn til konkret viden om rådgivningsmiljøer indenfor de enkelte handicapområder. Socialministeriet udarbejdede i efteråret 2005 forslag til sammensætning af VISO's netværk, der skal bestå af 250 årsværk. Det lykkedes at få materialet i høring blandt DSI's medlemsorganisationer, der hver især udarbejdede grundige og konstruktive tilbagemeldinger. Socialministeriet reagerede ved at invitere DSI og DSI's medlemsorganisationer til møde den 7. februar 2006. Mødet var en stor skuffelse, da Socialministeriet ikke reflekterede på medlemsorganisationernes besvarelser, endsige kommenterede dem, men alene gennemgik i forvejen kendt stof om selve forløbet med VISO. Det kan undre, at Socialministeriet ikke for lang tid siden har prioriteret at gøre brug af den store viden, der er i handicaporganisationerne om bl.a. rådgivningsmiljøer indenfor de enkelte handicapområder. Processen med at få etableret VISO trækker fortsat ud, og det er derfor vanskeligt at forestille sig, at VISO kan fungere fra 1. januar 2007. Samtidig er der risiko for, at de personer, der skal indgå i netværket ikke længere er til rådighed. Det er vanskeligt at danne sig et billede af VISO og sammenhængen mellem de nationale videnscentre, lands- og landsdelsfunktioner, regionale specialrådgivninger, kommunale fællesskaber, kommunale specialmiljøer m.v. Med det skitserede forslag virker VISO meget atomiseret og fragmenteret med en blanding af enkeltstående medarbejdere, netværk og egentlige rådgivningsmiljøer. Det er vanskeligt at forestille sig, hvordan hverdagen kommer til at se ud for den enkelte borger med behov for specialrådgivning eller udredning. DSI har i årets løb gennemført flere temamøder om VISO i samarbejde mellem social- og uddannelsesområdet. Fælles konference for brugerepræsentanter Den 5. november 2005 satte brugerrepræsentanter hinanden stævne for at diskutere, hvordan vi kan bruge de eksisterende udviklingsråd og udvalg til at følge og overvåge udviklingen på det sociale område og i forhold til specialundervisningen i 2006. Brugerrepræsentanterne kom fra De regionale Udvalg vedrørende specialundervisningen (KVIS programmet), De regionale Udviklingsråd (grundtakstmodellen) - primært DSI's repræsentanter - samt DSI's overgangsudvalg. På konferencen, der var velbesøgt, blev det både diskuteret, hvad der skal holdes øje med i udviklingen i 2006, og hvilken rolle de regionale råd og udvalg kan og skal spille. Det var positivt og berigende at mødes på tværs af social- og specialundervisningsområdet. Med kommunalreformen bliver det tværgående arbejde endnu mere nødvendigt i kraft af, at begge områder skal overvåges i de kommende regionale Udviklingsråd. Velfærd Velfærdskommissionen færdiggjorde sit arbejde i december 2005 og sendte sin afsluttende rapport og de 43 konkrete forslag til reformer i høring hos blandt andet DSI. Det førte til et omfattende DSI-høringssvar med bidrag fra flere medlemsorganisationer. Høringsvaret kan findes på hjemmesiden www.handicap.dk/socialpolitik - se i højre spalte for høringssvar om socialpolitik. Generelt gjorde DSI gældende, at det er en væsentlig mangel i Velfærdskommissionens rapport, at der ikke er taget højde for mennesker med særlige behov. Nogle af forslagene er efter DSI's opfattelse i direkte modstrid til den danske handicappolitik om ligestilling, lige muligheder og kompensation. Derfor opfordrede DSI Velfærdskommissionen til at analysere samtlige forslag i forhold til mennesker med handicap. Synspunktet blev endvidere fremhævet ved et kort møde med Velfærdskommissionen den 3. januar 2006, hvor DSI i øvrigt koncentrerede sig om hovedområderne uddannelse, beskæftigelse og brugerbetaling på sundhedsydelser og sociale ydelser. Desværre kan DSI ikke se nogle af disse synspunkter reflekteret i Velfærdskommissionens behandling af møderne med de høringsberettigede organisationer og organisationernes skriftlige høringssvar. Det beklager DSI. Social- og arbejdsmarkedspolitisk udvalg gennemfører den 29. marts 2006 en konference under titlen Velfærd for alle - hvordan bliver fremtiden? - perspektiver for udviklingen indenfor social- og arbejdsmarkedsområdet og konsekvenser for handicappolitikken. Fokus er rettet mod markedsgørelsen i form af bl.a. udliciteringer og privatiseringer på de to områder. Fordele og ulemper i denne udvikling sættes til debat. Retssikkerhed Forbedringer af retssikkerheden på det sociale område har haft en fremtrædende plads i den forløbne periode. I kølvandet på Socialministeriets retssikkerhedsprojekt har en arbejdsgruppe været aktiv i forbindelse med nye DSI-initiativer. I maj måned 2005 afholdt DSI et internt temamøde om retssikkerhed på det sociale område, hvortil der var stor tilslutning. Mødet bidrog med væsentlige og konstruktive bidrag til det videre arbejde. Udgivelsen af pjecen "Kend spillereglerne", var endnu et af initiativerne i denne periode. Pjecen retter sig til medlemmerne i de enkelte handicaporganisationer og giver svar på en lang række spørgsmål i tilknytning til sagsbehandlingen. Pjecerne er gratis og distribueres via medlemsorganisationerne. Endelig gennemførtes med økonomisk støtte fra Socialministeriet en velbesøgt og vellykket konference i Folketingets Landstingssal med bred deltagelse fra bl.a. Ombudsmandsinstitutionen, KL, Socialchefforeningen, Ankestyrelsen, DSI's medlemsorganisationer og udvalg, politiske partier, Socialministeriet, advokater, praktikere m.v. Socialministeren gæstede konferencen med et oplæg. På konferencen fremlagde DSI afslutningsvis ideen om etablering af en bredt sammensat tænketank. Målet med en tænketank er at sætte forskellige ressourcepersoner sammen for at fokusere og gå i dybden på udvalgte problemstillinger indenfor retssikkerheden. Konkret peger DSI også på behovet for en revision af retssikkerhedsloven. Ideen er efterfølgende sendt til socialminister Eva Kjer Hansen, som i skrivende stund ikke har reageret på DSI's henvendelse. Boliger til mennesker med handicap Arbejdet for at normalisere boligområdet for mennesker med handicap er fortsat aktuelt. DSI har i perioden juni til oktober 2005 ringet til samtlige amter og søgt at skabe overblik over omfanget og karakteren af boligbyggeriet i forhold til mennesker med handicap. Undersøgelsen viste, at der er en del byggeaktiviteter, men primært renoveringer, så der er ikke stor boligtilvækst. Undersøgelsen viste også, at der fortsat er lang vej til, at institutionsbegrebet er afskaffet. I praksis byger man fortsat institutionsbyggeri. I gennemsnit bor der 20 mennesker af samme målgruppe i ét boligkompleks med adgang til boligen via et gangareal eller fællesrum uden selvstændig adgang, med store badeværelser uanset behovet herfor, og boliger beregnet til én person. Interessant er det imidlertid, at næsten alle amter giver udtryk for, at de fleste vil kunne bo i en almen bolig med huslejekontrakt og regler, der regulerer det almene boligmarked. Efterhånden bygger de da også boliger efter almen boligloven, da det er økonomisk mest fordelagtigt. Men de bygger ikke almene boliger. På baggrund af undersøgelsen har DSI rettet henvendelse til blandt andet socialminister Eva Kjer Hansen. Håbet er, at undersøgelsen kan danne udgangspunkt for en nødvendig udvikling af fremtidens boliger til mennesker med handicap. Tiden er for alvor inde til at sætte gang i udviklingen for at få institutionsbegrebet afskaffet, ikke bare i ord, men også i handling. Formulering af DSI boligpolitik I et samarbejde mellem DSI's social- og arbejdsmarkedspolitiske udvalg og tilgængeligheds- og hjælpemiddelpolitisk udvalg, er der taget fat på arbejdet med at formulere en boligpolitik. Første del af dette arbejde har bestået i at udarbejde et notat om problemstillinger, anden del af arbejdet har bestået i at udarbejde en kortlægning af eksisterende lovgivning, projekter, initiativer m.v. på boligområdet. Dertil kommer den omtalte undersøgelse af amternes boliger til mennesker med handicap. Tredje del af arbejdet bliver den endelige politikformulering. Grundtakstmodellen DSI tog også aktivt del i den tredje redegørelsesperiode, som forløb i foråret 2005. En del af de bevilgede uddannelsesmidler blev igen anvendt til at ansætte en studentermedhjælper til at bistå DSI og DSI's lokale repræsentanter med gennemlæsning og analyse af redegørelser, samt hjælp til udarbejdelse af høringssvar. I denne periode har DSI gennemgået 130 kommunale redegørelser og afgivet høringssvar i 91. Samlet set var redegørelsesarbejdet i 2005 af en langt dårligere kvalitet end i 2004. Færre kommuner end tidligere har overhovedet udarbejdet en redegørelse. Besvarelserne bestod flere steder alene af afkrydsning af et skema. Der var fortsat store problemer med at overholde høringspligten. I et enkelt amt henviste kommuner og amt - efter aftale i det regionale udvalg - til udviklingen og redegørelserne fra året før! Denne praksis har socialministeren ikke fundet ulovlig, og i samme egn af landet vil man også i år gøre brug af denne metode. Hovedindtrykkene fra gennemlæsningen var, at der på trods af en positiv udvikling af samarbejdet mellem amter og kommuner, fortsat er en oplevelse i kommunerne af et stort administrativt merarbejde, længere sagsbehandlingstid, uenighed i konkrete sager og kvalitetsforringelse. Tilsyneladende med de største problemer på voksenområdet. Nogle af de regionale udviklingsråd har arbejdet konstruktivt og udviklingsorienteret med god dialog og spændende projekter. Som kronen på værket var socialministerens redegørelse til Folketinget også en tam affære. Med kommunalreformen er motivationen for at arbejde engageret i de regionale udviklingsråd nogle steder i landet blevet reduceret væsentligt. "Grundtakstmodellen bliver afskaffet, så hvorfor skal vi fortsat overvåge den?", er et af spørgsmålene. Men forpligtelsen til at udarbejde redegørelser og sende dem i høring hos relevante, lokale brugerorganisationer gælder fortsat. Derfor skal den overholdes. I skrivende stund er den fjerde og sidste redegørelsesperiode i forhold til grundtakstmodellen i gang. Socialministeriet har netop gjort kommunerne opmærksom på forpligtelsen. DSI har skrevet til kommunerne og gjort opmærksom på de nye DSI afdelinger. Igen i år er der afsat ressourcer i form af studentermedhjælp til at bistå DSI's lokale repræsentanter med at analysere og kommentere redegørelserne. Målsætninger Redegørelserne i 2005 viste, at der fortsat er mange kommuner, der ikke har formuleret målsætninger på det sociale område, selvom udviklingen i redegørelserne skal vurderes i forhold til vedtagne målsætninger på området. Som inspiration og bidrag til DSI's lokale repræsentanter arbejde med at foreslå kommunerne at udarbejde målsætninger på det sociale område, udarbejdede DSI en "værktøjskasse", der har været i høring blandt DSI's medlemsorganisationer. På baggrund heraf er materialet ved at blive færdigredigeret, så det snarest kan udsendes og bruges. Konkret har DSI's fokus på dette område, blandt andet i de lokale høringssvar til de kommunale redegørelser, resulteret i, at et regionalt udviklingsråd inviterer kommunerne til temamøde om dette emne. Førtidspensionsreformen Det er fortsat vanskeligt at sige noget entydigt om konsekvenserne af førtidspensionsreformen. I skrivende stund foreligger der ikke samlede statistiske oplysninger for 2005. Men generelt viser det sig, at hvor antallet af nytilkendegivelser af førtidspension er faldet siden midten af 1990´erne er der i de senere år konstateret en stigning. Niveauet i 2004 var således højere end det niveau, der var forudsat i reformen. Ankestyrelsens analyser af førtidspensionsområdet i 2005 viser bl.a., at selvom den arbejdsmarkedsrettede indsats er blevet styrket, er der stadig problemer. Således viser beregninger, at der i hver femte sag ikke iværksættes en arbejdsmarkedsrettet indsats. Til gengæld kan der ikke konstateres en klar sammenhæng mellem de kommuner, hvor de nytilkendte førtidspensionister har deltaget i en arbejdsmarkedsrettet indsats, og de kommuner, der tilkender få førtidspensioner. Handicapkompensation Merudgifter efter servicelovens § 84 er en vigtig del af de handicapkompenserende bestemmelser. Med reglerne om førtidspension fra 1. januar 2003 er mulighederne for handicapkompensation i form af tilskud til forskellige merudgifter samlet i denne bestemmelse. Det er derfor med interesse DSI følger udviklingen på dette område. Konkret viser det sig, at der langt fra anvendes de afsatte økonomiske midler til området. Således var der i finansloven for 2005 budgetteret med samlede offentlige udgifter på 230,3 mio. kr., mens der rent faktisk kun blev anvendt 75,6 mio. kr. Sammenholdt med de meldinger, DSI modtager fra nogle af medlemsorganisationerne, tyder det på, at langt fra alle, der er berettiget til ydelser efter denne bestemmelse, modtager dem. Dette billede understøttes endvidere af Socialministeriets evaluering af funktionsevnemetoden, hvor det bl.a. viser sig, at der er et meget forskelligt ydelsesniveau de enkelte kommuner imellem. Endvidere, at udmålingen af det rigtige kompensationsbehov er meget afhængig af den enkelte borgers indsats. Funktionsevnemetoden har ifølge evalueringen langt fra levet op til de mål, man havde sat sig med den. Der er både behov for større smidighed i sagsbehandlingen og bedre koordinering til det øvrige handicapområde. Der er derfor al mulig grund til at sætte fokus på merudgiftsområdet. Der arbejdes på at gennemføre en høring i Folketingets Landstingssal den 8. maj 2006. I forhold til Socialministeriet har DSI rykket for opfølgningen på B 17 (Folketingsåret 2003/2004), hvorefter ministeriet er forpligtet til at afdække den manglende sammenhæng mellem de handicapkompenserende ydelser. Socialministeriet henviser aktuelt til det vedtagne satspuljeforslag "Nye og nemmere veje", men i skrivende stund er DSI ikke bekendt med konkrete projekter fra Socialministeriet side. Brugerstyret personlig hjælp Brugerstyret personlig hjælp er tæt forbundet med diskussionen om sammenhængen i de handicapkompenserende ydelser og med institutionsbegrebets ophævelse og andre måder at organisere hjælpen på. I efteråret 2005 gennemførte Videnscenter for Inclusion og Eksklusion en konference om "Brugerstyret personlig assistance". Ved den lejlighed var der både inviteret forskere, fagforeningsrepræsentanter, politikere og brugere, heriblandt repræsentanter fra henholdsvis Sverige og Norge, hvor man har gjort sig interessante erfaringer på dette område. De nordiske brugerrepræsentanter stillede sig efterfølgende til rådighed ved et DSI-temamøde om samme emne, hvor forskellige af DSI's medlemsorganisationer var med til at kaste lys over de problemstillinger, der knytter sig til de danske regler og den danske måde at organisere hjælpen på, og identificere udviklingsmuligheder. DSI mener, der er behov for, at de igangsættes et udviklingsarbejde i Danmark, hvori de nordiske erfaringer inddrages. I skrivende stund arbejdes der opfølgning herpå. De sociale nævn/den sociale ankestyrelse Strukturen for de sociale nævn og Ankestyrelsen ændres med kommunalreformen. For det første adskilles klager på hhv. arbejdsmarkeds- og socialområdet, og for det andet etableres der sociale nævn i hver af de fem regioner. Forandringen betyder, at der både bliver sociale nævn og beskæftigelsesankenævn, og at der under Ankestyrelsen etableres et beskæftigelsesudvalg, der behandler sager på arbejdsmarkedsområdet. På DSI's årsmøde for repræsentanter i de sociale nævn og ankestyrelsen i efteråret 2005 var dette et væsentligt tema. En repræsentant fra Socialministeriet gennemgik udkast til bekendtgørelse, som DSI senere har haft lejlighed til at kommentere i et høringssvar. DSI stiller blandt andet spørgsmål ved, at de to typer regionale nævn skal behandle klagesager indenfor samme lovgivning. Det gælder i forhold til lov om social pension, hvor klagesager over tilkendelse skal behandles i beskæftigelsesankenævnene, mens afgørelser om kriterierne efter samme lov om bopælsår skal behandles i de sociale nævn. Endvidere peger DSI på vigtigheden af, at der nedsættes et tilstrækkeligt antal nævn i de enkelte regioner til at løse opgaven forsvarligt, så der ikke sker et skred i retning af endnu flere formandsafgørelser. DSI mener højst der må være 50 % formandsafgørelser. Konkret har DSI skrevet til Indenrigs- og sundhedsministeriet om denne problemstilling og foreslået, at der i samarbejde med bl.a. DSI fastsættes centrale principper for nedsættelse af flere nævn. Personlig og praktisk hjælp samt klageråd Klagerådene fortsætter uændret i den nye struktur på trods af kritik fra DSI af klagerådenes funktion. En undervisningsgruppe under Social- og arbejdsmarkedspolitisk udvalg har i foråret gennemført et kursusforløb for DSI's repræsentanter i klagerådene. Kurserne var organiseret regionalt. Udover at give plads for erfaringsudveksling repræsentanterne imellem var temaerne på kurserne Projekt Fælles Sprog II, klagerådenes funktion og fremtid, praksis i afgørelse om personlig og praktisk hjælp, samt Socialministeriets forsøg med personlige budgetter i udvalgte kommuner. Biler DSI har i perioden haft flere drøftelser med Socialministeriet om blandt andet igangsætning af et udviklingsarbejde med henblik på at forbedre og forenkle reglerne om støtte til køb af bil. Desværre er bestræbelserne endnu ikke udmøntet i konkrete initiativer fra Socialministeriets side. DSI har for ganske nylig rykket Socialministeriet for en tidsplan for arbejdet. Hjælpeordning Hjælpernes ansættelses- og aflønningsvilkår giver fortsat anledning til diskussion, men desværre meget lidt handling. KL og FOA er gået sammen om at udarbejde en standardkontrakt til kommunerne uden DSI's medvirken. Tidligt i forløbet har DSI kritiseret denne fremgangsmåde, da brugernes erfaring som arbejdsgivere derved ikke inddrages. På trods heraf valgte de to parter at fortsætte arbejdet med en standardkontrakt uden DSI's involvering. Indholdsmæssigt har DSI fremført forskellige kritikpunkter. Grundlæggende er problemstillingen, at kommunerne ikke udmåler tilstrækkelig hjælp til, at arbejdsgiverne kan tilbyde ordentlige arbejdsvilkår for hjælperne. Samarbejde med Socialministeriet Både omstruktureringer i Socialministeriet og arbejdet med kommunalreformen har medført, at flere af de igangværende sager om samarbejde med Socialministeriet har ligget stille. DSI tog derfor i efteråret 2005 initiativ til et opsamlingsmøde med Socialministeriet om en lang række temaer. Eksempler på temaer ved denne drøftelse var sammenhængen i de handicapkompenserende ydelser, grundtakstovervågningen, handicapråd, børneområdet, beskyttet beskæftigelse, brugerstyret personlig hjælp, boligbyggeri, retssikkerhed, biler og udlandsbekendtgørelsen. Arbejdsgrupper Social- og arbejdsmarkedspolitisk udvalg har i perioden haft arbejdsgrupper indenfor det sociale område på følgende områder: * førtidspension * grundtakstmodel * undervisningsgruppe - klageråd * retssikkerhed Konferencer, temadage, kurser m.v. * Årsmøde for DSI's repræsentanter i de regionale udviklingsråd (grundtakstmodellen) den 5. februar 2005. * DSI temamøde om VISO 23. februar 2005. * DSI temamøde om VISO den 30. marts med deltagelse af repræsentanter fra hhv. Socialministeriet og Undervisningsministeriet. * Regionale klagerådskurser for DSI's repræsentanter i klagerådene, gennemført i april og maj 2005. * DSI temamøde om retssikkerhed den 9. maj 2005. * DSI temamøde om VISO den 16. august med deltagelse af repræsentanter fra de faglige miljøer. * Fælles konference for brugerrepræsentanter den 5. november 2005 i de regionale udvalg vedrørende specialundervisning og de regionale udviklingsråd vedrørende grundtakstmodellen samt DSI's overgangsudvalg. * Ekstern konference om retssikkerhed i Folketingets Landstingssal den 23. november 2005. * Årsmøde for DSI's repræsentanter i de sociale nævn og den sociale ankestyrelse den 26. november 2005. * DSI temamøde om brugerstyret personlig hjælp den 29. november 2005. Læs mere: www.handicap.dk/socialpolitik Det beskæftigelsespolitiske område Kommunalreformen 2005 startede med, at DSI på det beskæftigelsespolitiske område afgav høringssvar til kommunalreformen (lov om ansvaret for og styringen af den aktive arbejdsmarkedspolitik), hvilket satte punktum for en ressourcekrævende høringsproces. Kommunalreformen har på det beskæftigelsespolitiske område fyldt forholdsvis meget i 2005, og DSI forventer, at det vil være tilfældet helt frem til 1. januar 2007, hvor reformen træder i kraft fuldt ud. I høringsfasen opnåede DSI at få en del indrømmelser bl.a. * To repræsentanter i de lokale beskæftigelsesråd (der i løbet af 2006 afløser de eksisterende koordinationsudvalg). * Kommunalbestyrelsen skal i 2006 - 2009 udarbejde en redegørelse til beskæftigelsesregionerne om kommunens behov for det forventede brug af de revalideringstilbud, som amtskommunerne hidtil har drevet. * Beskæftigelsesregionerne får til opgave at sikre, at jobcentrene kan trække på specialistviden i forhold til personer med handicap. * Der skal være forbindelse mellem beskæftigelsesområdet og VISO. Som noget nyt vil der med virkning fra 1. januar 2007 blive oprettet et særskilt klageorgan, der skal behandle klagesager på arbejdsmarkedet. Der bliver oprettet et Beskæftigelsesankenævn i hver af de fire beskæftigelsesregioner. Her bliver DSI fuldgyldigt medlem. Beskæftigelsesankenævnet skal behandle de arbejdsmarkedssager, som nu behandles i hhv. de regionale arbejdsmarkedsråd, de sociale nævn og Arbejdsmarkedsstyrelsen. Både forsikrede og ikke-forsikrede ledige vil blive omfattet af ankesystemet. Lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet mv. er til DSI's beklagelse med lovvedtagelsen ikke omfattet af beskæftigelsesankenævnet. DSI opnåede derimod bl.a. ikke * at den beskyttede beskæftigelse blev knyttet til jobcentret; den er fortsat forankret i Socialministeriet (DSI arbejder for at den beskyttede beskæftigelse skal tilknyttes jobcentret), * at det sikres, at DSI's tillidsrepræsentanter på alle niveauer får dækket deres udgifter til f.eks. transport og handicapkompensation (tolkebistand og sekretærhjælp til blinde) i forbindelse med arbejde i udvalg og råd. Det er nogle af de områder på beskæftigelsesområdet, hvor DSI i 2006 skal forsøge at opnå forbedringer. Handicap & Job - fleksjobbeviset DSI har i 2005 været involveret i udviklingen af et ressource- og kompensationsbevis til personer med handicap. Det er initiativ nr. 11 i regeringsstrategien "Handicap & Job". DSI har underskrevet en samarbejdserklæring, og har løbende spredt kendskabet til det fysiske fleksjobbevis hos de 32 medlemsorganisationer via Torsdagsposten og på www.ijobnu.dk. Det er Formidlingscenter Vest i Frederikssund, som står for udviklingen af beviset. Den 28. juni 2005 afholdt Formidlingscenter Vest en workshop med deltagelse af fremtidige brugere, ressourcepersoner på området, sagsbehandlere, Jobcenter Marselisborg, Handicapidrættens Videnscenter, Arbejdsmarkedsstyrelsen m.fl. Endnu et møde blev afholdt i samme kreds den 22. november 2005. Projektet forventes afsluttet i sommeren 2006. Som led i aftaleteksten om fleksjobordningen (jf. afsnittet neden for om fleksjob), får personer visiteret til fleksjob ret til at få udarbejdet et fleksjobbevis, der bl.a. har til formål at gøre det lettere for den enkelte fleksjobvisiterede selv at søge sig et arbejde. Fleksjobbeviset skal anskueliggøre overfor arbejdsgiver, hvilke skånebehov den enkelte har. Beviset indeholder også en beskrivelse af, hvad den enkelte kan og ikke kan i forhold til at varetage et job. Fleksjob DSI har i løbet af året benyttet sine forskellige kanaler for at få indflydelse på den varslede justering af fleksjobordningen, hvilket der har været stor politisk fokus på i hele 2005. I foråret barslede arbejdsgruppen om fleksjobordningen (bestående af repræsentanter fra hhv. Finansministeriet, Beskæftigelsesministeriet, Socialministeriet, Økonomi- og Erhvervsministeriet og KL) med rapporten Udviklingen i fleksjobordningen. Rapportens konklusioner har i løbet af 2005 i høj grad sat dagsordenen for den politiske diskussion på fleksjobområdet. DSI tog i eftersommeren kontakt til beskæftigelsesministeren for at diskutere fleksjobområdet og de ændringer, som DSI mente skulle gennemføres for at forbedre ordningen - og hvilke elementer i ordningen, som man skulle søge at bevare. Herunder særligt problemer med visitationspraksis i kommunerne i forhold til fleksjob: Et stadigt stigende antal personer visiteret til fleksjob er arbejdsløse og modtager ledighedsydelse, på trods af at kommunerne har forsyningsforpligtelsen til fleksjob. DSI fik et møde i stand med beskæftigelsesministeren om dette i september 2005. Til denne lejlighed udarbejdede DSI et notat om DSI's holdninger til fleksjobordningen og dens udfordringer (notatet blev udsendt med Torsdagsposten og kan findes på www.handicap.dk/arbejdsmarked). Efter mødet er DSI blevet holdt løbende informeret af Beskæftigelsesministeriet om de politiske forhandlinger i forligskredsen bag førtidspensionsreformen om den politiske udvikling på fleksjobområdet. 12 repræsentanter fra DSI's medlemsorganisationer var den 6. oktober 2005 til møde med Socialistisk Folkeparti i Folketinget. (Socialdemokraterne og Det Radikale Venstre måtte desværre kort forinden melde afbud til mødet). Her fik DSI's repræsentanter mulighed for at komme med de forskellige synspunkter i forhold til fleksjobordningen, herunder hvilke elementer, det er nødvendigt at bevare for fortsat at kunne sikre, at personer med nedsat funktionsevne kan få tilknytning til arbejdsmarkedet. Efterfølgende har DSI og repræsentanterne fra medlemsorganisationerne holdt hinanden løbende orienteret om politiske udmeldinger på området. DSI har også løbende samarbejdet tæt med bl.a. flere af arbejdsmarkedsordførerne samt Center for Ligebehandling af Handicappede om at få fleksjobforhandlingerne "landet" tilfredsstillende set med DSI-briller. I februar måned 2006 blev der indgået et bredt forlig om fleksjobordningen. Forliget indeholder både forringelser (bl.a. loft på det offentliges tilskud), men også forbedringer for den enkelte fleksjobvisiterede (bl.a. ret til valg af anden aktør efter 6 måneders ledighed efter visitation på kommunens regning). Forsøg med andre aktører til formidling af fleksjob Som led i Beskæftigelsesministeriets handleplan om brugen af andre aktører på det beskæftigelsespolitiske område, blev DSI i 2005 medlem af en følgegruppe om Forsøg med formidling af andre aktører til formidling af fleksjob. Formålet med forsøget er bl.a. på baggrund af det stigende antal ledige fleksjobbere at forsøge formidling af fleksjob gennem private aktører for at kunne sammenligne deres indsats med den kommunale indsats - i fire kommuner. De private aktører består dels af aktører, der har specialiseret sig i formidling af jobs til personer med nedsat arbejdsevne og dels mere generelle job- og rekrutteringsfirmaer. Første møde i følgegruppen fandt sted den 23. august 2005. Der er planlagt tre følgegruppemøder i alt i perioden frem til forsøgets udløb 1. januar 2007. Her er det intentionen, at erfaringerne fra forsøget med andre aktører skal kunne bruges i de fremtidige jobcentrene. Arbejdsskadeudvalget I efteråret 2005 blev DSI medlem af Arbejdsskadeudvalget, der har fået til opgave at afhjælpe samspilsproblemer mellem erstatningen for personskade og sociale ydelser samt mellem arbejdsskadesikringsloven og erstatningsansvarsloven. Udvalget skal se på den samlede offentlige og forsikringsfinansierede kompensation ved personskade. Udvalgets forslag skal være udgiftsneutrale. I udvalget varetager DSI de skadeslidtes interesser og synspunkter. DSI forventer, at udvalget først vil barsle med konkrete forslag efter sommerferien 2006. Beskæftigelsesdirektivet Direktivet er med ændringen af lov om ændring af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. trådt i kraft i 2004. I december 2005 afgav DSI høringssvar til vejledning om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet (vejledningen var ved redaktionens afslutning endnu ikke blevet offentliggjort af Beskæftigelsesministeriet). Der er fortsat meget lidt til kendskab til beskæftigelsesdirektivet og forbud mod diskrimination imod personer med handicap på arbejdsmarkedet. For at råde bod på dette planlægger DSI i juni 2006 afholdelse af et rettighedsseminar i samarbejde med Institut for Menneskerettigheder og Center for Ligebehandling af Handicappede, der har beskæftigelsesdirektivet som omdrejningspunkt. Det nationale reformprogram DSI afgav i efteråret 2005 høringssvar til "Danmarks nationale reformprogram", der afløser de "Nationale handlingsplaner for beskæftigelse". Det er programmer/handlingsplaner, som regeringen er forpligtet til at udarbejde og fremsende til EU. Høringssvaret er medtaget som bilag (i forkortet udgave) til Danmarks nationale reformprogram, hvilket er oversat til flere forskellige sprog. Det kan findes på www.handicap.dk/arbejdsmarked. Evaluering af handicapstrategien Socialforskningsinstituttet (SFI) er af Beskæftigelsesministeriet blevet bedt om at evaluere handicapstrategien "Handicap & Job". DSI er repræsenteret i evalueringens følgegruppe, der havde sit første møde i maj 2005. SFI vil, med hjælp fra involverede parter, undersøge, om og hvordan beskæftigelsesstrategien virker. Formålet med evalueringen er at kunne sammenligne resultaterne fra en SFI-undersøgelse fra 2003 med den kommende dataindsamlings resultater. DSI har haft spørgeskemaet, der skal ligge til grund for evalueringen af handicapstrategien, i skriftlig høring i august 2005. DSI afventer med spænding resultaterne af undersøgelsen, for at få svar på, om der er sket en udvikling i beskæftigelsesfrekvensen for personer med handicap eller ej. Udviklingen i den beskyttede beskæftigelse er ikke omfattet af SFI's undersøgelse, men vil derimod blive undersøgt selvstændigt af Socialministeriet. Treårigt projekt om virksomhedernes sociale engagement I november 2005 blev der igangsat et treårigt projekt, hvis formål er at udvikle, afprøve og udbrede konkrete og systematiske metoder i beskæftigelsesindsatsen af personer på kanten af arbejdsmarkedet. Projektets samlede omkostninger vil være omkring 20 millioner kr. Projektet afsluttes ved udgangen af 2008. DSI er repræsenteret i følgegruppen, der afholdt sit første møde i starten af januar 2006. Det sociale indeks Den 21. februar og 24. august blev der afholdt følgegruppemøder om Det Sociale Indeks hos hhv. Arbejdsmarkedsstyrelsen og Pricewaterhouse Coopers. Sidstnævnte overtog sekretariatsfunktionen i foråret 2005 fra Navigent efter en udbudsrunde. På møderne deltog også DA, LO, FTF og Arbejdsmarkedsstyrelsen. Vurderingen er, at kendskabet til det sociale indeks er forholdsvis begrænset, og under 10 virksomheder er certificerede. En stor udfordring er, at sprede kendskabet til værktøjet, Det Sociale Indeks. DSI har gjort opmærksom på det vigtige i tilgængelighed til værktøjet for personer med handicap, samt anbefalet, at der i højere grad bliver lagt vægt på, hvordan personer med handicap integreres på de danske arbejdspladser, for herigennem at øge rummeligheden og virksomhedernes sociale ansvar. Løbende dialog med Arbejdsmarkedsstyrelsen DSI har i 2005 afholdt tre møder med Arbejdsmarkedsstyrelsen. Møderne var bl.a. centreret omkring konkrete beskæftigelsespolitiske initiativer for personer med handicap og ikke mindst organiseringen af handicapindsatsen i det fremtidige beskæftigelsessystem. Projekt støtteperson til handicappede i erhverv Forsøgsprojektet "Projekt støtteperson til handicappede i erhverv" begyndte den 1. maj 2003. Projektets formål er at indsamle erfaringer med at tildele personer med kognitiv og/eller psykisk funktionsnedsættelse en støtteperson på arbejdspladsen. Personer, som hører til projektets målgruppe er bl.a. mennesker med medfødt eller erhvervet hjerneskade, udviklingshæmmede, mennesker med autisme og ADHD. Støttepersonen varetager opgaver som eksempelvis hjælp til planlægning og strukturering af arbejdsdagen, hjælp til hukommelsesproblemer og til de sociale relationer på arbejdspladsen. Det overordnede mål med projektet er at bruge de indsamlede erfaringer til at arbejde for en udvidelse af personkredsen under den nuværende Lov om kompensation til handicappede i erhverv. Som loven er indrettet nu, giver den nemlig ikke mulighed for at mennesker med nedsat kognitiv og/eller psykisk funktionsevne kan få personlig assistance på deres arbejdsplads. Dermed forskelsbehandles denne gruppe i forhold til personer med fysisk funktionsnedsættelse. I november 2005 afleverede Socialt Udviklingscenter deres evalueringsrapport omhandlende projektet. Rapporten er meget positiv i forhold til projektet og anbefaler, at muligheden for at tildele en støtteperson gøres permanent og landsdækkende. Erfaringerne i projektet viser, at en støtteperson er et effektivt redskab til at integrere og fastholde denne gruppe af mennesker på arbejdsmarkedet. Oprindeligt skulle projektet have været afsluttet pr. 1. juli 2005, men i stedet blev projektperioden forlænget med et år og flere midler blev tilført. Begrundelsen for forlængelsen var, at satspuljepartierne ønskede at skabe mulighed for mere tid til udvikling af metoder og erfaringsindsamling. Projektet blev i forbindelse med forlængelsen udvidet med endnu to regioner - hhv. AF-region Nordjylland og AF-region Storkøbenhavn. Ved udgangen af 2005 havde projektet 72 deltagere i de fire regioner: 7 projektdeltagere i AF-region Storkøbenhavn, 28 deltagere i AF-region Frederiksborg, 19 projektdeltagere i AF-region Århus og 18 projektdeltagere i AF-region Nordjylland. I november 2005 forlængede satspuljepartierne projektperioden endnu en gang - denne gang med et halvt år. Projektet er dermed planlagt til at stoppe pr. 31. december 2006. Dog fortsætter projektets informationsaktiviteter frem til juli 2007 med henblik på at sikre forankring af viden om projektets erfaringer i den nye beskæftigelsesstruktur. I begyndelsen af februar 2006 blev "Projekt støtteperson" fremsat som politisk initiativ. Projektet er en del af 15 initiativer fremsat i fællesskab af Beskæftigelsesministeriet og Socialministeriet, som skal forbedre beskæftigelsesmulighederne for mennesker med psykisk funktionsnedsættelse. Det er dermed yderst realistisk, at muligheden for at få bevilget en støtteperson bliver permanent og landsdækkende indenfor den nærmeste fremtid. 2006 vil bl.a. forløbe med at afrunde problemstillinger i projektet, udarbejde redskaber til brug i sagsbehandlingen samt udvikling og implementering af en formidlingsplan. Projekt ijobnu.dk Portalen kom godt fra start i 2005, hvis man kigger på antallet af personer, der lagde deres CV ind i CV-banken. Det gik noget mere trægt med antallet af jobannoncer. Men som året gik, voksede antallet af jobannoncer støt og roligt. Med udgangen af 2005 var antallet af CV'er nået op på 2800, mens jobannoncerne var kommet et godt stykke over de hundrede. Portalen har fra start af været velbesøgt set i forhold til emnet - handicap i job. I slutningen af 2005 skete der dog en markant vækst i besøgstallet, der ligger på 200-250 i dagligt gennemsnit. I 2005 har DSI fokuseret på at informere virksomhederne om de muligheder, der er i ijobnu.dk. DSI har gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt landets 300 største virksomheder. Interessen for undersøgelsen var overvældende. Det resulterede i en meget høj svarprocent på hele 60 procent. Resultaterne blev offentliggjort i et nyhedsbrev, projektet udsender til virksomhederne, suppleret med andre artikler om handicap i job. Nyhedsbrevet sender vi til 300 nye virksomheder og vi har gennemført en ny spørgeskemaundersøgelse. DSI har i 2005 forberedt udviklingen af et elektronisk jobsøgningsværksted for fleksjobbere og førtidspensionister. Jobcenter Marselisborg, Psykologisk Forlag og DSI har sammen stået for udviklingen. Systemet vil blive lanceret i august 2006. DSI har også gjort meget ud af at svare de mange henvendelser, der er kommet gennem ijobnu.dk. Derudover har DSI brugt tid på at vedligeholde og skabe en dynamisk portal, hvor der har været nyheder, rapporter m.m., som de mange besøgende har kunnet læse. Det er også lykkedes DSI med jævne mellemrum at promovere handicappede og ijobnu.dk i pressen. En effekt, der har kunnet måles i antallet af besøgende. Det første år må beskrives som en succes, der lover godt for 2006. Konference for medlemmer af koordinationsudvalg og regionale arbejdsmarkedsråd DSI afholdt d. 11. januar 2005 konferencen "Hvad er målet for vores arbejde og hvilke midler har vi?" for repræsentanter i koordinationsudvalg og regionale arbejdsmarkedsråd. På konferencen deltog omkring 60 DSI-repræsentanter. Jens Hørby Jørgensen, kontorchef Arbejdsmarkedsstyrelsen, holdt oplæg om regeringens handicapstrategi 'Handicap & Job' fra december 2004. Resten af konferencen forløb med arbejde i workshops og minikurser, der var emneopdelt i forhold til deltagernes viden om arbejdet i koordinationsudvalg og de regionale arbejdsmarkedsråd. I hver workshop og minikursus var der oplæg og diskussion, som blev struktureret af en ordstyrer. Konferencens afsluttende tale blev holdt af Ester Larsen, formand for Det Centrale Handicapråd. Afgivelse af høringssvar Gennem Beskæftigelsesrådet har DSI i 2005 haft mulighed for at afgive høringssvar på en lang række lovforslag, bekendtgørelser etc. DSI's høringssvar er løbende sendt ud med Torsdagsposten og kan findes på www.handicap.dk/arbejdsmarked. Til tider har høringsfristerne været så korte, at det ikke har været tidsmæssigt muligt at inddrage medlemsorganisationerne i høringsfasen, hvilket er meget beklageligt. Det er ikke just med til at fremme demokrati og borgerinddragelse i høringsfasen. Det har DSI ved flere lejligheder pointeret overfor Beskæftigelsesrådets sekretariat. Politikpapir Social- og arbejdsmarkedspolitisk udvalg har siden foråret 2005 haft nedsat en arbejdsgruppe, hvis opgave har været at udarbejde et nyt beskæftigelsespolitisk politikpapir, som kan blive brugt af DSI's tillidsrepræsentanter på det beskæftigelsespolitiske område i forbindelse med arbejdet med at fastholde og integrere personer med handicap på arbejdsmarkedet. Arbejdsgruppen har løbende holdt social- og arbejdsmarkedspolitisk udvalg orienteret om sit arbejde med udarbejdelsen af politikpapiret, ligesom udkastet løbende er blevet vendt i udvalget. Politikpapiret blev sendt i høring i medlemsorganisationerne i starten af 2006, og DSI forventer, at politikpapiret kan endeligt vedtages i løbet af foråret. Politikpapiret sendes herefter ud med Torsdagsposten og lægges på hjemmesiden. DSI's arbejdsmarkedshåndbog I august 2005 udkom DSI's arbejdsmarkedshåndbog, der er et beskæftigelsespolitisk redskab til DSI's tillidsrepræsentanter på beskæftigelsesområdet. Håndbogen indeholder bl.a. en gennemgang af de eksisterende støtte- og kompensationsordninger på arbejdsmarkedet for personer med handicap og udviklingen i brugen af disse, barrierer for arbejdsmarkedstilknytningen blandt personer med handicap og holdninger til personer med handicap på arbejdsmarkedet. Hvert afsnit er fulgt af en politikboks med DSI's holdninger samt anbefalinger til, hvad DSI's tillidsrepræsentanter i udvalg og råd kan stille op for at forbedre situationen på arbejdsmarkedet for personer med handicap. DSI's arbejdsmarkedshåndbog er sendt til DSI's tillidsrepræsentanter på det beskæftigelsespolitiske område, er blevet udleveret til de stiftende afdelingsmøder, samt lagt ind på hjemmesiden www.handicap.dk/arbejdsmarked i hhv. en PDF- og en Word-udgave. Visionspapir I 2005 er der blevet udarbejdet et papir med DSI's visioner på beskæftigelsesområdet i det nye beskæftigelsessystem som følge af kommunalreformen bl.a. i forhold til holdninger til varetagelse af handicapindsatsen i jobcentrene, sikring af specialviden på handicapområdet, inddragelsen af hhv. de lokale og regionale beskæftigelsesråd i forhold til beskæftigelsesindsatsen samt tanker om samarbejde mellem niveauerne i systemet. Visionspapiret har både til formål at hjælpe og støtte DSI's tillidsrepræsentanterne i deres arbejde og skal samtidig bruges i formidlingen af DSI's visioner på beskæftigelsesområdet i forhold til eksterne interessenter i arbejdet med at fremme tilknytningen til arbejdsmarkedet blandt personer med handicap. BeskæftigelsesNYT Siden september har DSI's sekretariat månedligt udarbejdet nyhedsbrevet BeskæftigelsesNYT, der er blevet udsendt til DSI's kommunale og regionale repræsentanter på beskæftigelsesområdet. BeskæftigelsesNYT har i 2005 bl.a. orienteret om handicapindsatsen i det nye beskæftigelsessystem, den politiske udvikling på beskæftigelsesområdet (herunder har orienteringer om fleksjobområdet har bl.a. fyldt meget), DSI's to arbejdsmarkedsprojekter, www.ijobnu.dk og Projekt støtteperson til handicappede i erhverv samt korte nyheder om nye undersøgelser, pjecer og projekter med relevans for DSI's tillidsmandsarbejde på beskæftigelsesområdet Konferencen i starten af 2005 for tillidsrepræsentanterne i Nyborg blev ligeledes fulgt op af et nyhedsbrev i marts måned. Desuden har DSI i maj 2005 udsendt et temanummer om den fremtidige beskæftigelsesstruktur set med handicappolitiske øjne til tillidsrepræsentanterne. Alle nyhedsbreve kan findes på hjemmesiden. Læs mere: www.handicap.dk/arbejdsmarked Uddannelsesområdet Strukturreform Kommunalreformen blev vedtaget. De store linier omkring placering af undervisningstilbud fik vi ikke den store indflydelse på, men der er mange af vores ønsker til justeringer, der er blevet gennemført. Hele 2005 har været præget af diskussioner om den ny struktur, og hvordan den overordnede lovgivning skal udfyldes på uddannelsesområdet og helt ned i detaljen på hver enkelt uddannelsesretning. Specialundervisningsområdet er ret udsat, og flere områder er behandlet således, at vi reelt må konkludere, at kommunalreformen er en forringelse. Men resultatet af kommunalreformen er ikke entydigt negativt. Der er en del områder, hvor det bliver kommunernes praksis, der kommer til at vise, om vi får en tiltrængt kvalitets- og serviceforbedring eller ej. Mange af de særlige uddannelsesområder spredes, således at der kommer til at ligge specialundervisningsopgaver i både regionalt og kommunalt regi. Ligeledes flyttes opgaver fra uddannelsessektoren til sundhedssektoren. Opgaver, der hidtil har været defineret som undervisning, vil nu snarere blive anset for at være genoptræning og rehabilitering. Fra DSI's side har vi gjort en indsats for at undgå eller minimere dette igennem hele processen med den mere konkrete udmøntning af reformen. Vi har I 2005 haft et væld af bekendtgørelser og vejledninger til høring, og har været i en stadig dialog med Undervisningsministeriet for at holde politikere og embedsværk fast på, at det for langt de fleste uddannelsesretningers vedkommende var annonceret, at kommunalreformen ikke skulle føre til kvalitative forringelser eller forandringer. En stor del af forslagene til formuleringer i udkastene til bekendtgørelser har bare været konsekvensændringer, således at amter er erstattet med kommuner og regioner. Men på vitale spørgsmål for adskillige medlemsorganisationer - og dermed naturligvis også for DSI - var der foretaget forandringer, der kunne føre til forringelser for borgerne. Særligt på grundskoleområdet er det lykkedes os at rydde de allerværste forslag af vejen. Som eksempel kan nævnes, at bestemmelsen, der fastsætter muligheden for et heldagsskoletilbud i bekendtgørelsen om folkeskolens specialundervisning, var foreslået udgået. Den bibeholdes nu. For det ungdomstilbud, der eksisterer i regi af lov om specialundervisning for voksne gælder det allerede, at tilbuddet er vidt forskelligt fra amt til amt. Nu kommunaliseres tilbuddet, og det kan ikke undgås, at tilbuddet bliver endnu mere forskelligartet. Det er langt fra tilfredsstillende, og vores arbejde for et lovfæstet ungdomstilbud har været intensiveret og vil intensiveres yderligere NoKS - Netværk om Konsekvenserne af Strukturreformen For DSI og en række personaleorganisationer - socialrådgivere, speciallærere, pædagoger m.fl. er det nødvendigt at følge og agere politisk i forbindelse med hele udmøntningen af kommunalreformen. Netværket er derfor etableret ved et møde i september 2005. Foreløbigt er der afholdt to møder og udvekslet viden og debatteret. På sigt er det også hensigten at bidrage med synspunkter i den offentlige debat. Bl.a. udarbejder netværket en statusrapport om kommunalreformen, der efter planen skal være færdig i maj/juni 2006. VISO Under beretningens socialpolitiske afsnit er der en beskrivelse af det mere generelle arbejde med den nationale videns- og specialrådgivningsenhed VISO. I forbindelse med arbejdet omkring VISO har DSI arbejdet for, at uddannelsesområdet skulle være en integreret og synlig del af VISO og med en rimelig dimensionering. Desværre bliver der bare 20 årsværk til specialundervisning i VISOs centrale del, og tilknytning af relativt beskedne ressourcer, der alene kan anvendes til at støtte PPR i den udredning, som PPR ønsker støtte til. Man kan ikke sige, at vi har haft held til at blive hørt omkring VISO. Vi får ikke den struktur og de ressourcer, som DSI mener, der er behov for. DSI har afholdt flere arrangementer om VISO for medlemsorganisationerne. På disse arrangementer har repræsentanter fra Undervisnings- og Socialministerierne og fagpersoner med indgående viden om rådgivning og udredning holdt oplæg om, hvordan VISO skal organiseres og hvilke vidensfelter, der skal indgå i VISO. Fælles konference for brugerrepræsentanter Er beskrevet i det socialpolitiske afsnit. Velfærd Velfærdskommissionens arbejde blev diskuteret i de sidste uger af 2005. DSI spillede ind med kommentarer til kommissionens rapport. Heri betonede vi også hvilken betydning det har, at også mennesker med handicap har gode uddannelsesmuligheder for den fortsatte velfærdsudvikling. Vores synspunkter er ikke afspejlet i kommissionens endelige rapport, men debatten om velfærdssamfundets fremtid er påbegyndt, og vi vil fortsat bidrage med vores synspunkter - som noget væsentligt her, at mennesker med handicap gerne vil bidrage til velfærden, dette kan kun ske, hvis mennesker med handicap har mulighed for at tage uddannelse og efterfølgende kan bidrage på arbejdsmarkedet. KVIS-programmet og grundskolen KVIS-programmet (Kvalitet i specialundervisningen) havde med udgangen af 2004 fungeret i de fire år, der hidtil havde været bevilget. Programmet har haft en bevilling på 10 millioner årligt. DSI har ønsket, at KVIS-programmet blev forlænget. Fra DSI's side har vi bidraget til KVIS-programmet og aktiviteter i forbindelse hermed. Vi har deltaget i diskussioner og konferencer som medarrangører, som indlægsholdere m.m. Hen mod slutningen af 2004 kom der endelig besked om, at KVIS-programmet blev forlænget med et to-årigt KVIS II. Dog for nedsat blus med et budget på blot fire millioner pr. år - altså med en økonomi, der bare kan fastholde de mest skrabede aktiviteter, med mindre kommuner og regioner begynder at bidrage til udviklingen af specialundervisningen, hvad der ikke ville være urimeligt. Som konsekvens af kommunalreformen har også KVIS-programmet undergået forandringer. De regionale udvalg, der har fungeret inden for hvert enkelt amts grænser er blevet transformeret således, at de nu skal fungere inden for de grænser de nye regioner får. Vi har derfor udpeget repræsentanter til de nye regionale udvalg. Vi har sikret kontinuiteten ved at udpege repræsentanter blandt de personer, der allerede repræsenterede DSI i KVIS-regi. De nye udvalgs opgave bliver i hør grad at arbejde for en forankring af KVIS-programmets resultater i de nye kommuner. KVIS-portalen har hidtil været velbesøgt. Det samme har de muligheder, der har været om at lærere og andre fagpersoner enkelt, billigt og uden at være væk fra skolehverdagen har kunnet deltage i efteruddannelsesaktiviteter. Derfor har 2005 også budt på en debat om, hvordan KVIS-portalen kunne videreføres. Flere forskellige modeller har været nævnt. Fra interessenternes side - bl.a. DSI's - har der været peget på den såkaldte "konsortium-model", hvor interessenterne sammen med Undervisningsministeriets og KL's side går ind og bestyrer KVIS-portalen. Konflikten i modellen er, at Undervisningsministeriet og KL gensidigt mener, at det er den anden part, der skal betale for portalen. Undervisningsministeriet mener, at folkeskolen (og portalen) er kommunernes ansvar. Kommunernes Landsforening mener derimod, at dette er en opgave, der ligger ud over, hvad kommunerne er forpligtet til - og at opgaven derfor bør ligge hos ministeriet... Fra DSI's side ønsker vi en kombination, hvor kommunerne anerkender, at de har et ansvar - også økonomisk - for at udvikle skolen, men vi anerkender samtidig, at der er behov for kvalitetsudvikling og forandring på et niveau, der ligger ud over, hvad kommunerne alene kan. Vi har derfor arbejdet for, at såvel KL som Undervisningsministeriet bidrager fagligt og økonomisk. Arbejdet for at få en afklaring kommer til at strække sig ind i 2006. Voksenspecialundervisningen Voksenspecialundervisningen er kommunalreformens stedbarn. Med kommunalreformen blev det vedtaget, at voksenspecialundervisningen skulle kortlægges og at der kunne blive tale om at flytte dele af voksenspecialundervisningen til andre sektorer. Vi protesterede. Voksenspecialundervisningen er de seneste år blevet analyseret flere gange. Det billede, der står tilbage er, at amterne administrerer området meget forskelligt, og at der er stor forskel på de tilbud, der gives i de forskellige amter. Det er ikke mærkeligt. Voksenspecialundervisningen er et lille felt, men der er næppe noget andet uddannelsesfelt, hvor forskellene på brugerne er så stor, og andelen, der modtager et individuelt tilbud, så høj. Desværre valgte Undervisningsministeriet alligevel at bruge et ret stort beløb på at få firmaet Rambøll Management til at foretage en kortlægning. En repræsentant for DSI samt andre af områdets interessenter deltog i en følgegruppe. Gruppen var stærkt kritisk over for arbejdet, og der er desværre ikke kommet nogen ret kvalificeret rapport ud af arbejdet. Alligevel er der foretaget væsentlige forandringer i voksenspecialundervisningen. To felter er mest problematiske. Ifølge udkastet til bekendtgørelse - som i skrivende stund er det eneste, vi kender - så vil det ikke mere være muligt at få undervisning i medfør af lovgivningen om voksenspecialundervisning når man er indlagt på hospital. Det vil blive sundhedssektorens opgave at sikre, at den enkelte patient får de rigtige tilbud. Men i sundhedslovgivningen fremgår det ikke, at man har denne opgave, og fra DSI's side har vi uden held forsøgt at få Undervisningsministeriet og Indenrigsministeriet til at drøfte overflytningen af opgaven. Undervisningsministeriet har desværre blot opgjort, at 30 millioner kroner skal flyttes fra voksenspecialundervisningens budget til sundhedssektoren. Det andet problematiske felt er, at kommunerne nu skal benytte sig af egne og/eller nabokommunernes tilbud. Det betyder, at de ikke (som amterne har været det), er tilbøjelige til at lægge visitationskompetencen ud på uddannelsesinstitutionerne. Man vil ikke overlade den slags til nabokommunen. Mange kommuner planlægger at organisere sig således, at borgeren skal henvises til voksenspecialundervisningen via socialforvaltningen! Fra DSI's side har vi gentagne gange fremhævet disse problemstillinger, men hidtil uden den store succes. Videregående uddannelser Evaluering af SU-ordningen Ordningen med handicaptillæg til SU har nu fungeret i et år. Derfor er ordningen blevet evalueret. Det er SU-styrelsen, der har forestået evalueringen. Fra DSI's side har vi kritiseret evalueringen. Vi mener, at nogle af opgørelserne over antallet af personer, der får afslag på tillægget, skjuler, at der er tale om bestemte handicapgrupper, der kun meget vanskeligt kan opnå tillægget. Evalueringen viste, at ordningen netop har de svagheder, som vi fra DSI's side påpegede som problematiske, allerede da ordningen blev etableret. SU-styrelsen har nedsat et brugerråd, der følger styrelsens administration af den specialpædagogiske støtte ved videregående uddannelser. Fra DSI's side har vi udpeget fire brugerrepræsentanter, der alle er studerende og en organisationsrepræsentant. Foreløbigt ser vi de største problemer i, at der ofte ikke er tilstrækkelig kvalitet i sagsbehandlingen. De fire studerede DSI-repræsentanter er også dem, der repræsenterer DSI i de klagesager i Ankenævnet for uddannelsesstøtten, der behandler klager over manglende tildeling af specialpædagogisk støtte og efter ikrafttræden for den nye SU med handicaptillæg til studerende, der på grund af funktionsnedsættelse ikke kan tage studenterarbejde. Repræsentationen i Ankenævnet og Brugerrådet har givet os en betydelig viden om, hvordan de nye ordninger fungerer, og ikke mindst, hvor der er mangler og problemer. Lovgivningen om specialpædagogisk støtte ved videregående uddannelser skulle have været revideret i denne folketingssamling. Revisionen er udskudt grundet strukturreformen. Allerede nu har vi udpeget nogle problemfelter, som kommer til at spille en rolle i revisionen. Spørgsmålet om tegnsprogstolkning både i Danmark og på korte studieture er i særklasse et konfliktfelt, men også mulighederne for at få specialpædagogisk støtte som ordblind har været i spil. Klageadgang Et positivt træk ved strukturreformen er de forandringer, der sker med klageadgangen og sammensætningen af klagenævnet. Klageadgangen udvides, således at man kan klage direkte til klagenævnet, når der er tale om 12 timers ugentlig specialundervisning eller derover for børns vedkommende. I forhold til voksenspecialundervisningen kan man klage over retlige forhold. Vi mangler fortsat en udtømmende definition af, hvad det dækker, og vi har været i dialog med Undervisningsministeriet omkring dette. I dag har KL, Amtsrådsforeningen og DSI en plads hver - fremover bliver der to pladser til KL og DSI, mens regionerne, der jo får et væsentligt mindre specialundervisningsområde, må deles om en plads. Konferencer og temadage Der har været afholdt en del temadage i samarbejde med det sociale område i DSI med relation til kommunalreformen. Desuden en temadag i relation til videregående uddannelser samt en konference fælles med Undervisningsministeriet. - 23. februar 2005, om VISO - 30. marts 2005, om VISO med indlæg fra Social- og Undervisningsministerierne. - 16. august 2005, om VISO med indlæg fra forskellige fagpersoner om hvilke muligheder og begrænsninger de ser i VISO - 29. august 2005, for DSI's repræsentanter i SU-styrelsens brugerpanel og Ankenævnet for uddannelsesstøtten - 5. november 2005, fælles konference for brugerrepræsentanter i de regionale udvalg vedrørende specialundervisning og de regionale udvalg vedrørende grundtakstmodellen samt DSI's overgangsudvalg - 30. november 2005, konference fælles med Undervisningsministeriet om 25-året for særforsorgens udlægning og et kig ind i "det nye Danmark". Temaet var, hvordan brugerne ser på tilbuddene. Deltagerkredsen var skoleledere og lærere med arbejde inden for specialundervisningsfeltet og handicaporganisationerne. Udvalgets arbejde I perioden har undervisnings- og uddannelsespolitisk udvalg arbejdet indgående med kommunalreformens konsekvenser for uddannelsesområdet. Arbejdet har betydet, at udvalget har haft grundige diskussioner om alle de uddannelsesordninger, der er blevet ændret eller forankret hos en ny myndighed. Diskussionerne har givet input og analyser til de mange høringssvar, der er udarbejdet på området. Udvalget har lagt sidste hånd på politikpapir om grundskolen. Det har været en lang og vanskelig proces at få politikpapiret formuleret og gjort færdigt. Mange formuleringer og nuancer har været oppe. Udvalget har taget fat på en omfattende diskussion af læreruddannelsen. Den diskussion rækker ind i 2006 og skal føre frem til DSI's bud på, hvordan en revision af læreruddannelsen skal se ud. Læs mere: www.handicap.dk/uddannelse Sundhedspolitik 2005 har på sundhedsområdet været et år med store omvæltninger. DSI har haft travlt, med mange nye ting, vi har skullet forholde os til. Vi har med strukturreformen fået et nyt sundhedspolitisk landkort, med større fokus lokalt og nationalt, ligesom DSI's organisation markant har ændret udseende. Strukturreformen Et af kardinalpunkterne vedr. den nye struktur på sundhedsområdet er kommunernes nye rolle. Kommunerne har fået ansvaret for den del af genoptræningen, der ikke foregår i hospitalsregi, den forebyggende og sundhedsfremmende indsats og misbrugsområdet. Dette er alle områder, som er vigtige for DSI's medlemsorganisationer, hvor DSI spiller, og fortsat skal spille, en aktiv rolle. DSI har i 2005 fulgt udviklingen. Vi har afgivet høringssvar på selve Sundhedsloven og vi har afgivet høringssvar på alle de lovforslag, der skal udmønte loven i praksis. DSI gjorde i sit høringssvar til Sundhedsloven klart opmærksom på behovet for en lovfæstet brugerinddragelse, både på kommunalt og regionalt niveau. Dette ønske efterkom politikerne desværre ikke, men det betyder ikke, at handicapvinklen ikke bliver varetaget i den nye struktur på sundhedsområdet. Vi har fået lovfæstede handicapråd, som vil tage spørgsmål op i forhold til sundhedsområdet, når de er relevante for DSI. På det regionale område er der håb om, at man i forbindelse med sundhedskoordinationsudvalgene vil nedsætte underudvalg med patient/brugerrepræsentation. Regionerne har fået til opgave at drive sygehusene, med kommunerne som bestillere af ydelser. Der skal mellem regioner og kommuner indgås sundhedsaftaler, hvor niveauet for sundhedsindsatsen lægges. Sundhedsaftalerne skal vurderes centralt hos Sundhedsstyrelsen, og hér har DSI påpeget overfor Indenrigs- og Sundhedsministeriet, at det vil være hensigtsmæssigt at fremstille en samlet oversigt over sundhedsaftalerne, således at kommunerne kan måle sig med hinanden - og vi i DSI får et særdeles nyttigt redskab i forhold til at kunne dokumentere indsatserne de forskellige steder i landet. I uddannelsesmaterialet til DSI's tillidsmænd i de nye afdelinger er der blevet lagt stor vægt på brugerinddragelse. Det vil for DSI være fordelagtigt at få så stor brugerindflydelse som overhovedet muligt i den nye struktur på sundhedsområdet. Det kan dreje sig om bestyrelsesposter i sundhedscentre, deltagelse i sygehusbrugerråd, sundhedsbrugerråd, underudvalgt i forbindelse med sundhedskoordinationsudvalgene etc. Det er vigtigt, at politikere og embedsmænd bliver opmærksomme på fordelene ved at have brugere med, hvor beslutningerne tages. Rehabilitering Der blev i 2004 gjort store fremskridt i forhold til at få sat rehabiliteringsbegrebet på dagsordenen i sundhedssektoren. DSI har i 2005 fortsat arbejdet med at få indført den definition af rehabilitering i den danske sundhedssektor, som er beskrevet i foreningen Rehabiliteringsforum Danmarks hvidbog om emnet. Gennem medlemskabet af Rehabiliteringsforum Danmark har DSI i 2005 været med til at introducere begrebet rehabilitering i arbejdsgruppen vedr. genoptræning, som Indenrigs- og Sundhedsministeriet har nedsat i kølvandet på strukturreformen. Arbejdsgruppen skal komme med et oplæg til en vejledning, som skal lægge retningslinjerne for genoptræningen fra 1. januar 2007. Et af hovedsigterne med Rehabiliteringsforum Danmarks involvering i arbejdsgruppen er at sikre, at brugerinvolveringen bliver så stor som muligt i forbindelse med genoptræningsindsatsen. Arbejdsgruppens endelige anbefaling forventes at ligge færdig i april 2006. Rehabiliteringsforum Danmark (RIDK) var repræsenteret ved Rehabilitation Internationals generalforsamling i Bahrain i november 2005. DSI's sundhedspolitiske konsulent var den ene af to deltagere. Et vigtigt fokuspunkt i forbindelse med deltagelsen var at få udbredt kendskabet til rehabiliteringsarbejdet i Danmark, samtidig med at få kendskab til, hvordan arbejdet skrider frem i andre lande. RIDK fik etableret mange nyttige kontakter, og fik fortalt, hvordan vi i Danmark har haft held til at få sat rehabilitering på den politiske dagsorden. Der var under generalforsamlingen og den efterfølgende konference stort fokus på menneskerettigheder og det vigtige arbejde hermed, som udføres i FN. RIDK har arbejdet med planerne om at lave et "MTV-projekt", som skulle have til formål at beskrive "den gode rehabilitering". Projektet havde til hensigt at beskrive et godt rehabiliteringsforløb ud fra en MTV (Medicinsk Teknologi Vurdering) indfaldsvinkel, hvor mange forskellige virkninger af en rehabilitering skulle undersøges, f.eks. den patientmæssige, samfundsøkonomiske og teknologiske. Projektet skulle igangsættes af et pilotprojekt, som skulle efterfølges af en pulje til forsøg, hvor interesserede kunne søge midler. MTV-projektet står i øjeblikket stille, og afventer en genoptagelse i RIDK's bestyrelse. Sundhedsvæsnets Patientklagenævn Der har i 2005 været blæst om Sundhedsvæsnets Patientklagenævn (PKN), idet Nævnet har været genstand for en del presseopmærksomhed. Der har siden efteråret været et arbejde i gang blandt DSI's tillidsmænd i PKN og SPU om at formulere DSI's politik på dette område. Det har herunder været nødvendigt at forholde sig til Lægeforeningens og Forbrugerrådets forslag om et to-strenget klagesystem, hvilket DSI vender sig imod. Det er for DSI afgørende, at der er patientrepræsentation i Patientklagenævnet, og det vil derfor være helt uacceptabelt med et decideret "disciplinærnævn", hvor læger skulle behandle klagesager over læger. DSI vil i løbet af foråret 2006 have et papir klar, som redegør for DSI's holdning til PKN. Der har været tale om, at man i forbindelse med en evt. lovændring på området, ville tage stilling til PKN's struktur, og her vil det være formålstjenligt på forhånd at have meldt en stillingtagen ud. Det skal dog bemærkes, at der, ifølge Indenrigs- og Sundhedsministeriet, ikke er aktuelle planer om at ændre på Patientklagenævnets struktur. Patientforum Patientforum består af 10 handicap- og patientorganisationer, som har dannet et samarbejdsorgan med henblik på en endnu skarpere profil på sundhedsområdet. Der er i Patientforum i det forgangne år bl.a. blevet arbejdet med planerne for oprettelsen af et videnscenter, med det formål at opsamle og videreformidle patienterfaringer. Centret var tænkt som et samarbejde mellem Patientforum, Indenrigs- og Sundhedsministeriet, KL, Amtsrådsforeningen og en ekstern samarbejdspartner. Videnscentret skulle, i regi af et universitetsmiljø, opsamle og videreformidle patienterfaringer, til gavn for patienter i hele landet. Der var lagt stor vægt på kommunikationsdelen, således at det blev sikret, at centrets resultater ikke blev inden for en snæver, akademisk kreds. Planerne om centret er imidlertid blevet stillet i bero, da der ikke har været interesse fra kommunernes og ministeriernes side i at deltage. Der har bl.a. været problemer i forhold til, hvor mange repræsentanter de enkelte interessenter skulle have i bestyrelsen. DSI har gennem hele arbejdet insisteret på, at overvægten af stemmerne i en bestyrelse skulle være patienter. Der har ligeledes været kontakter til Amtsrådsforeningen og KL omkring den ny struktur og fordelingen af sundhedsopgaver, ligesom Patientforum har udpeget to medlemmer til kontaktgruppen vedr. lægemiddelforbrug og "compliance" under Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Patientforum har (ligesom Rehabiliteringsforum Danmark) en brugerrepræsentant i Indenrigs- og Sundhedsministeriet, der er nævnt på forrige side. PatientlægeForum PatientlægeForum er et samarbejdsorgan mellem patientforeninger, Forbrugerrådet og Lægeforeningen og har til formål at fremme dialogen mellem parterne. Der har i PatientlægeForum været afholdt 3-4 møder i 2005. Der er blevet arbejdet på en fælles erklæring om vidensdeling i sundhedsvæsnet. Erklæringen ventes færdiggjort i starten af 2006. Arbejdet i sundhedspolitisk udvalg Der har i 2005 været afholdt fem møder i SPU. Strukturreformen har optaget meget plads på dagsordenen og har præget debatten. Ligeledes har der på møderne været emner som: patientrettigheder, generel DSI sundhedspolitik, rehabilitering, substitutionsregler etc. Udvalget har i løbet af året arbejdet med to politikpapirer; ét om patientsikkerhed og ét om sundhedspolitik i den ny struktur. Begge papirer forventes godkendt af forretningsudvalget i starten af 2006. Politikpapiret om sundhedspolitikken i den nye struktur fokuserer på nogle centrale punkter i forhold til den nye virkelighed på sundhedsområdet. Emnerne der fokuseres på er: sundhedsaftaler, sundhedscentre, rehabilitering, specialiseret genoptræning og kvalitet. Sundhedspolitisk Udvalg har valgt at fokusere på overordnede, politikorienterede emner, i stedet for en minutiøs gennemgang af f.eks. indholdet i et sundhedscenter. Med alle de usikkerheder der er i den nye struktur er det i første omgang fornuftigst at forholde sig mere principielt til tingene. Politikpapiret om patientrettigheder behandler en lang række emner, som alle har det til fælles, at de udgør de krav, som DSI mener med rette kan stilles til sundhedsvæsnet. Der bliver i papiret arbejdet med emner som "adgang til behandling", "kvalitet", "vidensdeling", "information og samtykke" etc. Politikpapiret er ligeledes tænkt som en støtte til lokalafdelingerne i deres arbejde med sundhedspolitikken. Konferencer m.v. DSI afholdt i januar 2005 møde for DSI's tillidsrepræsentanter i De Psykiatriske Patientklagenævn i Middelfart. Mødedagene blev brugt til at udveksle praktiske erfaringer, ligesom der var indlæg fra Nævnets sekretariat omkring begrebet "tvang". I august 2005 afholdt DSI's Sundhedspolitiske Udvalg en temadag om sundhedscentre. SPU havde inviteret en række centrale aktører på sundhedsfeltet, bl.a. Kommunernes Landsforening, Lægeforeningen og Københavns Kommune, ligesom der var indlæg fra brugerrepræsentanter. Der var på temadagen stor enighed om, at DSI, i stedet for at fokusere på det rent konkrete indhold af sundhedscentrene, hellere skulle fokusere på DSI's krav til den sundhedspolitik, der skal udføres i kommuner og regioner. Mange af synspunkterne fra temadagen er blevet medtaget i DSI's politikpapir om sundhedspolitik i den nye struktur. Læs mere: www.handicap.dk/sundhedspolitik Tilgængelighed og hjælpemidler 2005 var på området for tilgængelighed og hjælpemidler på mange måder et turbulent år, hvor en lang række temaer, der krævede vidtgående beslutninger i DSI's sekretariat, dukkede op til overfladen. DSI udsendte i 2005 et strategi- og politikpapir for den fysiske tilgængelighed, samtidig med at et tilsvarende strategi- og politikpapir for informations- og kommunikationsteknologi-området (IKT) blev sendt i høring. Begge disse strategier er udslag af et ønske om at få udarbejdet en strategi og politik for hvert af tilgængeligheds- og hjælpemiddelpolitikken hovedområder: Fysisk tilgængelighed, tilgængelighed til informationsteknologi, transportområdet og hjælpemiddelområdet. Det er således lykkedes at få søsat to af disse fire politikker og strategier. Desuden har året været præget af en stor indsats for at få regeringen til at indse, at det er nødvendigt at opretholde og gerne udbygge den public-service funktion med rådgivning, formidling, undervisning og udvikling om tilgængelighed, der hidtil er blevet varetaget af Dansk Center For Tilgængelighed (DCFT). Dette blev umiddelbart aktualiseret af en beslutning hos økonomi- og erhvervsministeren om ikke at videreføre de bevillinger, der var afsat til DCFT. En beslutning, der betød, at Centerets bestyrelse i foråret 2005 vedtog at gå ind i en afvikling af Centeret med udgangen af året. 2005 blev også året, hvor Erhvervs- og Byggestyrelsen besluttede at igangsætte en modernisering af Bygningsreglementet. En modernisering, der blev betegnet som et serviceeftersyn, men faktisk var udtryk for et langt mere gennemgribende ønske om at indføre mere rammebetonede krav, såkaldte funktionskrav. Derfor valgte DSI at gå ind i arbejdet ud fra en mere offensiv holdning. Desuden deltog DSI i en følgegruppe under Erhvervs- og Byggestyrelsen, der udarbejdede kriterier og efterfølgende indstillinger til en tilgængelighedspulje, der støtter initiativer indenfor den fysiske tilgængelighed. Det førte til, at en række tilgængelighedsprojekter fik tildelt støtte i efteråret. En stor del af DSI's arbejdsfelt begynder efterhånden at foregå på internationalt niveau. Især på transportområdet er det på EU-plan udviklingen sker. Men DSI har også deltaget aktivt i udarbejdelsen af en international frivillig standard for tilgængelighed til byggeri. Dette sker ved at deltage i en række møder i den internationale standardiseringsorganisation (ISO) sammen med Dansk Standard (DS). På hjemmebanen i DSI er der tillige sat nye skibe i søen. Det blev i begyndelsen af året besluttet at opdele tilgængelighedsfunktionen i sekretariatet, med henblik på bedre at kunne håndtere den voksende mængde af opgaver på både IKT-området og inden for den fysiske tilgængelighed og hjælpemiddelområdet. Derfor blev der ansat en konsulent til IKT-området. På denne måde skal indsatsen på såvel IKT-området som de øvrige områder på tilgængelighedsområdet kunne forstærkes. Dette gælder især hjælpemiddelområdet, der med en ny kommunalstruktur vil kræve stor opmærksomhed i de kommende år. Endelig har den nye kommunale struktur sat en række overvejelser i gang. Overvejelser, der handler om, hvordan det bedst muligt lader sig gøre at forankre strukturen og tilgængelighedsarbejdet i de nye afdelinger. Den fysiske tilgængelighed Strategi for den fysiske tilgængelighed DSI udsendte i marts 2005 en Strategi for DSI's arbejde med den fysiske tilgængelighed. Baggrunden for at denne politik og strategi blev udarbejdet er, at skønt vi i de seneste år har opnået nogle forbedringer, når det gælder den fysiske tilgængelighed, så mangler der endnu det store gennembrud, før det er sikret, at fremtidige nybyggeri og ombygninger er fuldt tilgængelige for alle. Strategien berører følgende seks hovedtemaer: * lovgivning og regler, * registrering og mærkning, * det lokale arbejde, * andre aktører, * økonomi i forbindelse med etableringen af tilgængelighedsløsninger og * handlingsplan. Strategien blev udarbejdet på baggrund af et møde med de relevante medlemsorganisationer i august 2004 og er siden blevet drøftet og bearbejdet i DSI's tilgængeligheds- og hjælpemiddelpolitiske udvalg, før den blev sendt til høring blandt medlemsorganisationerne og amtsafdelingerne. Strategien blev vedtaget af DSI's forretningsudvalg den 28. februar 2005 og kan findes på hjemmesiden www.handicap.dk/tilgaengelighed - se under "Relevante politikpapirer". Dansk Center For Tilgængelighed Bestyrelsen i Dansk Center For Tilgængelighed besluttede på et bestyrelsesmøde i begyndelsen af 2005 at gå ind i en proces, der til sidst skulle ende med en afvikling af Centeret. Baggrunden for dette skridt var, at der ikke umiddelbart var villighed i Økonomi- og Erhvervsministeriet til at afsætte midler til en fortsættelse af Centeret. DSI gjorde på et møde med økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen i maj 2005 opmærksom på, at DSI så det som meget vigtigt, at der blev fundet en løsning, så de rådgivnings-, formidlings- og udviklingsopgaver inden for områderne byggeri, udearealer, transport og produktdesign, som Centeret har ydet, kunne fortsættes. Efter et kraftigt pres fra DSI blev der efterfølgende indgået en aftale mellem økonomi- og erhvervsministeren og socialministeren om at finde midler i den såkaldte satspulje til en videreførelse af centerets funktioner. Dog enedes man samtidig om at udskille IT-sektionen og udelukkende satse på fysisk tilgængelighed og transport. Som oplæg til forhandlingerne om Satspuljen i efteråret 2005 forhandlede DSI med Erhvervs- og Byggestyrelsen om en model for at videreføre disse aktiviteter. Resultatet blev, at DSI og Statens Byggeforskningsinstitut (SBi) i september afleverede hvert deres bud på en placering af Centerets funktioner hos henholdsvis handicaporganisationerne eller SBi. Midlerne blev afsat af parterne i satspulje-forliget og funktionen er efterfølgende blevet placeret hos SBi. Tilgængelighedspulje DSI indgår i 2005 og 2006 i en følgegruppe, der skal forstå uddelingen af midler i en tilgængelighedspulje, der forvaltes af Erhvervs- og Byggestyrelsen. Puljen, der er på fem mio. kr. over to år, har til formål at fremme tilgængeligheden til det eksisterende byggeri. Den skal bruges til at støtte projekter, der udvikler eksemplariske modeller og metoder for, hvordan man sikrer tilgængeligheden i det eksisterende byggeri. DSI indvilgede i at lade vort tilgængeligheds- og hjælpemiddelpolitiske udvalg stå for indstillinger af de indkomne ansøgninger i første fase, hvilket skete på et møde i juni 2005. Efterfølgende blev der bevilget støtte til fire projekter ud af de 45 indsendte ansøgninger. Modernisering af Bygningsreglementet Med udgangspunkt i regeringsgrundlaget besluttede Erhvervs- og Byggestyrelsen at sætte gang i en proces, der skal resultere i et såkaldt serviceeftersyn af bygningsreglementerne. Resultatet skal være et nyt og opdateret Bygningsreglement, der skal foreligge i begyndelsen af 2007. DSI blev af Erhvervs- og Byggestyrelsen inviteret til at indgå i et samarbejde om moderniseringen af de afsnit, der har relevans for mennesker med handicap. DSI nedsatte en ekspertgruppe med repræsentation fra alle de medlemsorganisationer, der viste interesse for emnet. Gruppen skal vejlede og rådgive DSI, der har den koordinerende rolle i forhold til Erhvervs- og Byggestyrelsen. Denne gruppe skal ikke drøfte politiske spørgsmål i forbindelse med tilgængelighed, men udelukkende stå for faglige input om tilgængelighed. Gruppen afholdt i 2005 to møder, hvor det blev besluttet, at udarbejde et udkast til bygningsreglement med udgangspunkt i Styrelsens oplæg, hvor alle gruppens ændringsforslag samledes. Arbejdet i gruppen fortsætter i 2006 og 2007 - foreløbig indtil et nyt Bygningsreglement foreligger. Standardiseringsarbejdet DSI's engagement i standardiseringsarbejdet vedrørende tilgængelighed har både en national og en international profil. Nationalt deltager vi i et standardiseringsudvalg i regi af Dansk Standard. Dette arbejde har til formål at revidere tilgængelighedsstandarden DS 3028 - Tilgængelighed for Alle. Arbejdet i udvalget har ikke været præget af fremdrift og enighed, hvorfor det ikke - som det var planen - lykkedes at få udsendt en revideret udgave af standarden i høring i løbet af 2005. Den udsendes dog i begyndelsen af 2006. Den anden dimension af DSI's arbejde - nemlig den internationale - har bestået i, at vi har deltaget i en arbejdsgruppe i Den Internationale Standardiserings Organisation (ISO). Gruppen har til formål at udarbejde et udkast til en international frivillig standard for tilgængelighed. Dette er selvsagt et omfattende arbejde, der indebærer mange drøftelser af tilgængelighedsniveauerne, især i forhold til problematikken mellem industrinationerne og den 3. verden. Der er ganske naturligt store interesseforskelle og mange forskellige måder at gennemføre tilgængelighed på i de enkelte lande. Derfor er det en stor bedrift, at der i slutningen af 2005 forelå et udkast, der blev sendt til en første høring blandt ISO's medlemslande. Når svarene herfra er indhentet, færdiggøres standarden og udsendes til egentlig høring. Da vil DSI's medlemsorganisationer også blive hørt. Det første udkast var absolut ikke tilstrækkeligt set med DSI's øjne, men det var en begyndelse. DSI arbejder hårdt for at sikre, at den internationale standard får et niveau, der er acceptabelt for de danske handicaporganisationer. Dette ser indtil videre ud til at skulle lykkes. Tilgængelighed til IT og Kommunikation I det forløbne år er indsatsen på informations- og kommunikationsområdet (IKT) blevet mere og mere omfattende i DSI. Det daglige arbejde med at svare på høringer fylder meget på dette område, og DSI har desuden henvendt sig til en lang række af de relevante aktører for at fremføre synspunkter og lægge op til en dialog om emnet. Den 16. september 2005 arrangerede DSI i samarbejde med Microsoft Danmark en stort anlagt konference om alles adgang til videnssamfundet. Konferencen havde som tema, at alle borgere - også de, der ikke nødvendigvis drives af, eller interesserer sig for nye teknologiske muligheder - skal have mulighed for at kunne anvende offentlig information og de offentlige service tilbud, der tilbydes digitalt. Konferencen havde stor bevågenhed blandt de inviterede repræsentanter for de politiske partier, hvilket efterfølgende har betydet, at der er blevet fremsat en række lovforslag om tilgængelighed til IKT i forbindelse med den nye kommunale struktur. Bedst på Nettet I efteråret 2005 blev der uddelt priser til offentlige hjemmesider i Bedst på Nettet, der er en kvalitetsvurdering af offentlige hjemmesider. Bedst på Nettet har nu fundet sted i fem år, og det har altid været et problem, at man ikke har fokuseret nok på tilgængelighed for mennesker med handicap i forbindelse med uddelingen af priserne. Igen i 2005 blev der uddelt priser til utilgængelige hjemmesider, og det viste sig, at over 90% af de vurderede offentlige hjemmesider var utilgængelige. DSI påpegede dette i et brev til ministeren for videnskab, teknologi og udvikling, der efterfølgende lagde op til et fælles initiativ om at påpege problemet over for kommunerne. Handicap ingen hindring DSI deltog i foråret 2005 i en evaluering af regeringens handlingsplan "Handicap ingen hindring" fra 2002. Handlingsplanen iværksatte en række konkrete initiativer med den fælles målsætning, at handicappede skal have bedre adgang til videnssamfundet. Et af initiativerne var oprettelsen af Kompetencecenteret IT for Alle (KIA). Kompetencecenterets formål har været at arbejde med handlingsplanens nøgleområder - tilgængelig information og tilgængelige offentlige arbejdspladser. Der kan i dag fremvises en række konkrete resultater i form af værktøjer og vejledninger, der skal være med til at gøre det nemmere at indtænke og implementere handicaptilgængelighed, når den digitale forvaltning udvikles. Ved afslutningen af handlingsplanen blev det besluttet at videreføre KIA med det formål at udbrede kendskabet til de eksisterende værktøjer og fremme netværksdannelse og vidensdeling blandt de relevante aktører. Strategi for IKT-området Tilgængeligheds- og Hjælpemiddelpolitisk Udvalg nedsatte i begyndelsen af året en arbejdsgruppe, der skulle forestå arbejdet med at udarbejde en strategi og politik for IKT-området. Papiret, der indeholder målsætninger for alle de områder, der er fokus på vedrørende tilgængelighed til IKT blev sendt til høring blandt medlemsorganisationerne i september 2005. Svarene svar har betydet, at strategi- og politikpapiret skal gennem en grundig revision. Derfor vil den endelige udgave først foreligge i løbet af 2006. Tilgængelighed til persontransport På transportområdet har indsatsen især gået på at deltage i høring af en lang række europæiske initiativer. Der er blevet udarbejdet et sæt rettigheder for flypassagerer med handicap. Der er desuden sket en række tiltag på togområdet. Nationalt har der været stor fokus på en beslutning i Hovedstadens Udviklingsråd om at ændre takstsystemet for handicapkørslen. Taksterne beregnes nu på baggrund af den kørte distance, hvor man tidligere betalte en fast månedlig takst uanset kørt distance. HUR's oprindeligt foreslåede takstsystem blev af handicaporganisationerne beregnet til at betyde meget store forringelser for store dele af brugerne, da lange ture ville blive fordyret i en helt uacceptabel grad. På baggrund af et møde mellem DSI og HUR's ledelse lykkedes det at få ændret betingelserne i ordningen. Efter omstændighederne er DSI tilfredse med resultatet, om end den tidligere ordning var langt bedre for handicaporganisationernes medlemmer. Hjælpemidler DSI har i forbindelse med forhandlingerne om strukturreformen og oprettelsen af VISO aktivt arbejdet for at sikre, at hjælpemiddelområdet sikres en sådan placering i strukturen, at opgaverne kan løftes med det kvalitetsniveau, der er så vigtigt for brugerne. Der er indført regelmæssige koordineringsmøder med Hjælpemiddelinstituttets ledelse, hvor der løbende drøftes, hvordan indsatsen - især i forbindelse med strukturen - kan koordineres. DSI deltager som brugerrepræsentant i Nordisk Udviklingscenter for Handicaphjælpemidler (NUH) i kraft af, at DSI indtil udgangen af 2006 bestrider formandskabet i Nordisk Handicap Råd. DSI's nye struktur og tilgængelighedsområdet Med den nye kommunale struktur har DSI valgt at etablere en afdeling i hver af landets kommuner. Amtsafdelingerne nedlægges, og med dem de amtslige tilgængelighedsudvalg. Nye samarbejdsformer skal etableres. Sekretariatet har på møder med flere af tilgængelighedsudvalgene i amtsafdelingerne drøftet, hvilke muligheder, der er til stede for dels at styrke den lokale tilgængelighedsindsats, og dels sikre de kompetencer på det brede tilgængelighedsfelt, der i dag eksisterer i amtsafdelingerne. Dette har resulteret i en proces, hvor sekretariatet har opstillet en række scenarier og muligheder for at skabe netværk mellem de nye afdelinger. Processen fortsætter i løbet af 2006, hvor en endelig beslutning om en forankring af tilgængelighedsområdet i afdelingerne skal foreligge. Styrkelse af DSI's sekretariat Da især informations- og kommunikationsteknologiområdet (IKT) har vist sig at kræve meget stor opmærksomhed fra handicaporganisationernes side, valgte DSI's ledelse i 2005 at styrke sekretariatet ved at opdele tilgængeligheds- og hjælpemiddelområdet i to stillinger. Der blev ansat en konsulent, der har til opgave, at styrke arbejdet for tilgængelighed til IKT. Denne disposition betyder også, at DSI kan sætte mere fokus på de øvrige elementer i tilgængelighedspolitikken og samtidig styrke indsatsen på hjælpemiddelområdet. Tilgængeligheds- og hjælpemiddelpolitisk udvalg Udvalget har afholdt fem møder i 2005. Udvalget har ikke afholdt temadage eller konferencer i løbet af året. Udvalget har haft nedsat to arbejdsgrupper: En har haft til formål at stå for udarbejdelsen af en IKT-strategi. En anden skulle udarbejde en strategi for persontransportområdet. Derfor blev der i 2005 udsendt et udkast til en strategi for IKT-området til høring blandt medlemsorganisationerne. Det planlægges senere at færdiggøre en strategi for trafikområdet. Herudover har udvalget løbende været involveret i og drøftet samtlige de temaer, der er nævnt ovenfor. Et tema, der dog har været drøftet særligt indgående har været situationen omkring nedlæggelsen af Dansk Center For Tilgængelighed og sammenhængen til tilgængelighedsarbejdet i DSI's nye struktur. Herunder har udvalget udtrykt bekymring for de 16 uddannede tilgængelighedskonsulenters rolle i denne sammenhæng. Men også udfordringen med at sikre, at DSI's brede tilgang til området kan bibeholdes lokalt har været drøftet ivrigt. Desuden har udvalget drøftet internationale temaer indgående. Dette sker i erkendelse af, at man på alle de områder, der er dækket af udvalgets virkefelt, må konstatere, at det internationale og naturligvis især det europæiske arbejde får større og større betydning for udviklingen på tilgængeligheds- og hjælpemiddelområdet i Danmark. Udvalget vil fortsætte disse drøftelser i den kommende tid. Læs mere: www.handicap.dk/tilgaengelighed Tværgående områder Børn og unge (Børnegruppen) Rapport og konference om vilkårene for børn og unge I september 2005 afholdt DSI en velbesøgt konference. Her præsenterede Det Centrale Handicapråd, Børnerådet og DSI hver især sine synspunkter om, hvordan børn, der har handicap, skal have mulighed for at give udtryk for sine synspunkter og have indflydelse på egne forhold og samfundet som helhed. Konferencen og rapporten, der blev præsenteret på konferencen, hvilede på de resultater og erfaringer vi fik, da vi i midten af september 2004 afholdt vi seminar for 15 unge i aldersgruppen 14-18 år. Formålet var at få viden om, hvordan børn og unge med handicap selv ser på samfundet, hvilke ønsker og krav de stiller til tilværelsen, sig selv og omgivelserne. Skal man koge deltagernes budskaber helt ned, så må det blive noget i retning af følgende: - udbred kendskabet til de forskellige handicap - mød os som mennesker - skab tilgængelighed i skoler, gymnasier, biografer m.v., hvor unge færdes - lad os få en uddannelse på lige fod med andre En del af de unge, der havde deltaget i seminaret, var også med til konferencen. De bidrog med synspunkter og overvejelser og var i høj grad med til at løfte konferencens niveau. De sikrede, at de synspunkter, der kom frem om børns og unges deltagelse og indflydelse, fremstod som deres egen og ikke udelukkende i de voksnes fortolkning. En række forskellige folketingspolitikere var også repræsenteret til konferencen. Dette førte til, at vi efter konferencen formulerede et forslag til satspuljeprojekt, der skulle have til formål at styrke deltagelsen for børn og unge med handicap. Desværre var det ikke et af de projekter, der i sidste ende fik midler i satspuljen, men idéen og opbakningen fra politikere ligger klar til at aktivere, når vi igen skal arbejde for bevillinger fra satspuljen. Det er i øvrigt vores opfattelse, at arbejdet for, at børn og unge med handicap får mulighed for at sige deres mening og blive hørt, sætter spor rundt omkring. Vi har til stadighed været underlagt pres for en gentagelse eller videreudvikling af vores børne/unge-seminar. Der er endnu ikke taget stilling til, om vi skal lave et opfølgningsseminar. Afrapportering omkring FN's Børnekonvention Gennem de seneste år har DSI deltaget i en samarbejdsgruppe med andre ikke-statslige organisationer (NGO'er), som er aktive på børneområdet. Det drejer sig blandt andet om Red Barnet, DUI leg og virke, Amnesti International, DUF og mange flere. Organisationernes væsentligste fælles opgave er at arbejde for at udbrede kendskabet til Børnekonventionen og forholde sig til, hvad regering og folketing gør for at sørge for, at Danmark lever op til forpligtelserne via ratificeringen af Børnekonventionen. For første gang i Børnekonventionens historie har NGO-organisationerne i samarbejdet gået sammen om at udarbejde en fælles supplerende rapport til den officielle danske. I dette samarbejde har det været DSI's rolle at sikre, at de problematiske områder i forhold til børn og unge med handicap er kommet på dagsordenen. Den officielle danske rapport er blandt andet kendetegnet ved, at børn og unge med handicap stort set ikke omtales og slet ikke indgår i de almindelige politikområder. Organisationerne i netværket har desuden stået sammen om en fælles kritik af den officielle danske rapport. Rapporten nøjes med at beskrive lovgrundlaget, den forholder sig ikke til den faktiske virkelighed alle de steder, hvor børn med handicap har deres liv. I juni 2005 præsenterede NGO-organisationerne den fælles rapport for FN's Børnekomité i Geneve. Komitéen spurgte grundigt ind til mange forskellige aspekter ved børns liv i Danmark. Herunder en række spørgsmål med relevans for børn med handicap. Blandt spørgsmålene var ventelister til børnepsykiatrisk udredning og behandling, viden om handicap hos lærerne, tilgængelighed til skoler og fritidsaktiviteter, samt kommunernes evne og vilje til at inkludere børn med handicap i deres generelle børnepolitik. Kort efter mødet sendte Børnekomitéen en liste over emner, den gerne ville tage op med den danske regering, til regeringens møde med komitéen i september 2005. På listen var en stribe forhold for børn med handicap. Disse og andre spørgsmål blev diskuteret med den danske regerings repræsentanter, men svarene fra regeringens repræsentanter var så utilfredsstillende, at komiteen i deres skriftlige kommentar opstillede en liste over emner, som regeringen bør arbejde på at forbedre frem til den næste afrapportering til komitéen. På listen er også en række forhold for børn med handicap. De punkter for børn med handicap, som regeringen bliver anbefalet at gøre en indsats på er: - At tage et ansvar for, at børn med handicap bliver en del af kommunernes generelle børnepolitik. - At sikre adgangen til sociale ydelser for børn med handicap. - At sikre, at uddannelsen til lærer har specialpædagogiske elementer i tilstrækkeligt omfang. - At tage initiativ til et arbejde for, at folkeskolerne er fysisk tilgængelige. - At sikre tilstrækkeligt antal pladser på børnepsykiatriske afdelinger, således at børn ikke indlægges på voksenafdelinger. - At sikre mere forskning i ADHD. Fra DSI's side benytter vi disse bemærkninger som et redskab til at give vores argumenter om, at forbedringer er nødvendige ekstra vægt både i samarbejde med de øvrige børneorganisationer og selvstændigt. Mødet med systemet Sidst skal vi nævne, at DSI's arbejde (i den tværfagligt nedsatte Børnegruppe) omkring mødet med systemet - samarbejdet mellem familier med børn med handicap og så myndigheder og institutioner - har ligget noget stille, mens vi har lagt hovedparten af kræfterne i konference og konvention. Vi skal imidlertid nu have fat i dette felt igen - særligt fordi børneområdet i særdeleshed kalder på samarbejde mellem forskellige sektorer og derfor står over for en særligt vanskelig opgave i forbindelse med at få den nye ansvars- og opgavefordeling til at fungere i forbindelse med kommunalreformen. En repræsentant fra Børnegruppen har deltaget med oplæg ved en konference i Reykjavik i november 2005, hvor hovedtemaet var, hvordan der etableres et godt samarbejde mellem myndigheder og familien. Børns klagemuligheder Hen mod slutningen af beretningsperioden har vi taget fat på diskussionen af børns klagemuligheder og vi forventer, at dette vil blive et af de større temaer for Børnegruppens arbejde i det kommende år. Læs mere: www.handicap.dk/projekter/born-unge Informationsarbejdet Medieomtale Medieomtalen af DSI i 2005 handlede i den første halvdel af året om DSI's kommentarer til strukturreformen, mens den i de sidste tre måneder af 2005 helt overvejende handlede om oprettelsen af de nye afdelinger. Vi havde fra centralt hold udarbejdet et forslag til pressemeddelelse, man fra afdelingens side kunne sende ud til de lokale medier - inden afholdelsen af det stiftende møde. Det gjorde rigtig mange afdelinger, og de fik også teksten i aviserne. Nogle afdelinger fik pressedækning af selve mødet, og mange afdelinger fulgte op med efter det stiftende møde at udsende en pressemeddelelse om den nye lokale handicapplatform. Aldrig tidligere har vi set så mange avisklip om DSI. Det var overvældende - og tankevækkende. Vi har tydeligvis med de nye afdelinger fået en helt anderledes adgang til landets lokale medier. Det er godt at vide, hvis vi en gang får brug for bredt at markere DSI's synspunkter. DSI's jobprojekter (ijobnu.dk og Projekt Støtteperson) har udløst en del god presseomtale. DSI-Nyhedsbrev Nyhedsbrevet udkom som planlagt med fire numre i 2005. Med årets udgang forsvandt særaftalen med PostDanmark, der efter portostøtteordningens bortfald enerådigt sætter betingelser og priser for de fleste organisationernes bladdistribution. For at kunne udsende DSI-nyhedsbrev som Magsinpost kræver PostDanmark et oplag på 3.000 pr. nummer. Vi har længe haft et oplag på 2.700, men efter sommerferien ryddede vi med amtsafdelingernes hjælp godt i adressekartoteket - hvilket ikke gjorde lettere at honorere PostDanmarks krav. Men se det var inden, vi oprettede de nye afdelinger. Siden da har vi indført mere end 1.000 nye tillidsfolk i vores adressekartotek - og har i dag over 3.600 abonnenter. Og der kommer stadig flere til. HandiKlip Vi udsender hver morgen pr. e-mail en oversigt over handicaprelaterede artikler fra de store dagblade. Det er gratis for brugerne. Tilmeldingen har siden januar 2005 foregået fra DSI's hjemmeside, hvilket medførte et klart fald i antallet af abonnenter. Det er åbenbart ikke helt nemt for brugerne. Nu er vi dog tilbage på de 800 abonnenter vi havde tidligere, og antallet stiger støt og roligt. Vi havde i 2005 ikke fast bemanding på HandiKlip i weekenderne. Men efter at flere organisationsformænd havde været i avisen, uden at de bagefter kunne finde omtalen i HandiKlip - fordi omtalen havde været bragt en lørdag eller søndag - voksede efterspørgslen så meget, at vi nu har sat flere ressourcer af. De vigtigste klip fra weekenden bliver fremover udsendt mandag formiddag. Det sker, at vi overser en artikel, der ellers omtaler en DSI-organisation eller dennes fokusområder. Det er vi meget kede af. Fortæl os endelig om det, hvis det sker. Organisationerne må meget gerne sende os deres pressemeddelelser. Det gør det nemmere for os at spotte omtalen, når den når avisspalterne. (Men vi omtaler altså først pressemeddelelser, når de har været bragt i aviserne). www.handicap.dk DSI fik sin nye hjemmeside lige efter nytår 2005. Medarbejderne på sekretariatet kan nu alle lægge dokumenter op på www.handicap.dk, og det gør de. Hjemmesidens arkiv rummer således 291 høringssvar - heraf er de 111 udarbejdet i 2005. Dertil kommer alle DSI's notater, rapporter, nyhedsbreve og ministerbreve. Fra sommeren 2005 begyndte vi at lægge strukturen om på hjemmesiden, så den kom til at passe med den nye organisationsstruktur. Lokalafdelingerne, der lå under amtsafdelingernes sider, blev erstattet af 97 afdelingssider, men amstafdelingerne er der skam endnu. Indholdsstyringsprogrammet, vi har fået udviklet til hjemmesiden, gør det muligt for afdelingerne at vedligeholde deres egen hjemmeside - under www.handicap.dk/lokalt. Man skal ikke have forkundskaber i programmering, men kunne begå sig på internettet og i Word. Det var frivilligt for amtsafdelingerne, om de ville benytte deres hjemmeside. Det gjorde ca. halvdelen af dem. Men for de nye afdelinger er det mere eller mindre obligatorisk at arkivere notater, beretninger og referater på deres hjemmeside. 77 afdelinger har indtil nu udpeget en eller flere lokalredaktører, og stadigt flere kommer til. På afdelingernes (og amtsafdelingernes) sider kan man under punktet Tillidsfolk se adresselister på f.eks. bestyrelsen og forretningsudvalget. Det man ser, kommer fra DSI's centrale adressekartotek. Desværre brød denne funktion sammen, da vi skulle til at søsætte de 97 nye afdelingssider. Samtidig blev vores web-server hacket, og vi lavede om på IT-bestykningen, flyttede web-serveren ud af huset. Det var en vinter med mange udfordringer, der ikke blev mindre af, at DSI's IT-mand blev langtidssygemeldt. Afdelingernes adresselister kom først på plads i februar 2006. Som almindelig bruger af hjemmesiden kan man abonnere på såkaldte nyhedsmails, så man kan få at vide, når der er nyt på de tema- eller lokalsider, der har ens interesse. Det fik ikke reklameret nok for i 2005. Vi har beskrevet i Nyhedsbrev 1/06, hvordan man tilmelder sig. Hjemmesiden overholder standarderne for tilgængelighed. 90 procent af siderne får ved test den højeste karakter AAA, mens resten får AA. Det er AA, de fleste sigter efter, når et netsted skal gøres tilgængeligt. Hjemmesiden har et ret stabilt besøgstal, ca. 15-16.000 besøg pr. måned. www.handicapraad.dk Vi skrev i den sidste handlingsplan følgende: "DSI skal - som forberedelse på at kunne servicere medlemmerne i de kommunale handicapråd - producere en hjemmeside, som vi vil stille til rådighed for de lokale råd. De skal selv kunne lægge materiale ud på deres egen side. DSI skal, gerne i et samarbejde med Det Centrale Handicapråd, levere informationer, der kan have fælles interesse for alle rådsmedlemmer og handicappede borgere, og vi vil søge at indsamle og udveksle erfaringer rådene imellem." Vi fik fremstillet www.handicapraad.dk og det underliggende indholdsstyringsprogram, der gør det muligt for lokale redaktører at vedligeholde en side. Men vi havde i planlægningsfasen i 2004 ikke forestillet os, at kommunale handicapråd ville være obligatoriske fra 1. april 2006. Året 2005 blev for mange handicapråd en venteperiode til de kommende tider, hvorfor interessen for at kaste sig ud i hjemmesideredigering var begrænset. Ideen med at udfylde de centrale sider i et samarbejde med Det Centrale Handicap lykkedes heller ikke, da DCH foretrak at oprette deres egen hjemmeside til formålet: www.kommunalehandicapraad.dk. Det er fortsat vores indtryk, at en del af de DSI-repræsentanter, der er på vej ind i de nye handicapråd, gerne vil have deres "egen" hjemmeside med informationer fra DSI samt national og lokal erfaringsudveksling. Vi håber derfor, at www.handicapraad.dk vil få nyt liv i 2006. International virksomhed: Norden Mange møder i nordisk regi handler om... møder i nordisk regi, eller rettere, hvad man burde beskæftige sig med i en nordisk sammenhæng. Dette har desværre også været tilfældet for flere nordiske møder på handicapområdet i 2005. DSI har i 2005 haft formandskabet for HNR - Handicaporganisationernes Nordiske Råd. Et forum hvor paraplyorganisationerne i de nordiske lande og selvstyreområder mødes. Det tager en del tid for både folkevalgte og sekretariat at forberede disse møder, men det handicappolitiske indhold er beskedent. Ofte handler møderne om det, der burde foregå i det andet nordiske organ: Nordisk Handicappolitisk Råd (NHPR). Her mødes repræsentanter for handicaporganisationerne med embedsfolk og politikere fra de nordiske lande. NHPR burde fungere som det hjemlige Centrale Handicapråd. Men al for megen tid går med struktur og organisering af rådets arbejde. De egentlige politiske drøftelser og rådgivning af arbejdet i nordisk regi er en mangelvare. I 2005 har NHPR haft "demokrati for alle" som tema. Tilgængeligheden til de nordiske parlamenter er blevet undersøgt. Resultater og ideer til forbedring blev fremlagt på en konference i København den 2. december 2005. I en dansk sammenhæng har tema og konference næppe sat sig spor. På sigt må DSI overveje relationen mellem tidsforbrug og faktiske resultater af det nordiske arbejde. International virksomhed: Europa DSI har i 2005 ydet en stor og aktiv indsats på EU-området. Vi har medvirket til mange forskellige initiativer på europæisk plan og har været en aktiv medspiller i arbejdet indenfor den europæiske paraply, EDF. DSI har dog været nødt til at neddrosle aktiviteten på det europæiske område i 2005, grundet et intenst fokus på det lokale arbejde i forbindelse med strukturreformen. Til trods for DSI's indsats på det europæiske område mangler der meget i forhold til at få den europæiske dimension til at smitte af på handicappolitikken i Danmark. Denne mangel på inddragelse af den europæiske dimension kan være farlig, når det tages i betragtning, at flere og flere mennesker bliver påvirket af enten EU-beslutninger eller af meget snævre, lokale beslutninger. Det er derfor stadig af største vigtighed, at EU indtænkes i handicappolitikken i en dansk sammenhæng. EDF DSI er fortsat en aktiv høringspart i forhold til The European Disability Forum (Det Europæiske Handicapforum), som er den europæiske paraply på handicapområdet. Vi har i 2005 afgivet høringssvar på en række forskellige områder, bl.a. Europarådets handlingsplan, FN's menneskerettighedsarbejde, EU's strukturfonde og en række spørgsmål indenfor DSI's fagområder. DSI prioriterer disse høringssvar højt. DSI arbejder fortsat for at få en basisfinansiering fra EU til EDF. Det er vigtigt for at sikre kontinuiteten i den fælles europæiske indsats på handicapområdet. Der har også i 2005 i EDF været en intens drøftelse af, hvorvidt og hvordan vi i EU kan og skal have et egentligt handicapdirektiv. Det er DSI's holdning, at der i et europæisk perspektiv nok er brug for et rettighedsdirektiv på handicapområdet, men realiteterne viser, at den sektorbaserede rettighedstankegang slår mere og mere igennem, f.eks. på områder som IT og transport. Det kan derfor ikke udelukkes, at den sektorbaserede rettighedstankegang på sigt vil overhale et handicapdirektiv, i hvert fald for så vidt angår handlingsmodulet. EDF har ligeledes, med dansk støtte, arbejdet med at støtte EU på bistandsområdet. Vi har fået guidelines for anvendelsen af EU's midler på bistandsområdet, og på missioner rundt om i verden - guidelines, der synliggør mennesker med handicap. EDF har påvirket både parlament og kommission, således at de nu har en holdning på området. EU's forfatningstraktat Afstemningen om EU's forfatningstraktat, som var planlagt til den 27. september 2005 blev efter topmødet i juni udskudt på ubestemt tid. DSI har været aktive i forhold til rettighedsarbejdet og havde gennem påvirkning af parlamentarikere fået succes med at få handicapområdet til at stå bedre. Hensynet til handicappede er blevet skrevet ind i traktaten, således at de står ét samlet sted, i stedet for at være spredt rundt om i traktatteksten. Da der er kommet forbedringer på handicapområdet i forbindelse med traktaten, er det nok ikke til gavn for mennesker med handicap, at ratificeringen er blevet udskudt. Europæiske aktiviteter Rettigheder DSI's formand deltog i november 2005 i det engelske formandskabs møde om samarbejde om politikudvikling på handicapområdet. Emnet var FN's standardregel nr. 14. DSI deltog sammen med Arbejdsmarkedsstyrelsen og Beskæftigelsesministeriet og opgaven var at redegøre for samarbejdet mellem myndigheder og handicaporganisationer og om, hvordan dette samarbejde har udviklet sig. Det faldt især de andre lande svært at begribe den danske konsensustilgang til tingene, altså den danske samarbejdsmodel. Mødet var en god anledning til at få denne viden ud. Handicaprettighedstræningsprogram DSI er partner i det græsk-ledede projekt "Activists and Advocates: Disability rights training programme". Projektet har fokus på rettigheder og sigter på at træne handicaprådgivere i rettighedslovgivning. I 2005 er der bl.a. blevet arbejdet på det danske EDF-seminar, som afholdes 9.-10. juni 2006 vedr. beskæftigelse og erhverv. Det er vigtigt for DSI at udbrede kendskabet til det bagvedliggende direktiv og få en debat i gang, også i blandt arbejdsmarkedets parter, forskningsmiljøer og juridiske miljøer. Der skal oplyses således, at det bliver handlingsorienteret og at der sker en bevidstgørelse omkring direktivet og dets muligheder. EU's strukturfonde I forhold socialfondsmidlerne har det i 2005 været vigtigt at sikre, at midlerne er tilgængelige for medlemsorganisationerne og at beregningsgrundlagene ikke er til ugunst for handicaporganisationerne. Ligeledes har det været vigtigt at sikre, at der er krav til IT og fysisk tilgængelighed i forbindelse med de projekter der bliver givet penge til. Studiebesøg DSI havde, med støtte fra de socialdemokratiske parlamentsmedlemmer, i 2005 arrangeret et besøg i Bruxelles for at se nærmere på EU og mødes med relevante interessenter. Desværre viste det sig for kompliceret at samle en flok med så divergerende interesser, så i stedet forsøges med bilaterale besøg på de relevante konsulentområder i DSI. Brugerinddragelse DSI har i 2005 fortsat vore bestræbelser på at få sæde i EU's Økonomiske og Sociale Udvalg. Danmark har 9 organisationspladser, som traditionelt fordeles med tre til arbejdsgiverne, tre til arbejdstagerne og tre til andre interesser. DSI finder det naturligt, om vi fik en af de disse pladser. Men desværre synes man i stedet at vil give arbejdsmarkedets parter fire pladser til hver side, og tildele den sidste plads til Forbrugerrådet. En for DSI helt uacceptabel løsning. DSI har fra Beskæftigelsesministeren fået en positiv tilkendegivelse, hvori han ikke udelukker en plads til DSI. Europarådet Arbejdet med at få ratificeret Europarådets socialpagt fortsætter i 2006, og DSI vil følge udviklingen på dette område og tage det op med relevante parter med mellemrum. Det er fortsat uklart, hvad der forhindrer regeringen i at ratificere. DSI's europapolitiske koordinationsgruppe Gruppen blev nedsat i 2004 med det formål at skabe en større intern koordinering og sammenhæng i tilgangen til det europæiske arbejde i DSI. Gruppen blev i 2005 nedlagt efter at have fungeret i kort tid. Der kunne desværre ikke rekrutteres medlemmer til koordinationsgruppen fra flere af DSI's udvalg. Læs mere: www.handicap.dk/international/europa International virksomhed: Globalt FN-konvention om handicappedes rettigheder FN's Generalforsamling vedtog i efteråret 2001 på Mexicos initiativ at nedsætte et Ad Hoc Udvalg, som skulle undersøge mulighederne for at udarbejde en konvention om handicappedes rettigheder, således at mennesker med handicap kan nyde fuld beskyttelse og respekt for alle menneskerettigheder på lige fod med andre. I løbet af 2002 opnåedes der tilslutning hertil, og Ad Hoc Udvalget blev ved FN's Generalforsamling sidst på året bemyndiget til at gå i gang med forhandlingerne. I januar 2003 udarbejdede en arbejdsgruppe et arbejdsdokument med en række tekstforslag, som herefter har dannet grundlag for forhandlingerne. Ad Hoc Udvalget er åbent for alle FN's ca. 190 medlemslande samt tilmeldte ikke-statslige organisationer (NGO'er) og navnlig DPO'er (Disabled Peoples Organizations). Det er derfor en meget stor forsamling på op til ca. 500 deltagere, bestående af regeringsdelegationer fra ca. 130 lande og nu ca. 70 handicaporganisationer (DPO'er) og ca. 15 andre NGO'er. Der har været afholdt to årlige samlinger i 2003 til og med 2005, i alt 6, og én tre ugers samling i januar 2006. Arbejdet er nu så langt fremme, at vi med formandens ord kan sige, at vi ikke længere blot har en række arbejdsdokumenter, men et udkast til en konvention. De vigtigste udestående spørgsmål drejer sig om nogle definitioner bl.a. af begrebet handicap, legal capacity (rets- og handleevne), tvangsanvendelse, internationalt samarbejde samt monitorering (overvågning og gennemførelse). Konventionen giver ingen nye rettigheder, men tydeliggør, at alle menneskerettigheder også gælder for mennesker med handicap. Konventionen vil med vedtagelse af de rette nationale og internationale gennemførelsesforanstaltninger også kunne gøre dem effektive i praksis. Konventionsforhandlingerne ventes afsluttet i januar 2007. Når teksten er færdig, skal den vedtages af FN's Generalforsamling, underskrives af de enkelte landes udenrigsministre eller ambassadører - og derefter ratificeres (vedtages) i hvert enkelt lands parlament. Når det er sket af det antal lande, som aftales (antagelig 25 - 30), vil konventionen træde i kraft, formentlig i 2009. Der henvises i øvrigt til de rapporter, som er udarbejdet vedr. hver enkelt samling. Læs mere: www.handicap.dk/international/fn International virksomhed: Ulandsarbejdet Mini- og personelprogrammet DSI har i 2005 arbejdet på at tilrettelægge og styrke den 3. fase af mini- og personelprogrammet, der løber frem til 2008. Medlemsorganisationerne har vist stor interesse for programmet og flittigt søgt om midler til projekter, workshops, udviklingsarbejdere og andre mindre aktiviteter. Ved udgangen af året var 2/3 af det samlede budget på 39,1 million kr. således disponeret. I løbet af året har der især været fokus på økonomisk afrapportering fra projekterne, DSI's behandling af projektansøgninger og udvikling af strategier. I foråret 2005 blev DSI's partnerskabsstrategi vedtaget og umiddelbart efter blev arbejdet med en fælles handlingsplan indledt. Handlingsplanen skal sikre, at strategien udmøntes i perioden 2006-2008. Desuden har Ulandsafdelingen været optaget af Danidas evaluering af DSI og miniprogrammet, der foregik maj-september 2005. Evalueringen var overvejende positiv, skønt der i den afsluttende rapport lægges op til at DSI's forvaltning af mini- og personelprogrammet skal forbedres. DSI skal i april 2006 drøfte gennemførelsen af anbefalingerne med Udenrigsministeriet. Rapporterne og DSI's svar-notater kan findes på hjemmesiden www.handicap.dk/international/uland. Landekontorer DSI fortsatte i 2005 med at drive landekontor i Uganda og Nepal. Kontorerne har i løbet af året ydet støtte til medlemsorganisationerne i forbindelse med projektbesøg, planlægning af nyt samarbejde, workshops, evaluering m.v. og bruges i stigende grad af alle ulandsaktive medlemsorganisationer. I især Uganda har en række udsendte udviklingsarbejdere bidraget betydeligt til arbejdet og gennem daglig støtte til de lokale handicaporganisationer været med til at sikre sammenhæng og fremdrift i igangværende projekter. DSI's egne projekter DSI gennemførte i 2005 en mindre evaluering af samarbejdet med paraplyorganisationen FEDOMA i Malawi (Federation of Disability Organisations in Malawi). Evalueringen viste, at FEDOMA kun har gennemført en ubetydelig del af de aftalte aktiviteter. Efterfølgende har DSI besluttet at afbryde samarbejdet. Det nyetablerede sekretariat for det afrikanske handicaptiår er også blevet evalueret i 2005 med henblik på at styrke kontoret og de aktiviteter, som kontoret styrer. Der arbejdes nu med at gennemføre anbefalinger fra evalueringsrapporten. I Indien har DSI indledt et nyt projektsamarbejde med den nationale rettighedsbaserede netværks- og informationsorganisation NCPEDP (National Centre for Promotion of Employment for Disabled People). Projektet finansieres af Projektrådgivningen, der er et Danida-støttet samarbejde mellem små og mellemstore danske foreninger. Det mangeårige projektsamarbejde med paraplyorganisationen NUDIPU i Uganda er i 2005 fortsat som planlagt (National Union of Disabled Persons of Uganda). Samarbejdet er nu i 3. fase, hvor der fokuseres på at øge NUDIPU's økonomiske uafhængighed. Samtidig har NUDIPU og fem af NUDIPU's medlemsorganisationer indledt et helt nyt samarbejde med DSI omkring HIV/AIDS i Uganda. Udenrigsministeriet bevilligede december 2005 knap 7 millioner kr. til en række aktiviteter, der skal sikre, at mennesker med handicap støttes i kampen mod sygdommen. Netværks- og undervisningsaktiviteter i Danmark DSI har i 2005 støttet udviklingen af et netværk for ulandsaktive kvinder med handicap, stiftet af foreningen Handicappede Kvinder i Danmark. Netværket arbejder blandt andet for at forbedre forholdene for kvinder med handicap i Uganda. Desuden har ulandsafdelingen deltaget i flere af de bredere og temaorienterede netværk for danske foreninger engageret i ulandsarbejde, herunder især Børn og Unge Netværket, Hiv/Aids Nettet, Nord/Syd Koalitionen og Tematisk Forum. I netværkene, der er finansieret af Danida, arbejdes der med at opbygge viden i de danske foreninger omkring Børn og Unge, Hiv/Aids, fattigdom og projektarbejde indenfor ulandsbistand. Desuden har DSI været engageret i planlægningen og afviklingen af et ulandskursus for danske ulandsinteresserede på Egmont højskolen - samt højskolens tre-måneders forløb, Globallinien, for tillidsfolk fra ulandene. Øvrige aktiviteter DSI har også i 2005 arbejdet for at handicapaspektet inkluderes i den danske såvel som den nordiske og europæiske udviklingsbistand. Blandt andet gennem deltagelse i europæiske og nordiske netværk for handicaporganisationer og ikke-statslige organisationer. August 2005 tilkendegav de nordiske udviklingsministre, at de vil arbejde for en yderligere inklusion af handicapaspektet i udviklingsbistanden og gerne deltager i en dialog omkring en fælles handlingsplan. Efterfølgende har Danida offentliggjort helt nyt materiale om handicaporganisationernes erfaringer med udviklingshjælp på deres hjemmeside. Invalideorganisationernes Brugerservice Parkeringskortet Den stigning, der de seneste år har været i mængden af ansøgninger om parkeringskort blev fortsat i 2005. Vi modtog 5.716 ansøgninger og det er 527 mere end 2004, hvilket svarer til en fremgang på ca. 10 procent. Over de seneste 5 år er mængden af ansøgninger steget med ca. 40 procent. Tidligere har vi kunne klare stigningerne med at have lidt ekstra studentermedhjælp i perioder med stor belastning. Det har dog ikke været tilstrækkeligt det seneste år og sagsbehandlingstiden har ikke kunnet holdes nede på under 2 uger, hvor vi ønsker den skal være. Vi har derfor fået ekstra mandskab ansat og er nu 2 2/3 ansat i IBS. Vi kan ikke umiddelbart sætter fingeren på en enkelt årsag til, at der fortsat er en kraftig stigning. Men vi kan dog se, at der en stigende mængde ansøgninger fra de større byer og det kan hænge sammen med den store stigning i antallet af biler og deraf følgende mangel på parkeringspladser. Det er måske ikke længere muligt at finde en parkeringsplads i nærheden af ens opgang og man får derfor behov for et parkeringskort og en handicap p-plads ved ens opgang. Tre ud af fire ansøgere fik bevilget et kort, resten fik afslag. Bevillingsprocenten er dermed præcist den samme som året før. 14,5 procent af bevillingerne blev givet på baggrund af modtagne bilbevillinger (et lille fald), og 6 procent fik på baggrund af, at de var optaget i den individuelle amtslige handicapkørsel (samme andel som i 2004). Resten af bevillingerne er blevet givet på baggrund af lægelige oplysninger. Så der har ikke været de store revolutioner på dette område. Falckordningen I 2004 fik vi forhandlet en ny aftale på plads med Falck. Denne skulle følges op ad et fremstød, hvor vi ville prøve at få flere til at tilmelde sig ordningen. Efter at have taget et meget langt tilløb i det meste af 2005, er vi i skrivende stund i gang med at sende breve ud til de hen mod 30.000 personer, der har invalideskilt/parkeringskort og ikke har et Falck-abonnement i forvejen. Lige nu har vi ikke helt overblik over, hvor stor svarresponsen er, men det ser lovende ud. Det skulle gerne give lidt ekstra penge til IBS og dermed til DSI's arbejde. Efter at vi sidste år måtte lægge vores normale praksis om vedr. udsendelse af Falck-tilbud (det skete tidligere sammen med bevillingsbrevet til parkeringskortet), så frygtede vi lidt, at det ville gå udover mængden af tilmeldinger til ordningen. Det ser heldigvis ud til ikke at være tilfældet. Der er ikke sket den store ændring. De fleste nytegninger vi får ind er på kørestolsabonnementer. Visitationsordninger IBS visiterer til DSB's ledsagerordning for fysisk og psykisk handicappede. Formålet med ledsagerkortet er at give gratis ledsagelse til længere ture med DSB. Det skal også bruges, hvis man har behov for hjælp ved ind- og udstigning af togene. Men ledsagerkortet giver også gratis ledsagelse i de teatre og museer, der støttes af Kulturministeriet. Desuden er der i 2004 og 2005 flere og flere privatejede steder, der accepterer ledsagerkortet, primært forskellige forlystelsesparker og zoologiske haver. Det gav sidste år en kraftig stigning i antallet af nye kort der blev udstedt. Vi gik fra ca. 400 om året til ca. 1.200 i 2004 og i 2005 har vi udstedt lidt over 1.000 kort. Da børn under 10 år ikke kan få et DSB ledsagerkort, så udsteder vi i samarbejde med Kulturministeriet et børneledsagerkort til børn under 10 år. Det koster 100,- kr. hvilket er det samme som DSB's ledsagerkort. IBS visiterer også ansøgere til den individuelle handicapkørsel for et amtsligt trafikselskab. Storebælt Storebæltsforbindelsen indførte den 1. september 2005 en ny ordning, hvor handicappede bilister kan få rabat, når de kører oven broen. Det kræver, at man har en brobizz - og denne kan kun bruges i en bil, der er hjemmehørende på samme bopæl som en, der har invalideskilt/parkeringskort. Storebæltsforbindelsen har bedt IBS om at stå for at visitere til denne ordning til og med udgangen af 2006.Herefter skal vores aftale genforhandles. Storebæltsforbindelsen betaler for dette og det giver en god ekstraindtjening til IBS. Hjemmesiden www.handicap.dk/ibs hører til den mest besøgte del af DSI's hjemmeside. Her kan man få flere oplysninger om parkeringskortet, parkeringsreglerne, Falck-rabatterne, BroBizz Handicap til Storebæltsbroen, ledsagerkortet - og de kulturinstitutioner, der giver ledsageren gratis adgang. Ansøgningsskemaer til de forskellige ordninger kan hentes ned fra hjemmesiden. Organisatoriske forhold Kløverprisvej 10 b og 10 d Husets reception er i 2005 blevet ombygget som planlagt. Hermed er skabt bedre forhold for gæster, der kommer til DSI og de øvrige organisationer, der har sekretariater i huset på Kløverprisvej. Trækproblemerne i receptionen er reduceret, men desværre ikke helt eliminerede, og der er bedre sikkerhed. Ingen kan nu gå gennem receptionen uden at være i kontakt med personale. Til gengæld lykkedes det (heller ikke) i 2005 at få skabt en fælles kantineordning i form af levering af frokost til ansatte og gæster. Økonomien hang ikke sammen. Spørgsmålet om udvidelse af sporarealet fra København via Tåstrup og længere ud mod Roskilde er stadig uafklaret. De politiske forhandlinger har pågået i ganske mange år. Ministeren havde lovet en afklaring i 2005, men i skrivende stund (marts 2006) ved vi fortsat ikke, om der anlægges et eller flere ekstra spor, og om DSI's domicil derfor skal eksproprieres. På HB-mødet i april 2005 fik DSI's forretningsudvalg mandat til at købe den del af ejendommen Kløverprisvej 10 - dvs. nr. 10 C - forudsat at dette kunne ske på rimelige økonomiske vilkår. DSI's rådgiver i sagen, vores advokat, har klart tilkendegivet, at det uanset en mulig efterfølgende ekspropriering ville være økonomisk fordelagtigt for DSI at erhverve nr. 10 C. Hermed står DSI med en samlet ejendom, hvilket bør sikre en bedre erstatning eller pris ved et muligt salg. Og et salg kan komme på tale. Såvel DSI som flere medlemsorganisationer i huset lider under pladsmangel som følge af en udvikling af aktiviteterne. For DSI gælder, at der de seneste år har været mulighed for at forestå en række projekter på beskæftigelsesområdet. Midlerne hertil er kommet fra Beskæftigelsesministeriet og Arbejdsmarkedsstyrelsen, der har igangsat mange initiativer til støtte for arbejdsmarkedstilknytning og fastholdelse for personer med funktionsnedsættelse. Der er på denne baggrund iværksat analyser af det betimelige i at afhænde Kløverprisvej og eventuelt bygge helt nyt domicil - mest sandsynligt på Vestegnen omkring København. Tips og lotto I henhold til den interne fordelingsaftale har DSI ved udgangen af 2005 - dvs. efter fire af aftalens i alt 8-årige løbetid - givet organisationerne mulighed for at tilkendegive, hvorvidt der ønskedes en genforhandling af aftalen. En sådan mulighed var indlagt i aftalen. En genforhandling forudsatte, at et flertal af aftaleparterne meddelte, at de ønskede en sådan. Svarene fra organisationerne viste, at der ikke var flertal for en genforhandling. Fem organisationer anførte, at de gerne så en genforhandling af den særlige kompensationsregel, der sikrede, at organisationer ikke fik en nedgang i tilskud, der oversteg 6 procent. Organisationerne ønskede denne overvejelse udsendt og kommenteret af de øvrige tilskudsmodtagere, hvilket skete. Men heller ikke i denne anden runde var der et flertal, der ønskede en genforhandling. Den nugældende ordning løber således uforandret i endnu fire år, hvorefter en ny forhandling mellem aftaleparterne skal finde sted. DSI vil tage initiativ til at åbne disse drøftelser cirka et år før udløb af aftalen. Både nationalt og internationalt har der været stor opmærksomhed om mulighederne for at opretholde nationale spil; i Danmark spil, der er placeret hos Dansk Tipstjeneste A/S. Især internationale bookmakerfirmaer, men også kræfter i EU-kommissionen, har sat spørgsmålstegn ved den monopollignende status udbud af spil har i Danmark. EU-kommissionen tog således et første skridt til at åbne en sag mod Danmark for manglende adgang for private udbydere af spil til markedet i Danmark. Meget tyder på, at sagen ikke bliver fulgt op fra Kommissionens side. Herunder kan noteres, at skitserne til et nyt servicedirektiv fra EU øjensynligt undtager spil. Hvilket giver landene - og herunder Danmark - mulighed for at opretholde nationale spil, hvorfra afkastet kan tilgå en række modtagere af almennyttig karakter. DSI har fulgt denne udvikling og har på basis af ovenstående vurderet, at der ikke var anledning til at foretage særskilte initiativer. Tips- og lottomidler synes fortsat at ville tilgå handicaporganisationerne i samme omfang som hidtil. DSI's sekretariat Organisationens ansatte har i 2005 medvirket til en treleddet omlægning: Først gjaldt det den politiske påvirkning af kommunalreformen, dernæst en opbygning af DSI's lokale organisation og sideløbende en intern omorganisering på sekretariatet. Dette har samlet betydet en meget belastet arbejdssituation over ganske lang tid. På kun tre måneder etableredes i slutningen af 2005 97 af 98 mulige DSI-afdelinger i de nye kommuner. Samtidig fortsætter den hidtidige lokale organisering i amtsafdelingerne. Alt i alt en stor opgave at håndtere, men heldigvis har netop amtsafdelingerne i meget stor udstrækning medvirket til at stifte de nye afdelinger. Endnu er det for tidligt at afgøre præcist i hvilket omfang og på hvilke felter, de nye afdelinger vil få behov for støtte og servicering, men det er tydeligt, at den tætte kontakt til politikere og forvaltning stiller nye krav til DSI's sekretariat om information, uddannelse og rådgivning til afdelingerne. Ressourcerne på sekretariatet er derfor i 2005 søgt omlagt, så fokus i højere grad er på det lokale arbejde. Men det er en vanskelig proces, da det centrale politiske arbejde ikke tilsvarende kan nedprioriteres. Der eksisterer dermed et klart pres, der må håndteres på et særdeles vanskeligt tidspunkt, idet meget arbejde de nærmeste år vil være præget af forandring. Dette gør det sværere at fastlægge faste rutiner til aflastning af sekretariatets arbejde. Konkret er der i 2005 ansat ekstra personale til det organisatoriske arbejde, dvs. konsulentstøtte til de nye afdelinger. Endvidere er ansat ny konsulent til områderne presse og tilgængelighed til IT-området, og sekretariatet har fået en drifts- og udviklingschef. Omlægningen har nødvendiggjort en reduktion af de personalemæssige ressourcer til det europapolitiske arbejde. En fuldtidsstilling på dette område er faldet væk. Ovenstående er økonomisk dækket inden for DSI's generelle budget, dvs. med tipsmidler. Herudover har sekretariatet forestået en række projekter på det beskæftigelsespolitiske område - med bevillinger fra Arbejdsmarkedsstyrelsen. Samlet har antallet af ansatte været stigende over de seneste år, og tendensen forventes at fortsætte i de nærmeste år. Dette giver pladsproblemer på Kløverprisvej. Problemer som forhåbentlig løses via køb af den del af ejendomme, DSI pt. ikke ejer. Mere herom andet steds i beretningen. Som nævnt i sidste års handlingsplan og beretning havde vi forventet at kunne indføre et nyt elektronisk sags- og dokumentshåndteringsprogram i løbet af 2005. Vi fik lavet al forarbejdet, men valgte alligevel at udskyde implementeringen, da leverandøren ikke selv havde fået testet det modul, der indeholder adressekartoteket. Desuden ville overgangen til og indlæringen af det nye program ligge midt i opstarten af den ny struktur, hvilket ikke var hensigtsmæssigt for personalet. Vi ser nu frem til at overgå til det nye program omkring sommerferien 2006. Oversigt over sekretariatets ansatte: www.handicap.dk/om_dsi/kontakt_sekretariatet ?? ?? ?? ?? Side 2 DSI beretning 2005 DSI beretning 2005 Side 65