DSI's REPRÆSENTANTSKABSMØDE, 27.-28. APRIL 2006 DSI’s årsberetning 2006 Formandens skriftlige beretning DE SAMVIRKENDE INVALIDEORGANISATIONER Den 15. marts 2007 J.nr. 4647.23 /JH Indhold: INDLEDNING 6 DET SOCIALPOLITISKE OMRÅDE 8 KOMMUNALREFORMEN 8 VELFÆRDSPOLITIK 9 BOLIGER TIL MENNESKER MED HANDICAP 10 BRUGERSTYRET PERSONLIG HJÆLP 10 HJÆLPEORDNING 11 HANDICAPKOMPENSATION 11 GRUNDTAKSTMODELLEN 12 MÅLSÆTNINGER OM HANDICAPPOLITIK PÅ DET SOCIALE OMRÅDE 12 FØRTIDSPENSIONSREFORMEN 13 PERSONLIG OG PRAKTISK HJÆLP SAMT KLAGERÅD 14 RETSSIKKERHED 14 TRANSPORT, HERUNDER STØTTE TIL KØB AF BIL 14 DET SOCIALE KLAGESYSTEM 14 DEN NATIONALE HANDLINGSPLAN (NAPINCL) 15 EU’S STRUKTURFONDE 15 ARBEJDSGRUPPER 16 KONFERENCER, TEMADAGE, KURSER M.V. 16 DET BESKÆFTIGELSESPOLITISKE OMRÅDE 17 ÆNDRINGER I FLEKSJOBORDNINGEN 17 VEJLE SPECIALFUNKTION 18 ÆNDRINGER I SYGEDAGPENGELOVGIVNINGEN 18 FORANKRING AF DSI’S PROJEKT STØTTEPERSON 18 DIALOG MED BESKÆFTIGELSESMINISTEREN OG ARBEJDSMARKEDSSTYRELSEN 18 BESKÆFTIGELSE MED EN EU-VINKEL 19 FORBUD MOD FORSKELSBEHANDLING PÅ ARBEJDSMARKEDET 19 ARBEJDSGRUPPER 20 NYT BESKÆFTIGELSESPOLITISK UDVALG 21 AKTIVITETER FOR DSI’S TILLIDSFOLK 21 INFORMATIONSMATERIALE TIL DSI'S TILLIDSFOLK 23 DSI’S BESKÆFTIGELSESPROJEKTER 23 UDDANNELSESOMRÅDET 28 KOMMUNALREFORMEN 28 KVIS-PROGRAMMET OG GRUNDSKOLEN 28 UNGDOMSUDDANNELSE 29 LÆRERUDDANNELSEN 30 VOKSENSPECIALUNDERVISNING OG FOLKEOPLYSNING 30 VIDEREGÅENDE UDDANNELSE, STATISTIK, REVISION 31 UDDANNELSESVEJLEDNING 31 VOKSEN EFTER- OG VIDEREUDDANNELSE 32 LIVSLANG LÆRING 32 KONFERENCER OG TEMADAGE 32 UDVALGET 33 SUNDHEDSPOLITIK 34 STRUKTURREFORMEN 34 REHABILITERING 34 SUNDHEDSVÆSNETS PATIENTKLAGENÆVN/ PATIENTSKADEANKENÆVN 35 PATIENTFORUM 35 PATIENTLÆGEFORUM 35 ARBEJDET I SUNDHEDSPOLITISK UDVALG 36 KONFERENCER M.V. 36 TILGÆNGELIGHED OG HJÆLPEMIDLER 37 TILGÆNGELIGHED TIL DE FYSISKE OMGIVELSER 38 TILGÆNGELIGHED TIL INFORMATIONS- OG KOMMUNIKATIONSTEKNOLOGI (IKT) 39 TILGÆNGELIGHED TIL PERSONTRANSPORTOMRÅDET 41 HJÆLPEMIDLER 41 DSI ’S NYE STRUKTUR OG TILGÆNGELIGHEDSOMRÅDET 41 TILGÆNGELIGHEDS- OG HJÆLPEMIDDELPOLITISK UDVALG 42 RETTIGHEDER OG LIGEBEHANDLING 43 MENNESKERETTIGHEDSGRUPPEN 43 LIGEBEHANDLINGSUDVALGET 44 EU’S ÅR FOR LIGE MULIGHEDER FOR ALLE 44 ANDRE EKSTERNE RÅD, NÆVN, UDVALG MV. 44 ANDRE TVÆRGÅENDE OMRÅDER 45 BØRN OG UNGE (BØRNEGRUPPEN) 45 AMTSAFDELINGERNE 47 AMTSFORMANDSMØDER 47 ØKONOMI 47 AFDELINGERNE 47 FORMANDSMØDER 49 TILLIDSREPRÆSENTANTUDDANNELSEN 50 WEB-KURSER 50 ØKONOMIKURSER 51 ØKONOMI 51 IT-UDSTYR 52 HANDICAPRÅD 52 REGIONALE OVERGANGSUDVALG 53 INTERNATIONAL VIRKSOMHED: NORDEN 54 INTERNATIONAL VIRKSOMHED: EUROPA 55 EU 55 EUROPÆISK HANDICAPFORUM (EDF) 55 INTERNATIONAL VIRKSOMHED: GLOBALT 57 FN’S HANDICAPKONVENTION 57 INTERNATIONAL VIRKSOMHED: ULANDSARBEJDET 58 MINIPROGRAMMET 58 LANDEKONTORER 58 DSI'S EGNE PROJEKTER 59 NETVÆRKS- OG UNDERVISNINGSAKTIVITETER I DANMARK 60 INFORMATIONSARBEJDET 61 MEDIEOMTALE 61 DSI-NYHEDSBREV 62 HJEMMESIDEN 62 HANDIKLIP 63 INVALIDEORGANISATIONERNES BRUGERSERVICE 64 PARKERINGSKORTET 64 FALCKORDNINGEN 65 VISITATIONSORDNINGER 65 STOREBÆLT 66 HJEMMESIDEN 66 ORGANISATORISKE FORHOLD 67 KLØVERPRISVEJ OG NYT DOMICIL 67 TIPS OG LOTTO 68 DSI’S SEKRETARIAT 68 Indledning Når alt er sagt og skrevet om 2006, hvad vil så stå tilbage som de handicappolitiske landvindinger, der vil blive husket fra dette år? Det tror jeg, afhænger af, hvem man spørger. Der har været mange politiske sager oppe at vende på lokalt, nationalt og internationalt niveau. Den formelle etablering af handicapråd i alle danske kommuner vil blive husket. Og det vil færdiggørelsen i FN af en konvention for mennesker med handicap også. DSI var i begge tilfælde med i tilblivelsen. Vi lagde for 3-4 år siden en strategi for at få handicapråd i alle landets kommuner. Vi valgte at arbejde nede fra og op. Vi bad de daværende amtsafdelinger om at skabe så mange frivillige handicapråd som muligt. Vi vurderede, at det ville blive lettere at få en landsdækkende lovgivning, når rådene var mange nok, og havde vist deres duelighed. Denne strategi holdt vand. Under forhandlingerne om en kommunalreform blev det muligt at fremføre og realisere ønsket om lovfæstede handicapråd. Det har kostet mange kræfter at få kommunerne til at etablere handicapråd i fuld overensstemmelse med lovgivningen. Nogle havde problemer med selv lovens basale intentioner. Det vil kræve en betydelig indsats at få rådene til at fungere, så vi høster de lokale resultater, der er hele formålet med rådene. Vi skal uddanne os for at løse denne udfordring. Og vi skal hente inspiration fra de kommuner, hvor det lykkes at få en helhedsorienteret handicappolitik på plads. Mange er heldigvis på vej. OK – det var ikke DSI, der tog initiativet til en FN-konvention. Vi tager gerne æren for meget, men dette er nok i overkanten. Vi var dog med i hele processen. Med til at skabe det nødvendige politiske pres, og med i hvert eneste møde, der har været afholdt i FN-regi om formulering af den ny konvention. Allerede inden den var godkendt, har vi påpeget behovet for en rettighedslovgivning i Danmark. Regeringen nedsatte som følge heraf et udvalg, der inden for de næste 12 måneder skal afgive forslag til en sådan lovgivning i Danmark. Når disse store landvindinger skal gennemføres og udvikles, vil DSI vide at være med. Vi har plads i alle handicaprådene, og vi har plads i regeringens udvalg om rettighedslovgivning. Men vi bilder ingen ind, at opgaverne dermed er løst. Eller lette. Så langt fra. Rettighedslovgivning stiller samme krav til os. Vi skal dygtiggøre os. Vi skal afdække, hvad det betyder på de mange politikområder, der tilsammen udgør handicappolitikken. Vi skal afklare, hvordan rettighedslovgivning kan supplere ”de gode viljers vej”. Folketinget må erkende, at der er brug for klare krav, hvis de store mål om ligebehandling og lige muligheder skal realiseres. Handicapbevægelsen må medvirke til at fastholde en bred folkelig forståelse for disse mål. Næppe nogen ser retssalen som vejen til ligebehandling. Altså skal der findes andre virkemidler; men stærkere end information og uforpligtende folkeoplysning! Vi skal selv tænke anderledes. Nyt. Og det haster. Udvalget træder sammen i foråret 2007 og har et år til sin mission. Kikker vi ”indad”, så er der måske endnu en beslutning fra 2006, der vil vise sig at blive historisk. Et ekstraordinært repræsentantskabsmøde gav i december 2006 DSI mandat til at arbejde for bygning af ”Handicaporganisationernes Hus”. Et nyt domicil for DSI og en række (forhåbentlig lang række) af medlemsorganisationer. Huset skal være ”Europas mest tilgængelige kontordomicil”. De første måneders arbejde med visionen viser, at den skaber interesse både i egne rækker og hos eksterne partnere, der skal bidrage finansielt og vidensmæssigt, hvis visionen skal blive til virkelighed. 2006 var selvfølgelig meget mere end ovenstående. Det kan du ved selvsyn få bekræftet ved at læse videre i denne beretning. God læselyst. Vi er sikre på, at du får et par overraskelser undervejs. Handicappolitik er ofte mere, end vi tror. Se selv. Læs selv. Bliv mere vidende. Det er utroligt, hvad vi spænder over i vores politiske kamp for bedre vilkår for alle personer med handicap. Stig Langvad formand Det socialpolitiske område Kommunalreformen Den nye kommunale struktur er gennemført, men det er endnu svært at vurdere konsekvenserne på det sociale område. Efteråret var præget af et omfattende høringsarbejde i forbindelse med, at lovgivning og vejledninger skulle færdiggøres inden 1. januar 2007. De første rammeaftaler har set dagens lys og er gennemgået og kommenteret i en rapport udgivet af NoKS-netværket (en række personale- og brugerorganisationer, der følger kommunalreformens konsekvenser på det sociale område og vedrørende specialundervisningen). Rammeaftalerne er de første af sin art og er udarbejdet i en periode med tidspres. De har vist sig at være meget forskellige, regionerne imellem. Derfor foreslås det bl.a. i NoKS rapporten, at der udvikles skabeloner for rammeaftalernes fremtidige udformning. Et andet forhold, der er kommenteret i NoKS-rapporten, er brugerinddragelsen. Brugernes involvering i forbindelse med rammeaftalernes tilblivelse sker meget forskelligt. I nogle regioner slet ikke. Også på dette område anbefales retningslinjer, så brugerinddragelsen sikres. Endelig ønsker organisationerne i NoKS, at rammeaftalerne ikke kun nøjes med at beskrive det regionale forsyningsområde. De tilbud, kommunerne er tvungent til at overtage fra amterne, og de tilbud, de havde i forvejen, bør indgå i rammeaftalerne. Nogle steder har man gjort det, f.eks. i forhold til takstpolitikken. Men uden et samlet tilbudsbillede, kan det være svært at skabe den nødvendige sammenhæng og fleksibilitet. NoKS netværket I perioden har der været afholdt fire møder i NoKS-netværket. Heraf har det ene været med deltagelse af AKF (tidl. Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut – nu Anvendt KommunalForskning), der skal følge kommunalreformens konsekvenser for borgere med handicap, der har behov for specialiserede tilbud og rådgivning. Et andet møde var med deltagelse af en socialchef. Derudover har netværket udgivet to fælles rapporter i perioden. Den første udkom i juni 2006 under titlen ”På vej – Kommunalreformens betydning for det særlige sociale område og specialundervisningen”. Her gøres status over flytning af opgaver, herunder mulige konsekvenser. Den anden udkom i december 2006 under titlen ” Undervejs – De første rammeaftaler på det sociale område og specialundervisningsområdet”. Her samles op på de 5 første rammeaftaler, der er udarbejdet i forbindelse med kommunalreformen. Samarbejdet i netværket fungerer godt. Det er positivt, at såvel personale- som brugerorganisationer koordinerer viden og erfaringer om kommunalreformens konsekvenser på de to områder, der samtidig skal følges i de regionale udviklingsråd. Regionale Udviklingsråd I skrivende stund er de regionale udviklingsråd ved at blive dannet. Sammensætningen bliver forskellig fra råd til råd, da det er op til politikerne i regioner og kommuner at fastlægge sammensætningen, herunder brugerrepræsentanternes antal og organisationer. Dog er såvel DSI som Skole og Samfund sikret plads i alle råd ifølge lovbemærkningerne. Alt tyder på, at kommunerne ikke ønsker at lade sig repræsentere af andre kommuner eller kommunekontaktrådene. Flere steder tegner der sig et billede af, at alle kommuner ønsker at være repræsenteret. Det betyder, at de regionale udviklingsråd tegner til at blive meget store. DSI er aktuelt ved at foretage udpegninger til de udviklingsråd, hvor vi kender antallet af DSI repræsentanter. I to regioner har DSI fået op til 7 pladser, hvoraf nogle er øremærkede bestemte af DSI’s medlemsorganisationer. Der planlægges et uddannelsesforløb for DSI´s repræsentanter i de regionale udviklingsråd. Sammen med repræsentanterne skal der opbygges et gensidigt informations- og erfaringsudvekslingssystem, så repræsentanterne indbyrdes kan gøre brug af hinandens erfaringer. DSI har søgt midler til denne uddannelsesindsats i hhv. social- og undervisningsministeriet. VISO VISO er nu etableret og den faglige bestyrelse er sammensat. DSI har to repræsentanter i denne. Bestyrelsen har i skrivende stund afholdt 1 møde, hvor DSI´s formand blev udpeget som næstformand. VISO har indgået kontrakt med en række leverandører til det netværk, der skal levere specialrådgivning og udredning. Derudover tæller VISO nu 14 videnscentre. De 11, som tidligere var amtslige, samt Hjælpemiddelinstituttet, Center for små Handicapgrupper og Videnscenter for socialpsykiatri. Heraf har de 3 besluttet at blive organiseret under Center for Specialrådgivning (Videnscenter for Autisme, videnscenter for Døvblindfødte og VIKOM). De resterende fortsætter som selvejende institutioner. Velfærdspolitik Velfærdsdebatten var dominerende i perioden, hvor der blev indgået politisk velfærdsforlig. DSI forsøgte at påvirke politikerne i processen ved at gøre opmærksom på, at mennesker med handicap stort set var fraværende i de udspil, der senere dannede baggrund for et forlig. Debatten var fokuseret på den forventede fremtidige mangel på arbejdskraft. Hovedpunkterne var derfor, at unge skal hurtigere gennem uddannelsessystemet og arbejdskraften skal blive længere tid på arbejdsmarkedet. DSI deltog i debatten ved at fremsende breve til de politiske partier, som hørings- og mødepartner i forhold til regeringens velfærdsudvalg, som deltagere og oplægsholdere ved konferencer, møder m.v. Der er endvidere udarbejdet et notat, hvor DSI gennemgår velfærdsforligets elementer set med et handicappolitisk perspektiv. Efteråret var præget af ny lovgivning til udmøntning af velfærdsforliget. Boliger til mennesker med handicap Denne periode har budt på afsløringer af forholdene i nogle af de danske botilbud for mennesker med handicap, der er fuldstændig uacceptable og uanstændige. At der stadig eksisterer store forældede institutionslignende botilbud, vidste vi godt, men at borgerne samtidig behandles så uværdigt nogle steder, er chokerende. DSI har skrevet et enslydende brev til 4 forskellige ministre om problemstillingerne. Til flere ministre, fordi problemstillingerne på området rækker ind i flere ministerier. I brevet betones, at det er nødvendigt at få gjort op med institutionsbegrebet i praksis. Kulturen i forhold til pleje og omsorg i traditionelle institutioner skal nedbrydes og ændres. Det forudsætter en omlægning af den danske boligpolitik, så der udvikles nye og anderledes inkluderende boligmiljøer. Brugerundersøgelser, kvalitetsstandarder, samarbejde med pårørende og opfølgning er andre elementer DSI peger på. Endelig, at der må etableres et uvildigt tilsyn. Det er ikke rimeligt, at en myndighed eller leverandør skal føre tilsyn med sig selv. Socialministeriet har taget initiativ til at nedsætte en arbejdsgruppe, bestående af repræsentanter fra ministeriet, servicestyrelsen, KL, SL og DSI, der holder sit første møde i marts måned. DSI har to repræsentanter i arbejdsgruppen. Samtidig nedsættes en intern DSI følgegruppe, der skal bidrage til at kvalificere DSI´s indsats i arbejdsgruppen. I forbindelse med kommunalreformen blev det vedtaget, at der for de store botilbud med mere end 100 beboere skal udarbejdes udviklingsplaner. Det er ikke sket for dem alle. Dog foreligger der en udviklingsplan for Strandvænget i Nyborg, som aktuelt er i mediernes søgelys. Udviklingsplanen afspejler imidlertid på ingen måde de udfordringer stedet står overfor endsige overvejelser om, hvordan dette store tilbud skal udvikle sig på længere sigt. Der skal stilles krav til de kommende udviklingsplaner. Brugerstyret personlig hjælp Socialministeriet har i efteråret 2006 gennemført en opsamling af erfaringerne i hhv. Sverige og Norge. Rapporten fra dette opsamlingsarbejde har endnu ikke ser dagens lys, men forventes offentliggjort i meget nær fremtid. Og der er noget at lade sig inspirere af i de andre nordiske lande. Mens der i Danmark for eksempel er 1.100 personer med en hjælpeordning (efter servicelovens § 96), er der i Sverige ca. 15.000 personer, der modtager brugerstyret personlig assistance, herunder personer med udviklingshæmning og kognitive funktionsnedsættelser. Der er afsat midler i satspuljen til forsøgsprojekter i udvalgte kommuner. DSI afventer udspil herpå fra socialministeriet og ser frem til nye eksperimenter i den danske måde at organisere hjælpen på. Hjælpeordning Problemerne med de dårlige løn- og ansættelsesvilkår for handicaphjælpere er fortsat ikke løst. Problemet er, at brugere af hjælpeordningen får udmålt et tilskud, der ikke rækker til at tilbyde hjælperne ordentlige løn- og ansættelsesvilkår. Konsekvensen er, at det kan være svært at tiltrække kvalificeret arbejdskraft. Samtidig er det utilfredsstillende at være arbejdsgiver i en ordning, hvor man ikke kan tilbyde løn- og ansættelsevilkår, der modsvarer sammenlignelige stillinger. DSI arbejder ihærdigt for at finde løsninger på problemet. Men det gør sig kun gældende for de, der modtager kontant tilskud efter servicelovens § 96. Modtager man andre kontante tilskud efter nogle af de øvrige bestemmelser udmåles hjælpen automatisk med udgangspunkt i overenskomsten for hjemmehjælpere. Denne skævhed kan ikke fortsætte. Slet ikke set i lyset af, at der i fremtiden sandsynligvis kommer flere fritvalgsordninger i forhold til den personlige og praktiske hjælp. Der skal ikke være forskel på, om en hjælper er ansat af kommunen eller borgeren selv. DSI håber, der snart lykkes at skabe grundlag for en løsning af problemet. Handicapkompensation DSI gennemførte i maj 2006 en velbesøgt og vellykket høring i Landstingssalen om merudgifter til voksne efter servicelovens § 84. Deltagerskaren var bred og repræsenterede bl.a. Socialministeriet, Ankestyrelsen, KL, Socialchefforeningen, kommuner, Ombudsmandsinstitutionen og DSI´s medlemsorganisationer. Høringen var tilrettelagt, så der i den første halvdel var dokumentationsoplæg om erfaringerne med § 84 og i den anden halvdel politisk debat. En af de berørte problemstillinger omhandlede den manglende mulighed for kompensation ved overgang til folkepension. DSI har ved flere lejligheder fremhævet, at handicap ikke forsvinder med alderen. Det er derfor glædeligt at se, at et af oppositionspartierne (Socialdemokratiet) den 6. februar 2007 har fremsat et lovforslag (L132), der indebærer, at man kan bevare bevilgede merudgifter ved overgangen til folkepension. På lige fod med reglerne om ledsagelse, som også kan bevares ved overgang til folkepension, hvis ledsagelse er bevilget forinden. Vedtages forslaget vil det være et stort skridt på vejen. Funktionsevnevurderingen er under revidering. Der er i gang sat et projekt i den forbindelse og DSI er repræsenteret i projektets følgegruppe. Grundtakstmodellen For uigenkaldeligt sidste gang bliver grundtakstmodellen behandlet i DSI´s beretning. Fra 1. januar 2007 er finansieringsreformen afløst af ændret finansiering som følge af kommunalreformen. DSI har også i denne periode haft studentermedhjælp til at bistå med gennemlæsning af redegørelser og bistand til udarbejdelse af lokale høringssvar. Allerede i 2005 kunne der spores et dalende engagement i redegørelsesprocessen. Det har ikke været bedre i 2006 set i lyset af grundtakstmodellens ophævelse pr. 1. januar 2007. I alt 55 kommunale redegørelser har sekretariatet gennemarbejdet og bidraget med høringssvar til. Det nye for DSI i år har været, at DSI har afdelinger i alle landets kommuner og dermed har kunnet optræde som lokal høringspart. DSI skrev derfor ud til samtlige landets kommuner og gjorde opmærksom på, hvortil de kunne sende redegørelsen i høringen. Men på trods heraf og på trods af en henstilling fra Socialministeriet af 17. februar, har resultatet været skuffende. Samlet set var hovedindtrykkene stort set identiske med sidste år, hvilket betyder, at der fortsat var stor kommunal kritik af det administrative arbejde, at ikke alle kommuner lavede redegørelser, at mange kommuner fortsat ikke sendte redegørelsen i høring og endelig at kun få kommuner har vedtaget målsætninger på området. (Der skal ikke udarbejdes redegørelser for udviklingen i 2006). Tilsvarende var socialministerens redegørelse til Folketinget en tam affære uden mange overvejelser om udviklingen, hvilket DSI bl.a. kommenterede i sit høringssvar. I forhold til det manglende engagement i redegørelsesprocessen bemærkede Socialministeriet i høringsnotatet til Folketinget, at såfremt kommunerne mod forventning ikke udarbejder redegørelser i forbindelse med kommunalreformen, vil der blive grebet ind overfor disse kommuner. Det er væsentligt at erindre, når kommunerne i 2008 skal udarbejde redegørelser over udviklingen, som skal sendes i høring hos brugerorganisationerne og videre til de regionale udviklingsråd. Målsætninger om handicappolitik på det sociale område Der er nu udarbejdet en værktøjskasse med forslag og ideer til, hvordan man kan tænke målsætninger indenfor servicelovens område. Værktøjskassen gennemgår således samtlige bestemmelser i serviceloven relateret til mennesker med handicap for både børn og voksne og giver ideer og eksempler på, hvordan man kan formulere mål indenfor de forskellige områder. Værktøjskassen skal alene tjene som inspiration til DSI-afdelingerne til at kunne samarbejde med kommunerne om udarbejdelse af målsætninger på det sociale område. Samtidig indeholder værktøjskassen en beskrivelse af de forskellige sagsbehandlingsmetoder, der findes. På den måde kan værktøjskassen også bruges som et opslagsværk. Værktøjskassen præsenteres på forårets kurser i DSI afdelingerne og er herefter tilgængelig på DSI´s hjemmeside. Førtidspensionsreformen I maj måned 2007 skal både Socialministeriet og Beskæftigelsesministeriet overfor Folketinget redegøre for det rummelige arbejdsmarked og førtidspensionsreformen. DSI har allerede i 2006 igangsat et arbejde med at opsamle viden og erfaringer om førtidspensionsreformen. Til at bistå med dette arbejde har DSI ansat studenterhjælp. De nye regler om førtidspension har været gældende siden 1. januar 2003. DSI vil opsamle egne erfaringer med reformen. Hvad virker, og hvad virker ikke. Derfor afholdes der temamøde for DSI’s medlemsorganisationer den 26. marts 2007. Nogle af temaerne, der skal evalueres på er, hvordan det er gået med det rummelige arbejdsmarked, brudfladerne mellem det ordinære arbejdsmarked, fleksjob og pension, arbejdsevnemetoden, fleksjobordningen, forsørgelse, handicapkompensation m.v. DSI har haft møder med en delegation fra den norske handicapparaplyorganisation FFO, der står overfor en reform af deres førtidspensionssystem. De var derfor interesseret i at høre mere om DSI´s erfaringer. Samtidig blev der arrangeret møder med hhv. Social- og Beskæftigelsesministeriet, kommunale repræsentanter og folketingspolitikere. Satspuljen Ifølge Finansministeriets beregninger ville personer på overførselsindkomst få 6,7 mia. kr. mere i 2007, hvis man siden 1990 havde reguleret med lønudviklingen, frem for 0,3 % mindre end lønudviklingen. Denne udvikling fører til øget ulighed i takt med, at satspuljemidlerne vokser. Derfor skrev DSI i efteråret 2007 – umiddelbart efter satspuljeforliget – til samtlige satspuljepartier og spurgte, om de finder det rimeligt, at midlerne til ny lovgivning, de gode og nyttige projekter og metodeudvikling, reelt betales af mennesker på overførselsindkomst. Mange mennesker med funktionsnedsættelser lever et helt voksenliv på førtidspension. De har ikke andre indtægter, men derimod mange udgifter. Det er ikke rimeligt, at deres indtægt udhules år efter år. Hvorfor skal netop deres indtægter ikke reguleres i takt med andres indtægter? DSI tilkendegav samtidig, at projekt- og udviklingsmidler ikke kan undværes. Men der må findes andre veje til deres finansiering. Forsørgelsesydelsernes størrelse Dette tema indgår bl.a. i den videns- og erfaringsopsamling, DSI foretager i forbindelse med evalueringen af førtidspensionsreformen. Derudover har DSI i perioden i samarbejde med SFI fået skitseret projektideer til, hvordan området kan analyseres nøjere. Der er behov for at ikke alene at se på indkomstudviklingen, men også på rådighedsbeløb i hverdagen og hvordan den enkelte oplever sin økonomiske situation. Men der skal skaffes økonomi til at gennemføre disse analyser, hvilket der i skrivende stund arbejdes på. Personlig og praktisk hjælp samt klageråd Der planlægges og gennemføres kurser for DSI´s repræsentanter i de kommunale klageråd i foråret 2007. Sidste års kurser var aflyst, fordi den kommunale struktur er forandret fra 1. januar 2007. I de sammenlagte kommuner er klagerådene nemlig blevet nyudpeget. Så længe klagerådene eksisterer gennemføres der årlige kurser/temadag for DSI´s repræsentanter i klagerådene. Der gennemføres fem regionale kurser. Undervisningen gennemføres af en undervisningsgruppe under socialpolitisk udvalg. Retssikkerhed Arbejdsgruppen om retssikkerhed diskuterer fortsat, hvordan fokus på retssikkerheden kan fastholdes og nye ideer udvikles. I sommeren 2006 var DSI repræsenteret på KL`s myndighedskonference med oplæg og debat om retssikkerhed. Hovedbudskaberne fra DSI var: 1) skab helhed og sammenhæng 2) skab tillid til systemet 3) skab større respekt for de gældende retsgarantier 4) skab tradition for at bruge praksisundersøgelserne 5) skab en ny platform for retssikkerhedsdebatten. Transport, herunder støtte til køb af bil Socialministeriet har som et af projekterne under ”Nye og nemmere veje” igangsat et projekt om transportforhold for handicappede, herunder især blindes transportforhold. Projektet er forankret i Transport- og Energiministeriet. Den første del af projektet har bestået i en analyse af de eksisterende transportmuligheder og en særlig analyse af blindes transportforhold. Ud af denne analyse er det meningen, at der skal etableres udviklings- og forsøgsvirksomhed. De samlede midler til området er ikke store, så det er et spørgsmål, hvor meget udviklingsarbejde, der kan igangsættes. I skrivende stund er der ikke taget stilling til, hvilke initiativer, der skal igangsættes. Reglerne om støtte til køb af bil trænger fortsat til at blive både forenklet, afbureaukratiseret og udviklet. Det sociale klagesystem Med kommunalreformen er klagesystemet blev opdelt, så der fremover både er sociale nævn og beskæftigelsesankenævn på regionalt plan. På centralt plan er der under Ankestyrelsen etableret et Beskæftigelsesudvalg, der behandler sager indenfor arbejdsmarkedsområdet. Det er endnu for tidligt at vurdere betydningen heraf. Samtidig organiseres udpegningen af repræsentanter på en ny måde på det regionale plan. Til de sociale nævn, der nu kun tæller 1 repræsentant fra kommunen samt DSI, er der udpeget flere DSI repræsentanter, der deltager i møderne efter et rullende system. Tilsvarende som det hele tiden har fungeret i Ankestyrelsen. Samlet set har DSI med det nye system fået langt flere repræsentanter i klagesystemet. I november 2006 gennemførte DSI en fælles temadag for alle repræsentanterne. Her blev der givet introduktion om klagesystemets opbygning samt udvekslet erfaringer mellem ”gamle” og nye repræsentanter. Den nationale handlingsplan (NAPincl) Som led i EU´s åbne koordinationsmetode har EU´s medlemsstater siden 2001 udarbejdet nationale handlingsplaner for bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse (NAPincl). Handlingsplanerne udarbejdes på baggrund af en række fælles vedtagne overordnede mål og delmål: 1. Fremme deltagelse i beskæftigelse og adgang for alle til ressourcer, rettigheder, goder og tjenesteydelser. 2. Forebygge risici for social udelukkelse. 3. Hjælpe de mest sårbare grupper. 4. Mobilisere alle relevante aktører. Det er blevet til 3 danske nationale handlingsplaner samt en implementeringsrapport, som medlemsstaterne skulle udarbejde i 2005. Den sidste handlingsplan blev udarbejdet i september 2006 og gælder til 2008. DSI har afgivet høringssvar til denne handlingsplan. Hovedtemaet i DSI´s bemærkninger er den manglende mainstreaming af mennesker med handicap. Som noget nyt indgår pensionssystemet og sundhedsområdet i denne handlingsplan. EU’s strukturfonde Strukturfondene vil være det vigtigste finansielle instrument i EU udviklingen fra 2007 til 2013. Strukturfondene udgør over 35 procent af EU-budgettet og 43 billion Euros årligt. Der er 3 forskellige strukturfonde. Heraf er den mest interessante set med DSI`s øjne socialfonden (EFS). Danmark modtager en relativ lille andel af strukturfondene. Ca. 500 mio. kr. årligt til projektaktiviteter under denne fond. Systemet i fondene er co-funding, som indebærer, at der national skal medfinansieres med 50 procent. Det strategiske fokus for fondene har ændret sig i den nye programperiode 2007 – 2013. De vigtigste ændringer i forhold til handicapområdet er, at principperne om tilgængelighed og ikke-diskrimination er skrevet ind i regelgrundlaget. Det betyder, at projekterne skal vurderes med udgangspunkt i disse principper. Samtidig indeholder reglerne et brugerinddragelsesaspekt. Europakommissionen afholdt i efteråret 2006 en konference i samarbejde med Det Europæiske Handicapforum (EDF) for at introducere de nye regler og handicappedes placering heri. Der var ingen repræsentanter fra det officielle Danmark. Hver medlemsstat skal udpege den ansvarlige myndighed, der skal overvåge implementeringen af fondene. Sammen med overvågningskomiteer skal de sikre, at implementeringen foregår korrekt. I Danmark er det Økonomi- og Erhvervsministeriet, der er den ansvarlige myndighed. I skrivende stund er der udsigt til, at DSI får plads i den nationale overvågningskomite. Arbejdsgrupper Socialpolitisk udvalg har i perioden haft arbejdsgrupper på følgende områder: * Retssikkerhed * Undervisningsgruppe – klageråd Konferencer, temadage, kurser m.v. * DSI høring om merudgifter efter servicelovens § 100 i Landstingssalen den 8. maj 2006 * Temamøde for DSI´s repræsentanter i klagesystemet den 18. november 2006 Læs mere: www.handicap.dk/socialpolitik Det beskæftigelsespolitiske område 2006 har været præget af aktivitet på en lang række områder indenfor beskæftigelse. En række aktiviteter har været affødt af kommunalreformen, men også andre politiske aftaler, f.eks. velfærdsforliget fra efteråret 2006. Nogle af de større emner har været ændringer i fleksjobordningen, ændringer i sygedagpengelovgivningen, opstart af Vejle specialfunktion og forankring af projekt støtteperson i form af forslag om ændringer til lov om kompensations til handicappede i erhverv (personlig assistent ordningen). Hertil kommer en række ændringer til Lov om aktiv beskæftigelsesindsats – særligt en opstramning i forhold til modtagerne af kontanthjælp. Kendetegnende for mange af de lovforslag, der er kommet til høring i DSI, er den meget korte svarfrist. DSI vurderer, at dette har stor betydning for medlemsorganisationers mulighed for at bidrage med input til DSI’s høringssvar, ligesom DSI ofte ikke kan udsende et udkast til høringssvar sammen med høringsmaterialet. DSI er bekymret over denne kortslutning af den demokratiske proces, hvilket formanden klart og tydeligt har gjort opmærksom på i Beskæftigelsesrådet (BER), da DSI modtager stort set alle høringer på beskæftigelsesområdet gennem BER. Alle DSI’s høringssvar lægges på hjemmesiden. Ændringer i fleksjobordningen Forud for disse ændringer har været en langvarig politisk proces, som allerede beskrevet i beretningen 2005. I 2006 kom så lovforslaget og DSI kan af positive aspekter hæfte sig ved muligheden for at anvende mentorordningen, opstramning af den kommunale afklarings- og dokumentationsproces før visitering, ret og pligt til 6 ugers selvvalgt efteruddannelse, ret til jobformidling hos anden aktør efter 12 måneders ledighed og en bemyndigelse til beskæftigelsesministeren om at udvikle og lovfæste et ’fleksjobbevis’, der skal beskrive, hvad personen kan og ikke kan i forhold til at varetage et job. Men DSI måtte også sande, at træerne ikke vokser ind i himlen, og kan kun beklage, at der også er blevet vedtaget et loft over den offentlige støtte til et fleksjob. Samtidig er der er ikke længere en ret til fuld selvforsørgelse for hidtidige deltidsansatte. Fremover skal det lægefagligt dokumenteres, at deltidsjob skyldes helbred, før visitation til fleksjob på fuld tid. Vejle specialfunktion I det nye beskæftigelsessystem oprettes pr. 1.1.2007 en landsdækkende specialfunktion, der skal fremme beskæftigelsesindsatsen for mennesker med handicap. Funktionen skal bistå med viden og vejledning til jobcentrene ligesom der skal udarbejdes analyser/beretning, nye projekter osv. Kort sagt skal funktionen understøtte en gennemførelse af regeringens handicap strategi fra december 2004. DSI har haft løbende dialog med beskæftigelsesregion Syddanmark og afgivet høringssvar til funktionens kontrakt og foreløbige aktivitetsplan. Det er for tidligt at vurdere om funktionen kan magte opgaven, da den først skal finde sine ben at stå på. Ændringer i sygedagpengelovgivningen Forud for ændringerne i denne omgang i sygedagpengeloven er gået intense politiske forhandlinger hvor DSI og flere af DSI’s medlemsorganisationer har været involveret. Hovedproblemstillingen set med DSI’s øjne har været at få fjernet varighedsbegrænsningen i ydelsen. Der har dog ikke i hele processen været politisk flertal for dette, og DSI kæmpede også en forgæves kamp. Der er dog det positive, at nogle grupper kan få yderligere forlænges med 2 x 52 uger, hvis deres muligheder for helbredelse er uafklaret eller under løbende udvikling. DSI er bekymret over, at de nye ændringer ikke tager højde for syge mennesker, hvis tilbagevenden til arbejdsmarkedet kommer til at blive med nedsat arbejdsevne. Denne gruppe kan ikke få forlænget deres sygedagpenge. Forankring af DSI’s projekt Støtteperson Det er glædeligt at 2006 blev året, hvor DSI modtog et lovforslag om ændringer i lov om kompensation til handicappede i erhverv til høring. Nemlig den længe ventede ændring af den forskelsbehandling mennesker med psykiske eller kognitive lidelser har været underlagt - i og med, at denne gruppe mennesker ikke har været dækket af personlig assistance ordningen. DSI ser frem til at lovforslaget vedtages i 2007. Dialog med beskæftigelsesministeren og Arbejdsmarkedsstyrelsen DSI har også i 2006 haft en løbende og god dialog med beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen. Der har været afholdt 2 møder med ministeren og løbende møder med Arbejdsmarkedsstyrelsen. DSI kan konstatere, at der er god lydhørhed hos ministeren og styrelsen. Vi får konkrete resultater ud af dialogen. Det drejer sig blandt andet om iværksættelse af nye initiativer, opnåelse af nye repræsentationer og inddragelse i styrelsens arbejde på handicapområdet. Der har ligeledes været et godt samarbejde om DSI’s mange projekter, der får støtte af Arbejdsmarkedsstyrelsen. Beskæftigelse med en EU-vinkel DSI har i 2006 bidraget til Danmarks nationale reformprogram – afløseren for NAPempl, den nationale handleplan for beskæftigelse. Denne rapport er knyttet til Lissabon-strategien – EU’s beskæftigelsesstrategi. DSI ser det som sin opgave i disse sammenhænge at gøre opmærksom på den særlige beskæftigelsessituation, der gør sig gældende for mennesker med handicap – både i forhold til ordinær og støttet beskæftigelse. Det drejer sig om at få ”mainstreamet” formidlingen af indsatsen, F.eks. ønsker DSI, at afsnittet der behandler ledighedssituationen i Danmark også skal behandle situation for ledige visiteret til fleksjob. På denne måde vil DSI gøre opmærksom på at mennesker med handicap er relevant i forhold til mange beskæftigelsesvinkler og ikke blot som et særskilt afsnit. DSI’s bidrag er medtaget i sin fulde ordlyd som bilag til regeringens rapport. I tilknytning til Lissabon-strategien er der nedsat en kontaktgruppe med base i Udenrigsministeriet. DSI har deltaget i disse møder, hvor der også orienteres mere bredt f.eks. udannelses- og sociale forhold. Endelig har DSI deltaget i Beskæftigelsesministeriets EU-specialudvalg for arbejdsmarkedet og sociale forhold. Dette sker i et samarbejde mellem DSI’s beskæftigelsesområde og det sociale område. DSI bidrag til det nationale reformprogram ligger på hjemmesiden. Forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet I 2006 er der blevet arbejdet intensivt med rettigheder som en ny metodisk tilgang til at modvirke diskrimination. EU’s ligebehandlingsdirektiv blev implementeret i januar 2005 i Lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. I sommeren 2006 kom så den første afgørelse fra domstolene, i forhold til, om det var forskelsbehandling, at afskedige en scleroseramt kvinde. Dommeren mente i dette konkrete tilfælde, at sclerose ikke var et handicap, men alene en sygdom, og at kvinden derfor ikke var beskyttet af loven. I DSI medførte denne dom meget forundring og forbavselse. Dommen er heldigvis anket, og DSI kan kun håbe på, at den omstødes, af hensyn til anvendeligheden af loven. Dommen har betydet, at DSI har lagt planlagte formidlingsaktiviteter på hylden – foreløbig. Det er nemlig meget vanskeligt at informere om en lov om forskelsbehandling, når handicapbegrebet er så diffust, og det er så uklart, hvad der er lovligt og hvad der er ulovligt. DSI har i stedet påbegyndt et arbejde med at indhente så megen viden som muligt, bl.a. fra andre EU-lande, samt etableret et netværk af de advokater, der arbejder med loven og konkrete sager, f.eks. fra fagforeninger. Sidst på året i 2006 bebudede beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen, at regeringen vil nedsætte et fælles klagenævn for ligebehandling. DSI er meget glade for dette, da det vil medføre en administrativ klageadgang frem for domstolene. I dag er der på handicapområdet alene mulighed for at klage over forskelsbehandling på arbejdsmarkedet. DSI’s høringssvar til det fælles klagenævn samt mere info om Lov om forbud mod forskelsbehandling ligger på hjemmesiden. Seminar om ligebehandling I juni 2006 afholdte DSI et 2-dages seminar om ligebehandling af borgere med handicap i Danmark. Det var på baggrund af EU’s ligebehandlingsdirektiv og ikrafttrædelsen af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. i januar 2005. Seminaret blev afholdt i samarbejde med Institut for Menneskerettigheder og Center for Ligebehandling af Handicappede og støttet af Arbejdsmarkedsstyrelsen. Den overvældende interesse for at deltage kom lidt bag på DSI, men i denne sammenhæng var der plads til alle! Der var deltagere fra handicaporganisationer, fagforeninger, arbejdsgiverforeninger, ombudsmanden, Arbejdsmarkedsstyrelsen, AF mv. På seminaret var der oplæg om lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet og diskussion af barrierer og muligheder for mennesker med handicap på arbejdsmarkedet. Seminaret omfattede bl.a. et rollespil om en fiktiv retssag om forskelsbehandling på arbejdsmarkedet med en person, der blev afskediget på grund af sit handicap. Deltagerne på seminaret diskuterede sagen, og derefter blev der afsagt en fiktiv dom. På seminaret blev rollespillet filmet, og DSI får lavet en DVD med filmen og en tilhørende vejledning, så f.eks. DSI’s afdelinger kan gennemføre rollespillet på temadage, debataftener eller lign. DVD´en bliver tilgængelig foråret 2007. Rapporten fra seminaret forefindes på hjemmesiden. Arbejdsgrupper DSI deltager i en lang række forskellige sammenhænge, herunder en række mere formaliserede arbejdsgrupper eller udvalg. DSI har gode muligheder for at øve indflydelse på det arbejde, der foregår i de nævnte projekter eller udvalg. I 2006 har der særligt været aktivitet i: * Følgegruppe i forhold til Socialforskningsinstituttet (SFI) * Følgegruppe i Arbejdsmarkedsstyrelsen i forhold til et projekt om forsøg med andre aktører til formidling af fleksjob; evalueres af DISCUS * Følgegruppe i forhold til det sociale indeks. Gennemføres af PriceWaterhouseCooper. * Følgegruppe om ”fleksjobbevis”. Gennemføres af Formidlingscenter Vest * Arbejdsskadesudvalget. DSI har været repræsenteret i udvalgsarbejdet ved advokat Karsten Høj. Nyt beskæftigelsespolitisk udvalg På repræsentantskabsmødet i 2006 blev det besluttet at nedsætte et beskæftigelsespolitisk udvalg (BPU), og dermed blev det eksisterende social- og arbejdsmarkedspolitiske udvalg delt i 2. I BPU er arbejdet kommet rigtig godt i gang, og udvalget fokuserer især på at støtte de regionale og lokale repræsentanter i beskæftigelsessystemet. På relativ kort tid har det været muligt at producere en række pjecer og informationer, afholdt møder osv., og udvalget har påtaget sig en meget aktiv og udadvendt rolle i forhold til aktiviteter for DSI’s tillidsfolk. Dette sikrer en god sammenhæng mellem politikudviklingen og den politiske virkelighed, som DSI’s repræsentanter oplever. Udvalgets medlemmer og referater findes på hjemmesiden . Aktiviteter for DSI’s tillidsfolk I 2006 blev flere elementer af kommunalreformen implementeret på beskæftigelsesområdet. Der har været udpegninger til de lokale beskæftigelsesråd, regionale beskæftigelsesråd, beskæftigelsesankenævn og beskæftigelsesudvalg i Ankestyrelsen. I alt har DSI mere end 400 tillidsposter i det nye beskæftigelsessystem. Regionale temadage for DSI’s repræsentanter i de lokale beskæftigelsesråd (LBR)åØDSI’s (LBR) DSI afholdt i efteråret 2006 fire regionale temadage under overskriften ”Det nye beskæftigelsessystem: Handicapindsatsen og LBR’s rolle”. På temadagene var der oplæg om det nye beskæftigelsessystem samt om den nye specialfunktion i Vejle. DSI havde inviteret en række eksterne oplægsholdere. Det var positivt at opleve, at disse aktører i beskæftigelsessystemet efterspurgte aktive DSI repræsentanter. Oplæggene blev kommenteret med DSI´s holdning af medlemmer af DSI’s beskæftigelsespolitiske udvalg. Efterfølgende var der gruppearbejde, så deltagerne fik mulighed for at tale sammen og danne netværk som de kan trække på i deres daglige arbejde. Temadag for DSI’s repræsentanter i de regionale beskæftigelsesråd (RBR) DSI afholdt i efterårsferien en temadag for at klæde de regionale repræsentanter på, samt give mulighed for, at denne forholdsvis lille gruppe kunne lære hinanden at kende, med henblik på at støtte hinanden i arbejdet i rådene. Flere repræsentanter har givet udtryk for, at det er en stor opgave for dem at sætte en handicappolitisk dagsorden – i nogle råd er der 50 medlemmer, og de er præget af ”gamle kulturer og vaner”. På temadagen var der oplæg og debat om det nye beskæftigelsessystem og specialfunktionen i Vejle ved regionsdirektør Karl Schmidt. Desuden var der debat om udvalgte emner, fx DSI repræsentantens gennemslagskraft i RBR, kontakt mellem DSI’s repræsentanter i RBR samt beskæftigelsespolitiske emner, der skal på dagsordenen i DSI’s Beskæftigelsespolitiske Udvalg. Temadag for DSI’s repræsentanter i de nye beskæftigelsesankenævn og i beskæftigelsesudvalget i Ankestyrelsen De nye ankenævn træder i kraft den 1.1.2007, og temadagen havde derfor en introducerende karakter, bl.a. med oplæg fra Hanna Brandt fra Statsforvaltningen på Fyn og Ankestyrelsens direktør Karen Sejersdal. Temadagen blev holdt sammen med DSI’s repræsentanter i de sociale nævn og i Ankestyrelsen. Der var også rig mulighed for at tale med hinanden om deres rolle og funktion i de nyetablerede råd, nævn og udvalg i ankesystemet. Formidling og information 2006 har været præget af, at DSI havde ekstra hænder til formidlingsarbejdet på beskæftigelsesområdet, takket være en bevilling fra Arbejdsmarkedsstyrelsen. Der er derfor blevet produceret en lang række nyhedsbreve, notater og nye pjecer, som forhåbentlig kan bidrage til, at DSI´s mange nye repræsentanter lokalt bedre kan udfylde deres nye rolle. Som noget nyt, har DSI på beskæftigelsesområdet bedt lokale og regionale repræsentanter om at give deres holdning til kende i forhold til deres udbytte af DSI’s information og temadage. Det viser sig, at langt de fleste mener, produkterne er gode og relevante og klæder dem bedre på til at varetage deres repræsentation. Spørgeskemaerne viser også, at der efterspørges mulighed for at tale med hinanden om arbejdet og at f.eks. de praktiske foranstaltninger har stor betydning for forløbet af en temadag. DSI vil have det i mente ved kommende arrangementer. DSI's pjecer og informationsmateriale er sendt til DSI' s tillidsrepræsentanter på det beskæftigelsespolitiske område og er blevet udleveret til de regionale temadage. Informationsmaterialet findes på DSI’s hjemmeside åØåBeskæftigelsesNYT DSI har i 2006 udarbejdet et månedligt nyhedsbrev, BeskæftigelsesNYT, der bliver udsendt til DSI' s lokale og regionale repræsentanter på beskæftigelsesområdet. BeskæftigelsesNYT har i 2006 bl.a. orienteret om handicapindsatsen i det nye beskæftigelsessystem, den politiske udvikling på beskæftigelsesområdet, eksempler på beskæftigelsesrettede aktiviteter med relevans for de lokale og regionale repræsentanter samt korte nyheder om nye undersøgelser, pjecer og projekter, med relevans for DSI´s tillidsmandsarbejde på beskæftigelsesområdet. Endelig har BeskæftigelsesNYT orienteret løbende om DSI' s arbejdsmarkedsprojekter. Alle nyhedsbreve kan findes på hjemmesiden. Informationsmateriale til DSI's tillidsfolk DSI har i foråret 2006 udsendt informationsmateriale om den fremtidige beskæftigelsesstruktur, set med handicappolitiske øjne, til de nyetablerede regionale og lokale beskæftigelsesråd samt beskæftigelsesankenævn. DSI har desuden udarbejdet et informationspapir om, hvordan DSI’s tillidsfolk kan få indflydelse i det respektive råd og nævn. DSI har udarbejdet pjecer til DSI’s tillidsfolk i de lokale og regionale beskæftigelsesråd samt beskæftigelsesankenævn. Pjecerne indeholder information om arbejdet i det pågældende råd eller nævn, funktionsperiode, møder, sammensætning, honorar og støtte til høre- og synshæmmede. DSI’s beskæftigelsesprojekter Projekt ijobnu.dk I 2006 har der været mellem 6.000 og 9.000 besøgende på hjemmesiden www.ijobnu.dk hver måned. I skrivende stund har besøgstallet toppet i januar 2007 med hele 11.000 besøgende. Generelt kunne DSI godt have ønsket sig, at antallet af jobannoncer på portalen havde været større. Der har i alt været ca. 400 jobannoncer. Med oprettelsen af de nye jobcentre er der dog sket en markant stigning i antallet af jobannoncer på det første 1½ måned af 2007. Det skyldes formentlig, at arbejdsgiverne nu kan få hjælp til at oprette jobannoncer på www.jobnet.dk i de nye jobcentre. På cv-siden er der i alt 3.549 personer, som har oprettet et cv. I 2006 fortsatte DSI med at informere virksomhederne om de muligheder, der er i ijobnu.dk. DSI har udgivet et nyhedsbrev, ”IJOBNU”, som er udkommet fire gange. Nyhedsbrevet udkom til ca. 1.600 mellemstore og store virksomheder. Det har ført til positive henvendelser fra arbejdsgivere, der gerne vil ansætte mennesker med handicap. DSI har i 2006 udviklet et nyt punkt på hjemmesiden: Jobværkstedet for fleksjobbere og førtidspensionister. Jobcenter Marselisborg, Psykologisk Forlag, og DSI har sammen stået for udviklingen. Systemet vil officielt blive lanceret i februar 2007. Målet med Jobværkstedet er at give fleksjobbere og førtidspensionister redskaber, der gør dem i stand til at lave bedre og mere målrettede jobansøgninger. DSI har også gjort meget ud af at svare de mange henvendelser, der er kommet gennem ijobnu.dk. Derudover har DSI brugt tid på at vedligeholde og skabe en dynamisk portal, hvor der har været nyheder, rapporter m.m., som de mange besøgende har kunnet læse. Det er også lykkedes DSI med jævne mellemrum at promovere handicappede og ijobnu.dk i pressen. I 2007 overgår ijobnu.dk som en del af projektet ”Fra barriere til karriere”. Projekt støtteperson 2006 blev det år, hvor DSI endelig kunne høste frugten af indsatsen med ”Projekt Støtteperson til handicappede i erhverv”. Sidst på året modtog DSI lovforslaget som skal ændre Lov om Kompensation til handicappede i erhverv, sådan at mennesker med nedsat kognitiv og/eller psykisk arbejdsevne har de samme muligheder for at få en personlig assistent på arbejdsmarkedet som mennesker med nedsat fysisk arbejdsevne. Lovændringen forventes at kunne træde i kraft i løbet af sommeren 2007. I 2006 er der især blevet arbejdet med undervisningsmateriale til sagsbehandlerne i de nye jobcentre – herunder en metodehåndbog, der beskriver fremgangsmetoden i forbindelse med etablering af personlig assistance i form af en støttepersonordning. Projektet har ligeledes arbejdet med at udvikle et kursus specielt tilpasset personlige assistenter/støttepersoner for mennesker med nedsat kognitiv og/eller psykisk arbejdsevne. Kurset fokuserer på at give støttepersonerne redskaber til at varetage deres rolle. Projektet har erfaret, at støttepersonerne har et behov for råd og vejledning. Tilbage er nu ”kun” at få overdraget de eksisterende projektdeltagere til de nye jobcentre og at gennemføre et større formidlingsarbejde overfor de nye jobcentre for derved at sikre forankringen af kendskabet til mulighed for at tildele personlig assistance i form af en støtteperson. åØåProjekt ”Frivillig registreringsordning for tilgængelighed til virksomheder og arbejdspladser” Projektet begyndte den 1. marts 2006 som en del af regeringens handleplan fra 2004 (”Handicap og job, en beskæftigelsesstrategi for personer med handicap”). Projektets formål er at udvikle en frivillig registreringsordning, der dels kan gøre det synligt for mennesker med handicap, hvor man kan finde tilgængelige arbejdspladser og dels giver virksomheder et redskab, så de lettere kan kortlægge deres tilgængelighed. DSI håber at projektet kan bidrage til at skabe synlighed omkring tilgængelighed og tilgængelighedsproblematikker på arbejdsmarkedet. Succeskriteriet er, at registreringsordningen bliver et brugbart værktøj, som både offentlige og private arbejdsgivere vil benytte sig af. Projektet er kommet godt fra start. De overordnede mål for 2006 var for det første, at udvikle kravgrundlaget til registrering af arbejdspladsers tilgængelighed i samarbejde med Foreningen Tilgængelighed for Alle (FTA), og for det andet, at udvikle FTA’s portal ”God Adgang” til også at indbefatte registreringer af arbejdspladser. I den forbindelser er oprettet en projektside, hvor man kan finde information om projektet – se www.godadgang.dk/afa. Det er også lykkedes DSI, at promovere registreringsordningen overfor projektets interessenter, og der blev i juni måned etableret en følgegruppe. I efteråret 2006 blev det udarbejdede kravgrundlag testet i en række prøveregistreringer af arbejdspladser. Fokus var rettet mod at teste de krav og det registreringssystem, der skal gøre det muligt for arbejdsgivere, selv at gennemføre registreringer af tilgængeligheden for medarbejdere med handicap – såkaldte ”selvregistreringer”. Projektets første år er forløbet tilfredsstillende. Udviklingen af registreringsordningens kravgrundlag og selvregistreringssystemet har været en tidskrævende proces, men hele tiden med små fremskridt. Der ud over har kontakten til virksomheder i forbindelse med prøveregistreringsforløbet været positiv. Der er en interesse blandt mange arbejdsgivere for, hvordan de kan tænke tilgængelighed ind i den måde, de indretter arbejdspladser på. Udfordringen har været, og er i et fremadrettet perspektiv, at videreudvikle registreringsordningen, så både arbejdsgivere og personer med handicap får oplysninger, der gør dem bedre i stand til at vurdere, hvorvidt en arbejdsplads allerede er eller kan indrettes så den er tilgængelig. Projekt fra barriere til karriere Projektet begyndte i februar 2006. Projektets formål er at gennemføre minimum 300 virksomhedsbesøg inden for en tidsperiode af 2 år. Besøgene skal resultere i flere ansættelser af mennesker med handicap på ordinære vilkår, i fleksjob eller job med løntilskud til førtidspensionister. Projektet gennemføres i samarbejde med Jobcenter Marselisborg. DSI har i løbet af foråret 2006 etableret et landsdækkende netværk af mennesker med handicap, som selv er i job. Disse mennesker tager på virksomhedsbesøg. For at rekruttere personer til netværket, har DSI annonceret i landsdækkende og regionale aviser og gennemført interview med hver enkelt. DSI har rekrutteret et netværk, der består af ca. 30 mennesker, som geografisk set er jævnt fordelt ud over landet. Samtidig repræsenterer de forskellige brancher. Netværket tilbyder virksomheder dialog- og informationsmøder, hvor de ansatte får lejlighed til at møde en erhvervsaktiv ’kollega’ med et handicap. Personerne i netværket kan hele tiden referere til eget arbejde og egne erfaringer og derved betydningen af deres handicap i forhold til jobsøgning, erhverv mv. I september 2006 gennemførte DSI to 3-dags introduktionskurser for ”barrierebryderne”. Personerne i netværket blev på disse kurser uddannet til at fungere som rollemodeller/-ambassadører. Personerne blev klædt på til mødet med virksomheder. DSI udarbejdede materiale til kurserne, som handlede om støtte- og kompensationslovgivning og almene færdigheder i personlig kommunikation. DSI har desuden fået udarbejdet informationsmateriale om projektet. I 2006 blev der gennemført en række virksomhedsbesøg, som har givet job-åbninger på virksomhederne i forhold til at ansætte mennesker med handicap. Projektet afsluttes i september 2008. Projekt vidensnetværket Regeringen udgav i marts 2006 en handlingsplan, ”Nye veje til arbejde – hjælp til sindslidende og andre udsatte grupper”. Det 12. initiativ i denne plan var Vidensnetværket, som DSI blev bedt om at udvikle. Den 1. juni ansatte DSI en projektkoordinator til en forundersøgelse. Forundersøgelsen mundede i efteråret 2006 via bl.a. litteratur/undersøgelser, møder og interview ud i en beskrivelse af projektets mål, målgruppe, aktiviteter, bemanding, økonomi osv. Målet blev beskrevet således: At samle og formidle viden om handicap og beskæftigelse og hermed medvirke til at skabe flere job med eller uden brug af støtte- og kompensationsordninger. Målgruppen: Jobcentre og andre aktører samt borgerne. Aktiviteterne i Vidensnetværket blev formuleret således: * Opspore og samle netværk af videnspersoner. * Call-center: Rådgivning og sparring for at bibringe målgruppen viden og handlemuligheder generelt og i specialiserede og komplicerede enkeltsager. * Research og bearbejdning samt systematisering af viden for at udvikle relevante redskaber fra projekter mv. og visualisere ’det gode eksempel’. * En let tilgængelig hjemmeside, nyhedsbrev, pjecer mv. * Afholdelse af erfaringsbaserede kurser og temamøder i jobcentrene om fx det enkelte handicap og betydningen heraf i forhold til job. * Opsøgende virksomhed over for målgruppen i forhold til at styrke viden om koblingen mellem handicap og beskæftigelse. Ved satspuljeforhandlingerne og via Arbejdsmarkedsstyrelsen blev der i efteråret 2006 søgt om knap 24 mio. kr. til projektet over en fireårig periode. Primo november blev midlerne afsat til projektet. Umiddelbart før jul godkendte Arbejdsmarkedsstyrelsen projektbeskrivelse og budget med henblik på en egentlig bevillingsudmelding primo 2007. Ultimo 2006 startede DSI en rekrutteringsproces for at bemande Vidensnetværket med i alt seks årsværk. Ved årsskiftet var udover projektkoordinatoren også en sekretær- og en konsulentstilling besat. I starten af 2007 vil de øvrige medarbejdere blive ansat, således at Vidensnetværket kan bygges op i første halvdel af 2007 og derefter ’åbne dørene’ i 1. oktober 2007. En aktiv indsats for personer med handicap. Hvad gør de i udvalgte europæiske lande? DSI har i sommeren 2006 indgået en kontrakt med COWI om at udarbejde en rapport, der beskriver aktive beskæftigelsestiltag i en række europæiske lande. Formålet er at blive inspireret til at forny og udvikle den danske beskæftigelsesindsats for mennesker med handicap. Rapporten forventes i foråret 2007. Læs mere: www.handicap.dk/arbejdsmarked Uddannelsesområdet Kommunalreformen Også i 2006 har kommunalreformen været den største enkeltopgave for DSI på uddannelsesområdet. En lang række spørgsmål skulle reguleres gennem nye bekendtgørelser og vejledninger, og vi har haft en lang række til høring i DSI året igennem. Stort set ingen uddannelsesområder går upåvirkede gennem kommunalreformen, så gennemførelsen af kommunalreformen har været en hovedopgave og vil være det en tid fremover også. Kommunerne har skullet gøre sig klar til at overtage rigtig mange forskellige opgaver. Nogle af kommunerne har været forberedte mens andre har været længere om at opdage, at nye opgaver var på vej til dem. Fra DSI's side har vi været i dialog med KL. Vi har hele tiden argumenteret for, at KL kunne arbejde med ved at informere kommunerne og give dem eksempler på, hvordan opgaverne kan løses. Rammeaftalerne Regionerne har udarbejdet de første rammeaftaler. Denne første gang aftalerne skal skrives er de udarbejdet under tidspres og de er blevet meget forskellige. Gennem NoKS netværket har vi anbefalet, at der udarbejdes en fælles skabelon for rammeaftalerne. For specialundervisningsområdet er det en alvorlig mangel, at alle de institutioner, som kommunerne skal overtage ikke behøver indgå i rammeaftalen. Det betyder nemlig, at langt de fleste specialundervisningstilbud for børn ikke indgår i rammeaftalerne. Det gør det bare meget vigtigere, at de Regionale Udviklingsråd har fokus på specialundervisningsindsatsen. Fra DSI’s side har vi anbefalet, at der kommer centrale retningslinier for brugerinddragelsen, da denne fungerer meget forskelligt – og nogle steder slet ikke eller mangelfuldt. For behandling af DSI’s aktiviteter i forhold til NoKS netværket, regionale udviklingsråd og VISO henvises til det socialpolitiske afsnit, hvor det forløbne års arbejde er beskrevet for både det sociale område og undervisningsområdet. KVIS-programmet og grundskolen Arbejdet med KVIS-programmet (KValitet I Specialundervisningen) begyndte i 2000. Det var meningen, at det skulle fungere i 2 år, men udbyttet af programmet var så stort, at det blev forlænget flere gange og i alt kom til at fungere i seks år. Fra DSI's side havde vi gerne set programmet yderligere forlænget. Programmet har bragt beslutningstagere, driftsherrer og brugere i tæt dialog, og specialundervisningen, der ellers levede skjult og stille, har fået opmærksomhed fra flere sider. Det har bragt udvikling med sig. Alligevel har det ikke været muligt at skabe den fornødne opbakning bag en egentlig fortsættelse af programmet. Fra DSI’s side har vi i det forløbne år været i dialog med alle interessenter i KVIS-programmet. Helt særlig opmærksomhed har vi haft på KL og Undervisningsministeriet. Undervisningsministeriet havde tilkendegivet, at de gerne ville fortsætte KVIS-portalen, hvis kommunerne ville påtage sig at aflønne KVIS-konsulenterne. Efter mange kontakter og overvejelser på kryds og tværs tog KL’s bestyrelse en beslutning om at fortsætte opbakningen til KVIS. Undervisningsministeriet havde tidligere fremlagt adskillige forskellige modeller for, hvordan KVIS-portalen kunne videreføres. Blandt interessenterne – herunder DSI – var der enighed om, at der var en model, der var udmærket til formålet, mens andre af modellerne var mindre velegnede. Undervisningsministeriet valgte desværre i sidste ende den mindst egnede model. Årsagen er, at det er den billigste, men desværre også den mest passive model. Det Centrale Udvalg, der havde repræsentanter fra alle interessenter i specialundervisningen, var helt bundet til KVIS. Der er ikke lige nu et forum, der erstatter udvalgets funktion. Fra DSI’s side har vi efterspurgt et forum, der kan sætte fokus på området og samtidig kan videreudvikle specialundervisningens kvalitet. Undervisningsministeriet har for tiden overvejelser over, hvordan et sådant forum kan sammensættes. Fra DSI’s side ser vi DSI og KL som helt nødvendige deltagere. DSI’s formand har samtidig fået plads i Rådet for Evaluering og Kvalitetsudvikling af Grundskolen, i daglig tale kaldet Skolerådet. Ungdomsuddannelse Et enigt Folketing vedtog i 2006 et beslutningsforslag om en ungdomsuddannelse til alle unge, der ikke kan benytte de eksisterende ungdomsuddannelser. Nogle amter har haft tilbud til dele af den nye uddannelses målgruppe. DSI har været i dialog med politikere, embedsværk og udbydere af uddannelsen for at sikre, at den nye ungdomsuddannelse bliver bedst mulig. I skrivende stund er ikke alt faldet på plads, men selv om det ikke ser ud til, at DSI får alle krav og ønsker til uddannelsen opfyldt, så bliver der tale om et stort fremskridt i retning af, at alle unge får en kvalificeret mulighed for at tage en ungdomsuddannelse. Det væsentligste, der er opnået er, at alle unge har fået ret til en ungdomsuddannelse - uanset omfanget og graden af handicap og uanset hvor i landet den unge bor. Væsentlige kritikpunkter fra DSI's side bliver, at det ser ud til, at uddannelsen bliver kommunalt forankret, hvor de øvrige ungdomsuddannelser er statsligt forankrede, at der ikke er afsat tilstrækkelige midler til uddannelsen, at der ikke er centralt fastsatte læreplaner og at det endnu er uklart, hvorvidt der bliver årlige kvalitetsrapporter fra uddannelsen, som kan benyttes ved den revision af uddannelsen der i lovudkastet er foreslået til folketingsåret 2011/12. Læreruddannelsen Børn med syns-, høre- eller bevægehandicap kan ikke tage folkeskolens afgangsprøve. Børn i specialundervisning bruger hele undervisningstiden på hygge og samvær eller får ikke vikar eller erstatningsundervisning når lærere er langtidssyge. Den slags beretninger hører vi hele tiden i DSI. Der er behov for en anden holdning til og viden om undervisning af børn med handicap. Det har vi argumenteret længe for, og vi har derfor også arbejdet på, at specialpædagogikken igen skulle fylde i læreruddannelsen. Vi er blevet godt hjulpet af, at FN’s Børnekomité i 2005 påtalte problemet i sin konklusion om hvorvidt Danmark lever op til sin konventionsforpligtelse. I 2006 er der foregået et arbejde med revision af læreruddannelsen, som DSI har været aktiv i. Revisionen har ført til, at der igen er et specialpædagogisk liniefag og at specialpædagogik er en del af de almenpædagogiske fag. Om revisionen og genindførelsen af specialpædagogik er tilstrækkeligt til undervisningen af børn med handicap i folkeskolens almene undervisning må tiden vise. DSI har i arbejdet pointeret, at det er væsentligt, at der fortsat er efteruddannelsesmuligheder for lærere inden for de forskellige specifikke områder. Dette har der været enighed om i revisionsarbejdet med læreruddannelsen. Voksenspecialundervisning og folkeoplysning Voksenspecialundervisningen er blevet grundigt mishandlet med kommunalreformen. På trods af protester fra DSI’s side er området helt uensartet behandlet. Dele af undervisningen er blevet kommunal, andre dele regionale. Kommunerne har for manges vedkommende forankret området i socialforvaltningen. Kommunernes argumenter for dette er, at disse forvaltninger kender borgerne med behov for undervisningen allerede. Deres forestilling er, at mange borgere som får behov for undervisningen, allerede modtager støtte – f.eks. via kompenserende ydelser. Det passer bare ikke. Rigtig mange mennesker oplever at få et akut opstået handicap, som der er behov for at kompensere. Derfor har vi taget diskussionen om forankringen af området. I DSI har vi en løbende dialog med udbydere af voksenspecialundervisning. Dette hvad enten der er tale om kommunale eller regionale tilbud eller der er tale om private udbydere, f.eks. i regi af folkeoplysningsloven. De foreløbige erfaringer er enslydende. Kommunerne er famlende og usikre på feltet. Derfor vil DSI fortsætte sit arbejde på feltet – næste skridt bliver at inddrage DSI-afdelingerne og repræsentanterne i handicaprådene. Videregående uddannelse, statistik, revision Ordningen med specialpædagogisk støtte via uddannelsessektoren har fungeret i seks år, og den lovbestemte revision fandt sted i 2006. SU-styrelsen havde selv udarbejdet et evalueringsmateriale, og konkluderede på baggrund af dette, at ordningen fungerer upåklageligt. SU-styrelsen havde ligeledes udarbejdet et materiale om handicaptillægget til SU. Også her konkluderede styrelsen, at ordningen fungerer godt. Desværre er dette ikke vurderinger, som vi fra DSI’s side er enig i. Omkring den specialpædagogiske støtte er der en række problemer med kvalitet i tegnsprogstolkningen, problemer med leveringstider for særligt tilrettelagte materialer og med kvaliteten af det sagsforberedende arbejde i forbindelse med sager, der ankes til Ankenævnet for Uddannelsesstøtten. Omkring handicaptillægget er der især vanskeligheder for de studerende, der på grund af handicap har behov for lang tid til læsning og øvrig forberedelse. De kan måske nok udføre de opgaver, der almindeligvis er i studenterarbejde, men de kan ikke finde tiden til det, fordi handicappet gør, at de skal bruge så meget tid på læsning. Der er tale om problemstillinger, som vi har haft fat i flere gange både over for det administrative og det politiske niveau. Desværre har der endnu ikke været lydhørhed over for vores synspunkter, så lovrevisionen betød, at politikerne konfirmerede den eksisterende lovgivning, og vi må fortsætte arbejdet for, at få vores synspunkter imødekommet. Uddannelsesvejledning Vi ved, at vejlederne i Ungdommens Uddannelsesvejledning mange steder ikke har erfaringer med eller viden om handicap og koblingen handicap/uddannelse. DSI har konsekvent argumenteret for, at vejlederne skal have uddannelse og efteruddannelse om handicap, samt mulighed for at trække på handicapfaglig viden – også når situationen er den, at de er nødt til at betale for denne viden. Hidtil har det ikke været muligt at komme igennem med disse synspunkter. Den seneste undersøgelse af vejledningsindsatsen fra Danmarks Evalueringsinstitut peger imidlertid på, at de, der har det største behov for uddannelsesvejledning, er dem, der får mindst vejledning. Når vi ser på, hvor mange mennesker med handicap, der ikke tager uddannelse ud over grundskolen, så er det tydeligt, at mennesker med handicap har behov for mere vejledning, end de får. Vi har derfor nu nogle mere veldokumenterede argumenter for vores synspunkter end hidtil, og det ser ud til, at der kan komme bevægelse i feltet i forbindelse med en forestående revision af lovgivningen omkring vejledning. Voksen efter- og videreuddannelse Her er der tale om et felt, hvor mennesker med handicap fortsat diskrimineres. Hvis man har behov for hjælpemidler, særligt tilrettelagte materialer eller anden kompensation for at tage en efter- eller videreuddannelse. Fra DSI’s side har vi påpeget denne problemstilling, men endnu ikke vundet gehør for vores synspunkter. Livslang læring Gennem de senere år har vi arbejdet med at indarbejde strategien for livslang læring. Strategien er national, men udarbejdet i tæt samarbejde med EU og alle lande i EU har arbejdet med at skabe en strategi for livslang læring. Fra DSI’s side har vi deltaget i den proces. Vi har argumenteret for, at der helt generelt må være støtte ordninger til alle former for uddannelse i uddannelsessektorens regi, hvis livslang læring skal være en reel mulighed for mennesker med handicap. Det betyder, at arbejdet med livslang læring har været et arbejde for alle de dele af uddannelsesområdet, hvor der ikke er tilstrækkelige ordninger i forhold til mennesker med handicap. Her kan f.eks. nævnes efter- og videreuddannelse, folkeoplysning, uddannelsesophold i udlandet m.m. Konferencer og temadage Den 10. maj 2006 afholdt DSI i samarbejde med Det Centrale Handicapråd og Undervisningsministeriet en konference om grundskolen på Nyborg Strand. Temadagen var særdeles velbesøgt med over 200 deltagere. På konferencen fortalte en række lærere, skoleledere og psykologer om deres arbejde med undervisning til børn, der har behov for specialundervisning og/eller hjælpemidler, kompensation og særligt tilrettelagte materialer i skoledagen. Den 11. december 2006 afholdt vi i fællesskab med Undervisningsministeriet den årlige konference om uddannelse og handicap. Årets tema var grundskolens specialundervisning i den nye kommunale virkelighed. Der er behov for en gentænkning af konferencen – såvel form som indhold, idet udbyttet ikke står mål med udgifterne og den megen tid, som mange mennesker bruger på deltagelsen. DSI har udpeget nye repræsentanter til Klagenævnet for Vidtgående Specialundervisning. Tre personer deler nu opgaven og møder på skift i nævnet. Dette har nødvendiggjort et årligt møde, hvor DSI’s repræsentanter i klagenævnet mødes. Mødet er placeret i oktober, da det giver mulighed for en fælles diskussion af Klagenævnets årsrapport mens den er under udarbejdelse. Desuden gav årets møde lejlighed til at diskutere heldagstilbud og sammenhæng mellem skole og fritidsordning samt situationen fra 1. januar 2007, hvor DSI møder med to repræsentanter til hvert møde, og klageadgangen som følge af kommunalreformen er omdefineret til et timetalskriterium. Udvalget Undervisnings- og uddannelsesudvalget har i perioden haft fokus på ny ungdomsuddannelse og på voksenspecialundervisningen. Udvalget har desuden aftalt at tage en mere visionsorienteret diskussion af hele uddannelsesområdet. Udvalget søger at arbejde med de forskellige temaer på en måde, der kan understøtte de mange DSI-afdelingers arbejde med kommunernes overtagelse af en stor del af uddannelsesopgaverne i forhold til mennesker med handicap. Læs mere: www.handicap.dk/uddannelse Sundhedspolitik DSI har gennem 2006 nøje fulgt forberedelserne til den endelige gennemførelse af strukturreformen med virkning fra 1. januar 2007. Vi har med strukturreformen fået et nyt sundhedspolitisk landskab, ligesom DSI’s organisation markant har ændret udseende. Strukturreformen De nye kommuner har fået en langt større rolle indenfor sundhedsområdet med ansvaret for den største del af genoptræningen/rehabilitering, indsatsen vedrørende forebyggelse og sundhedsfremme og misbrugsområdet. Dette er alle områder, som er vigtige for DSI’s medlemsorganisationer, hvorfor DSI spiller, og fortsat skal spille, en aktiv rolle. DSI har i 2006 fulgt udviklingen, særligt med hensyn til de tiltag, der skal udmønte loven i praksis. DSI gjorde i sit oprindelige høringssvar til Sundhedsloven klart opmærksom på behovet for en lovfæstet brugerinddragelse, både på kommunalt og regionalt niveau. Dette ønske er til en vis grad efterkommet i regionerne. Vi har fået lovfæstede handicapråd, som vil tage spørgsmål op i forhold til sundhedsområdet, når de er relevante for DSI. Der er indgået en række sundhedsaftaler mellem regioner og kommuner, hvor niveauet for kommunens sundhedsindsats lægges. Sundhedsaftalerne er endnu ikke vurderet centralt hos Sundhedsstyrelsen, og DSI har allerede i 2005 påpeget overfor Indenrigs- og Sundhedsministeriet, at det vil være hensigtsmæssigt at fremstille en samlet oversigt over sundhedsaftalerne, således at kommunerne kan måle sig med hinanden - og vi i DSI får et godt redskab til at kunne dokumentere indsatserne de forskellige steder i landet. DSI har gennem lokale repræsentanter fået stor indflydelse gennem bestyrelsesposter i sundhedscentre, deltagelse i sygehusbrugerråd, sundhedsbrugerråd, underudvalgt i forbindelse med sundhedskoordinationsudvalgene etc. Det er vigtigt i den første fase af reformen, at politikere og embedsmænd bliver opmærksomme på fordelene ved at have brugere med, hvor beslutningerne tages. Rehabilitering Der blev i 2004 gjort store fremskridt i forhold til at få sat rehabiliteringsbegrebet på dagsordenen i sundhedssektoren. DSI har i 2006 fortsat arbejdet med at få indført den definition af rehabilitering i den danske sundhedssektor, som er beskrevet i foreningen Rehabiliteringsforum Danmarks hvidbog om emnet. Rehabiliteringsforum Danmark har arbejdet med planerne om at lave et ”MTV-projekt”, som skulle have til formål at beskrive ”den gode rehabilitering”. Projektet havde til hensigt at beskrive et godt rehabiliteringsforløb ud fra en MTV (Medicinsk Teknologi Vurdering) indfaldsvinkel, hvor mange forskellige virkninger af en rehabilitering skulle undersøges, f.eks. den patientmæssige, samfundsøkonomiske og teknologiske. Projektet skulle igangsættes af et pilotprojekt, som skulle efterfølges af en pulje til forsøg, hvor interesserede kunne søge midler. Sundhedsvæsnets Patientklagenævn/ Patientskadeankenævn DSI har i 2006 udarbejdet et papir, som redegør for DSI’s holdning til PKN. Der var i starten af 2006 tale om en lovændring på området, men det er indtil videre faldet bort. Ifølge Indenrigs- og Sundhedsministeriet, er der ikke aktuelle planer om at ændre på Patientklagenævnets struktur. DSI’s repræsentanter i nævnet har i 2006 overfor nævnets sekretariat påpeget, at andelen af formandsafgørelser er i vækst, og at det, som anført i pressen, kan medvirke til en forringelse af patienternes retsstilling. Med virkning fra 1. januar 2007 er lovgrundlaget for de to nævns virke samlet under ”Lov om klage og erstatningsafgang indenfor Sundhedsvæsnet”. Der er i samme forbindelse udpeget medlemmer for en ny fire års periode. Patientforum Samarbejdet mellem en række patientforeninger, herunder Kræftens Bekæmpelse, Hjerteforeningen, fem DSI-organisationer samt DSI, blev indledt for ca. fire år siden. Som led i udviklingen af dette arbejdet var aftalt en evalueringsproces efter tre år. Denne proces er gennemført i det meste af 2006. Arbejdet har ikke fundet sin endelige form, og på flere felter er det uklart, hvilke opgaver der skal løses i Patientforum og hvilke i DSI. DSI valgte som følge heraf at udtræde af Patientforum i november 2006. Det påregnes, at en række organisationer arbejder videre med henblik på at etablere en mere formel ramme om Patientforum og med et fælles sekretariat til at løfte forummets opgaver. Det er DSI’s forventning, at opgaveporteføljen for Patientforum og DSI på det sundhedspolitiske felt søges afstemt, så der ikke opstår uklarhed i meldingerne til det politiske system. PatientLægeForum PatientLægeForum er et samarbejdsorgan mellem patientforeninger, Forbrugerrådet og Lægeforeningen og har til formål at fremme dialogen mellem parterne. Der har i PatientLægeForum været afholdt 4 møder i 2006. Arbejdet med et fælles papir om vidensdeling i sundhedsvæsnet er sprængt, på grund af for stor afstand mellem DSI og Forbrugerrådet om patientrettigheder. Arbejdet i sundhedspolitisk udvalg Der har i 2006 været afholdt fem møder i sundhedspolitisk udvalg. Opfølgning på Strukturreformen har præget debatten. Ligeledes har der på møderne været emner som: Patientskadeankenævnet, generel DSI sundhedspolitik, konferencevirksomhed, rehabilitering, substitutionsregler etc. Udvalget har udarbejdet to politikpapirer; ét om patientsikkerhed og ét om sundhedspolitik i den ny struktur. Begge papirer er godkendt af forretningsudvalget. Politikpapiret om sundhedspolitikken i den nye struktur fokuserer på nogle centrale punkter i forhold til den nye virkelighed på sundhedsområdet. Emnerne, der fokuseres på, er: sundhedsaftaler, sundhedscentre, rehabilitering, specialiseret genoptræning og kvalitet. Sundhedspolitisk Udvalg har valgt at fokusere på overordnede, politikorienterede emner, i stedet for en minutiøs gennemgang af f.eks. indholdet i et sundhedscenter. Med alle de usikkerheder der er i den nye struktur er det i første omgang fornuftigst at forholde sig mere principielt til tingene. Politikpapiret om patientrettigheder behandler en lang række emner, som alle har det til fælles, at de udgør de krav, som DSI mener med rette kan stilles til sundhedsvæsnet. Der bliver i papiret arbejdet med emner som ”adgang til behandling”, ”kvalitet”, ”vidensdeling”, ”information og samtykke” etc. Politikpapiret er ligeledes tænkt som en støtte til lokalafdelingerne i deres arbejde med sundhedspolitikken. Konferencer m.v. I april 2006 afholdt sundhedspolitisk udvalg en temadag om sundhedspolitik i den nye struktur, hvor bl.a. de nye kommunale opgaver og oprettelsen af sundhedscentre blev diskuteret. Udvalget arrangerede i juni 2006 en konference om forsikringssamfundet, Det forsikringsdrevne sundhedsvæsen. Konferencen blev aflyst på grund af meget få tilmeldte. Læs mere: www.handicap.dk/sundhedspolitik Tilgængelighed og hjælpemidler DSI’s nye struktur har budt på store udfordringer i tilgængelighedsarbejdet i 2006. Men også en lang række nationale aktiviteter har præget arbejdet. Dels blev sekretariatet styrket med ansættelse af en deltidsfunktion til at tage sig specifikt af IT- og kommunikationsområdet (IKT). Dels har det været nødvendigt at rette fokus på de mange nye afdelinger og deres lokale tilgængelighedspolitiske arbejde. Desuden var det i 2006, at arbejdet med revision af bygningsreglementet satte ind og arbejdet med at revidere DS 3028 ”Tilgængelighed for alle” pågik. Samtidig er arbejdet med at udarbejde en international standard for tilgængelighed gledet ind i en afgørende fase. Som en konsekvens af den nye struktur i DSI med etableringen af 97 afdelinger, er der blevet udarbejdet et udførligt informationsmateriale, der er til rådighed fra DSI’s hjemmeside. Materialet omhandlede i første omgang kun tilgængelighed til de fysiske omgivelser, men er siden blevet suppleret med informationer til brug ved arbejdet med tilgængelighed til IKT. Andre relevante områder vil følge. 2006 blev også året, hvor de opgaver, der hidtil har ligget hos det nedlagte Dansk Center for Tilgængelighed, blev lagt til Statens Byggeforskningsinstitut (SBi). DSI indgik med to repræsentanter i Instituttets følgegruppe på tilgængelighedsområdet. På IKT-området har fokus især været på arbejdet med en ny aftale om Forsyningspligten på teleområdet, da den nuværende udløber i 2007. Herudover har DSI deltaget i test og færdigudvikling af et dansk talegenkendelsesprogram (Dictus). I forbindelse med den nye kommunale struktur fremsatte Det Radikale Venstre et beslutningsforslag (B-40) om tilgængelighed til rådhuse, jobcentre og kommunale hjemmesider og edb-baserede arbejdsværktøjer. Under debatten lovede økonomi- og erhvervsministeren at iværksætte to separate undersøgelser af disse tilgængelighedsområder. I juni 2006 tilsluttede den danske regering sig EU’s nyeste politik om e-inklusion: At indføre et informationssamfund for alle. DSI deltog på invitation af regeringen i en konference om e-inklusion i Riga. DSI er desuden blevet inviteret til at deltage i Videnskabsministeriets følgegruppe for IT- og Telestyrelsens aktiviteter på området e-Inklusion. Tilgængelighed til de fysiske omgivelser Revision af bygningsreglementet Erhvervs- og Byggestyrelsen annoncerede i begyndelsen af 2006, at man nu gik i gang med en proces, der skal resultere i en revision af bygningsreglementet. I den forbindelse etablerede DSI en udviklingsgruppe, der skulle udarbejde det faglige input fra DSI til denne proces. Samtlige medlemsorganisationer blev tilbudt at udpege et medlem til gruppen, såfremt de fandt det relevant. På baggrund af gruppens kommentarer til et - meget foreløbigt - udkast til bygningsreglement fra Erhvervs- og Byggestyrelsen, udarbejdede DSI et sæt kommentarer og ønsker til et kommende bygningsreglement. Disse blev efterfølgende drøftet på et møde med Styrelsen. DSI har løbende henover året afholdt mere eller mindre formelle møder og kontakter til Styrelsen op til den endelige udsendelse af et høringsudkast til bygningsreglementet, der blev sendt til parterne umiddelbart inden jul 2006. Høringsfristen var i februar 2007. Revision af DS 3028 ”Tilgængelighed til alle” samt udarbejdelse af international tilgængelighedsstandard DS 3028 blev i foråret sendt i høring. DSI sendte en meddelelse om høringen ud til samtlige medlemsorganisationer. Medlemsorganisationerne sendte selvstændigt deres høringssvar til Dansk Standard. Disse svar er blevet behandlet på to møder hen over efteråret. Det blev dog besluttet at udskyde selve færdiggørelsen af den reviderede DS 3028 til efter udsendelsen af det endelige bygningsreglement. Det vil være af stor betydning, at den reviderede DS 3028 ”går i spænd” med den anvisning fra Statens Byggeforskningsinstitut, der knytter sig til bygningsreglementet. DSI har deltaget i to internationale standardiseringsmøder i forbindelse med udarbejdelse af en international frivillig standard for tilgængelighed. En sådan standard vil, når den er vedtaget, efter al sandsynlighed blive grundlaget for en europæisk tilgængelighedsstandard, der vil blive obligatorisk. Derfor har det været vigtigt for DSI at påvirke niveauet for tilgængelighed i denne standard. Påvirkning af lovgivningsarbejdet DSI har gennem året været meget aktive i forbindelse med at påvirke de politiske beslutningstagere vedrørende lovfortolkninger, lovarbejde m.v. Dette har betydet, at vi har haft mange kontakter til både ministre og ordførere på de relevante områder. Gennem dette arbejde opnår vi det resultat, at vi får en række klare tilkendegivelser om fortolkning af uklare regler eller om forbedret lovgivning. Lovfortolkningerne indgår løbende i DSI’s information på hjemmesiden til afdelingerne. Statens Byggeforskningsinstitut (SBi) Med årsskiftet 2005/6 overgik de forpligtelser, der tidligere har været placeret på Dansk Center for Tilgængelighed, til Statens Byggeforskningsinstitut. I denne forbindelse valgte DSI efter nogen tøven at tage imod invitationen til at lade sig repræsentere i en såkaldt følgegruppe om tilgængelighed. SBi skal løfte de samme public-service opgaver, som Dansk Center for Tilgængelighed gjorde. Dog er al IT-relateret virksomhed lagt over i andet regi. SBi overtog i løbet af året en del af personalet fra det tidligere center og ansatte enkelte nye medarbejdere til at varetage området. DSI følger SBi’s indsats tæt, og er fortsat skeptisk over for, om det er det rigtige regi den offentligt støttede tilgængelighedsrådgivning er placeret i. Informationsmateriale om tilgængelighed DSI udarbejdede i 2006 et detaljeret informationsmateriale til brug i det lokale tilgængelighedsarbejde. Materialet beskriver dels de overordnede politiske tilgange til tilgængelighedsområdet, dels de lovgivningsmæssige aspekter i arbejdet og endelig de forskellige faser i en byggesag og i processen omkring et byggeri. Det er meningen, at dette materiale løbende skal opdateres og holdes ajour. Men efter det er blevet gennemgået og drøftet på en række møder med repræsentanter fra medlemsorganisationer og afdelinger, er det det nu lagt ud i en førstegenerationsudgave. Tilgængelighed til Informations- og Kommunikationsteknologi (IKT) Forsyningspligt DSI har beskæftiget sig meget med aftalen om forsyningspligt på teleområdet, der udløber i 2007. DSI modtog et debatoplæg til en analyse af forsyningspligten i begyndelsen af 2006 og forslag til ændring af loven blev sendt i høring i slutningen af 2006. DSI har i forbindelse med begge høringer holdt møder med medlemsorganisationerne, og på et af møderne præsenterede repræsentanter fra IT- og Telestyrelsen selve forslaget til lovændringen. DSI har udarbejdet omfattende høringssvar med medlemsorganisationernes kommentarer til både analyse og forslag til lovændring. Lovforslaget blev fremsat i Folketinget i februar 2007. e-Inklusion EU's IT- og Teleministre vedtog på et møde i Riga i juni 2006 en fælles hensigtserklæring om at indføre et informationssamfund for alle, det man i EU kalder e-Inklusion. Ministrenes møde blev efterfulgt af en konference, hvori DSI deltog. Fra den 11. til den 13. juni 2006 diskuterede ca. 600 mennesker e-Inklusion på baggrund af foredrag, workshops og fremvisninger af ny teknologi på en konference arrangeret i et samarbejde mellem den lettiske regering, det østrigske EU-formandskab og EU-kommissionen DSI ser hensigtserklæringen som et fundament, der sikrer, at EU og regeringen nu påtager sig ansvaret for at sikre den nødvendige igangsættelse af initiativer og lovgivning, for at mennesker med handicap kan deltage i informations- og kommunikationssamfundet på lige fod med alle andre. Følgegruppe I forbindelse med afslutningen af handlingsplanen "Handicap ingen hindring" i 2005 besluttede videnskabsminister Helge Sander, at en række relevante interessenter skulle inviteres til at deltage i en følgegruppe for IT- og Telestyrelsens aktiviteter på området e-Inklusion. Følgegruppen skal erstatte den styregruppe, der har været nedsat i forbindelse med handlingsplanen, og som medvirkede til evalueringen af handlingsplanen. DSI deltager i følgegruppen og var med til følgegruppens første møde i maj 2006. Andet møde blev først afholdt i januar 2007. Talegenkendelse DSI har deltaget i en følgegruppe for udviklingen af det danske talegenkendelsesprogram Dictus. Teknologien bag den danske talegenkendelse er oprindeligt udviklet til at "live-tekste" direkte indslag i nyhedsudsendelserne. Virksomheden Prolog Development Center (PDC) har i samarbejde med Videnskabsministeriet videreudviklet talegenkendelsen til en forbrugerudgave – et program kaldet Dictus – der kan bruges på en almindelig computer. DSI har medvirket til at teste de forskellige betaudgaver af programmet. Første version af Dictus blev lanceret på et pressemøde på Hotel Marriot den 12. oktober 2006, hvor DSI deltog. B 40 – tilgængelighed til kommunerne I forbindelse med den nye kommunale struktur fremsatte Det Radikale Venstre et beslutningsforslag (B-40) om tilgængelighed til rådhuse, jobcentre, offentlige hjemmesider og edb-baserede arbejdsværktøjer. Under debatten lovede økonomi- og erhvervsministeren at iværksætte to separate undersøgelser af disse tilgængelighedsområder. På IKT-området blev tre separate undersøgelser iværksat: En kortlægning af offentlige hjemmesiders overholdelse af tilgængelighed, en kortlægning af tilgængeligheden i de mest almindelige edb-baserede arbejdsværktøjer, der bruges i den offentlige forvaltning, og en kortlægning af eventuelle ekstraomkostninger ved krav om overholdelse af standarder for tilgængelighed. DSI har haft opgave- og løsningsbeskrivelserne for alle tre undersøgelser til kommentering og havde især kommentarer til kortlægningen af offentlige hjemmesiders tilgængelighed, der blev taget til efterretning af IT- og Telestyrelsen. Tilgængelighed til persontransportområdet På persontransportområdet er det især de europæiske initiativer, der har betydning. Derfor vælger DSI løbende at følge dette arbejde og påvirke beslutningsprocesserne. Dette foregår primært gennem et samarbejde med den europæiske paraplyorganisation EDF. DSI har i 2006 været i kontakt med EDF vedrørende de regler og forordninger for passagerrettigheder, der p.t. udarbejdes i EU-systemet. Nationalt har der i efteråret været en del opmærksomhed på parkeringsområdet. Det lykkedes DSI på et møde med Justitsministeriet at få banet vejen for en lovmæssig hjemmel til at oprette personligt afmærkede særlige P-pladser for mennesker med handicap. Men der er fortsat en lang række problemer i forbindelse med særlige P-pladser. Dette resulterede i, at der i DSI blev igangsat et arbejde med at udforme en egentlig politik for P-området. I forbindelse med overgangen til en ny struktur i den kommunale sektor, skal kommunerne oprette regionale trafikselskaber. Derfor skal det sikres, at brugerne får indflydelse på disse processer, især når det drejer sig om den individuelle handicapkørsel. Dette førte til, at DSI i foråret udarbejdede et sæt retningslinier for, hvordan det både lokalt og centralt kan sikres, at handicaporganisationerne får indflydelse på området. Notatet blev sendt ud til alle medlemsorganisationer og afdelinger. Hjælpemidler DSI har i løbet af året været i løbende dialog med Hjælpemiddelinstituttet, dels for at koordinere indsatsen omkring Instituttets placering i VISO, dels for at skabe grundlag for en mere fremadrettet strategi på hjælpemiddelområdet. Desuden har DSI deltaget som brugerrepræsentant i Nordisk Udviklingscenter for Handicaphjælpemidler (NUH) i kraft af, at DSI har bestridt formandskabet i Handicaporganisationernes Nordiske Råd (HNR). Dette formandskab overgik med udgangen af 2006 til Island, der også overtager pladsen i NUH. DSI ’s nye struktur og tilgængelighedsområdet Med den nye afdelingsstruktur i DSI er tilgængelighedsarbejdet lagt ud til en række nye aktive i afdelingerne, der skal løfte arbejdet sammen med de mere erfarne på området. Dette betyder, at DSI centralt har følt sig forpligtet til at hjælpe de nyetablerede afdelinger på vej ved at udarbejde et informationsmateriale om tilgængelighed. Dette materiale kan benyttes i det daglige arbejde, enten som baggrundsmateriale til møder med kommuner o.a., eller det kan down-loades og bruges til at udleveres til arkitekter, byggesagsbehandlere m.v. Se www.handicap.dk/tilgaengelighed/fakta og www.handicap.dk/tilgaengelighed/ikt-fakta Tilgængeligheds- og Hjælpemiddelpolitisk Udvalg Udvalget har i løbet af 2006 afholdt 5 møder. Udvalget har fulgt og drøftet en række centrale politikområder på tilgængelighedsområdet bredt set. Det drejer sig om områdets placering i den nye struktur i DSI. I denne sammenhæng har det været drøftet, hvordan udvalget kan medvirke til at knytte de nye afdelinger sammen og sikre opmærksomhed på afdelingernes særlige problemer i deres tilgængelighedspolitiske arbejde. Desuden har udvalget løbende drøftet det informationsmateriale, der har været under udarbejdelse til afdelingerne. Endelig har der været nedsat en arbejdsgruppe, der har drøftet muligheden for at udarbejde en informations-/uddannelsesdag for afdelingerne. Denne gruppe afsluttede ikke sit arbejde i 2006, men arbejder videre med temaet. Desuden har udvalget været involveret i udviklingen af Rejsekortet, hvor man her indgået i en række brugertests m.v. På IKT-området har udvalget været involveret i forløbet omkring præsentationen af Dictus samt indgået i drøftelserne om en ny forsyningspligtaftale. Læs mere på: www.handicap.dk/tilgaengelighed Rettigheder og ligebehandling Arbejdet på området for rettigheder og ligebehandling er i løbet af 2006 blevet intensiveret i DSI. Dette har baggrund i beslutningen om at supplere den traditionelle handicappolitik med en rettighedsbaseret tilgang. Beslutningen om at benytte en rettighedsbaseret tilgang er skelsættende, idet det er et brud med årtiers handicappolitik, som set med DSI´s øjne har trængt til at blive revitaliseret. Det kniber fortsat med at skabe tilgængelighed til bygninger, information og transport. Børn, unge, voksne og ældre med handicap får ikke uddannelse på niveau med jævnaldrende uden handicap. Mange sociale ordninger spiller ikke sammen i en helhedstænkning og retssikkerheden er for svag. Som det ser ud nu, er det kun forbudt at diskriminere på grund af handicap indenfor arbejdsmarkedet. Loven, der regulerer dette, er Lov om forbud mod forskelsbehandling, som udspringer af et EU-direktiv (2000/78/EF). Mennesker med handicap er derfor en meget udsat gruppe i forhold til at blive udsat for diskrimination sammenlignet med andre grupper som eksempelvis køn og etnicitet. Et generelt diskriminationsforbud vil være i overensstemmelse med internationale erfaringer og tendenser og sender samtidig et vigtigt signal. Dansk efterlevelse af menneskeretlige forpligtelser kræver, at Danmark ikke bare anerkender princippet om lighed, men ved lov giver mennesker med handicap en generel rettighed til lighed og forbud mod diskrimination. Derfor skal det ikke bare være moralsk forkasteligt at diskriminere mennesker med handicap, men også retsstridigt med sanktionsmuligheder. I maj 2006 henvendte DSI sig til regeringen med opfordringen til at tage initiativ til ny dansk lovgivning, der forbyder og forhindrer, at personer med handicap forskelsbehandles. Til lovens opfølgning fremsatte DSI et ønske om en uafhængig klageinstans med handicapviden og deltagelse fra DSI. Henvendelsen fra DSI blev modtaget positivt af regeringen idet Bendt Bendtsen foreslog at nedsætte et særligt udvalg med det formål at undersøge fordele og ulemper, forbundet med en generel antidiskriminationslovgivning i Danmark. Udvalgets arbejde påbegyndes i foråret 2007, og DSI er repræsenteret i udvalget. Menneskerettighedsgruppen DSI’s rettighedsarbejde har frem til 2007 været forankret i ”Menneskerettighedsgruppen”. På menneskerettighedsgruppens sidste møde blev det besluttet at overveje gruppens fremtid set i relation til et stigende behov for et mere bredt funderet forum for drøftelser af spørgsmål i relation til rettighedsområdet. Sekretariatet har efterfølgende fremlagt forslag for Forretningsudvalget om at nedlægge Menneskerettighedsgruppen med henblik på at oprette en ny ”Rettigheds- og ligebehandlingsgruppe”. FU tager stilling til forslaget i foråret 2007. Ligebehandlingsudvalget Institut for Menneskerettigheder (IMR) har i 2003 etableret et ligebehandlingsudvalg bestående af organisations(NGO)repræsentanter fra de forskellige ligebehandlingsområder (Eksempelvis køn, seksuel orientering, religion og handicap). Udvalget er et forum, hvor de forskellige NGO’ere kan udveksle erfaringer og viden om ligebehandlingsspørgsmål for derved at kunne påvirke og udvikle fælles strategier i forhold til fremme af ligebehandling og bekæmpelse af diskrimination. DSI har i løbet af 2006 deltaget aktivt i arbejdet i IMR’s ligebehandlingsudvalg herunder i forbindelse med udarbejdelsen af en fælles erklæring om ”Det inkluderende samfund”, som var omdrejningspunktet for en konsensuskonference den 12. januar 2007 og en høring i Landstingssalen på Christiansborg den 7. februar 2007. EU’s år for lige muligheder for alle Europa-Kommissionen har udnævnt 2007 til at være EU’s år for Lige Muligheder for Alle. Formålet med året er at sætte gang i debatten om fordelene ved mangfoldighed, at gøre borgerne mere bevidste om deres ret til ligebehandling og at fremme lige muligheder for alle. Det er medlemsstaterne som har ansvaret for aktiviteterne i forbindelse med året. Den danske regering nedsatte i den forbindelse en styregruppe (SELMA-07) bestående af repræsentanter fra hhv. Ligestillingsministeriet, Ministeriet for flygtninge og indvandrere, Beskæftigelsesministeriet og en række organisationer indenfor de forskellige ligebehandlingsområder. Styregruppens opgave har været at udarbejde en handlingsplan for aktiviteterne i løbet af Året. DSI har deltaget i styregruppens møder med henblik på at arbejde for en synliggørelse af handicapvinklen på ligebehandling og diskrimination. Andre eksterne råd, nævn, udvalg mv. DSI har på ligebehandlings- og rettighedsområdet i 2006 også deltaget i arbejdet i følgende: * Rådet for menneskerettigheder (IMR) * FN-forbundet: NGO-gruppen for menneskerettigheder * Udenrigsministeriets NGO-kontaktgruppe om menneskerettigheder Andre tværgående områder Børn og unge (Børnegruppen) Samarbejdsgruppen om Børnekonventionen Gennem de seneste år har DSI deltaget i en samarbejdsgruppe med andre ikke-statslige organisationer, som er aktive på børneområdet. Det drejer sig blandt andet om Red Barnet, DUI leg og virke, Amnesty International, Dansk Ungdoms Fællesråd og mange flere. Organisationernes væsentligste fælles opgave er at arbejde for at udbrede kendskabet til Børnekonventionen. I 2005 udtalte FN’s børnekomité en række påtaler til den danske stat. Samarbejdsgruppen holder løbende øje med, om regering, ministerier og kommuner tager initiativer til at udbedre påtalerne med henblik på at iværksætte nødvendige initiativer. Samarbejdsgruppen kontakter ministerier, Folketing, politikere eller andre, der kan være med til at sikre ordninger, der opfylder Børnekomitéens påtaler. DSI’s arbejde for specialpædagogik i læreruddannelsen har hentet støtte i komitéens påtaler. Arbejdet med at sikre børn bedre retssikkerhed – herunder klageadgang er et andet tema. I forhold til børn og unge med handicap er der påtaler fra komitéen, hvor vi fortsat skal arbejde for politiske initiativer. Vi kan f.eks. bruge komitéens påtaler af, at regeringen fralægger sig ansvaret for tilgængelighedsproblemer ved skoler og fritidsaktiviteter ved at henvise til, at der er tale om et kommunalt ansvar. Retsstilling for børn og unge I 2005 afholdt Folketingets Rets- og Socialudvalg en lukket høring omkring retsstillingen for børn og unge. Hensigten var at se på, om der er behov for og kan opnås enighed om lovgivning, der sikrer børn og unge bedre. DSI bidrog her med et oplæg om behovet for og vanskelighederne med at give bedre retsstilling for børn og unge med handicap. Initiativet blev fulgt op af en åben høring i Folketinget den 21. februar 2007. Som optakt hertil bidrog DSI til et notat fra Samarbejdsgruppen om Børnekonventionen. Notatet skitserer behovene for en sikring af børns retsstilling. DSI´s bidrag har været at sikre, at ønsket om en forbedret retssikkerhed også dækker de felter, der er særligt væsentlige for børn og unge med handicap. DSI har blandt andet betonet de problemer, der kan være for de børn, der har vanskeligt ved at udtrykke sig. Både i forhold til at blive hørt og i forhold til at udnytte eksisterende klagemuligheder. Processen med at udarbejde notatet har budt på udfordringer organisationerne imellem, men resultatet er blevet godt og alle organisationer bakker op. Dermed er der et godt grundlag for i fællesskab at arbejde for forbedret retssikkerhed for alle børn og unge. International opmærksomhed på DSI’s arbejde omkring børn Nordisk Råd arbejder i de Baltiske lande og i Nordvestrusland omkring forholdene for børn og unge med handicap. I den forbindelse har DSI deltaget og holdt oplæg omkring vores arbejde med børns og unges ret til at blive hørt omkring deres eget liv og egen situation. Projekt ”Børn og unge med handicap siger deres mening” får en efterfølger I 2004-05 afsluttede vi projektet ”Børn og unge med handicap siger deres mening”. Det er nu lykkedes at få bevilget midler fra satspuljen til en fortsættelse af projektet. Det betyder, at der kan gennemføres to nye seminarer med i alt 40 unge med handicap i løbet af 2007/2008. Projektet begynder i foråret 2007. Seksuelle overgreb mod børn og unge med handicap Undersøgelser viser, at sager om overgreb på børn med handicap i mange tilfælde ikke kommer til myndighedernes kendskab og at personale på skoler og i kommuner efterspørger mere viden og faglig støtte. Et metodeudviklingsprojekt under Styrelsen for specialrådgivning og social service arbejder med at forebygge og behandle seksuelle overgreb mod mennesker med handicap. Der skal udvikles værktøjer til såvel at forebygge som at behandle mistanke og/eller viden om seksuelle overgreb. DSI er inviteret med i projektets følgegruppe. Børnegruppens arbejde DSI’s børnegruppe har fået nye medlemmer i perioden. Gruppen arbejder med at udarbejde forslag til en børnepolitik. Ligeledes har input og støtte til DSI’s afdelinger været til debat. Materiale fra Børnegruppen til afdelingerne er på vej. Det nye projekt ”Børn og unge med handicap siger deres mening” har sit udspring i Børnegruppen, der tilsvarende vil følge det kommende projekt tæt. Læs mere: www.handicap.dk/projekter/born-unge Amtsafdelingerne 2006 blev amtsafdelingernes sidste leveår, og det er derfor med stor vemodighed disse linier skrives. Amtsafdelingerne har de sidste 25-30 år med stort engagement varetaget interesserne for mennesker med handicap på regionalt niveau. Og lige til det sidste var amtsafdelingerne en stor drivkraft i etableringen af de nye kommunale afdelinger, og i 2006 ikke mindst omkring uddannelsen af de mange nye tillidsrepræsentanter i afdelinger. Vi håber, at den store viden der gennem årene er opsamlet i amtsafdelingerne kan overføres til og videreudvikles af de nye afdelinger. Amtsformandsmøder Der er i lighed med tidligere år afholdt to møder mellem DSI’s ledelse og amtsformændene – i henholdsvis marts og oktober 2006. På begge møder var hovedtemaet kommunalreformen og DSI’s nye decentrale struktur, herunder en status over opstarten af de nye afdelinger m.v. Amtsformandsmødet i oktober 2006 var det definitivt sidste amtsformandsmøde, og der blev sluttet behørigt af med en festmiddag. Økonomi I forbindelse med beslutningen om at nedlægge amtsafdelingerne blev der indgået en aftale med hver enkelt amtsafdeling om afviklingen af amtsafdelingens økonomi. Disse aftaler er blevet efterlevet og afviklingen er sket i god ro og orden. Enkelte amtsafdelinger har ikke brugt hele deres egenkapital, og disse midler er derfor blevet fordelt til de nye afdelinger i de pågældende amter. Afdelingerne 2006 blev de nye afdelingernes første hele leveår, og vi var naturligvis spændte på at se, hvordan den nye decentrale struktur ville fungere i praksis. Den samlede vurdering er, at det er gået over al forventning – men selvfølgelig har der også været problemer enkelte steder. Nyt samarbejde I den første del af perioden har afdelingerne brugt mange ressourcer på at få de organisatoriske ting til at fungere. I forbindelsen med etableringen kom der mange nye tillidsrepræsentanter, som aldrig tidligere har været aktive i DSI-sammenhænge, hvilket var meget glædeligt. Men det betød også, at man lokalt lige skulle lære hinanden at kende og finde sig tilrette i DSI-strukturen, som på mange områder er meget anderledes end i medlemsorganisationerne. I en håndfuld afdelinger opstod der en række interne samarbejdsproblemer, som var så alvorlige, at DSI-centralt har været nødt til at gå aktivt ind og medvirke til at få løst konflikterne. Dette har været ressourcekrævende, men heldigvis ser det ud til, at man i de pågældende afdelinger har fået talt sig til rette og fundet fælles fodslaw, således at de nu igen kan fokusere fuldt ud på det interessepolitiske arbejde. Sådanne problemer vil nok aldrig kunne udgås når mennesker mødes – men det skal helst ikke være for ofte, det sker. Rekruttering Herudover har mange afdelinger også brugt rigtig mange ressourcer på at forsøge at få flere organisationer til at tilslutte sig. Dette er sket både ved kontakter til landsorganisationerne, lokal informationsvirksom m.v. Det har været en sej proces, men mange steder har man lykkedes med at få flere med. Andre steder - specielt i hovedstaden - har det været svært. Dette rekrutteringsarbejde må derfor pågå til stadighed, og medlemsorganisationerne opfordres til at medvirke så aktivt som muligt. Udpegelser til råd og nævn En anden organisatorisk opgave, som har fyldt meget, har været udpegelsen af repræsentanter til de forskellige kommunale repræsentationer, hvor DSI er sikret sæde, nemlig handicaprådet, det lokale beskæftigelsesråd (LBR) og klagerådet. De fleste steder er dette forløbet fint, men der har også været steder, hvor der har været problemer af forskellig karakter. Nogle steder har det været svært at finde de nødvendige repræsentanter, og der er stadig repræsentationer rundt omkring som ikke er besat – primært i LBR og klagerådene. Her skal der stadig arbejdes med at finde de resterende repræsentanter og suppleanter. For så vidt angår handicaprådene, har problemet mange steder været det modsatte, nemlig at der har været flere interesserede, end der har været brug for. Der har betydet, at nogle ikke er blevet valgt - med deraf følgende frustration. Vi er glade for at så mange har ønsket at stille for at repræsentere DSI, og kan fuldt ud forstå at man bliver skuffet, hvis man ikke bliver valgt. Men sådan er vilkårene nu en gang i en stor paraplyorganisation, og vi håber, at de pågældende alligevel vil deltage i arbejdet i afdelingerne, for der er brug for alle. Informationer til afdelingerne Efter den indledende fase er det tydeligt, at fokus i mange afdelinger nu er skiftet fra det organisatoriske over mod det mere interessepolitiske arbejde – hvilket er glædeligt. Der efterspørges langt mere handicappolitisk information på de forskellige fagområder, som DSI arbejder med. Denne udvikling håber vi vil forstærkes i den kommende periode. Vi har i løbet af perioden forsøgt at bistå afdelingerne med de informationer, der er blevet efterspurgt og har lavet en række forskellige materialer til brug for afdelingerne i deres daglige arbejde. Som eksempler kan nævnes: - En afdelingshåndbog - En håndbog for medlemmerne af handicaprådene - Forskellige notater om konkrete organisatoriske og politiske emner - Lokalavisen - Et elektronisk nyhedsbrev specielt til afdelingerne - Et værktøj på hjemmesiden om fysisk tilgængelighed På et tidspunkt var der afdelinger, som klagede deres nød over den megen information de modtog fra DSI-centralt. Derfor har vi forsøgt både at begrænse informationsmængden og målrette den til dem, som har brug for den. Men dette er en svær balancegang, som der til stadighed skal være fokus på. Herudover har DSI’s sekretariat daglig kontakt med afdelingerne på telefon og mail, når afdelingerne har haft behov for afklaring af nogle konkrete problemer. Ligesom medarbejdere fra sekretariatet også jævnligt deltager i møder og arrangementer i afdelingerne. Dette er alt i alt med til at opbygge nogle gode samarbejdsrelationer mellem det lokale og det centrale niveau i DSI, som helt klart styrker DSI’s samlede indsats på alle niveauer. Formandsmøder I efteråret blev der afholdt to regionale heldagsmøder i henholdsvis Øst og Vestdanmark mellem DSI’s ledelse og formændene for afdelingerne. Det var første gang afdelingsformændene var samlet og havde lejlighed til at møde hinanden og DSI’s ledelse. Formålet med møderne var at få evalueret den første hektiske periode i afdelingerne og i handicaprådene, samt naturligvis at få udvekslet erfaringer og få skabt grundlaget for netværksdannelse formændene imellem. Det var nogle rigtig gode møder, med en god stemning og stor og engageret debatlyst – det tegner bestemt godt for det videre arbejde og samarbejde. Tillidsrepræsentantuddannelsen Mange af de nye, lokale DSI'ere har ingen eller kun beskeden erfaring i interessepolitisk arbejde. Nogle har en baggrund i deres egen handicaporganisation, ofte med mere medlemsrettede aktiviteter end politiske. Andre har måske erfaringer fra forældrebestyrelser, fagforeninger eller den lokale beboerforening. Men kun de færreste har prøvet at arbejde i DSI - og skulle repræsentere alle 32 medlemsorganisationer. Gennem det seneste år har der derfor været afholdt tillidsrepræsentantkurser for de nye afdelinger med det formål at formidle viden om organisationen DSI og dens medlemsorganisationer. Også rollen som tillidsrepræsentant er blevet trænet, og deltagerne er blevet introduceret til det kommunale system efter kommunalreformen, som de nu skal agere i. 16 frivillige undervisere har ydet en stor indsats for at nå rundt til alle hjørner i det ganske land, og stort set alle afdelinger har taget imod tilbudet om at følge de tre kursusmoduler, der har strakt sig over mange aftener og weekender. Mere end 600 lokale DSI'ere har deltaget i de 78 kurser, der har været afholdt indtil nu. Vi bad alle kursusdeltagere om at udfylde et evalueringsskema, hvilket mere end 250 af dem har gjort. Her har de blandt andet skullet vurdere, hvorvidt de har fået et større kendskab til DSI, og om de føler sig bedre rustet til at repræsentere DSI. På alle spørgsmål ligger gennemsnittet på mellem 3,8 og 4,0 (på en skala fra 1 til 5, hvor 5 er bedst). Det er vi godt tilfredse med. Også her skal amtsafdelingerne have en stor tak for deres bidrag med uddannelsen af de mange nye folk. Web-kurser Sidst i september 2006 afviklede DSI fem regionale kurser for afdelingernes hjemmeside-redaktører. 80 lokalredaktører deltog. Der var til lejligheden udarbejdet en ny manual (brugervejledning), samt et øvehæfte. Deltagerne medbragte selv afdelingernes nye bærbare computere, der er udstyret med trådløs internetadgang. Undervisningen bestod således af prøv-selv-øvelser på egne sider. Det var en teknisk udfordring at være 12 mennesker samtidig på nettet, selvom de forskellige hoteller mv. havde fortalt os, at det sagtens kunne lade sig gøre med deres tekniske opsætning. Det gik meget langsomt. Helt galt var det, da vi i Region Syddanmark var 24 på samme kursus. Bedst var det i Midtjylland, hvor Huset Venture i Århus lagde lokaler til. Vi kan jo desværre ikke afholde alle fem kurser i Århus, så noget skal gøres anderledes, hvis vi gentager disse kurser i 2007 – hvilket vi håber at kunne finde midler til. Kursusmaterialet – øvehæfte og manual - kan bruges af alle, der har mod på at vedligeholde afdelingens hjemmeside på handicap.dk. Det kan hentes her: www.handicap.dk/tillidsfolk/afdelingerne/lokalred Økonomikurser I sensommeren 2006 blev amtsafdelingerne spurgt, om de ville arrangere økonomikurser for de økonomiansvarlige (kassererne) i de nye DSI-afdelinger. Amtsafdelingerne skulle stå for det praktiske DSI stillede med underviser (regnskabschefen) og kursusmateriale. Der blev afholdt kurser i Købehavns amt, Roskilde amt, Ringkøbing amt, Fyns amt og Nordjyllands amt. Der var i alt ca. 50 deltagere på de fem kurser. Deltagerne bestod af både økonomiansvarlige/kasserere samt afdelingsformænd. På kurserne blev gennemgået: * Afdelingens vedtægter (vedrørende økonomiforhold) * Tilskudssystemet for afdelingerne * Notatet ”Håndtering af økonomien i DSI’s afdelinger, herunder budgetmodel og årsregnskabsmodel Der var generelt stor tilfredshed med de afholdte kurser. Økonomi I forbindelse med etableringen af de nye afdelinger fik DSI en bevilling fra satspuljen på 1,5 mio. kr. om året i fire år – samt en engangsbevilling til indkøb at IT-udstyr til afdelingerne. Der blev udarbejdet et tilskudssystem til fordeling af midlerne til afdelingerne, og tilskuddet blev udbetalt efter denne fordelingsnøgle. Da det var afdelingernes første leveår var vi noget spændte på, om økonomien i afdelingerne kunne bære. Generelt set er det gået godt, og afdelingerne har udvist stor økonomisk ansvarlighed. Vi fik dog i løbet af foråret tilbagemeldinger fra flere afdelinger om, at de ikke kunne få deres tilskud til at slå til. Derfor blev det før sommerferien besluttet, at give de værdigt trængende afdelinger mulighed for at søge om en ekstrabevilling. Det benyttede 21 afdelinger sig af, og der blev derefter fordelt 127.000 kr. yderligere til disse afdelinger. Nogle afdelinger har endvidere modtaget midler fra DSI’s amtsafdeling i deres område, og andre har selv skaffet yderligere midler fra lokale bidragsydere. På baggrund af erfaringerne fra det første år, er det besluttet foreløbigt at fastholde det nuværende tilskudssystem, fortsat suppleret med en ansøgningspulje for afdelinger, der ikke kan få enderne til at nå sammen. Lidt over halvdelen af afdelingerne har valgt at lade DSI’s sekretariat varetage økonomistyringen, mens de øvrige har valgt selv at klare denne opgave. IT-udstyr Som nævnt fik DSI en engangsbevilling til indkøb af IT-udstyr til afdelingerne, og det blev besluttet at bruge midlerne til at købe en bærbar PC til hver afdeling. Dette skete før sommerferien 2006 og forløb desværre ikke helt så problemfrit som håbet, i det leverandøren havde store vanskeligheder – for nu at sige det mildt – med at få fordelt maskinerne til de 97 afdelinger. Men til sidst lykkedes det dog, og vi skal takke afdelingerne for den udviste tålmodighed i denne proces. Handicapråd 2006 blev året hvor 98 handicapråd blev søsat. De allerfleste steder havde DSI-afdelingerne deres repræsentanter klar til at starte arbejdet pr. 1. april, hvor de lovpligtige handicapråd skulle starte – det første år med det formål at samarbejde med sammenlægningsudvalget/kommunalbestyrelsen om de mange nye opgaver på handicapområdet. Det lykkedes meget flot for afdelingerne at finde repræsentanter til at dække bredden blandt handicapgrupperingerne i DSI. Helt så let gik det ikke for kommunerne, som dels var længe om at komme i gang mange steder, dels havde problemer med at udpege lovlige medlemmer til rådet! Vi så handicapråd, der først sidst i 2006 var i stand til at konstituere sig. Undervejs har sekretariatet støttet de ramte afdelinger i at presse kommunen til at få forholdene bragt i orden. I nogle tilfælde har det været nødvendigt med kontakt til Socialministeriet for at få svar på de problemstillinger, der er opstået undervejs. Arbejdet i rådene har været præget af, at der skulle bruges tid på at finde fælles fodslag mellem kommunens medlemmer og DSI’s repræsentanter. Det er et nyt forum i kommunens regi, hvor man skal arbejde som én enhed og ikke to parter. Der var tidligere omkring 60 frivillige handicapråd. Overgangen til de lovpligtige er langt de fleste steder foregået i al fordragelighed. Nogle steder er de frivillige råd fortsat i den gamle kommune og har så nedlagt sig selv ved udgangen af året. Der er ingen tvivl om, at der hvor man har haft gode erfaringer med samarbejdet med kommunen, er nedsættelse af det nye lovpligtige handicapråd foregået noget mere smidigt end i kommuner, hvor man ikke har haft erfaringer med brugersamarbejdet. Det gode samarbejde med KL og Det Centrale Handicapråd fortsatte i 2006 og der blev afholdt fem regionale temadage i marts og april omkring opstarten af handicapråd - med flot fremmøde blandt DSI-repræsentanterne. Desværre så vi ikke mange kommunale folk. Regionale overgangsudvalg Da DSI i 2005 vedtog sin nye decentrale struktur, blev det også besluttet at etablere et foreløbigt overgangsudvalg i hver af de fem nye regioner. Jf. beslutningen fungerer overgangsudvalgene til udgangen af 2007, og der skal på repræsentantskabsmødet i april 2007 tages stilling til om overgangsudvalgene skal fortsætte, nedlægges eller om der skal etableres en anden regional struktur. Overgangsudvalgene er sammensat af forretningsudvalget efter indstilling af kandidater fra medlemsorganisationerne, og hvert udvalg har efterfølgende selv valgt en formand. Arbejdet i overgangsudvalgene blev sat i gang med et fælles startmøde i august 2005. Der blev i juni 2006 afholdt et statusmøde mellem udvalgsformændene og DSI’s ledelse. Fælles for de fem overgangsudvalg har været, at de har haft svært ved at finde deres egen rolle, herunder kompetenceafgrænsning i forhold til DSI centralt og DSI’s afdelinger. Det har endvidere været svært for de fleste udvalg at komme i dialog med de nye regioner, hvilket skyldes, at disse ikke har været parate og gearede til dialog med brugerorganisationer. Så helt forenklet kan der argumenteres for, at overgangsudvalgene faktisk er blevet etableret for tidligt, og at det reelt først er nu, hvor regionerne er på plads, at overgangsudvalgene kan begynde at fungere. Det har dog flere steder været muligt at skabe enkelte netværk blandt regionens politikere og embedsmænd. Mødeaktiviteten har været meget forskellig i de 5 udvalg. DSI’s sekretariat har varetaget sekretærfunktionen i de fem udvalg og har serviceret overgangsudvalgene i det omfang, det har været muligt. --- --- --- Læs mere: www.handicap.dk/lokalt International virksomhed: Norden I 2005 og 2006 har DSI forestået formandskabet for de nordiske handicapparaplyers samarbejde i nordisk regi. Det sker under navnet Handicaporganisationernes Nordiske Råd. Der er afviklet halvårlige møder med pænt fremmøde og med drøftelse af nordiske emner; men også emner, der har europæisk og globalt sigte. F. eks. arbejdet i EDF (se herunder) og i FN vedr. ny konvention. Formandskabet er fra januar 2007 overgået til paraplyen i Island. Det lykkedes i det andet nordiske organ på handicapområdet, Nordisk Handicappolitisk Råd (under Nordisk Ministerråd), at få ændret vedtægterne, så de nationale paraplyorganisationer fremover selvstændigt indstiller medlemmer til dette råd, hvor også parlamentarikere og embedsfolk fra de nordiske lande og selvstyreområder er med. Det nordiske arbejde har ikke den dynamik og spændstighed, det var kendt for tidligere, men der er fortsat mulighed for at fremføre handicappolitiske synspunkter for regeringsrepræsentanter og parlamentsmedlemmer. Dette sker ved afgivelse af anbefalinger til de ministerråd, der eksisterer på mange relevante politikområder (f.eks. børn og unge, social , sundhed, beskæftigelse, mv.). Læs mere: www.handicap.dk/international/nordisk International virksomhed: Europa EU Den handicappolitiske interessevaretagelse i forhold til EU er fortsat meget vigtig. EU har kompetencer indenfor mange områder af stor betydning for mennesker med handicap. I 2006 vedtog EU bl.a. forordning, som fastslår en række rettigheder for mennesker med handicap, som rejser med fly. Ligeledes vedtog parlamentet en række vigtige ændringer til et direktiv omhandlende tv-transmission i EU. Også her handlede det om at sikre tilgængelighed og ikke-diskrimination. EU’s Økonomiske og Sociale Udvalg DSI har igennem flere år kæmpet for at få plads i EU’s Økonomiske og Sociale Udvalg. Det lykkedes endelig i 2006. DSI har hermed fået en ny mulighed for at påvirke udviklingen i EU idet vi har fået en plads i en institution, som er en del af den politiske beslutningsproces. Det Europæiske Økonomiske og Sociale udvalg (kaldet EØSU) er sammensat af 344 organisationsrepræsentanter fra de forskellige økonomiske og sociale grupper i landene. Medlemmerne er fordelt på tre grupper: Arbejdsgiverne, Lønmodtagerne og Andre interesser. DSI hører til sidstnævnte gruppe, der tæller organisationer i tilknytning til eksempelvis håndværk, landbrug, mindre virksomheder, forbrugere, miljøbeskyttelse og almindelige samfundsinteresser. For øjeblikket afgiver udvalget gennemsnitligt 150 udtalelser om året om de mest forskelligartede emner i tilknytning til EU-integrationen. EØSU bidrager således aktivt til EU’s politikformulering og beslutningsproces. Ud over DSI’s repræsentant er der p.t. kun et litauisk medlem af udvalget, der er handicappet. Læs mere om arbejde i EØSU i ”Beretninger fra DSI’s repræsentanter i eksterne råd og nævn”. Europæisk Handicapforum (EDF) I det Europapolitiske interessearbejde arbejder DSI tæt sammen med EDF – handicaporganisationernes europæiske paraplyorganisation. EDF inddrages løbende af Europakommissionen for at komme med input i forhold til nye lovgivningsinitiativer. EDF arbejder også proaktivt i forhold til lobbyarbejde overfor Europaparlamentet og Ministerrådet. DSI støtter aktivt op om dette arbejde i forhold til de danske EU-parlamentarikere og danske ministre. EDF arbejder bredt indenfor forskellige områder – herunder ikke-diskrimination og menneskerettigheder, transport, information og informationsteknologi. I 2006 har EDF planlagt en kampagne for 2007, hvor målet er at indsamle 1 million underskrifter i hele EU for et direktiv, som skal forbyde diskrimination på baggrund af handicap. 2007 er samtidig året, hvor EDF kan fejre sit 10 års jubilæum. Projekt Mainstreaming Det toårige EDF-projekt ”Mainstreaming af handicap i lokale politikker” afsluttedes i 2006. I projektet deltog 9 lande især fra de nyeste EU-lande. I projektet var der stor interesse for strukturreformen i Danmark og DSI’s arbejde med at organisere sig i forhold til denne struktur. Meget af DSI’s informationsmateriale om ny struktur blev oversat til engelsk til brug i andre europæiske handicap-paraplyorganisationer. DSI har også været på besøg i Slovenien for at fortælle om vores erfaringer. Især DSI-Vejen deltog aktivt i projektet, som et af de udvalgte pilotområder. Gennem inddragelse af mange af afdelingens medlemmer har de nedsat forskellige arbejdsgrupper, som har udarbejdet handlingsplaner for forskellige konkrete områder på handicapområdet. Målet er at få disse handlingsplaner inkluderet i kommunens almene politikker. Resultaterne af projektarbejdet blev fremlagt på et seminar i oktober 2006 for DSI’s medlemsorganisationer. Der var stor tilslutning hertil, og det var desværre ikke muligt at imødekomme alles ønsker om deltagelse. På seminaret blev den danske projektrapport præsenteret. Denne indeholder også en opsamling af erfaringerne fra ny struktur i DSI. Projektet sluttede med en europæisk konference, hvor man udvekslede erfaringer, lagde planer for fremtiden - og fokuserede på projektets europæiske dimension. Konferencen, der fandt sted den 6. og 7. november i Bruxelles, havde deltagelse fra 26 europæiske lande. DSI-Vejen og DSI-Furesø var blandt de danske repræsentanter på konferencen. Læs mere: www.handicap.dk/international/europa International virksomhed: Globalt FN’s handicapkonvention Natten mellem den 13. og 14. december 2006 vedtog FN’s generalforsamling den nye handicapkonvention. DSI har deltaget aktivt i det store arbejde med indholdet i handicapkonventionen. Konventionen er et katalog over en lang række rettigheder for mennesker med handicap, som de stater, der vælger at underskrive konventionen, forpligter sig til at sikre. Den danske regering har meldt ud, at den ønsker at underskrive konventionen den 30. marts 2007. Konventionen skelner imellem de borgerlige og politiske rettigheder på den ene side og de sociale, økonomiske og kulturelle rettigheder på den anden side. De borgerlige og politiske rettigheder træder i kraft i det øjeblik konventionen tiltrædes - uden nogen form for overgangsregler. De borgerlige og politiske rettigheder i konventionen omfatter bl.a. ret til deltagelse i det politiske og offentlige liv, ytringsfrihed, ikke-diskrimination, lige ret for loven, personlig frihed m.fl. For de sociale, økonomiske og kulturelle rettigheder gælder, at opfyldelsen af rettighederne skal ske gradvist. Det omhandler retten til lige adgang til skolegang og alle former for videregående uddannelse, til arbejdsmarkedet og til deltagelse i kultur- og fritidsliv og sport, herunder til rejser og turisme. Læs mere: www.handicap.dk/international/fn International virksomhed: Ulandsarbejdet Miniprogrammet DSI har i 2006 arbejdet på at implementere - og samtidig afvikle - sit Miniprogram 3. Medlemsorganisationerne viste stor interesse for miniprogrammet i 2006 og søgte flittigt om midler til projekter, workshops, udviklingsarbejdere og andre mindre aktiviteter. De projekter, som i dag har en bevilling under Miniprogram 3, forsætter indtil programmet udløber i 2008. Herefter overgår projektaktiviteter til den årlige ”rulleplan”, som fremover udgør DSI’s miniprogramaftale med Udenrigsministeriet. U-landsafdelingen har været meget optaget af at udarbejde en ny rulleplan til miniprogrammet i 2007. Miniprogrammet er nemlig kommet på Finansloven. Det betyder, at u-landsafdelingen hvert år skal udarbejde en ny rulleplan til Udenrigsministeriet, som rummer strategiske og organisatoriske planer for handicaporganisationernes indsats på u-landsområdet. Flere medlemsorganisationer har allerede budt ind på det nye miniprogram i relation til konkrete projektaktiviteter samt personeludsendelser og deltagelse i strategiudvikling. I løbet af 2006 har der især været fokus på økonomisk afrapportering fra projekterne, DSI's kvalitetssikring af projektansøgninger, revision af landestrategier og færdiggørelse af en handlingsplan for partnerskabsstrategien, som vil danne baggrund for kommende partnerskabsaktiviteter. Som et led i kapacitetsopbygning har der været brugt ressourcer på undervisning for aktive medlemsorganisationer i regnskab og revision og træning i projektstyringsredskabet Logical Framework Approach (LFA). Der har også været afholdt landegruppemøder og et seminar som et led i erfaringsudveksling og vidensdeling. DSI har også været optaget af at få udarbejdet rammerne for et bevillingsudvalg som i 2007 skal vurdere kommende projektansøgninger til miniprogrammet. En ekstern konsulent med erfaring indenfor dansk udviklingsbistand er blevet tilknyttet bevillingsudvalget. Landekontorer DSI fortsatte i 2006 med at drive landekontor i Uganda og Nepal. Kontorerne har i løbet af året ydet støtte til medlemsorganisationerne i forbindelse med projektbesøg, planlægning af nyt samarbejde, workshops, evaluering m.v. og bruges i stigende grad af alle ulandsaktive medlemsorganisationer – både dem med miniprojekter og dem med enkeltprojekter. 2006 blev også året, hvor flere ansvarsområder blev lagt ud til de enkelte landekontorer. Landekontorerne skal være med til at sikre, at projektaktiviteter er afstemt med handicapbevægelsen i de pågældende lande. Ligesom de også er blevet en større sparringspartner i forhold til strategiske beslutninger og i relation til undervisning inden for LFA-træning og regnskab for lokale samarbejdspartnere. I især Uganda har en række udsendte udviklingsarbejdere bidraget betydeligt til arbejdet og gennem daglig støtte til de lokale handicaporganisationer været med til at sikre sammenhæng og fremdrift i igangværende projekter. Denne indsats fortsætter i 2007. DSI's egne projekter DSI afsluttede i 2006 sit projektsamarbejde med paraplyorganisationen FEDOMA i Malawi (Federation of Disability Organisations in Malawi). Partnerskabet er stadig intakt og FEDOMA er derfor også tilknyttet andre DSI-finansierede aktiviteter i Afrika, blandt andet HIV/AIDS komponenten i det afrikanske i handicaptiårsprojekt. Det afrikanske handicaptiårsprojektet har i slutningen af 2006 gennemgået en midt-vejsevaluering, med henblik på at se, om der er projektkomponenter og aktiviteter, som skal styrkes eller videreudvikles. Der arbejdes nu med at gennemføre anbefalinger fra evalueringsrapporten. Det mangeårige projektsamarbejde med paraplyorganisationen NUDIPU (National Union of Disabled Persons of Uganda) i Uganda er i 2006 fortsat. Samarbejdet er nu i 3. fase, hvor der fokuseres på at øge NUDIPU's økonomiske uafhængighed. Projektet har i slutningen af 2006 gennemgået en evaluering med henblik på at se, om der er projektaktiviteter, der skal styrkes og NUDIPU’s kapacitet generelt. Endvidere blev der set på potentielle projektkomponenter, som NUDIPU med fordel vil kunne arbejde videre med, når fase 3 projektet udløber. Der arbejdes nu med at gennemføre anbefalinger fra evalueringen, samtidig med, at der overvejes, hvilke fremtidige komponenter, der i givet fald kan arbejdes videre med. I Indien har DSI fortsat sit projektsamarbejde med den nationale rettighedsbaserede netværks- og informationsorganisation NCPEDP (National Centre for Promotion of Employment for Disabled People). Projektet finansieres af Projektrådgivningen, der er et Danida-støttet samarbejde mellem små og mellemstore danske foreninger. Samtidig har NUDIPU og ni af NUDIPU's medlemsorganisationer indledt et helt nyt samarbejde med DSI omkring HIV/AIDS i Uganda. Udenrigsministeriet bevilligede december 2005 knap 7 millioner kr. til en række aktiviteter, der skal sikre, at mennesker med handicap støttes i kampen mod sygdommen. Projektet er for alvor kommet i gang i 2006 og projektet udvikler sig som planlagt. Netværks- og undervisningsaktiviteter i Danmark U-landsafdelingen har deltaget i flere af de bredere og temaorienterede netværk for danske foreninger engageret i ulandsarbejde, herunder især Børn og Unge Netværket, Hiv/Aids netværket og Tematisk Forum. Samtlige netværk er finansieret af Danida og i alle netværk arbejdes der med at opbygge viden i de danske foreninger omkring Børn og Unge, Hiv/Aids, fattigdom, organisationsudvikling, kapacitetsopbygning og fortalervirksomhed. U-landafdelingen deltager også regelmæssigt i NGO-Kontaktudvalget. Herudover har DSI samarbejdet med Egmont Højskolen, og været engageret i højskolens tre-måneders forløb, Globallinien, for tillidsfolk fra ulandene. U-landsafdelingen deltog i Danidas NGO-træf i 2006, hvor der var en bred dialog og debat, om støtte til civilsamfundsudvikling i Syd. Endelig deltog u-landsafdelingen i den store Afrika-konference i København, hvor to handicappede kvinder fra Afrika var inviteret til at deltage både i NGO-møderne og det efterfølgende møde med den danske regering og repræsentanter fra blandet andet en Afrikanske Union. Læs mere: www.handicap.dk/international/uland Informationsarbejdet Som det fremgår af de mange forudgående kapitler i denne beretning, så er der på alle områder blevet informeret og kommunikeret som aldrig før – både lokalt og centralt. Til organisationernes ledelser og til de lokalt aktive i kommunale råd og nævn. Temadage, høringer, kurser, oplæg på afdelingsmøder m.v. – suppleret med håndbøger, pjecer, diverse nyhedsbreve, artikler og notitser på hjemmesiden. ”Let tilgængelig, aktuel information skal ud til dem, der har brug for det. Information, der ikke er brug for, skal undgås”. Sådan står der i vores informationspolitik. Det første håber vi at have opnået, men det sidste var vi ikke gode til at efterleve i 2006. Vi fik f.eks. ikke forklaret tydeligt nok, at den post, vi udsender pr. mail hver uge (den såkaldte Torsdagspost) helt grundlæggende er målrettet organisationernes sekretariater og ledelser, samt - for enkelte dokumenter vedkommende - afdelingernes formænd. Mange andre aktive i afdelingerne kastede sig over samtlige dokumenter, selv de allertungeste høringssvar, der absolut ingen betydning har for det lokale arbejde. Det fik mange af dem til at føle, at de var ved at drukne i informationer. Det må vi gøre bedre i 2007. Medieomtale Når vi kigger på bunken af avisklip fra 2006 – vi får alle artikler, hvor DSI har været nævnt – så handler langt de fleste om de kommunale handicapråd og de lokale beskæftigelsesråd. Mest om deres etablering og konstituering, men også en del om det arbejde, de udfører. Mange lokalaviser omtaler desuden den lokale DSI-afdeling, f.eks. når denne efterlyser aktive organisationsfolk til at deltage i arbejdet, eller når afdelingen arrangerer åbent årsmøde eller andre arrangementer. Der er ingen tvivl om, at handicaprådene og DSI-afdelingernes aktiviteter vil resultere i langt mere omtale af handicappedes forhold end vi tidligere har set i de lokale medier. Ellers viser årets avisklip, at det er ganske omfattende, så mange emner, vi har fået udtalt os om og været involveret i. DSI fik i 2006 en halvtids pressemedarbejder, der har hjulpet med at håndtere de mange henvendelser fra pressen. Den megen (landsdækkende) omtale skyldes mest af alt, at journalisterne i stadigt stigende omfang ringer/mailer til DSI. De ved, at de her kan indhente fakta fra fagkonsulenterne og få en politisk udtalelse fra især formanden. Om hvad som helst… Et af de emner, der går igen i årets avisklip er beskæftigelsen af mennesker med handicap. Det har aldrig været så fremtrædende. Fra enkeltpersonernes problemer med fleksjob – og succeshistorier om samme emne - til nedsættelsen af de lokale beskæftigelsesråd. Derudover viser klippene, at DSI har udtalt sig om FN-konventionen, rettighedslovgivning og lovgivning mod diskriminering, handicapkørsel, substitution af lægemidler, betalings-sex til handicappede, tilgængelighed (til såvel bygninger, transport og hjemmesider), elektroniske medicinprofiler, talegenkendelsesprogrammer, hjemtagningen af handicappede børn fra deres fritidsordninger – og andre af kommunalreformens første konsekvenser. Og meget andet! Meget af dette skyldes som sagt henvendelser fra journalister, men vi har da også søsat en del historier selv. Læs mere på www.handicap.dk/pressemeddelelser DSI-Nyhedsbrev Hver eneste person, der melder sig under fanerne i en af vore afdelinger, bliver automatisk abonnent på DSI-Nyhedsbrev. Derfor er abonnementstallet vokset drastisk efter etableringen af de nye afdelinger – fra 2.700 til 4.000. Nyhedsbrevet udkom som vanligt med fire numre i 2006. Fokus har især været på det lokale organisatoriske arbejde og på kommunalreformens konsekvenser. Septembernummeret indeholdt et tema om førtidspensionister i job, mens decembernummerets tema beskrev satspuljens projekter og diskuterede puljens fremtid. www.handicap.dk/dsi-nyhedsbrev Hjemmesiden DSI’s hjemmeside har kørt i den nuværende form i et par år, og trænger til en videreudvikling. Vi har en fin tilgængelighed til alle de sider, man som almindelig bruger har adgang til. Men efterårets kurser for afdelingernes hjemmesideansvarlige viste, at blinde lokalredaktører har problemer med tilgængeligheden på de administrative sider. Det skal naturligvis rettes. Dansk Blindesamfund er en af de organisationer, der i 2006 valgte at skifte til indholdsstyringsprogrammet Plone, som også er motoren bag DSI’s hjemmeside. Og da Plone er ”Open Source”, så ville DSI kunne importere de administrative værktøjer, som DBS har fået udviklet til sine lokalredaktører – uden at skulle betale licenser osv. HVIS det altså ikke lige var fordi, at DSI’s Plone er af en ældre dato, som ikke lige kan opdateres. Vi skal have hele netstedet skrevet om i den nyeste version af Plone. Derefter kan vi ”låne” alle de gode værktøjer, der er blevet udviklet siden vi selv fik lavet vores hjemmeside. Det ser vi frem til. På afdelingernes sider kan man under punktet Tillidsfolk se adresselister på f.eks. bestyrelser og forretningsudvalg. Den del af afdelingssiden kan ikke redigeres af den lokale redaktør – data kommer fra DSI's centrale adressekartotek. Men funktionen gav problemer, da vi skulle overgå til et nye kartoteksprogram i DSI’s sekretariat. Vi ophørte med at ajourføre det gamle kartotek i slutningen af september, men det nye program kom først til at virke tilfredsstillende fire måneder senere. Og derefter gik der endnu nogen tid, inden vi kunne få konstrueret det nye program, der sender data fra kartoteket til hjemmesiderne. I al den tid, har man på afdelingshjemmesiderne set forældede data, hvilket vi kun kan beklage. Hjemmesiden har haft et stigende besøgstal i 2006, fra ca. 14-15.000 til 18-19.000 besøg pr. måned. Tæller man ”unikke brugere” var stigningen fra ca. 8.000 til over 9.000 – her ses de mange nye tillidsfolk igen. www.handicap.dk HandiKlip Vi udsender hver morgen pr. e-mail en oversigt over handicaprelaterede artikler fra de store dagblade. Det er gratis for brugerne. Tilmeldingen sker på hjemmesiden, hvor man også kan læse dagens handiklip: www.handicap.dk/handiklip. 1.100 abonnenter modtager dagligt en e-mail fra HandKlip. Organisationerne må gerne sende deres pressemeddelelser til HandiKlip-redaktionen. Det gør det nemmere for os at spotte omtalen, når den når avisspalterne. Men vi omtaler først pressemeddelelser, når de har været bragt i aviserne. --- --- --- Læs mere: www.handicap.dk/nyheder Invalideorganisationernes Brugerservice Parkeringskortet Året 2006 blev igen et år med fremgang i antallet af ansøgninger om handicap-parkeringskortet. Vi modtog 5.908 ansøgninger, hvilet er en fremgang på 3 procent i forhold til året før. I forhold til for 10 år siden er det meget tæt på at være en fordobling. Bevillingsprocenten ligger på ca. 80 procent, hvilket er nogenlunde det samme som i de foregående år. Årsagen til, at der hvert år en stigning i antallet af personer, der søger og får et handicap-parkeringskort, skal formodentligt findes i faktum, at antallet af biler - og dermed presset på parkeringspladserne - er steget løbende over de sidste år. Så vi må formode, at personer med gangbesvær, der tidligere har klaret sig uden et handicap-parkeringskort, har været nødt til at søge om et, for at kunne være sikre på at kunne parkere tæt på hjemmet. Dette gælder primært i de større byer. Antallet af ældre personer er også stigende. De store generationer er ved at være i en alder, hvor de aldersbetingede lidelser begynder at komme, og det påvirker formodentligt også antallet af ansøgninger, vi får ind. Den praksis, der har været med at kunne sætte bilens registreringsnummer på de ”personlige” pladser, man har kunnet få oprettet ved sin bolig og arbejdsplads, blev forrige år kendt ulovlig af Justitsministeriet. Der var simpelthen ikke lovhjemmel til at gøre det. Da det store pres på parkeringspladserne i byerne, og dermed også handicap-parkeringspladserne, gør, at det at have en personlig plads, man kan være sikker på er ledig, er en nødvendighed for mange handicap bilister, fik vi gjort Justitsministeriet opmærksom på dette og i skrivende stund er der ny lovgivning på vej, der giver lovhjemmel til, at man kan få en helt personlig plads ved sit hjem og/eller arbejde, hvis de lokale trafikale forhold taler for det. Den generelle mangel på parkeringspladser i byerne, er desværre også årsag til, at flere og flere ikke-handicappede er blevet fristet over evne og parkerer på handicapparkeringspladserne. En del uden et invalideskilt/parkeringskort i foruden, men også en del med gamle ”arvede” invalideskilte og falske parkeringskort. Parkering København og deres ”folk i marken” havde en klar fornemmelse, af at det var stigende problem. Så i samarbejde med dem, har vi fra december 2006 og i de to første måneder af 2007 kørt et tjek af parkerede biler i byen – af alle med de gamle invalideskilte og af de med parkeringskort, hvor kortet så falsk/forkert ud. Det viste sig, at ca. halvdelen af de undersøgte invalideskilte blev brugt uden tilladelse. Et tal, der er overraskende stort. Der var ligeledes en række forfalskede parkeringskort. Det har medført, at Parkering København har anmeldt 75 personer til Københavns Politi. De kigger i øjeblikket på, hvad de kan tiltale de enkelte personer for. Vi håber, at vi i løbet af året kan lave et lignende samarbejde i andre byer, så vi kan mindske snyderiet så meget som muligt. Vedrørende de forfalskede parkeringskort ser vi i øjeblikket på, hvilke muligheder, vi har for at øge sikkerheden omkring dem, så de bliver sværere at forfalske. Falckordningen I den første halvdel af 2006 kørte et fremstød i samarbejde med Falck. Vi kontaktede alle, der har invalideskilt/parkeringskort og ikke havde Falck abonnement igennem os i forvejen - og bad om samtykke til at sende dem et tilbud om Falckabonnement. Der var en stor del der gav deres samtykke og der var ca. 2,5 procent af den samlede mængde, der tegnede et nyt abonnement. Det lyder ikke at meget, men det er i sammenligning med lign. tiltag fra Falck et meget flot tal og det giver også en pæn stigning i beløbet fra Falck og dermed ekstra penge til DSI’s arbejde. Mængden af nye tilmeldinger til ordningen, som ikke er en følge af fremstødet, ligger stabilt i forhold til de foregående år. Visitationsordninger IBS visiterer for DSB til deres ledsagerordning for fysisk og psykisk handicappede. Formålet med ledsagerkortet er at give gratis ledsagelse til længere ture med DSB. Det skal også bruges, hvis man har behov for hjælp ved ind- og udstigning af togene. Et ledsagerkort koster kr. 100,- for en toårig periode. Det er et administrationsbeløb, som tilfalder IBS. Selve ledsagerordningen er finansieret af Socialministeriet. Ledsagerkortet giver også mulighed for at tage en gratis ledsager med på de teatre og museer der er støttet af Kulturministeriet. Denne del af finansieret af Kulturministeriet. Der er også en lang række private teatre, museer, forlystelsesparker og zoologiske haver der giver gratis adgang for en ledsager, hvis man har et ledsagerkort. Dette finansierer de enkelte steder selv. Da man skal være 10 år gammel for at kunne få udstedt et DSB ledsagerkort, så har vi i samarbejde med Kulturministeriet lavet et børneledsagerkort, som kan bruges alle steder på lige vilkår med DSB ledsagerkortet – dog ikke hos DSB. Vi har i 2006 visiteret 960 til ordningen. Det er på samme niveau som i de seneste par år. IBS har også visiteret til et par af de amtslige trafikselskabers handicapkørsel. Det er vi dog ophørt med i forbindelse med den nye kommunale struktur, der trådte i kraft 1.1.2007, hvor de amtslige trafikselskaber blev nedlagt. Storebælt Siden 1. september 2005 har Storebæltsforbindelse tilbudt en handicap-BroBizz, hvor man fik 25% rabat på en tur over Storebæltsbroen. For at kunne få en handicap-BroBizz, skal man være i besiddelse af et invalideskilt/parkeringskort og/eller have fået støtte til køb af bil. Dette tjekker vi for Storebæltsforbindelsen for et beløb per godkendte ansøgning. I starten af 2007 var ca. 2.300 godkendt til ordningen. Hjemmesiden Vores hjemmeside www.handicap.dk/ibs hører til den mest besøgte del af DSI’s hjemmeside. Her kan man hente informationer om parkeringskort, parkeringsregler, ledsagerkortene og steder de giver adgang til, Falckabonnementer og handicap BroBizz. Ansøgningsskemaer til de forskellige ordninger kan hentes ned fra hjemmesiden. Organisatoriske forhold Kløverprisvej og nyt domicil Pladsen på Kløverprisvej er for trang for flere medlemsorganisationer og for DSI selv. Derfor har der været arbejdet på køb af den del af bygningen på Kløverprisvej 10, DSI ikke ejer; dvs. Kløverprisvej 10 C, hvor der er lager for et firma, der sælger hundefoder. Købet realiseredes i 2006. DSI har ligeledes givet tilbud på køb af Kløverprisvej 10 A – en del af parcellen, hvor der i dag drives autoværksted. I første halvdel af 2007 afklares, om DSI kan erhverve denne del af parcellen. Sker det, vil det være muligt at afhænde hele Kløverprisvej 10 under én handel. Hermed påregnes mulighed for at opnå den samlet set bedst mulige pris. Opkøb af de to nævnte andele af Kløverprisvej 10 skete oprindelig med det sigte at istandsætte og udvide de nuværende kvadratmetre i huset, for herigennem at løse pladsproblemerne. Beregninger har imidlertid vist, at det for samme midler vil være muligt at bygge et helt nyt – og selvklart mere tidssvarende – domicil for DSI og en række medlemsorganisationer. DSI fik på et ekstraordinært repræsentantskabsmøde i december 2006 mandat til at arbejde for etablering af et sådant helt nybygget domicil: ”Handicaporganisationernes Hus”. DSI fik i den sammenhæng mandat til at søge den fornødne eksterne finansiering hos fonde. Siden december er det lykkedes at identificere en yderst velegnet grund i Høje-Tåstrup Kommune. Forhandlinger med kommunen om erhvervelse af grunden pågår. To større fonde er kontaktet. Den ene har meldt konkret og positivt ud med tilsagn om et stort bidrag. Den anden fond påregnes at være på linie hermed. Flere fonde vil blive kontaktet. Alle medlemsorganisationer har modtaget et skriftligt oplæg – med mulighed for at tilkendegive, hvorvidt man påtænker at blive lejer i det nye domicil. Mellem 15 og 20 organisationer har markeret en positiv interesse. Disse vil få besøg af et arkitektfirma, der skal forestå forprogrammering af huset; dvs. en undersøgelse af de ønsker og behov, organisationerne har til deres mulige placering i det ny domicil. Baseret på denne forundersøgelse vil huset blive videreudviklet. Det er tanken at skabe et ”almindeligt kontordomicil, men med Europas bedste tilgængelighed på alle områder”. Vi håber at kunne inddrage danske firmaer i at udvikle tilgængelighedsløsninger for huset, der bliver ”state of the art”. Et referencested for god tilgængelighed. Ambitionen er at åbne det ny domicil 1. november 2009 – i det år hvor DSI kan fejre 75 års jubilæum. Tips og lotto Efter høring blandt medlemsorganisationerne konstateredes, at den nugældende fordelingsaftale løber uændret frem til udgangen af 2009. DSI vil i god tid inden dette tidspunkt tage initiativ til en forhandling mellem aftaleparterne, dvs. medlemsorganisationerne, så en ny aftale kan drøftes – og forhåbentlig tiltrædes. Selvom Danske Spil (tidligere Tipstjenesten) gennem flere år har haft en positiv udvikling i overskud, meldte de for 2007 ud med en nedgang i det a kontobeløb for handicappuljen, der udmeldes i begyndelsen af året. Puljen var på 75,5 mio. kr. i 2006, men blev vurderet til 72,4 mio. kr. i 2006. En både betragtelig og overraskende nedgang. Foreløbige meldinger fra Danske Spil indikerer, at nedgangen må tilskrives den konkurrence, Danske Spil påføres af udenlandske bookmakeres spil i Danmark – til trods for at disse ret juridisk må betragtes som ulovlige. Desværre synes der ikke fra myndighedernes side at blive grebet markant ind over for dette. DSI har foranlediget, at skatteministeren skal redegøre for den økonomiske udvikling og regeringens tiltag på området. Det forekommer dobbelt overraskende, at de danske myndigheder – herunder den såkaldte ”Spilmyndighed” – ikke sætter ind mod de ulovlige spil, da flere EU-sager nu har godtgjort, at bookmakere ikke kan påberåbe sig EU’s lovgivning vedr. varers og serviceydelsers frie bevægelighed. Alligevel øges udbudet af internetbaserede spil fra diverse bookmakere i Danmark. Til ugunst for modtagerne af tips- og lottomidler. DSI’s sekretariat Uden at lyde klynkende, så har 2006 været et arbejdsmæssigt særdeles hårdt år. De politiske opgaver er ikke blevet færre. Til gengæld er de organisatoriske opgaver vokset endog meget betydeligt med etableringen af næsten 100 DSI-afdelinger. Meget har skullet udvikles som støtte til de nye afdelinger og de mange nye frivillige, der herigennem er kommet med i handicaparbejdet på kommunalt niveau: Kurser for tillidsrepræsentanter, håndbøger for afdelingerne, møder for folk i handicapråd, klageråd og beskæftigelsesråd, rådgivning via telefon, mails og hjemmeside, edb-programmer, regnskabsføring, hjælp ved interne konflikter i afdelingerne, osv. Listen er reelt endnu længere. Vi ved, at vi på mange punkter halser efter udviklingen og behovene; men vi tilstræber at være i så tæt kontakt som muligt med afdelingerne for herigennem at identificere områder, hvor vi kan hjælpe flest mulige med de faktiske ressourcer i form af personale og økonomi. Personalemæssigt er DSI vokset over de seneste år. Vi er blevet flere, men vel at mærke flere til flere opgaver. Som oftest ansættes nye medarbejdere til specifikke projekter, DSI får finansieret af offentlige midler. Markant har dette været de sidste 3-4 år på beskæftigelsesområdet, hvor regeringen har afsat mange midler, også til indsatser til fordel for personer med handicap. Senest bevilgedes i 2006 24 mio. kr. over fire år til at opbygge og drive et ”Vidensnetværk for beskæftigelse og handicap”. Seks medarbejdere er dedikeret denne opgave. Sammen med andre ansatte, der arbejder med projekter, udgør de ”Projektgruppen” på sekretariatet. Gennem denne gruppe opsamles generel viden om det at realisere projekter. Det sker på tværs af emnerne, der omfatter beskæftigelse, tilgængelighed, mv. Politisk har der været og vil der fortsat være stigende interesse for rettighedslovgivning. Som følge heraf har DSI i 2006 valgt at oprette en konsulentstilling på dette felt. Konsulenten dækker samtidig det europapolitiske arbejde, som hermed igen har fået en sikrere forankring på sekretariatet. Medio 2006 havde vi planlagt at tage et nyt journalprogram i brug. Det har vist sig sværere at få dette klargjort end påregnet. Programmet vil derfor først fungere fra april 2007. Vi håber med dette at få et system, der gør det lettere eksempelvist at formidle information til de rette modtagere i de nye afdelinger, samt at kunne håndtere journalisering med brug af mindre tid. På baggrund af den konkrete arbejdsbelastning i 2006 og under hensyntagen til den generelle opmærksomhed på stress er det besluttet at udforme en stresspolitik for DSI. Oversigt over sekretariatets ansatte: www.handicap.dk/om_dsi/kontakt_sekretariatet ?? ?? ?? ?? Side 24 DSI beretning 2006 DSI beretning 2006 Side 25