Det beskæftigelsespolitiske område

Beskæftigelsesrådets opgave er at medvirke i tilrettelæggelsen af beskæftigelsesindsatsen gennem rådgivning af beskæftigelsesministeren og integrationsministeren.

Rådet består af i alt 26 medlemmer: 8 medlemmer fra Dansk Arbejdsgiverforening, 8 medlemmer fra LO, 4 medlemmer fra KL, 1 medlem fra Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger, 1 medlem fra Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd, 1 medlem fra Akademikernes Centraladministration, 1 medlem fra Ledernes Hovedorganisation og 1 medlem fra Danske Handicaporganisationer (DH). Beskæftigelsesrådet ledes af en formand, som er udpeget af beskæftigelsesministeren, som ikke selv deltager i møderne. Sekretariatet for Beskæftigelsesrådet er placeret i Arbejdsmarkedsstyrelsen.

Der bliver normalt afholdt ca. 8 årlige møder. Pga. folketingsvalget blev der aflyst møder i 2007. DH's repræsentant var i 2007 Stig Langvad og suppleantpladsen blev udfyldt af Mette Raun. 

DH har med sin plads i Beskæftigelsesrådet mulighed for at udøve indflydelse på beskæftigelsesindsatsen både på centralt, regionalt og kommunalt niveau. DH har ved medlemskab i Rådet en kanal i forhold til løbende information på beskæftigelsesområdet samt arbejdsmarkedsparternes holdning hertil.

Det er et stort råd, og arbejdet i rådet forekommer DH noget stift, både hvad angår procedurer og processer. De erfaringer, DH indtil videre har høstet, er bl.a., at meget af arbejdet med at afklare og forhandle initiativer og holdninger foregår mellem rådsmøderne. DH er ikke medlem af Beskæftigelsesrådets forretningsudvalg, hvorfor indsigt i arbejdet mellem rådsmøderne er vanskeligt tilgængeligt.

 Det er endvidere DH's erfaring, at det er meget vanskeligt at sætte handicapområdet på dagsordenen i rådet. Det skyldes bl.a. rådets overordnede og generelle tilgang til arbejdsmarkedet samt de andre rådsrepræsentanters begrænsede kendskab til området. For dem er beskæftigelse og handicap oftest noget for personer med meget nedsat arbejdsevne og ledige.

Selvom det ikke er uden udfordringer at være med i dette råd, er der ingen tvivl om, at personer med handicap ville have det mere end vanskeligt ved at komme ind i prioriteringerne, hvis ikke repræsentanterne fra DH var med.

Arbejdet i rådet giver nogle gode muligheder for at skabe kontakt til arbejdsmarkedets parter i forhold til at tage fælles initiativer af betydning for beskæftigelse for personer med handicap - eller blot give mulighed for at blive mere klog på, hvad det er for nogle politiske tanker, der gøres af arbejdsmarkedets parter.

Beskæftigelsesrådet afgiver årligt en arbejdsmarkedspolitisk redegørelse med anbefalinger, som bliver offentliggjort på Beskæftigelsesministeriet hjemmeside: www.bm.dk.

Stig Langvad

(Mette Raun er suppleant og har deltaget i nogle møder pva Stig Langvad)

DH har siden 2001 været med i bestyrelsen i CABI, som er en sammenlægning af et par institutioner, som på hver sin måde beskæftiger sig med viden om og udvikling af job til mennesker med svagere arbejdsmarkedstilknytning. CABI blev etableret som et led i regeringens beskæftigelsesstrategi "Flere i arbejde".

CABI's bestyrelse består af en lang række interessenter fra offentlige beskæftigelsesmyndigheder, private virksomheder og interesseorganisationer, hvoraf DH har 1 plads.

Det er nu lykkedes for DH at få CABI's bestyrelse til at prioritere handicapområdet noget højere end hidtil. I det igangværende strategiarbejde i centret fylder handicapindsatsen mere rimeligt set i forhold til centrets omsætning. Det er en udvikling, som forventes at fortsætte også efter 2007. Det er i hvert tilfælde håbet.

Der er 2-3 bestyrelsesmøder og en dagskonference årligt. Det har desværre vist sig, at flere af møderne har fundet sted på tidspunkter, hvor det har været vanskeligt for mig at deltage. Og det er desværre således, at der ikke er mulighed for at sende en suppleant. Det åbner vedtægterne ikke mulighed for.

Det er spændende at se, hvad fremtiden byder i forhold til denne institution. Der arbejdes i øjeblikket med at omstrukturere flere institutioner med delvist sammenfaldende arbejdsområder. Samtidig vil man gerne reducere antallet af medlemmer i bestyrelsen. Ved udgangen af 2007 står det ikke fuldstændig klart, om Danske Handicaporganisationer fortsat vil være med i bestyrelsen. Vi håber, at vi er med. Vi mener, det er relevant, at vi er med i bestyrelsen. Det er imidlertid en politisk beslutning, om vi fortsat skal være der.

Stig Langvad

Jeg har deltaget i ét møde. Der er ikke noget at berette.

Mette Raun

(Grete Jensen)

DH har siden 2004 været medlem af bestyrelsen i Jobcenter Marselisborg (JCMB). DH-repræsentanten er med som repræsentant for de arbejdssøgende mennesker med handicap, herunder fleksjobbere og førtidspensionister. Repræsentantens opgave er også at medvirke til Jobcenter Marselisborg interne og eksterne udvikling, herunder mangfoldiggørelse af JCMB's metoder og opdykning af nye forretningsområder. JCMB er en almen nyttig forening, og har tre fokusområder: Jobcenter, uddannelsescenter og udviklingscenter.

JCMB har i perioden været i voldsom vækst, både i antallet af nyansatte medarbejdere og indtjening til centrets videre drift. Den øgede vækst medførte en række likviditetsmæssige problemer, fordi mange af JCMB's aktiviteter er baseret på efterbetaling. Det vil sige, at betalingen for JCMB arbejde først falder, når arbejdet er udført. Det har været en noget ambivalent situation. På den ene side har forretningen gået godt - for godt - og på den anden side har driften været truet.

Fordi JCMB har eksisteret som almennyttig forening, har det ikke været muligt at få den fornødne kassekredit til at sikre de periodiske underskud. For at sikre JCMB videre eksistens og drift har det været nødvendigt med investorer. Det har været svært at finde investorer, fordi JCMB er en forening. Bestyrelsen besluttede derfor at afvikle JCMB som forening i 2007.

Direktør Michael Dyreholt overtog efterfølgende JCMB for 1,4 mio. kr. Det var vigtigt for bestyrelsen, at JCMB kunne fortsætte med sit arbejde, fordi JCMB helt klart bidrager til en positiv udvikling, når det handler om beskæftigelse af matchgruppe 4 og 5 og mennesker med handicap. Derfor valgte foreningen at sælge til Michael Dyreholt.

Ud af de 1,4 mio. kr. valgte foreningen at donere 1 mio. til Danske Handicaporganisationer. Det gjorde foreningen med den begrundelse at anvende foreningens formue til beslægtede formål i overensstemmelse med paragraf 2 i vedtægterne. Derudover blev der givet 200.000 kr. til Muskelsvindfonden, 50.000 kr. til Fysioterapeutforeningen, 50.000 kr. til Ergoterapeutforeningen, 5.000 til ildsjæl Erik Knudsen, 5.000 til ildsjæl Jørgen Lenger. DH lavede efterfølgende en ansøgning, der beskriver, hvordan de donerede beløb skal bruges på beskæftigelsesområdet.

Anders Reitov

DH har pt. ingen repræsentant.

Jeg har ikke deltaget i nogen møder.

Mette Raun

Folketinget har afsat 3 mia. kroner, som over ti år skal bruges til forebyggelse af udstødningen fra og inklusion på arbejdsmarkedet. Danske Handicaporganisationer har fået en plads i den store bestyrelse, der skal fastlægge principperne for anvendelsen af fondens midler og besluttede uddelingen til konkrete projekter, som skal støttes med midler fra fonden. Fonden har tre hovedformål: Fastholdelse af ansatte, rehabilitering af langtidssyge m.v. og forebyggelse af sygdom..

Det er særdeles relevant at bidrage med input til fondens arbejde. Danske Handicaporganisationer repræsenterer personer med handicap på arbejdsmarkedet, som måske trues af potentiel udstødning, og uden for arbejdsmarkedet, som gerne skulle hjælpes ind. Samtidig repræsenterer Danske Handicaporganisationer mange borgere med handicap, som er afhængige af hjælp fra andre mennesker. De ansatte i plejesektoren skal sikres det bedst mulige arbejdsmiljø, så de ikke nedslides af deres job, men fortsat er til rådighed for de borgere, der er afhængige af hjemmehjælp, hjemmesygepleje, socialpædagogisk indsats osv..

Der er meget stor interesse for at opnå støtte fra fonden. Der er mange ansøgere til de midler, der årligt uddeles. Det er et stort arbejde at gennemse ansøgningerne på en kvalificeret måde og kommentere dem på bestyrelsesmødet. Det stiller store krav til det sekretariat, der er sat til verden for at administrere fonden og servicere bestyrelsen. Sekretariatet er ved at finde sine ben i denne rolle.

Det er på dette område, som så mange andre steder, desværre således, at der er en politisk magtkamp imellem de traditionelle parter på arbejdsmarkedet: Dansk arbejdsgiverforening, LO og de offentlige myndigheder. Det betyder, at diskussionerne en gang imellem bærer præg af at grave grøfter frem for at sikre løsninger. For Danske Handicaporganisationer gælder det om at sætte fokus på relevante projekter, som kan gavne borgere med handicap på den ene eller den anden måde.

Der holdes ca. 6-8 møder i bestyrelsen årligt.

Stig Langvad

(Mette Raun er suppleant)