International virksomhed: Norden
International virksomhed: Norden
Mange møder i nordisk regi handler om… møder i nordisk regi, eller rettere, hvad man burde beskæftige sig med i en nordisk sammenhæng. Dette har desværre også været tilfældet for flere nordiske møder på handicapområdet i 2005.
DSI har i 2005 haft formandskabet for HNR - Handicaporganisationernes Nordiske Råd. Et forum hvor paraplyorganisationerne i de nordiske lande og selvstyreområder mødes. Det tager en del tid for både folkevalgte og sekretariat at forberede disse møder, men det handicappolitiske indhold er beskedent. Ofte handler møderne om det, der burde foregå i det andet nordiske organ: Nordisk Handicappolitisk Råd (NHPR). Her mødes repræsentanter for handicaporganisationerne med embedsfolk og politikere fra de nordiske lande. NHPR burde fungere som det hjemlige Centrale Handicapråd. Men al for megen tid går med struktur og organisering af rådets arbejde. De egentlige politiske drøftelser og rådgivning af arbejdet i nordisk regi er en mangelvare.
I 2005 har NHPR haft "demokrati for alle" som tema. Tilgængeligheden til de nordiske parlamenter er blevet undersøgt. Resultater og ideer til forbedring blev fremlagt på en konference i København den 2. december 2005. I en dansk sammenhæng har tema og konference næppe sat sig spor.
På sigt må DSI overveje relationen mellem tidsforbrug og faktiske resultater af det nordiske arbejde.
Forrige: Informationsarbejdet
